Lavenergibyggeri

Mere om Lavenergibyggeri

Betonarmering uden tegn på korrosion i en af Sintefs tests i Dare2c-projektet.

Nu skal det testes: Aluminium som armering giver meget lavere CO2-udslip

PlusByggematerialer27. maj 20211

Kronik: Tvivlsomme beregninger af byggeri kan skævvride klimaindsats

Kronik: Tvivlsomme beregninger af byggeri kan skævvride klimaindsats

Bæredygtigt byggeri27. marts 2021131

NIRAS efterlyser genbrugsmarked til byggeriet i industriskala

Sponseret indhold

NIRAS efterlyser genbrugsmarked til byggeriet i industriskala

Bæredygtigt byggeri19. januar 2021

I Lisbjerg nord for Aarhus er Hustømrerne med til at bygge en af`Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger`- resultatet af en arkitektkonkurrence udskrevet af Ministeriet for By-, bolig og landdistrikter. Byggeriet opføres med miljøvenlige materialer og produkter, og skal certificeres indenfor DNGB. Det er blevet præcertificeret til certificeringsniveau Guld. Overalt er der tænkt i bæredygtighed. Herunder især i byggematerialerne, som er primært træ, med bærende konstruktioner i limtræ. Træ er ikke kun hurtigere at opsætte og billigere end flere andre materialer, det er netop også bæredygtigt produceret. Byggeriet indeholder 35 familieboliger, 5 ungdomsboliger og fællesfaciliteter fordelt på 6 bygninger af i alt 4100 m2. Det er det første 4 etagers træhus som nogensinde opføres i Danmark. Bygningerne er beklædt med grantræ, der efterlades ubehandlet, så det får patina, som vejr og vind passer det. Efterhånden som enkelte planker slides ned, kan de nemt udskiftes. Hustømrerne udfører storentreprisen for bygningsarbejdet, med murer, smede, maler, tømrer og snedkerarbejde. Projektet er tegnet af Vandkunsten.

