Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Dimittendlisten: De unges forkæmper

Selvom han selv er pensioneret, kæmper han de yngste ingeniørers sag. Det er både sjovt og vigtigt, siger han.

Af TECH RELATIONS for Dimittendlisten

Det startede egentlig med en udmelding af IDA. Arne Lundsby Andersens dengang 28-årige søn Mikkel, der var i gang med sin ph.d., var ved at forlade Ingeniørforeningen. Sønnen følte ikke, han fik noget ud af sit medlemskab.

»Det er helt forkert, Mikkel,« sagde Arne Lundsby Andersen og fremlagde alle de fordele, han havde haft gennem et langt arbejdsliv i IDA. Han havde fået bistand i konfliktsituationer, en god pensionsordning og et fint fagligt netværk, blandt andet.

»Hvis du er utilfreds, så gør da noget ved IDA i stedet for at melde dig ud,« lød faderens forslag. Og inden han havde fået set sig om, havde de sammen med en håndfuld af sønnens studiekammerater startet en ny politisk liste i IDA.

Fest og farver

Arne Lundsby Andersen er selv gået teknikumvejen fra en lærlingetid som smed og maskinarbejder fra Nakskov Sukkerfabrik. Han havde fået at vide af sine forældre, at han ikke var egnet til at læse videre, og derfor var det først, da flere af kammeraterne fra sukkerfabrikken søgte videre til Odense, at Arne Lundsby Andersen følte sig kaldet til at blive ingeniør. Hvis han skal være helt ærlig, var kaldet alt andet end fagligt.

»Det bedste ved studietiden var klart H.C. Ørstedskollegiet, hvor der var 450 værelser. Det var et af de første kollegier, hvor der både boede piger og drenge. Det var fest og farver,« siger Arne Lundsby Andersen.

Som færdiguddannet teknikumingeniør var han i militæret som sygepasser ved flyvestation Aalborg. På halv tid.

»På mine vagter var der tid nok, så jeg kunne sidde og ringe lidt rundt. Sådan fandt jeg et halvtidsjob på en maskinfabrik i Nordjylland,« fortæller Arne Lundsby Andersen.

Den lille fabrik havde 19 medarbejdere og i dén grad brug for en produktionsleder. Derfor fik Arne Lundsby Andersen også fuldtids fastansættelse, da han var færdig som soldat. Og i de følgende fire år gennemorganiserede han produktionen, så profitten skød i vejret. Ved siden af arbejdet tog han en HD i afsætning.

Høj ledighed

Den resterende del af Arne Lundsby Andersens karriere er gået over en anden maskinfabrik, hvor han endte som medejer, et kuldsejlet start up-projekt og en længere ansættelse som leder af et teknologisk informationscenter. I dag er han pensionist af den aktive type, og han er altså blandt andet involveret i IDAs politiske arbejde, som administrator og listefører for de unge, ofte travle dimittender.

»Vi er ved at kortlægge arbejdsløsheden blandt de nyuddannede. Det viser sig, at den er omkring 20 procent. Det er alt for højt,« forklarer Arne Lundsby Andersen som et eksempel på det arbejde, listen laver.

»Lad os finde ud af, hvordan det ser ud fra deres synsvinkel: Hvilke barrierer støder de på? Hvordan får vi de barrierer ud af verden?«
Arne Lundsby Andersens søn er nu så langt fra sin dimittend-tid, at han er placeret langt nede på listen. Øverst placeres de nyuddannede.