Atomskrot

For tre år siden opdagede Roskilde Kommune, at Risø havde oplagret sydgrønlandske skærver, så jord og højtliggende grundvand var blevet forurenet langt over grænseværdierne.

Det midlertidig depot for radioaktivt affald ved Risø får ikke plads til det boremudder, der står oplagret uden miljøvurdering i landets kommuner. Esbjergs borgmester beder ministre om en afklaring.

Sundhedsstyrelsen burde ikke have godkendt virksomhedernes Norm-lagre uden at have styr på miljøpåvirkningen fra lagrene. Norm-affaldet har fået for lidt fokus, lyder det fra ekspert.

Opdateret: Otte Norm-lagre med lavradioaktivt affald skal nu miljøvurderes, efter franske Total gjorde Esbjerg Kommune opmærksom på problemet. Borgmester mener ikke, at kommunerne bør have ansvaret.

Hverken kommuner, stat eller virksomheder har foretaget de lovpligtige VVM-vurderinger af otte danske lagre med lavradioaktivt affald fra blandt andet olie- og gasboringer.

Folketingets partier nu er enige om et 50-årslager for radioaktivt affald. Kravene til det er imidlertid de samme, som til et lager, der kan holde i 100 år. Politikernes plan er fortsat at grave affaldet ned efter 2073.

De danske politikere har siden 2003 forsøgt at finde en løsning på, hvordan det radioaktive affald skal opbevares. Her får du et overblik og forhistorien om det farlige affald.

Regeringen har indgået en aftale med Folketingets partier om at lade det danske atomaffald blive på Risø i 50 år mere. Forslaget lægger op til, at affaldet efterfølgende skal placeres i et slutdepot dybt i Danmarks undergrund.

Danmarks udenrigsministerium forsøgte i 1950'erne og 1960'erne at censurere journalisters historier om den amerikanske militærbase Camp Century i Grønland for at nedtone planer om missiler under indlandsisen.

En underdirektør fra Risø så i 1960'erne igennem fingre med, at amerikanerne tillod mindre udslip fra en atomreaktor under indlandsisen. Det afslører en ny bog om Camp Century.