Tunneller

Mere om Tunneller

Stort jernbaneprojekt lagt i graven af SVM-regering

Stort jernbaneprojekt lagt i graven af SVM-regering

PlusTunneller14. december 202230

Dansk teleekspert forstærker signalet under Themsen med stort coax-kabel

Dansk teleekspert forstærker signalet under Themsen med stort coax-kabel

PlusTunneller23. april 202224

Her er trafikforskernes alternativ til dyr og støjende Limfjordsforbindelse

Her er trafikforskernes alternativ til dyr og støjende Limfjordsforbindelse

PlusTunneller10. januar 202216

Entreprenører skal konkurrere på klimahensyn

Entreprenører skal konkurrere på klimahensyn

PlusTunneller14. marts 20211

Bagsiden: Femerntunnel bliver en sværvægter

Bagsiden: Femerntunnel bliver en sværvægter

Tunneller12. februar 202114

PODCAST: Hvordan bygger man egentligt 18 km tunnel under vandet til Tyskland?

PODCAST: Hvordan bygger man egentligt 18 km tunnel under vandet til Tyskland?

Naturgas12. februar 20216

Analyse: Ny vejforbindelse til Sverige er en god forretning

PlusBroer27. januar 202123

Eysturoytunnelen har en totallængde på 11,2 km. Tunnelarbejdet udføres af NCCs norske afdeling. Eysturoytunnelen reducerer reiseavstanden fra Tórshavn til Runavik/Strendur fra 55 kilometer til 17 kilometer. Den 64-minutters kjøreturen vil bli kortet ned til 16 minutter. Kjøreturen fra Tórshavn til Klaksvík vil bli forkortet fra 68 minutter til 36 minutter. Tunnelen vil koble sammen begge sider av bukten Skálafjørður ved hjelp av to tunneler som kobles til en rundkjøring under havbunnen. Tunnelen vil være 2,2 kilometer lang fra hovedveien ved Rókini i Saltnes til rundkjøringen, og avstanden fra Sjógv på Strendur til rundkjøringen vil være 1,7 kilometer. Hovedtunnelen fra Tórshavn til rundkjøringen vil være 7,5 kilometer, og vil komme opp i dagen ved landsbyen Hvítanes. For å øke sikkerheten vil det ikke være brattere stigninger enn 5 prosent. Det laveste punktet vil ligge 187 meter under vannflaten. https://www.ncc.no/vare-prosjekter/undersjoiske-tunneler-faroyene/

12.000 m3 fjeld fjernet: Ny færøsk tunnel med rundkørsel under havet

Tunneller9. december 202027

Tysk domstol afviser miljøklage over Femern-tunnelen: Nu er juridiske forhindringer ryddet af vejen

Tysk domstol afviser miljøklage over Femern-tunnelen: Nu er juridiske forhindringer ryddet af vejen

