Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Unaturlig landbrugsdrift skaber oversvømmelser

Så er landbruget igen ude efter kommunerne, og vil have dem til at rette ind og øge grødeskæringen og grave kanaler, så landbrugets marker kan afvandes. Det er dog et noget besynderligt krav, da mange af de oversvømmelser, vi oplever i denne tid, forværres betydeligt af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne og rammer byerne med oversvømmelser.

Den voldsomme industrialisering af vores landskab har ødelagt den naturlige tilbageholdelse af vandet i oplandet til vores vandløb. De mange oversvømmede marker er ofte tidligere enge og moser, som aldrig har været egnet til intensiv landbrugsdrift. Det er landbruget selv, der har valgt at ændre driften fra ekstensiv til intensiv drift med tunge maskiner, som ødelægger jordens bonitet. Nu forsøger man så at presse kommunerne til at grave vandløbene op og fjerne den naturlige vegetation med trusler om sagsanlæg for oversvømmede marker. Men værre er det, at det kan skabe langt flere oversvømmelser i de byer og områder, vandet skal igennem, før det ender i havet – jo større kanalerne er, jo voldsommere blive strømmene af vand.
Den bedste og billigste løsning er at begrænse dræning og grøftning i landbrugslandet, genslynge åerne og stoppe intensiv drif af jorder, som ikke naturligt kan holde på vandet. Landbruget kan selv bidrage til at begrænse oversvømmelserne ved ikke at fjerne markskel og ikke opdyrke græsmarker og naturområder. Generelt holder naturarealer bedst på regnvandet og frigiver det kun langsomt til åerne. Jo større arealer, der benyttes til afgræsning og anden ekstensiv landbrugsdrift, jo færre oversvømmelser vil vi opleve.

Det ville klæde Landbrugets interesseorganisationer at tage ansvar, i stedet for at give alle andre skylden og forsøger at presse samfundet til at reducere natur- og miljøbeskyttelsen – denne gang med oversvømmelserne som skyts.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.......lidt dokumentation for påstandene.
Det er næppe landbrugets skyld at en ret usædvanlig nedbørsmængde ramte Nordjylland eller at en storm forøgede vandstands højden i Roskilde fjord eller en mangelfuld kloakering skabte oversvømmelser de sædvanlige steder i København.

  • 9
  • 7

. . da mange af de oversvømmelser, vi oplever i denne tid, forværres betydeligt af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne og rammer byerne med oversvømmelser.

Tænk sig Peder - jeg havde opfattelsen af at det i mindst lige så høj grad var de store arealer i byerne, som er blevet belagt med asfalt, fliser osv.
Selv drænede landbrugsjorder giver dog en vis forsinkelse af nedbørsmængderne. Mens nedbør på de fine flisearealer i byerne, stort set løber 100 % til regnvandsledningerne øjeblikkeligt og rammer landbrugsarealerne med oversvømmelser.

  • 7
  • 6

Tænk sig Peder - jeg havde opfattelsen af at det i mindst lige så høj grad var de store arealer i byerne, som er blevet belagt med asfalt, fliser osv.
Selv drænede landbrugsjorder giver dog en vis forsinkelse af nedbørsmængderne. Mens nedbør på de fine flisearealer i byerne, stort set løber 100 % til regnvandsledningerne øjeblikkeligt og rammer landbrugsarealerne med oversvømmelser.

Det er jo ikke et reelt argument. Byerne udgør et langt, langt mindre areal end landbrugsjorden og ligger for alle større danske byers vedkommende ved vandet, så regnvandet ikke skal gennem et åsystem for at komme ud i havet.
Så problemet med regnvand i byerne kommer ikke til skade for andre end byboerne selv (og så fatter jeg ikke, at alle i kvarteret absolut skal brolægge deres forhaver).

  • 4
  • 3

Det er jo ikke et reelt argument. Byerne udgør et langt, langt mindre areal end landbrugsjorden og ligger for alle større danske byers vedkommende ved vandet, så regnvandet ikke skal gennem et åsystem for at komme ud i havet.

