Meteorologi

Mere om Meteorologi

Efter fejl og mangel på reservedele: Bornholm er uden vejrradar frem til april

Efter fejl og mangel på reservedele: Bornholm er uden vejrradar frem til april

PlusMeteorologi15. februar1

Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa

Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa

PlusSatellitter19. december 20222

COP108 Et voldsomt skybrud ramte lørdag København. Flere steder blev ramt af op til // 150 mm vand på to timer. Her er det Lyngbyvejen søndag morgen, hvor // hjemmeværnet og bilister der lørdag aften blev fanget af vandmængderne, ser // på skaderne.

Tørke og oversvømmelser: Klimaforandringer er skyld i ekstrem-vejr

PlusKlima1. december 20221

Risikoen for at overskride Parisaftalen er steget til fifty-fifty

Risikoen for at overskride Parisaftalen er steget til fifty-fifty

Forskning10. maj 20224

FN: Ozonlaget kan komme sig helt i 2060, men udfordres af naturbrande

FN: Ozonlaget kan komme sig helt i 2060, men udfordres af naturbrande

PlusKlima24. marts 2022

Bagsiden: Farfars vindmåler til svæveflyvning

Bagsiden: Farfars vindmåler til svæveflyvning

Meteorologi29. oktober 20219

Svenske vejrvarsler skelner mellem land og by

Svenske vejrvarsler skelner mellem land og by

Meteorologi26. oktober 2021

Ørkenklimaet i Dubai har brug for kunstige stimuli for at få mere regn.

I Europa kæmper vi med vandmængderne - i Emiraterne sender de droner op for at danne regn

Droner6. august 20211

I gamle dage var det ALTID hvid jul. Eller?

Var det altid hvid jul, da mormor var barn?

Meteorologi26. december 2020159

DMI kan ikke genkende problemet der førte til kvælstof-fejl

DMI kan ikke genkende problemet der førte til kvælstof-fejl

Meteorologi18. august 20206

Når flyet er samlet køres det over i en ny bygning og gennemgår en række test. Først til allersidst monteres motorerne fra Rolls Royce. De er testet fra fabrikken side, men bliver gennemgået endnu engang i Toulouse.