Tunneller3. november 202039

Dommer undrer sig over oversete Femern-rev: De burde være undersøgt særligt nøje

Dommer undrer sig over oversete Femern-rev: De burde være undersøgt særligt nøje

PlusTunneller2. oktober 2020

Regeringen og Københavns Kommune vil bygge en helt ny bydel Regeringen og Københavns Kommunes overborgmester har indgået en principaftale, der er startskuddet på en helt ny bydel, der skal rejse sig i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen og på sigt rumme 35.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser. ortofoto lynetteholmenKort, der viser placeringen af Lynetteholmen 5. oktober 2018 København er traditionelt en by opført på holme. Fra Christian den 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet, er byen vokset frem på holme, bl.a. Islands Brygge, Kalvebod Brygge, store dele af Amager og Nordhavn. Nu får København endnu en holm med en helt ny bydel. Regeringen og Københavns Kommunes overborgmester har underskrevet en principaftale om at anlægge ’Lynetteholmen’, der skal forbinde Nordhavn med Refshaleøen og på sigt vil give plads til knap 50.000 nye københavnere, heraf ca. 35.000 alene på Lynetteholmen. Aftalen blev i dag præsenteret i Statsministeriets spejlsal af statsministeren, Københavns overborgmester, transport-, bygnings- og boligministeren samt erhvervsministeren. - Lynetteholmen bliver på én gang noget helt nyt og noget meget velkendt. Det bliver en rigtig københavnsk bydel med strand, grønne områder og en stor andel almene boliger, så der også kan bo mennesker med ganske almindelige indkomster. Lynetteholmen er en fremtidssikring af København og vores måde at leve sammen på, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S). Den nye bydel sørger for, at København kan blive ved med at vokse – uden at boligpriserne drøner i vejret på grund af mangel på boliger. Den sikrer også, at der fortsat vil være plads til grønne områder og rekreative områder i byen. Endelig vil der på Lynetteholmen være ca. 35.000 arbejdspladser og forventeligt 15.000 på Refshaleøen. Som en helt central præmis for byudviklingen i det nye område skal der etableres ny infrastruktur, der blandt andet kan sikre tilgængeligheden for de nye beboere i områderne. Det drejer sig om en Østlig Ringvej fra Nordhavnen til motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Byudvikling på Lynetteholmen bidrager til finansieringen af den nye infrastruktur, som man f.eks. kender det fra Ørestad og Nordhavn. - Det er en historisk dag i dag, hvor vi leverer et væsentligt bidrag til at fremtidssikre et udbud af boliger, der kan matche efterspørgslen. For selvom der er bygget meget i Hovedstaden i de senere år, er der ikke bygget nok, og det har presset boligpriserne kraftigt i vejret. Samtidig vil projektet kunne give en forbedring af mobiliteten for hele hovedstadsområdet, fordi ejendomsudviklingen kan bidrage økonomisk til etableringen af en Østlig Ringvej, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) Regeringen har igangsat et tværministerielt arbejde om hovedstadsområdets udvikling frem mod 2030. Lynetteholmen og Østlig Ringvej er netop projekter, som har indgået i dette arbejde. Derfor betragter formanden for ministerudvalget, erhvervsminister Rasmus Jarlov, også dagen, som et vigtigt pejlemærke i forhold til regeringens udspil om Hovedstaden 2030. - Vi vil have Hovedstaden op i gear. Det her bliver den største landvinding for Hovedstaden i mange årtier, og det er vel at mærke kun første skridt. Ved årsskiftet kommer der meget mere, når vi fremlægger en større plan for hele Hovedstaden for at få den til at vokse og udvikle sig i de kommende årtier, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Den nye bydel er også en klimasikring af byen. Den vil fungere som en dæmning fra Kronløbet ved Nordhavn og ned til Refshaleøen. Dermed vil Lynetteholmen sikre København mod fremtidig stormflod som følge af havvandsstigninger og mere voldsomt vejr, så man undgår at skulle afskærme udsigt og adgang til vandet i Københavns inderhavn med høje kajanlæg. Forundersøgelsen af en Østlig Ringvej er godt i gang, mens forundersøgelsen af metro til området igangsættes med aftalen. Byggeriet på Lynetteholmen vurderes at kunne påbegyndes fra omkring år 2035, og bydelen ventes fuldt udbygget og beboet omkring 2070.

Trafikprofessoren: Her er de bedste forslag til en havnetunnel i København

PlusTransport24. august 20205

1969: Limfjordstunnelen løser et påtrængende trafikalt problem

1969: Limfjordstunnelen løser et påtrængende trafikalt problem

Tunneller10. august 2020

Lækket tysk rapport viser tre rev direkte på Femern-tunnels linjeføring

Lækket tysk rapport viser tre rev direkte på Femern-tunnels linjeføring

PlusTunneller9. august 20207

Se video: I dag brød boremaskinen "Olivia" igennem til Mozarts Plads

Se video: I dag brød boremaskinen "Olivia" igennem til Mozarts Plads

Metro23. juli 20203

Metroselskabets hovedentreprenør CMT, arbejder i døgndrift fra mandag morgen til lørdag middag for at udgrave Cityringen. Lørdag eftermiddag/aften og søndag holder gravemaskinerne stille pga. skærpede støjkrav i byen. Tunnelarbejdet er ikke for sarte sjæle; der varmt, fugtigt, beskidt og en anelse klaustrofobisk her ca. 20 meter under den københavnske asfalt.

