Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Dimmitendlisten: Mere indflydelse til unge IDA-medlemmer

IDA bærer præg af, at foreningen er styret af ældre medlemmer. De nye IDA-medlemmer står overfor en række udfordringer, som IDA bør handle mere på, siger Dimittendlisten

Af TECH RELATIONS for Dimittendlisten

Med en rekordlav ledighed og stor efterspørgsel på ingeniører burde det være let at være nyuddannet IDA-medlem. Det er det bare ikke.

»Vi oplever en ret stor ledighed blandt dimittender. Den har indtil for nylig været på over 40 procent. Selvom den er faldet til omkring 18 procent er det stadig alt for mange, der går rundt og har svært ved at finde ind på arbejdsmarkedet.«

Det forklarer Christoffer Koza Hansen fra Dimittendlisten. Han er selv relativt nyuddannet og startede sin karriere med et halvt års arbejdsløshed.

»Det er frustrerende og unødvendigt. IDA skal hjælpe med at gøre overgangen mellem studier og arbejdsmarkedet meget mere glat. Til alles fordel,« siger han.

Midlertidigt ansat

Dimittend-listen ser det som særligt vigtigt at værne om de nyuddannedes interesser. Dermed værner IDA nemlig også om arbejdsmarkedet på lang sigt.

»Det er de unge, der har mest behov for en fagforening. De skal godt i gang med en karriere og have nogle ordentlige vilkår fra starten,« siger han med direkte henvisning til tidens stærke tendens til at ansætte nye medarbejder i projektansættelser eller tidsbegrænsede stillinger.

»Vi skal sørge for, at det enkelte IDA-medlem bliver kompenseret for den usikkerhed, der følger med en projektansættelse,« siger han og advarer mod, at de tidsbegrænsede ansættelser, freelanceri og lignende, der under ét benævnes ”det atypiske arbejdsmarked,” risikerer at udhule rettighederne på det kendte, regulerede arbejdsmarked.

»Det atypiske arbejdsmarked kan have nogle fordele. Men man bør som ansat tænke over, at man er mindre attraktiv i arbejdsgiverens øjne, hvis CV’et består af mange korte ansættelser over en kort periode,« siger han.

Kampen for et fair arbejdsmarked skal føres både overfor arbejdsgiverne og politikerne - samt overfor det enkelte IDA-medlem i form af vejledning.

Anden etnisk baggrund

Stiller man skarpt på de unge IDA-medlemmers udfordringer, får man øje på det særlige strukturelle problem, som nyuddannede af anden etnisk baggrund møder.

»Vi hører fra mange, at de har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de hedder noget andet end Hansen. Det må simpelthen ikke ske. Der skal sættes ind nu, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft,« siger Christoffer Koza Hansen.

På dette område mener han, at IDA bør råbe arbejdsgiverne op og nedbryde fordomme.

»IDA burde gå forrest som fagforening og vise, at ingeniørfaget er førende, når det gælder om at få flere af anden etnisk baggrund i arbejde. I det hele taget bør vi være førende mht. ligestilling på køn, alder og etnicitet,« siger han med henvisning til en af listens mærkesager.

Vagthunden

Dimittendlisten fik en enkelt plads i repræsentantskabet ved seneste IDA-valg, men har en målsætning om at vokse i de kommende valgperioder, så den kan agere vagthund på de nyuddannedes vegne.

Listen er grundlæggende glad for de aktiviteter og tilbud, IDA i forvejen har, ligesom væksten i medlemmer tyder på, at unge mennesker rent faktisk finder IDA relevant.

»Vi skal holde fast på de unge. Det gør man ved at sørge for, at de føler sig hørt og prioriteret,« siger Christoffer Koza Hansen.

På dette punkt er han knap så begejstret.

»IDA bærer præg af, at den er styret af folk på 50+. Det vil vi godt lave om på. De unge skal have mere indflydelse,« siger han.