Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IC4

398 artikler

Skandalen om DSB's indkøb af IC4-tog

IC4-sagen er den største politiske jernbaneskaldale herhjemme og står i dag som ikonet på problematiske offentlige materielinvesteringer. Sagen strækker sig over leveringsvanskeligheder efter kontrakten mellem Ansaldobreda og DSB i 2000 over en lang række tekniske problemer, dårligt ingeniørarbejde og utilstrækkelige lappeløsninger til haltende driftsstabilitet, som stadig hjemsøger toget.

Det schweiziske ingeniørfirma Prose konkluderede i den såkaldte endelige IC4-eksamen i 2014, at det er realistisk at opnå tilstrækkelig driftsstabilitet med det problemplagede IC4-tog frem til 2019. DSB konkluderede kort tid efter, at der ingen alternativer er til IC4 og IC2.

Tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) har meldt ud, at en IC4-skandale ikke må gentage sig, og revisionsfirmaet Deloitte skal derfor fremover kvalitetssikre DSB's arbejde i forbindelse med togindkøb. Deloitte har også kvalitetssikret samme IC4-tidsplan som ingeniørfirmaet Prose, og revisionsfirmaet er mere forbeholdent over for planen. Deloitte konstaterer blandt andet, at indsættelsesplanen for IC4 mangler opdatering, selv om der siden er opstået flere problemer med toget, og at DSB baserer IC4-planen på underbyggede antagelser.

IC4 har da også efter Proses ekspertundersøgelse været hjemsøgt af gammelkendte problemer, herunder bremseproblemer og nye revner i aksellejerne.

Transportministeriet offentliggjorde i 2015 en aftale mellem den tidligere regering, SF og Enhedslisten om DSB's kontrakt nye med staten, som bygger på IC4 og det problemplagede togs driftsstabilitet. IC4 og IC2 skal ifølge aftalen anvendes i intercitytrafikken i togenes fulde økonomiske levetid, også efter elektrificeringen af jernbanens hovedstrækninger.

DSB nåede i sommeren 2015 frem til, at det alligevel ikke bliver muligt at gennemføre den hidtidige plan, og har nu droppet planen til fordel for en revideret version med mere lempelige delmål. DSB skal i 2016 præsentere en anbefaling om den videre færdiggørelse af IC4 og IC2.

Multimedia

Seneste nyheder om IC4

Artikler (398)

DSB opgiver stor satsning med IC4-toget

Trods løfter om det modsatte er det ikke lykkedes for DSB at øge antallet af sammenkoblede IC4-tog i passagerdrift nævneværdigt, viser nye driftsdata. Dermed kan der gå år, inden passagererne får bedre togservice.

19. aug 2011 74

28 danske IC4-inspektører i Italien - hvad laver de egentlig?

Gennem otte år har lokomotivfører Frantz Ulrik Sivertsen pendlet frem og tilbage til Italien, hvor han sammen med en stribe kollegaer tjekker IC4-tog for DSB. Et toilettjek er fornylig gennemført, men han erkender, at han ikke kan tjekke alt.

1. aug 2011 16

IC4-togenes lillesøster bliver nu testet i Danmark

IC4-togenes lillesøster IC2 er for første gang kommet til Danmark. Toget er blevet spottet i Padborg, men ifølge DSB er det blot til sikkerhedstest.

20. jul 2011 17

IC4 kører sammenkoblet mellem 0 og 3 gange om dagen

Netop offentliggjorte driftsdata afslører, at DSB fortsat ikke har styr på sammenkoblingen af IC4-togene. Statistikken er ubarmhjertig: 13 sammenkoblede afgange på 14 dage.

24. jun 2011 44

Arriva: Togproducenten skal levere reservedele i 20 år

Blot halvejs inde i leverancen af IC4-tog har DSB store problemer med at skaffe reservedele. I jernbanebranchen er det ellers helt normalt, at togproducenten er forpligtet til at kunne levere reservedele i 20 år, lyder det fra en anden stor togoperatør, Arriva.

23. jun 2011 3

Mangel på reservedele gør mange IC4-tog ubrugelige

Selv om DSB har modtaget 43 IC4-togsæt, er kun 6 af togsættene meldt klar til kørsel med passagerer. Mange togsæt er strandet på værkstedet, mens de venter på vitale reservedele.

22. jun 2011 22

DSB må vente 280 dage på reservedele til IC4-tog

Selv om AnsaldoBreda fortsat mangler at levere 40 togsæt, kan fabrikken ikke længere levere flere af de vitale reservedele til de togsæt, som DSB har overtaget. Det betyder op til 280 dages ventetid på dele til de tog, DSB allerede har overtaget.

21. jun 2011 22

Planen efter IC4 år for år

Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan for, hvad der kan gøres for at redde situationen for den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig at være ubrugelige i sammenkoblet drift.

17. jun 2011 9

IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering

Sådan begrunder eksperterne i Ingeniørens Visionarium deres anbefalinger.

17. jun 2011 6

Nødplanen: Sådan kommer vi videre, hvis IC4 bliver skrottet

Med de rigtige, hurtige beslutninger kan Danmark på trods af IC4-fadæsen i 2021 have den mest moderne og velfungerende fjernbane i Europa, mener Ingeniørens ekspertpanel Visionariet.

17. jun 2011 45