Det er så måske spørgsmålet, hvilket argument der skal bruges.
Danmarks areal udgør som bekendt knapt 43.000 km2
Og heraf udgør byer og veje ca. 10 %
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17952...
Men eftersom landbrugsjorden jo ikke er belagt med asfalt og beton, så er det min påstand at den ikke har 10 gange så stor indflydelse på oversvømmelser.

  • 3
  • 3

Mens nedbør på de fine flisearealer i byerne, stort set løber 100 % til regnvandsledningerne øjeblikkeligt og rammer landbrugsarealerne med oversvømmelser.

Hvilke steder sker det? Altså at regn fra byen løber ud på markerne?
Eller bare at regn i byen stopper rørene så markerne ikke kan komme af med sit eget vand?
Er der nogen marker der afvander til rør fælles med byer?

Iøvrigt, findes der mon afgrøder til dansk brug der kan tåle oversvømmelse?

  • 4
  • 3

Men rørene ender alle i vandløb

De eneste større danske byer der ikke ligger ved havet er Hillerød, Hjørring, Herning og Holstebro. Der kan måske være problemer, men ellers er der generelt ikke vandforbindelse mellem by og land.
Øvrige byer som Viborg, Silkeborg og Skanderborg har højdeforskel og søer, så der er næppe problemer.

De mange mindre byer har måske ikke separat kloakering, men dem der har fylder meget lidt i forhold til det omgivende landbrug.

Så der er ikke rigtigt grundlag for at sige at byer kan oversvømme landbrug.

Hvor kan man iøvrigt se Rambøll-rapporten? Det er ikke lykkedes mig at finde den.

  • 3
  • 2

Så der er ikke rigtigt grundlag for at sige at byer kan oversvømme landbrug.

Det er byernes befæstede arealer der uden tidsforskydelse påvirker vandføringen og dermed vandhastigheden. Markerne påvirkes så indirekte grundet mindre afledning i det tidsinterval og materialetrransporten (brinkerosion) slemmer udløb fra landbruget til. Med tiden sumper markerne til når disse udløb ikke tømmes over året. (manglende vedlighold)

Hvis markerne over året har større markkapacitet, vil det tilbageholde en stor del af den nedbør der falder. På bedre jorde er der tømt for vand ned til 2 meter, så her kan der optages mere vand end hvis vandet kun er 0,5-1 meter nede.

Så effekten er indirekte. Selv græs giver mindre udbytte ved mindre rodudvikling.

  • 2
  • 4

Det er byernes befæstede arealer der uden tidsforskydelse påvirker vandføringen

Ja - men igen, hvor foregår det at byer oversvømmer landbrugsområder ?

Ja, det kræver jo nok en større udredning at kvantificere hvor stor en del af vandet i sådan en oversvømmelse der kommer fra befæstede arealer.

I efterårets oversvømmelser ved Uggerby virker det nu meget sandsynligt at de befæstede arealer spillede en rolle. To rensningsanlæg er ihvertfald kendt for at løbe over og ud i åen ved store regnskyl:

http://vbn.aau.dk/da/clippings/aauundersoe...

Der ligger altså en del mindre provinsbyer og veje uden for københavnstrup som repræsenterer et ikke helt ubetydeligt befæstet areal. Ikke mindst efter flisefabrikanternes meget vellykkede markedsføring i 00'erne.

  • 3
  • 2

Der ligger altså en del mindre provinsbyer og veje uden for københavnstrup som repræsenterer et ikke helt ubetydeligt befæstet areal.

Hvor meget bidrager det til at forstyrre landbruget, og hvormeget er det i forhold til afvanding fra landbruget selv ? Dét er det centrale spørgsmål.

Nævnte undersøgelse antyder svaret : "renseanlæggene i tørvejr kun spiller en mindre forureningsrolle i forhold til afføring fra vilde dyr og husdyr." Med husdyr menes næppe hund og kat, men snarere gylle.
AAU har desværre ikke linket til selve undersøgelsen så det kunne opklares.
Forurening er et sidespor, men det er da væsentligt nok, og årsag til at man nu mange steder separerer spildevand fra regnvand.