Boligminister: Nye huse skal kunne beskattes efter klimapåvirkning

PlusBæredygtigt byggeri17. december 202010

Kritik: Bygherrer straffes for at vælge langtidsholdbare materialer

Kritik: Bygherrer straffes for at vælge langtidsholdbare materialer

PlusBæredygtigt byggeri9. november 2020

Ny byggemetode klar til test i arktisk klima

Ny byggemetode klar til test i arktisk klima

PlusBæredygtigt byggeri1. november 2020

Most everyone knows that heating and cooling buildings is not only expensive, but a massive issue due to the resulting carbon emissions. Matyas Gutai Dr Matyas Gutai. According to the UK Green Building Council, the built environment contributes around 40% of the UK’s total carbon footprint – with heating alone contributing to 10% of the total. To tackle our carbon issue, Dr Matyas Gutai says we need to turn our attention to improving windows. Though the area they occupy may be small on a building, their insulation capacity is much worse than a normal wall surface and small changes can lead to up to 25% energy savings for the whole building. The School of Architecture, Building and Civil Engineering academic says he has found a material that can save more energy than current technologies on the market – including double and triple glazing: Water. Dr Gutai has been researching the concept for over a decade and his latest study, published in Elsevier's Energy and Buildings Journal in collaboration with Dr Abolfazl Kheybari, of the University of Kaiserslautern, demonstrates how ‘water-filled glass’ (WFG) can revolutionise building design and performance when used as part of a wider heating system. The research reveals that WFG systems perform well in any inhabited climate – keeping buildings in hot climates cool, and buildings in cool settings warm – without requiring an additional energy supply, highlighting the technology’s potential to make a real splash when it comes to reducing carbon emissions. What is water-filled glass? WFG involves a sheet of water being trapped between a panel of glass, and the water is practically invisible. Dr Gutai developed the concept while studying for a PhD at the University of Tokyo after being inspired by Japanese outdoor baths – known as ‘rotenburo’ – which are used also during the winter as the water’s thermal properties keep us warm. Prototypes of the water-filled panels. Water-filled glass panel prototypes. Dr Gutai developed the idea into a working design and then created two prototype buildings in different climates - Hungary and Taiwan – that use WFG as part of a larger mechanical system. The WFG system involves connecting the water-filled window panels to a storage tank using pipes hidden in the walls, so fluid can circulate between the two. This system allows the ‘Water Houses’ to cool and reheat themselves, without needing an additional energy supply for most of the year. When it is warm, the buildings stay cool as the water absorbs external and internal heat; this warm water is then circulated to the storage tank– which can either be in the foundations or placed somewhere in the building. The heat is stored in the tank and, if the temperature drops, it can be brought back to the walls to reheat the building using a monitoring system similar to central heating. Alternatively, the stored heat can be used for hot water supply. Water-filled glass house. The Water House prototype building in Taiwan. The reason why this process saves energy is because water absorption and pumping take much less energy than HVAC systems (heating, ventilation, and air conditioning). The technology also has other benefits, including acoustics, less need of ‘shading’ (methods used to avoid overheating and the greenhouse effect), and there is no need to colour the glass to improve energy efficiency, so it has aesthetic benefits too. Dr Gutai has developed a more sophisticated version of the system by adding a heat pump, which can heat and cool the water depending on the season – and this is the system he examines in the latest research paper. Loughborough research and key findings Dr Gutai joined Loughborough University in 2017 and has used data gathered on the two Water Houses to develop a simulation system that can evaluate the energy performance of such structures. His latest paper uses simulations to compare the performance of the WFG system (with heat pump) against a typical building heating system (i.e. windows paired with gas heating and air conditioning). For the study, Dr Gutai focused on the annual energy consumption for a typical office space (17.5m2) with one glazed façade of equilateral orientation (south in the northern hemisphere). He used the simulation to explore how this office with a WFG system would fair in 13 cities from all major climate regions – tropical, dry, temperate, continental and polar. World map of different regions The 13 cities and descriptions of the different climates. For the traditional systems, Dr Gutai looked at the performance of double glass window with low-e (a type of radiation coating), and triple glass - which are filled with gas, specifically argon gas, as opposed to a liquid. The main findings of the study are: The WFG system is able to use the absorption of the water effectively to improve the energy performance of glass The water layer lowers the load for heating and cooling effectively, minimising daily and seasonal peaks The WFG system saves energy in all major inhabited regions (every climate region except polar) with savings of: 47%-72% compared to double glass (with low-E) and 34%-61% compared to triple glass Results of the study in a graphic The simulations also highlighted that current glass technologies could lead to bigger energy savings if more focus was put on improving solar absorption as opposed to insulation. Of the research’s importance, Dr Gutai said: “Glass is currently a liability in buildings as it compromises energy consumption, thermal comfort, acoustics and other aspects. “WFG changes this paradigm and turns glass into an opportunity for sustainable construction. “It shows us that thinking holistically about buildings and building components leads to a more efficient and sustainable built environment. “In case of a window for example, if we see it as an isolated system, solar overheating is a challenge that needs to be remedied with cooling. “If we approach this holistically, the heat surplus is an opportunity because the same heat is missing from somewhere else (i.e. colder part of the building or hot water supply).” Dr Gutai is now looking to develop this technology into a product and is working with colleagues in academia and enterprise to achieve this goal. He is also to build on the research by comparing WFG with dynamic glazing, evaluating life-cycle impact and simulating thermal comfort. Dr Gutai’s latest study, titled ‘Energy consumption of water-filled glass (WFG) hybrid building envelope’, can be found in its entirety here.

Vand i vinduer og vægge stopper sommervarmen og sparer energi

PlusHuse10. august 20205

Ny boligaftale: Projekter for 30 mia. kr. skal revurderes for at finde flere energibesparelser

Ny boligaftale: Projekter for 30 mia. kr. skal revurderes for at finde flere energibesparelser

PlusHuse19. maj 20202

Ugens debat: Den er gal med dampspærrerne

Ugens debat: Den er gal med dampspærrerne

PlusHuse2. maj 2020

https://www.youtube.com/watch?v=x72MSnPxnYw En tømrer, der er videreuddannet i energiløsninger, hjælper en familie med et hus fra 1970'erne med at efterisolere deres loft. Han udskifter blandt andet husets dampspærre og tilpasser isoleringen.