Vejrudsigten daler i kvalitet: DMI ser på alternativer til flyobservationer

PlusMeteorologi7. juni 20202

Onsdag morgen blev Aarhus Letbane ramt af forsinkelser på grund af is på køretråden, selvom vejrudsigten ikke så faretruende ud. Letbanen arbejder på flere tiltag, der skal forebygge problemerne med is, der har plaget strækningerne mod Grenå og Odder Selv om nattetemperaturen ifølge vejrudsigten ikke skulle falde til under fem grader, blev trafikken på Aarhus Letbanes strækning mellem Aarhus og Grenå onsdag morgen forstyrret af is på køretråden. Da det første tog skulle afsted fra Grenaa i morges, kunne det ikke trække nok strøm. Først troede chaufføren, at det var en fejl på en omformerstation, men det viste sig, at der var dannet is på køretrådene, så forbindelsen til strømaftageren ikke var så stærk. Derfor kunne det ikke køre med normal hastighed og turen til Ryomgård kom derfor til at tage en time, dobbelt så længe, som det burde, fortæller direktør for Aarhus Letbane Michael Borre. Forsinkelsen medførte 10 delaflyste afgange og derudover 9 forsinkede afgange. Fra kl. 8 kørte trafikken dog stort set normalt. Forstyrrelsen kom, selvom Aarhus Letbane efter lignende problemer sidste år, både har indkøbt udstyr til at sprøjte glycering på køretrådene og har beskrevet en beslutningsmodel for, hvornår selskabet skal sætte ind med isbekæmpelse. Parametrene i beslutningsmodellen er temperatur og luftfugtighed. Hvis vejrudsigten siger, at der er udsigt til temperaturer lavere end 2 grader og luftfugtighed på over 80 procent, kører vi ud og påfører glycerin på køretrådene. Det forhindrer, at der kan dannes is på køretrådene. Men i går sagde vejrudsigten for Djursland, at nattetemperaturen ikke ville komme under fem grader. DMIs målinger fra Djursland tyder imidlertid på, at temperaturen lokalt nåede noget længere ned end vejrudsigten forudsagde. Således viser målinger fra Aarhus Lufthavn, at temperaturen var under fem grader fra tirsdag kl. 22.30 til kl. 8 onsdag morgen. Mellem 5.20 og 6.30 var den endda under frysepunktet. Aarhus Letbane undersøger derfor nu, om det er muligt at få endnu mere præcise lokale vejrudsigter, fortæller Michael Borre. Vi kan se, at der nogle gange sker nogle omskift i vejret, som ikke er forudset i vejrudsigten. Derfor er vi i dialog med Banedanmark og DMI, om vi kan få en vejrudsigt, der gælder specielt for vores strækninger. Specielt strækningen til Grenaa, for det er der, der oftest er problemer med lave temperaturer. Udover at se på, om man kan forbedre inputtet til beslutningsmodellen, arbejder Aarhus Letbane også på at forbedre det udstyr, der skal sættes ind, når de nye vejrudsigter varsler fare for isdannelse. I september bestilte selskabet et nyt arbejdskøretøj til at påføre glycerin på køretrådene. Men der var så lang leveringstid, at Aarhus Letbane også takkede ja til vedligeholdelsesentreprenøren Aarsleffs tilbud om at specialbygge udstyr til påføring af glycerin, der kan sættes på ladet af et af selskabets arbejdskøretøjer. Det udstyr har vi brugt siden januar og for alvor i februar og marts. Men efter påske har vi ikke ud med glycerin, fordi nattetemperaturen har været over fire grader. Nu har selskabet også modtaget det udstyr, de bestilte i september. Før det kan tages i brug, skal det dog først monteres på et lad, der kan sættes på et tredje nyindkøbt arbejdskøretøj. Et tredje element i isbekæmpelsen har Aarhus Letbane - heldigvis ifølge Michael Borre - ikke nået at tage i brug. Vi havde planlagt at indkøbe særlige vinterpantografer, der har en kobberskinne påmonterte, som skraber isen af køretrådene. Det anbefalede togleverandøren. Så vi bestilte en af dem, så vi kunne teste dem. Men så steg temperaturen, og vi fik den derfor ikke testet med det samme. Så hørte vi imidlertid fra vores kolleger i Bergen, hvor der også er en letbane, at de havde brugt den, og de kunne se, at den varme, der opstår ved friktionen mellem kobberpladen og køretråden, får kobberpladen til at smelte i små dråber, som sætter sig på køretrøjen. Så det var på sin vis heldigt, at vi ikke nåede at teste den. I stedet arbejder Aarhus Letbane på at udvikle en vinterpantograf, hvor isen skal skrabes væk af en tyk plastikskinne. Vi samarbejder med et lokalt firma om at få designet den nye model. Den vil vi så teste den kommende vinter.

Hyperlokal vejrudsigt og egenudviklet vinterpantograf skal stoppe isproblemer på aarhusiansk letbane

PlusLetbane5. maj 20202

Syv ting, du måske ikke vidste om skyer

Syv ting, du måske ikke vidste om skyer

Meteorologi9. april 202013

Majsbaseret brændstof, som SAS har aftalt at købe 19 mio. liter af om året, er måske ikke så grønt alligevel.

Parkerede fly udfordrer DMI’s vejrprognoser

PlusBig Data6. april 20203

Pumper kører på højtryk i Vesthimmerland: Fjerner 210 kubikmeter vand i timen

Pumper kører på højtryk i Vesthimmerland: Fjerner 210 kubikmeter vand i timen

Meteorologi12. februar 20201

Uforudsigelig nedbør i Norge giver jordskred nye steder: »At kende risikoområderne er ikke længere nok«

Uforudsigelig nedbør i Norge giver jordskred nye steder: »At kende risikoområderne er ikke længere nok«

Klima1. august 2019

Microburst i Arizona, USA

Uvejr kastede biler rundt i Aabenraa – et 'microburst' kan stå bag

Biler21. juni 20199

Din mobiltelefon hjælper DMI med at forudsige vejret

Din mobiltelefon hjælper DMI med at forudsige vejret

PlusMeteorologi23. maj 20196

Exascale-supercomputere kræver nye CPU'er med mindre elforbrug

Exascale-supercomputere kræver nye CPU'er med mindre elforbrug

Big Data13. oktober 20187

Ekstremorkan rammer USA: Ekstrem vind og 1 meter regn over industri og atomkraft

Ekstremorkan rammer USA: Ekstrem vind og 1 meter regn over industri og atomkraft

Atomkraft12. september 201857