En anden del af den primære diskussion er, hvad er nedsivningshastigheden i forskellige jordtyper?
Oversvømmelser kommer dels efter langvarig regn, men også efter kort heftig regn. I første tilfælde er jorden mættet i dybden. Men i andet tilfælde kan jorden være tør nede, men mættet i overfladen så efterfølgende regn ikke kan nedsive, men må løbe på overfladen. Gammeldags vendepløjet mark er glimrende til at opsuge vand.

Der er kommet en ny vinterbeplantning (næppe afgrøde) som ligner raps eller ærter, og som vist pløjes ned om foråret inden såning af afgrøde. Den må også være glimrende til at opsuge regn. Hvad er den plante, og er det en myndighedsregel eller en simpel økonomisk fordel ?

  • 3
  • 0

Der er kommet en ny vinterbeplantning (næppe afgrøde) som ligner raps eller ærter, og som vist pløjes ned om foråret inden såning af afgrøde. Den må også være glimrende til at opsuge regn. Hvad er den plante, og er det en myndighedsregel eller en simpel økonomisk fordel ?

Ny og ny.. det kan være ræddike, sennep, cikorie .
http://www.dlf.dk/Produkter/Efterafgroeder...

Men de bidrager ikke væsentligt til at opsuge vand om vinteren.

Regel: afhængig af jordtype og om der tilføres husdyrgødning. Ved ren planteavl er det alene en myndighedsregel.

  • 3
  • 0

Alle større kystbyer her i landet ligger ved åmundinger til havet.
Det gælder især København,Odense,Næstved og Århus for at nævne de største. Stort set alle fjordbyer ligger ved ved åmundinger hvor åerne er rørlagte eller regulerede i kanaler gennem byerne. Åerne modtager vand fra deres afvandingsområder. Når nedbøren i disse områder stiger meget skal vandet herfra gennem byernes afvandingssystemer hvor det skal konkurrere om pladsen med byafvandingen. Bysystemet virker som en dæmning/modstand, med det resultat at vandet opstemmes i oplandet til byerne.......jævn før oversvømmelsen af Elling lige nord for Frederikshavn.

  • 3
  • 4

regulerede i kanaler gennem byerne. .. Bysystemet virker som en dæmning/modstand, med det resultat at vandet opstemmes i oplandet til byerne

En kanal er en strømlining af åen, netop hvad landbruget ønsker, men du siger det virker som modstand ?

.jævn før oversvømmelsen af Elling lige nord for Frederikshavn.

Der er snoet synlig å udenfor Elling https://www.here.com/?map=57.47543,10.4925...
hvor ser du at der skulle være rørlagt eller kanal-lagt noget ?
Underføring under Skagensvej er en mulig flaskehals, men det handler om vejen, ikke om byen.

  • 5
  • 0

Forurening er et sidespor, men det er da væsentligt nok, og årsag til at man nu mange steder separerer spildevand fra regnvand.

Du fangede vist ikke pointen med mit link. Nemlig at det dokumenterer at rensningslæg ved kraftig regn flyder over og ud i netop den å som gav de største oversvømmelser i Vendsyssel dette efterår.

Selvom Sindal er mindre end Kbh, så repræsenterer den og de mindre byer på samme spildevandssystem dog et vist areal som altså ekstremt hurtigt er blevet afvandet til åen.

  • 3
  • 3

Det varsler ilde for debatkulturen når et rent faktuelt indlæg kan generere -2 efter en time på et site som dette. Vi bevæger os mod Nationen tilstande hvor laveste fællesnævner dominerer.

  • 4
  • 2

Hmmm, det er sq en svær en.

Jeg er nu i 50'erne, med landmandsfamilie på den mødrende side.
Alligevel har det hele mit voksne liv, undret mig at landbruget tildeles de privilegier det gør.
Uden dokumentation pt. har jeg følt at landbruget har opnået privilegier udover det resterende erhvervsliv. - Ikke mindst når det kommer til miljøet.