Dampspærrere smuldrer og har huller: Kan udløse fugtproblemer i nyere byggeri

PlusHuse27. april 202027

Smarte kontakter skulle spare strøm, men sluger selv energien

Smarte kontakter skulle spare strøm, men sluger selv energien

PlusEl21. februar 201910

BOLIG+ viser vejen for fremtidens energineutrale etageboliger Målinger af energiforbruget i byggebranchens visionære byggeri BOLIG+ viser, at det er muligt at opføre etageboliger, der producerer den energi, som bygning og beboere forbruger. Det kan lade sig gøre at opføre et etageboligbyggeri, som er helt energineutralt og har et godt indeklima, og det vel at mærke på normale markedsvilkår. Sådan lyder den korte konklusion i en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København. Rapporten samler op på, hvordan det i praksis er gået med energiforbrug og indeklima i det visionære byggeri BOLIG+, som er udviklet i et samarbejde mellem en lang række parter i byggesektoren og opført af Realdania By & Byg i Søborg tæt på København. ”Fremtidens boligbyggerier skal både have et meget lavt varmeforbrug og kunne producere strøm til beboernes elektriske apparater. Målingerne på BOLIG+ viser, at det allerede i dag kan lade sig gøre i praksis med de nuværende teknologiske muligheder,” siger seniorforsker Kim B. Wittchen fra SBi, der har været medforfatter på rapporten. Seks dogmer Visionen bag boligbyggeriet BOLIG+ blev formuleret i 2005, hvor en række af byggeriets organisationer og parter fra energisektoren satte sig sammen for at komme med løsninger på ’boliger til verdens voksende befolkning’. Det endte blandt andet med at blive et boligbyggeri, der producerer ligeså meget energi, som bygning og beboere forbruger. Ud over energineutralitet blev der formuleret yderligere fem dogmer som krav til BOLIG+: Det skulle have et godt indeklima, være fleksibelt over tid og sted, være intelligent og brugervenligt, passe ind i det lokale energiforsyningssystem og arkitektur samt kunne opføres på normale markedsvilkår. Visionen blev efterfølgende konkretiseret gennem en arkitektkonkurrence, og resultatet af konkurrencen viste, at det kunne lade sig gøre – i hvert fald på papiret. BOLIG+ kom i mål Men hvordan er det gået med energiforbrug og indeklima i praksis? For at få svar på dette blev der efter opførelsen af BOLIG+ med støtte fra ELFORSK igangsat et projekt med omfattende målinger af byggeriets energiforbrug og indeklima. ”I betragtning af at det er første gang, at etageboliger opføres efter dogmerne bag BOLIG+, er resultatet ganske flot. Ikke alle dogmer er opfyldt fuldstændigt, men tilstrækkeligt til at vise, at BOLIG+ er en god reference for fremtidigt byggeri”, siger seniorforsker Kim B. Wittchen. 2 ”Byggeriet er meget tæt på at være reelt energineutralt. Beboernes årlige fjernvarmeforbrug ligger tæt på det, som var projekteret. Udfordringen ligger i beboernes elforbrug, som har været over det forudsatte forbrug i BOLIG+ dogmerne, som var meget lavt i forhold til en husholdnings normale gennemsnitsforbrug’, forklarer Kim B. Wittchen. ”Etageejendomme er desuden vanskelige at gøre energineutrale, fordi der er færre velegnede overflader til solceller pr. bolig end i enfamiliehuse,” uddyber seniorkonsulent Søren Østergaard Jensen fra Teknologisk Institut, der er medforfatter på rapporten, og forklarer, at overordnet set bør en bygning heller ikke producere al energi selv; da energi produceres mere økonomisk på centrale anlæg. Varm og tør oplevelse Ud over energineutralitet er det vigtigt, at der er et godt indeklima i boligerne. For at undersøge dette er der efter opførelsen både målt på temperatur, fugt og CO2-niveuaer, ligesom der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne med fokus på deres oplevelse af at bo i BOLIG+. ”Overordnet set har de fleste beboere haft en positiv oplevelse af at flytte ind i og bo i BOLIG+ i Søborg, og de fleste beboere oplever, at indeklimaet samlet set er tilfredsstillende og bedre end i deres tidligere bolig”, siger seniorforsker Henrik N. Knudsen fra SBi og underbygger det med, at spørgeskemaundersøgelsen blandt andet viste, at 79 % af beboerne vil anbefale andre at bo i BOLIG+. Alligevel er der en række opmærksomhedspunkter, hvor både svarene fra spørgeskemaundersøgelsen og målinger viste muligheder for forbedringer. ”Beboerne oplevede generelt temperaturforholdene som tilfredsstillende set over hele året, men der har været perioder om sommeren, hvor beboerne har oplevet, at det var for varmt. Der er i nogle af boligernes rum målt temperaturer på over 30 °C”, fortæller Henrik N. Knudsen. En anden udfordring er, at godt halvdelen af beboerne har oplevet, at indeluften føltes tør om vinteren. ”Oplevelsen af tør luft i velventilerede boliger er ikke unormalt. Der er i perioder målt en relativ luftfugtighed på under 20 %, men oplevelsen af, at luften føles tør, kan også være påvirket af andre faktorer som fx støv og afgasning fra materialer og husholdningsprodukter”, forklarer Henrik N. Knudsen. Beboerne har også været udfordret af betjeningen af de tekniske installationer. Her synes kun en tredjedel af beboerne, at installationerne i lejlighederne er brugervenlige. For de decentrale ventilationsanlægs vedkommende skyldes dette primært utilstrækkelig information om, hvordan de fungerer.