Corona forsinker sydhavnsmetro i tre måneder: Koster op til 50 mio. kr om måneden

Metro21. juli 2020

Stadthistorisches Archiv Koeln - eingestuerzes Gebaeude

Entreprenører betaler milliarderstatning efter bygningskollaps i Køln

PlusKonstruktionsfejl7. juli 2020

Femern-tunnel tilbage til tegnebrættet: Oversete rev kan medføre stor forsinkelse

Femern-tunnel tilbage til tegnebrættet: Oversete rev kan medføre stor forsinkelse

Miljø22. juni 202026

EU-rapport: Tysk Femern Bælt-bane kan blive så dyr, at den ikke må få offentlig støtte

EU-rapport: Tysk Femern Bælt-bane kan blive så dyr, at den ikke må få offentlig støtte

PlusJernbane17. juni 20202

Kronik: Femern-tunnel igangsat på oppustede prognoser og usikker økonomi

Tunneller2. juni 202045

Togtunnel mellem Lolland og Falster vil koste over en mia. kroner Ifølge anlægsloven om Femern-forbindelsen, skal jernbanen føres over Guldborg Sund på en ny klapbro. Sund & Bælt foretrækker en fast bro, men lokale kræfter foretrækker en tunnel, der nu er skønnet til at koste over en mia. kr. Småpenge, mener borgmester For at spare penge og fjerne et potentielt forstyrrende element for togtrafikken, vil Sund & Bælt og Banedanmark have Folketinget til at ændre anlægsloven for Femern-forbindelsen, så man kan anlægge en fast bro mellem Lolland og Falster i stedet for en klapbro. Det har fået Guldborgsund kommune til at protestere og lokale kræfter til at føre kampagne for en tunnelløsning. Nu har Banedanmark præsenteret argumenterne for og imod de forskellige løsninger for transportudvalget. Af det skriftlige materiale fra præsentationen fremgår det, at en fast bro koster 230 mio. kroner - og 260 mio. kroner, hvis man samtidig vil erstatte klapfaget på den nuværende klapbro. En ny klapbro vil koste ca. 280 mio. kr. og desuden være noget dyrere at drifte. Dyrest er en tunnel, som ifølge Banedanmarks skøn vil koste ‘over én mia. kroner.’ Det er mindst 700 mio. kr. dyrere, end broløsningerne. Men det er ifølge Guldborgsund borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) småpenge i det lange løb. »700 mio. kroner er da mange penge, men vi taler om et infrastrukturanlæg, der skal stå der i 70 eller 100 år. I hele den periode vil folk her i området blive udsat for støj, som jo spreder sig meget langt over vand. Så hvis man indregner helbredskonsekvenserne af støjforureningen i den periode, så kan en ekstrainvestering på 700 mio. kroner jo pludelig være meget fornuftig.« Ifølge Banedanmark vil en fast bro være hørbart mindre støjende end en klapbro - specielt hvis man også udskifter klapfaget på den eksisterende enkeltsporede klapbro, Frederik d. 9’s bro og opsætter støjskærme. Men en tunnel vil være endnu mindre støjende, og ligesom klapbroen have den fordel, at skibstrafikken kan fortsætte. Muligheden for at sejle gennem sundet er ifølge kommunens notat om sagen afgørende for turismeindtægterne i området. I 2019 passerede over 1.700 fartøjer den eksisterende klapbro, heraf 1000 sejlere fra Tyskland. Er denne passage i fremtiden ikke længere mulig vil sejlerne være nødsaget til en 90 km lang omvej syd om Gedser og op gennem Grønsund med risiko for høje bølger, strøm og kraftig vind. Risikoen vil i høj grad være, at sejlerne vælger en anden destination, og dermed går Guldborgsund Kommune glip af mange turister og de afledte indkomstmuligheder, som eks. restaurantbesøg og overnatninger, står der i notatet. Banedanmark hæfter sig imidlertid ved, at antallet af gennemsejlinger er faldet uafbrudt i 30 