Da jeg var barn, på landet, fandtes der en form for uskreven 'allemandsret'. Man måtte f.eks. gerne gå på og skrå indover markerne når de lå bundet af frost og sne. På gåben, på kælk eller ski. :-)
- Sådan er det ikke længere. Slet ikke! En mark ses oftest som lige så privat som en villahave.

Nu opleves det som om, landbruget er en form for 'stat i staten' og har regler helt for sig selv.
F.eks. føler jeg mig, som ansvarlig og bevidst brændeovnsbruger, her ude på landet, stærkt chikaneret af b.la. Det Økologiske Råd (DØR).

Jeg mangler at høre fra DØR (og andre) f.eks. om de store landbrugsmaskiner som racer (De er jo fra maskinstationer, med enormt unge mennesker bag rattet, i de fleste tilfælde) gennem landskabet (Hvor der altså også bor mennesker. Ofte med små børn) om disse kraftige dieselmaskiner dog ikke (også) skal monteres med filtre!
- De opleves som langt, langt værrer end nogen nabos pille- eller brændefyr.

Der argumenteres ofte med, at landbruget tjener store summer ind til det danske samfund!
- Gør det nu også det?
Hvis man modregner foderimporten og den voldsomme indflydelse på miljøet, er landbruget så stadig en overskudsforretning?
- Jeg tillader mig, at tvivle kraftigt.

  • 5
  • 4

Oh! Jeg er, egentlig, ked af jeg ikke nævnte oversvømmelser i min kommentar, Claus.
Måske jeg gik lidt i selvsving, over alle de andre områder hvor landbruget har/får særstatus. :-§
- De som berører mig selv mest.......host!

Landbruget er dog også særstillet når det kommer til oversvømmelser.
- Som andre har beskrevet tidligere i tråden, er meget af den danske landsbrugsjord, inddæmmet sø-/fjordbunden og egner sig slet ikke til dyrkning, rent miljømæssigt.
- Oprindeligt har disse jorde netop virket som, buffer ved oversvømmelse!

Siden inddæmningen er disse jorde jo afskåret fra at virke som buffere. :-(

Lige åer/kanaler og grødeklipning er jo også noget landbruget har opfundet......
- Tilbageslyngningen betaler vi så allesammen.

  • 7
  • 3

Hej John
Min bemærkning var egentlig ikke så meget rettet mod dit indlæg, men debatkulturen.
Jeg får hurtigt et par minusser fordi jeg ses som værende på den "forkerte" side. Nogen egentlig respons på de fakta jeg spiller ind med får jeg ikke.
Du får tilgengæld +for et indlæg som ses som værende på den "rigtige" side, som om du kun kommer med nogle diffuse betragtninger.

Bliver vi klogere af sådan en heppe/buhe debat spørger jeg bare?

Jeg synes det kunne være interessant at udfordre Størups påstand om at dræning bidrager til oversvømmelserne. Det harmonerer dårligt med Hjørring vandselskabs analyse:

"Det betød bare at jorden var mættet af vand, og alle grøfter og bække var fyldt op i forvejen. Vand, der under den voldsomme regn faldt på asfalt og fliser fyldte regnvandsbassinerne op, og da det forventede overløb skulle begynde, var der ikke plads i afløbsgrøfterne. Vand, der faldt på landbrugsjord, kunne ikke som normalt sive langsomt væk gennem jord og dræn, men løb på overfladen mod de laveste punkter. "

Men det lader ikke til at en egentlig debat på argumenter er mulig her.

  • 3
  • 2

Peder Størup: Når du skriver, at "mange af de oversvømmelser, vi oplever i denne tid, forværres betydeligt af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne og rammer byerne med oversvømmelser", så er det ikke bare forkert, så er det 180 grader forkert.
Drænede jorde med ledig vandkapacitet holder nemlig på vandet som et bufferlager, hvorimod vandfyldt jord sender regnskyl direkte videre til vandløbene. På samme måde som byernes befæstede arealer og vådområder sender vandet videre til oversvømmelserne. De repræsenterer jo ikke ledig vandkapacitet!
Det ser ud, som om du har fået "eksperthjælp" fra Rambøll.