Eksperter efter demobyggeri: Stil skrappere energikrav til byggeri

Huse21. februar 201959

Søjlen er, som den bærende del i konstruktionen, hovedelementet i Rockzero vægsystemet. Den består primært af stenuld og stål. Søjlen har 3 zoner; En konstruktionszone i midten af en meget hård stenuldsvariant, en installationszone til rør og installationer på indersiden og en facadezone på ydersiden, hvor en stor del af isoleringen monteres. Hver zone bryder de kuldebroer, der dannes af stålelementerne, og dette sikrer, at Rockzero vægsystemet leverer optimal og vedvarende energieffektivitet.

12 år og en fiasko klogere: Nu er Rockwool klar med byggesystem til lavenergihuse

Huse14. november 20183

Skrappe krav har reduceret varmeforbrug i nye huse

Skrappe krav har reduceret varmeforbrug i nye huse

Huse18. februar 201725

Vind et gavekort: Hvor meget skal der spares på energien i nye huse?

Vind et gavekort: Hvor meget skal der spares på energien i nye huse?

Lavenergibyggeri16. december 2016

2020-byggekrav kan ikke betale sig – men indføres måske alligevel

2020-byggekrav kan ikke betale sig – men indføres måske alligevel

Isolering20. november 201685

Realdania søsætter klimaforsøg i boliger

Realdania søsætter klimaforsøg i boliger

Byggematerialer27. august 2016

Torsdag indvier klima- og energiminister Lykke Friis (V) det seneste eksempel på et hus, der lever op til kravene til lavenergiklasse 2020. Selvom husene er opført på markedsvilkår, så hævder Erhvervs- og Byggestyrelsen hårdnakket, at det er for dyrt at leve op 2020-kravene, og derfor vil de ikke indføre en frivillig lavenergiklasse i det nye bygningsreglement. Foto: Steen Brogaard / Rockwool

Byggeforskere: Behovsstyret ventilation kan give bøvl i boliger

Indeklima17. marts 201618

Kurt Emil Eriksen, Senior Political Advisor hos VELUX Gruppen

Replik: Ja, vi skal gentænke lavenergikravene, men hvordan?

Huse25. januar 201613

Kronik: Tankesættet om lavenergihuse skal ændres

Kronik: Tankesættet om lavenergihuse skal ændres

Huse7. januar 201688