år. I 1990 var der således omkring 4.000 gennemsejlinger, i år 2000 var der lidt over 3.000 og i 2010 omkring 2.500. Ifølge Banedanmark vil en tunnelløsning kræve meget lange ramper på både Falster og Lolland - helt ind til Nykøbing Falster Station. Desuden skal der laves en ny VVM og projektet vil tage så lang tid, at tunnellen ikke kan stå færdig, før Femernforbindelsen åbner. Men ifølge det lokale landskabsarkitektfirma By og Landskab, der har regnet på et tunnelforslag, er det ikke så kompliceret endda. »Guldborgsund er meget lavvandet på den sydlige del med en smal smeltevandsrende. Derfor skal tunnelen ikke være særlig lang for at sikre vandgennemstrømningen. Anlægsprincippet er ligesom ved motorvejen under Guldborgssund, hvor der kun er tunnel på halvdelen af strækningen mens resten er digebeskyttet nedkørsel,« forklarer arkitekt Philip Rasmussen fra By og Landskab i en mail til Ingeniøren. Sammen med ingeniør Palle Truelsen har han tjekket, at der er plads til op- og nedkørsler, hvor stigningen ikke overstiger 15,6 procent, som er den stigningsprocent togene skal klare under Storebælt. Tunnellen kan ifølge bagmændene anlægges ved at hamre spuns ned i sundet og tørlægge en byggegrube, hvori man støber tunneldelen. Tunnellen forventer de skal have en højde på ni meter og med en vanddybde på tre meter ovenpå, skal den derfor anlægges 12 meter under havoverfladen. Idemændene mener, at prisen kan holdes under en mia. kroner, men Banedanmark skønner, at prisen vil ende over én mia. kroner. Folketingets transportudvalg har nu bedt Guldborgsund Kommune udbygge sine argumenter for, at der skal laves en klapbro eller en tunnel. Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre betegner en tunnel som »en salomonisk løsning.« »Det er den løsning, hvor man både imødekommer de jernbanetekniske bekymringer, som Banedanmark har: at der kommer til at køre mange lange godstog, for hvem en klapbro kan give problemer, når den skal åbnes, og de lokale bekymringer i forhold til turisme og bosætning,« siger han. »Problemet er bare, at det er meget, meget dyrt, og at man ifølge Banedanmark ikke kan nå at planlægge, VVM-undersøge og bygge en tunnel, før Femern-forbindelsen åbner. Derfor er det ikke efter min mening ikke realistisk. Vi skal finde ud af, om vi skal holde fast i at bygge en klapbro, eller om vi vil godkende en fast bro, hvor lokalområdet så bliver kompenseret på anden vis. Det er en svær afgørelse,« siger han. Lennart Damsbo-Andersen (S), der er medlem af transportudvalget og valgt i Guldborgsundkredsen, vil ikke afvise tunnelløsningen på forhånd. »MIt udgangspunkt er, at muligheden for at sejle gennem sundet skal bevares. Om det bliver via en klapbro eller en tunnel, har jeg ikke lagt mig fast på endnu.« I Guldborgsund Kommune er John Brædder glad for, at Transportudvalget lytter, men skuffet over, at der endnu ikke er regnet mere detaljeret på tunnel-løsningen. »Havde det været midt i København, man skulle til at køre 180 tog igennem hver dag, så regner jeg da med, at man havde regnet detaljeret på de forskellige løsninger - inklusiv samfundsøkonomien. Så det forventer jeg også, at man gør, når man vil gøre det i Nykøbing, hvor der trods alt bor 22.000 mennesker.« Guldborgsund Kommune har foretræde for Transportudvalget 16. juni. Ifølge Kristian Pihl Lorentzen forventer transportordførerne at kunne give håndslag på en aftale inden sommerferien.

Togtunnel mellem Lolland og Falster vil koste over en mia. kroner

PlusJernbane28. maj 202018