Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Direktør i Dansk Byggeri advarer: CE-mærket er ikke et kvalitetsstempel

Det er ikke nok at støtte sig blindt til CE-mærket, når man vælger byggematerialer til danske byggerier.

Af TECH RELATIONS for ETA-Danmark
Lovgivningsmæssigt skal byggevarer CE-mærkes, hvis det kan lade sig gøre. Det kan det kun, hvis der findes en såkaldt ’harmoniseret europæisk standard (hEN)’ eller en europæisk teknisk vurdering (ETA), der omfatter byggevaren; og det gør der for ca. 75 pct. af alle byggevarer – de resterende skal ikke være CE-mærket. Illustration: Jerichau Fotografi

CE-mærket er for de fleste produkters vedkommende en godkendelse til anvendelse i Danmark. Men når det handler om byggevarer, er CE-mærket kun en produktdeklaration, der fortæller, at produktets egenskaber er testet efter en harmoniseret specifikation, iht. europæisk lovgivning. Det betyder ikke, at byggevaren lever op til alle danske regler, eller at den egner sig til det, man vil anvende den til i Danmark.

Derfor bør bygherrer, rådgivere og entreprenører være varsomme med blindt at støtte sig til CE-mærket, når de vælger byggematerialer. Det mener Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri og mødeleder i det Stående Byggepanel.

»CE-mærket kan nemt gå hen at blive en sovepude, fordi det af mange opfattes som et kvalitetsstempel, men det er en forkert opfattelse. CE-mærket er et rejsepas for byggematerialer, og man er nødt til at undersøge, om de CE-mærkede egenskaber er relevante i forhold til den aktuelle anvendelse i et byggeri,« siger han.

Forvirring om CE-mærket

At mange bygherrer og rådgivere betragter CE-mærket som et kvalitetsstempel skyldes måske, at man før byggevareforordningen kom i 2013 vurderede, om byggevaren var egnet til anvendelsen, når man CE-mærkede det. Med forordningen fjernede man det kriterium, så mærket nu kun dækker de egenskaber, fabrikanten ønsker at deklarere en ydeevne for.

CE-mærket er altså ikke længere en garanti for, at byggevaren egner sig til en særlig anvendelse, og hvis man vil være sikker på, at byggevaren lovligt kan anvendes i Danmark, må man orientere sig i bygningsreglementet. Det kan dog også være vanskeligt, for bygningsreglementet er funktionsbaseret og indeholder ikke konkrete produktkrav.

For at skabe forbindelse mellem national byggelovgivning og de generelle krav til byggevarer i EU-lovgivningen, er det derfor nødvendigt at kende til det, vi i Danmark betegner som alment teknisk fælleseje.

Alment teknisk fælleseje er betegnelsen for al den byggetekniske erfaring, som er blevet genereret gennem mange år, og som er beskrevet i SBI-anvisninger, branchevejledninger, BYG-ERFA-blade, nationale godkendelser, osv., og som har til formål at minimere byggeskader og sikre kvalitet og holdbarhed i dansk byggeri.

Kun ved at vurdere kravene til byggevaren ud fra bygningsreglementet og alment tekniske fælleseje kan man dokumentere, at den lever op til god praksis og erfaringer på det danske marked.

ETA-Danmark udsteder uvildige godkendelser

Kravene i bygningsreglementet er obligatoriske, men fabrikanter bestemmer selv, hvordan de vil dokumentere, at deres produkter overholder kravene.

Mange benytter sig af ETA-Danmark, et uvildigt organ, der godkender byggevarers anvendelse.

Organisationen udsteder såkaldte MK-godkendelser for materialer og konstruktioner, VA-godkendelser for vand- og afløbsmateriel samt tekniske godkendelser til anvendelse (TGA), som er en videreudvikling af MK-godkendelsen.

Når ETA-Danmark skal vurdere et produkt, vurderer de, hvilke egenskaber der er relevante, og om produktet er egnet til anvendelsen.

»Vores kriterier er lavet ud fra et indgående kendskab til bygningsreglementet og det almene tekniske fælleseje. Med en godkendelse fra os får man sikker og uvildig dokumentation for, at byggevaren lovligt kan anvendes i dansk byggeri, og at den er egnet til anvendelsen,« siger Thomas Bruun, administrerende direktør i ETA-Danmark.

Hjælp til SMV’er

ETA-Danmark bliver ofte kontaktet af små- og mellemstore virksomheder, som ikke har ressourcerne til selv at gennemskue, hvad der er relevant at deklarere og dokumentere ved deres produkter. Det kan især være en udfordring, når der er tale om nye innovative materialer eller konstruktioner.

Når ETA-Danmark skal godkende et nyt produkt, går de i dialog med producent og eksperter fra f.eks. Teknologisk Institut, DBI eller SBI for at vurdere, hvilke egenskaber der er relevante, og hvordan de skal bedømmes. Og når produktet er godkendt, baseres godkendelsen på løbende 3. parts kontrol.

»Det er et lovkrav at holde dokumentationen opdateret, men mange virksomheder får det ikke gjort, selvom de med tiden laver små ændringer ved produktet. Vores godkendelser er betinget af en løbende kontrol af, at produktet er i overensstemmelse med godkendelsen,« forklarer Thomas Bruun.

Ifølge Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, er det en god idé at pejle efter danske godkendelser, når man indkøber byggematerialer.

»Særligt i takt med at nye byggematerialer byder sig til på markedet som led i, at vi arbejder mere og mere med genanvendelse og genbrug som led i den cirkulære økonomi, bør vi være ekstra varsomme og kræve dokumentation for, at materialerne kan anvendes til det, de bliver solgt til,« siger han.