Tilbage til søgning

Emne: Kræftforskning

IBM’s ‘doktor Watson’ er en kognitiv intelligens, der fortolker forskningsartikler langt ud over fritekstsøgning. Læs her, hvordan doktoren arbejder.

Et stort internationalt studie har fundet et stof, der kan reducere risikoen for blodpropper og lungekræft – og det er allerede på markedet. Selvom studiet er grundigt og viser tydelige gevinster for patienterne, så vil danske hospitaler dog ikke bruge behandlingen foreløbigt.

Forskere fra Yale har sammenlignet, hvor mange kræftramte der levede efter fem år, afhængigt af hvilken type behandling de har modtaget. Resultatet viser, at flere overlever, når der anvendes en traditionel medicinsk behandling.

To amerikanske medicinalfirmaer har - uafhængigt af hinanden - igen oplevet dødsfald som følge af immunterapi, der ellers er spået at omvælte kræftbehandlingen.

Automatiseret overvågning skal være med til at redde liv hos patienter, der er opereret for kræft i bughulen.

Ved at sammenlægge MRI- og CT-billeder har danske forskere fundet en metode til at kunne klarlægge, om en kræftpatient modtager den rigtige medicin.

Teknologien til kræftbehandling gennem immunterapi er længe kendt. Men kendskabet til biologien har haltet bagefter. I Oslo mener man, at kendskab til teknologi og biologi kan forenes og bruger immunterapi som standardbehandling.

Kræftforskere i Norge arbejder intenst på at gøre deres data detaljerede, præcise og strukturerede. Nu efterspørger de, at resten af verden følger efter.

Kinesiske forskere vil allerede til august tage genredigeringsværktøjet Crispr i brug i forsøget på at hjælpe patienter med ellers uhelbredelig lungekræft. Med saksen vil de styrke patienternes T-celler, så de bliver i stand til bedre at angribe kræftcellerne.

Forsøg på Odense Universitetshospital viser, at en pille udstyret med kameraer finder dobbelt så mange - potentielt kræftfremkaldende - polypper i tarmen end en almindelig koloskopi.