  • 3
  • 7

Du fangede vist ikke pointen med mit link. Nemlig at det dokumenterer at rensningslæg ved kraftig regn flyder over og ud i netop den å som gav de største oversvømmelser i Vendsyssel dette efterår.

På det tidspunkt førte jeg pointen videre ovre i den anden tråd : http://ing.dk/artikel/ramboell-drop-grave-...

AAU-undersøgelsens presseklip siger imidlertid ikke noget om det væsentligste i denne debat, nemlig hvor meget by-bidraget af vand er.
Derimod siger den at der er bidrag fra landbruget til daglig (det var min pointe) - det er formentlig højere i skybrud, omend ikke så stigende som fra byen.
Renseanlægget har et nogenlunde jævnt udløb til daglig, da det er nødvendigt for funktionen. Overløbene kræver separatkloakering - hvis regnmængden stiger må det være byens ansvar at holde forureningen nede. Det "rene' regnvand kan bruges på mange sociale måder inden det knibes videre til åen; Malmø er vist ret gode til det, og de har endda Øresund at hælde det i.

Og ja, saglighed i debatten bør være det vigtigste.

  • 3
  • 1

Hej Thomas
Jeg medgiver naturligvis at landbrugsarealerne til daglig udleder vand til åen. Det ser jeg ikke noget odiøst i. I forhold til Størups anklager må spørgsmålet være om landbruget i kraft af angribelige driftsformer afleder vandet på en mere uhensigtsmæssig måde end f.eks. naturarealer eller preindustrielt landbrug. Her savner jeg i den grad dokumentation fra Størups side. Tværtimod mener jeg som Vejby-Sørensen at dræning "på forhånd" må have en afbødene effekt på senere ekstrem regn.

I forhold til det konkrete eksempel med Uggerby å i efteråret og rensningsanlæggets rolle, så ved jeg naturligvis ikke hvor meget det %-vis det har bidraget med. Jeg mener dog godt vi kan sige at rensningsanlægget har bidraget meget hurtigt og på en måde som afviger mere fra et hypotetisk naturareal end landbrugsjorden.

  • 2
  • 6

Poul Vejby-Sørensen. De tusindvis af kilometer dræn og grøfter betyder at der ender meget mere vand i åerne og langt hurtigere end hvis det skulle sive gennem jorden - det er jo netop formålet med dræning og grøftning af få vandet væk. Dertil at vandet løber af de bare jorde meget hurtigt. (vinterafgrøder svare også til næsten bare jorde). Permanent græs, skov, naturarealer, levende hegn m.v holder vandet tilbage, hvorved det frigives langsomt til ådalene, hvilket igen gør at oversvømmelserne bliver væsentlig mindre. En anden ting er alt det sediment der tages med fra markerne, som gør skade i form af aflejringer men også næringsstoffer som får planterne i og omkring åen til at gro unaturligt hurtigt. Jeg vil ikke påstå at oversvømmelserne helt er landbrugets skyld, men at en meget stor del skyldes måden landbruget behandler landskabet på mener jeg ligger uden for enhver tvivl. Det skader samfundet på to fronter, øgede udgifter til at rette op på følgeskaderne på privat og offentlig ejendom, og ødelagt natur. En afgift på drænede jorde og intensivt dyrkede marker med fald ned til å dalene var vel egentlig rimeligt - pengene skal selvfølgelig kun gå til skadeskompensation.

  • 3
  • 4

På en af vores nabomarker blev en græsmark opdyrket som følge af ophævelsen af brakken - den første gang der kom kraftig regn skabet det voldsomme oversvømmelser nedenfor marken, hvilket resulterede i at en nabohus blev oversvømmet med vand. Det var noget af et syn at se den måbende nabo stå i vand til knæene på hans terasse og se et vandfald fosse ned i den og løbe vider gennem deres havestue og ud gennem carport - der havde aldrig nogensinde før været oversvømmelser, og det er aldrig sket siden da jorden igen ligger hen som natur/græsmark.

  • 3
  • 3

Jeg vil ikke påstå at oversvømmelserne helt er landbrugets skyld


I gamle dage indgik engdrag og lignende i bedriften på en måde mange måske kender fra "Bonderøven" i dag.
Nærmest som en slags 'motor' hvor et par årlige høslæt skaffede vinterfoder, til besætningerne på gårdene.
Ved den type bedrift er de vinterlige oversvømmelser essentielle, da de tilfører nødvendige næringsstoffer.
Ved moderne driftsformer med oppløjede, tilsåede, lavtliggende jorde er det jo træls med oversvømmelser, men de jorde er altid blevet oversvømmet.
Det er naturligt, og oprindeligt en fordel!
- Ikke mindst da de herved også virker som buffer, mod oversvømmelser nedenstrøms.

  • 3
  • 1

Dertil at vandet løber af de bare jorde meget hurtigt. (vinterafgrøder svare også til næsten bare jorde).

Derfra det hurtigst løber væk fra er befæstede arealer (herunder veje, hustage, parkeringspladser og veje)

En veletableret vintersæd (hvede, byg, rug, græs eller raps) tilbageholder ligesåmeget som en efterafgrøde. Så der er fejl i din argumentation.

Hvad de andre antagelser, der gøres bunder i, skal jeg ikke indlade mig på. Blot udbede mig dokumentation for påstandene. Unaturlig landbrugsdrift er jo en selvmodsigelse i sig.

Hvordan vandløb kan kaldes naturlige efter afløb af overfladevand fra større mængde befæstede arealer, skyldes kun dansk vildfarelse . Andre lande kalder disse for stærkt modificerede vandløb.

  • 2
  • 5

Hvordan vandløb kan kaldes naturlige efter afløb af overfladevand fra større mængde befæstede arealer, skyldes kun dansk vildfarelse .

Der er da som tidliger påpeget ikke meget befæst med afløb til Uggerby Å. Renseanlægene bidrager med forurening, men det er et helt andet spørgsmål - vel noget med ringe og fornæret dimensionering af renseanlægene. Hjørrings renseanlæg afleder i øvrigt helt eller delvist til Liver Å.

Det er en lang og snoet å, med et meget beskedent fald, der afvander meget store arealer. Så kommer der 100 mm vand på en nat - 100.000 m^3 pr kvadrat kilometer - over et enormt areal i Nordjylland, men naturligvis også afledt til adskillige vandløb.

Prøv at regne på arealet af vej og huse i Sindal ? Prøv at sammenligne med godt 100 liter/borger/døgn og den samlede befolkning nordenfjords (der bor ca 200.000 mellem Limfjorden og Skagen minus Thy).

Lars :)

  • 2
  • 0

Jan C Damgaard du skriver: "Unaturlig landbrugsdrift er jo en selvmodsigelse i sig"

Det er det ikke - en mere naturlig landbrugsdrift ville være med dyr som græsser permanente græsmarker - altså hvor udgangspunktet er de vilkår naturen stiller til rådighed. Ved at ændre på de vilkår, så øges risikoen for problemer, herunder oversvømmelser. Jo mere jord som er under drift jo større bliver problemerne, så landbruget kunne bidrage til at begrænse problemerne ved at begrænse det areal som drives "unaturligt".

Du skriver også: "Derfra det hurtigst løber væk fra er befæstede arealer (herunder veje, hustage, parkeringspladser og veje)"

Ja, men det gør det jo ikke bedre at befæstede areal holder endnu dårligere på vandet - at nogen er værre er jo ikke en undskyldning for ikke selv at tage ansvar. Og så er der jo det med arealet som andre har gjort opmærksom på.

  • 4
  • 1

Peder Størup har et godt stykke hen ad vejen ret i, at landbruget har bidraget selv til, at landbrugsjorden har en hurtigere afvanding pga. tunge maskiner. Dette kan ændres ved, at bruge lettere maskiner og ændre markarbejdet således, at der ikke pløjes hvert år, men kun hvert fjerde. De andre år harves jorden kun.
Tyske forsøg har vist, at udbyttet ikke reduceres. Men humuslaget vokser, der bruges mindre brændstof samt at tidsforbruget falder.
Sidegevinsten er, at afvandingen forsinkes.
Jeg dog ikke kalde dræning og grødeskæring for unaturlig, men nødvendig, hvis åløb, bække og grøfter ikke skal gro til. Det er ikke kun landbrugsjord, der er drænet. Mange byområder, der tidligere har været anvendt landbrugsmæssigt, er også drænet og hvis disse dræn ikke vedligeholdes, kan det have økonomiske konskvenser for samfundet.
Hvis kommunerne ikke har råd til at skære, må de berørte lodsejere/landmænd selv til det.

  • 1
  • 1

Der er da som tidliger påpeget ikke meget befæst med afløb til Uggerby Å.

Jeg har da ellers forsøgt at "påpege" at Sindal rensningsanlæg netop udleder til Uggerby å. I mangel af præcise tal vil jeg tillade mig at gå fra at dette anlæg betjener det meste af den gamle Sindal kommune. Ca. 9000 personer, som vi må gå ud fra har relativt mange m2 befæstet/person pga. bebyggelsestypen.

Du kan da ikke bare påstå at alt det vand udledt med lynets hast til ét punkt på å forløbet ikke betyder noget.

  • 1
  • 1

Claus - bare et lille sjus:

9.000 personer bor i 3.000 huse, der har 130 m2 tag, 70 m2 belægningsareal og 120 m2 andel af belagte veje = 320 m2 x 3.000 = 960.000 m2 ~ 1 km2. Nogle af familierne bor nok i lejlighed; men der er jo ikke taget hensyn til kontorer og industri - så +/- er det nok ikke helt forkert.

Hele den gamle Sindal kommune var 24 km2

Så ja - de belagte arealer har betydning = 4%

Og en mark med blankt vand, har ikke megen forsinkelse på udledning

  • 3
  • 0

Jeg vil mene at man i diskusionen her glmmer oversvømmelser af marker. Et slynget åløb vil bremse vandet der derfor vil løbe over og oversvømme sine omgivelser. Hvis man ikke har dette men helt lige løb, vil der opbygges en flodbølge som oversvømmer områder længere ude. I dette tilfælde ofte byer.
Det er derfor vigtigt at vandet kan bremses under sit løb, og at markerne kan tåle dette. Og her er enge givet bedre end kornmarker.

  • 3
  • 1

Ja, det er nok ikke helt forkert Karsten. Lad os sige at alt det vand som falder på de 4% er røget i åen inden for et døgn.
Hvordan ser det ud på de andre 96%? Meget anderledes skulle jeg mene. Det er jo ikke sådan at hele kommunen har 45 graders fald lige ned i åen ;-) Læg hertil at noget vand trods alt vil løbe hurtigt i åen uanset hvordan jorden drives.
Så tror jeg nok vi må antage at de befæstede arealer er den største antropogene faktor også i Nordjylland.

Jeg afviser ikke at landbruget måske skal dyrke noget af lavbundsjorden anderledes. Men skulle nok nærmere være for at beskytte sig selv mod at få sårbare afgrøder ødelagt af naturens luner.

  • 1
  • 3

@Claus, hvad jeg hentyder til er at der i Nordjylland er ganske tyndt befolket, og at alle større byer ligger ved kysten. Du har tidligere skrevet om at byernes eget vand er et problem og det er for såhvidt da rigtigt, problemet er bar opstået fordi der er kommet store mængder vand fra højereliggende egne, her marker fordi de drænes for hurtigt. Det er det samme der gør sig gældende i københavn. Løsningen her er derfor at ertablere, LOKALE bremsninger, i form af sivelag (vejbelæninger eks) og ved at lede vandet ud på grønne arealer o.lign.
Man gør IKKE som landbruget, laver et sildebensdrænmønster og leder vandet hurtigst muligt væk fra der hvor den er faldet, da det vil give problemer længere nede i systemet.
I øvrigt kan man sagtens lave flisebelægninger permeable og nybygninger må ikke lede regnvand til kloak.
Angående kloak, så burde der ikke komme regnvand til rensningsanlægget.

  • 4
  • 1

@Claus, hvad jeg hentyder til er at der i Nordjylland er ganske tyndt befolket, og at alle større byer ligger ved kysten.

Jeg ved ikke om man ligefrem kan kalde det tyndt befolket, men alt er selvfølgelig relativt. Lidt atypisk ligger hovedbyen Hjørring (25000 indb) ikke ved vandet.

Altså, jeg ved ikke om jeg kan gøre det mere klart, men jeg skal prøve:

Landbruget fylder mest og leder derfor mest vand i åen. Sådan må det nødvendigvis være.
Hvor hurtigt det løber ud i en ekstrem situation afhænger af naturlig topografi og de dyrkningsmæssige foranstaltninger. Dræning har til formål at lede vand væk, men kan omvendt sørge for at jorden er klar til at "tage imod" når skybruddet rammer.
Der er imidlertid ikke noget af det landbruget fortager sig som afviger lige så meget fra pre-industrielle forhold, som det øvrige samfunds befæstning af store arealer hvorfra vandet i nogle tilfælde ledes i åsystemer fuldstændig ukontrolleret når skybruddet rammer.

  • 2
  • 3

Marker med blankt afleder vandet lige så hurtigt som befæstede arealer til recipienten. Det er der nok ikke mange sekunders forskel på.

Situationen i Vendsyssel i oktober 14 kan man ikke konkludere ret meget ud af udover at der mangler nogle arealer som man kan lede de overskydende vandmængder ud på.

Lige nu har vi blankt vand på markerne hernede i Sønderjylland - alle steder: Sandmuld, lerjord og engarealer etc. - får vi 150 mm næste weekend, ser vi samme erosioner og skader på infrastrukturen som man så det i Vendsyssel okt. 2014

  • 1
  • 0

Marker med blankt afleder vandet lige så hurtigt som befæstede arealer til recipienten. Det er der nok ikke mange sekunders forskel på.

Du vil altså, i modsætning til Størup, dræne mere?

Rent bortset fra det, så forudsætter din påstand jo at der er direkte forbindelse. Her forskellen jo; Et tag i byen står i direkte rørforbindelse med en recipient måske 10-15 km væk. Det gør en oversvømmet mark i samme afstand altså ikke.

  • 2
  • 1

Du vil altså, i modsætning til Størup, dræne mere?

Claus - er faktisk lidt indifferent! Med de ekstrem regnmængder vi ser nu og vi vil se i fremtiden, er det sådan set lidt ligemeget om jorden er drænet el. ej. Eller om byerne har stuvet vandløbene op!

Arealerne jeg så i dag med blankt vand er sandsynligvis drænede.

Vi får nok ikke landmændene til at sløjfe dræning og byboerne til at ændre al belægning permable. Det eneste der redder er aflastningsarealer/ koge. Måske lave brakjord om til dette el. lavvandede arealer, hvor vandstanden kunne stige 2-3 mtr.

  • 4
  • 0

Hej Karsten
Vi bliver ikke uenige om at ekstrem regn altid vil give problemer i en eller anden grad. Nu er udgangspunktet for diskussionen jo bare Størups påstand om at "unaturlig landbrugsdrift" er årsagen.

I øvrigt, til almindelig oplysning, så er ca. halvdelen af landbrugsjorden drænet og det har den været i 100 år.

  • 3
  • 2

Det eneste der redder er aflastningsarealer/ koge. Måske lave brakjord om til dette el. lavvandede arealer, hvor vandstanden kunne stige 2-3 mtr.

Menes der højvandsaflastning? Som:
http://de.wikipedia.org/wiki/Flutmulde

Her i danmark er der lidt mindre forhold, men dobbeltprofil-vandløb ville være en gevinst.
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder...
Naturstyrelsen har det også med, udover interessant læsning om nordjydske vandløb:
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/soeer-...

Men der er ikke tale om permanent oversvømmede arealer, derimod midlertiddige hændelser.

  • 2
  • 1