close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skatterådets afmagt over for bitcoin

Det klæder skatterådet, at det lovliggør, hvad det alligevel ikke kan kontrollere, nemlig bitcoin-økonomien.

Myndighederne har været lang tid om at komme til afgørelsen om at fritage omsætning i bitcoins for beskatning.

http://www.version2.dk/artikel/skatteraad-...

Således kan man nu spekulere og handle med og i bitcoins, lige så meget man vil. Gevinsterne er skattefrie.

Skatterådet blev også spurgt, om en virksomhed, der tager imod bitcoins, må udskrive fakturaer i bitcoins. Det må de ikke, da bitcoins ikke er en rigtig valuta, fortæller Hanne Søgaard Hansen i en fortolkning af afgørelsen d.25/3 iflg. Politiken.

Det er her, at intention og forklaring på myndighedernes langsomme ageren over for mønten afslører sig.

Handler gennemført med betalingsmidlet må ikke faktureres og kan derfor ikke indgå i almindelige virksomhedsregnskaber som udgift og indtægt, hvilket er en reel blokering for en betydelig del af bitcoins realøkonomiske funktion.

Det virtuelle aspekt i pengenes natur

Der har de seneste år været fokus på det virtuelle aspekt i de kommercielle bankers og nationalbankernes egne penge, dels på internettet men efter hånden også i både statsstyrede og kommercielle medier.

Begrebet "virtuelle penge" skal ses i sammenhæng med et ældre udtryk, nemlig udtrykket "endogene penge", der dækker over et både reelt, relevant og prekært fænomen.

Den største økonom, der endnu har beskæftiget sig med endogene penge, er Joseph A. Schumpeter. Han beskrev dem videnskabeligt forpligtende i sit værk ”Das Wesen des Geldes” allerede i 1933. Værket udkom dog først i 1970, 16 år efter hans død og mod hans vilje. Det vides ikke, hvorfor han ikke ønskede det udgivet. Men noget af det, som man kan formode, når man har læst det igennem, er, at han er bange for virkningen af det han afdækker, nemlig den funktion, som tilliden til og troen på pengenes værdi har, og som risikerer at gå i sig selv med erkendelsen af, at pengenes værdi består i troen på, at de har værdi.

Det er så, hvad der er ved at ske. Mange begynder at forstå, at vore dages elektroniske betalingssystem bygger på arbitrære mekanismer, hvor pengene skabes internt i det økonomiske system, som endogene penge, som led i den mest lukrative form for økonomisk aktivitet, der over hovedet kan tænkes.

https://www.google.dk/#q=endogene+penge

https://www.google.dk/#q=+virtuelle+penge

De kommercielle banker, Nets og nationalbanken laver og opretholder pengene som gensidige fordringer på hinanden og sine kunder. Det er sådanne fordringer, der fungerer som penge, endogene penge. De skabes helt lovligt, men uden at der ligger et bidrag til det produkt bag, som disse fordringer retter sig mod i sidste ende, hvilket så udgør en af de vigtigste elementer i forklaringen på markedsværdiernes hysteriske op- og nedture.

Finanskrisen og den globale gældskrise har i høj grad at gøre med den måde, som pengene sættes i verden på, som gæld, fordringer på produktet, uden at der forudgående er bidraget til det.

Den, der har Nets, har pengene!

Kontrollen med det særligt danske elektroniske betalingssystem, som er blevet solgt til 2 udenlandske investeringsselskaber og ATP, betyder afhændelse af kontrollen med et vigtigt element i selve pengeskabelsen, den mest økonomiske og mindst produktive form for økonomisk aktivitet af alle. Den priviligerede adkomst til kontopengenes interne clearing-system betyder overdragelsen af adkomsten til kilden til pengeskabelsen. Denne gulvkalv er overtaget af private aktører for 17 milliarder kroner. Køberne ved, hvad de går ind til. Ofrene for handelen, os andre, kommer til at forstå det senere.

Bitcoin er en trussel, om end ganske lille, for den gældende monetære orden, eller uorden om man vil, og derfor gør myndighederne i samarbejde med pengemagerne, hvad de kan, for at forhindre den i at få fodfæste inden for sit domæne. Skatterådets afgørelse afslører dette ganske vist lille domæne af afmagt inden for realøkonomien.

Myndighederne vil aldrig kunne gennemføre en effektiv skatteligning af den økonomi, der udfolder sig i kraft af betalingsmidlet bitcoin. Det er præcist, hvad de indrømmer med den seneste og endelige afgørelse.

Hvor myndighederne i USA har besluttet, at privatøkonomisk bitcoin-tilvækst, opnået via handel i og med bitcoin, dog omregnet til dollars, skal beskattes, så har man i DK valgt at lukke øjnene for den side af økonomien, som man alligevel aldrig ville kunne kontrollere.

Handler i og med bitcoin finder sted anonymt mellem det økonomiske systems aktører, direkte og uden om alle myndigheders mulighed for kontrol.

Bitcoin-økonomien er demokratisk i en grad, som ville kunne gøre alle liberalister grønne af misundelse, hvis de ikke netop selv var 100 % afhængige af den monetære form for statsgaranteret uorden.

Myndighederne har valgt at ramme bitcoin-økonomien, der hvor man kan, i forhold til de virksomheder, der måtte være interesseret i at tilbyde ydelser og varer mod betaling i bitcoins. Der er forbud mod at udskrive fakturaer i bitcoins, men handler uden er fritaget for skat.

Det vil nok føre til udviklingen af andre konventioner kunde og virksomhed imellem, virksomhed og virksomhed imellem, end dem, som er bygget op om det traditionelle lovformelige regelsæt, som den almindelige praksis for fakturering udfolder sig inden for.

Rådets afgørelse er et kompromis, et valg, truffet af skatterådet ud fra en position af afmagt. Det forklarer, hvorfor man vælger at se bort fra en realitet, der udfolder sig via betaling i bitcoins.

Bitcoin-økonomien er overladt til sig selv. Parterne her må stole hinanden, fordi det er umuligt at etablere et lovformeligt gensidigt ansvar de handlende imellem uden fakturering: Når der ikke må laves fakturaer i forbindelse med handler, så kan der ikke knyttes an til noget større lovformeligt system af sikkerhed de handlende imellem.

Det har aldrig kunnet lade sig gøre at bevise, at der har fundet en handel sted mellem to parter i bitcoins, med mindre begge parter i handelen er enige om at lade det dokumentere i forhold til tredjepart. Sådan er denne betalingsforms natur. Bitcoin gør den ene part til herre over spørgsmålet om, hvorvidt handelen kan indgå som noget, der er underkastet almindelige jurisdiktion.

Skat i DK kapitulerer således over for en side af realiteten, som skat alligevel ikke kan kontrollere. Anderledes er det med de amerikanske myndigheder, der har valgt at stigmatisere og fordømme, hvad der ligger uden for deres magt.

Det er som sådan ikke pengene man har tillid til, det er mere tillid til at andre vil betragte pengene som betaling, det er altså en tillidserklæring til dem der varetager pengene det kommer an på når nu de ikke i sig selv indeholder nogen værdi.

  • 0
  • 0

Der kan selvfølgelig gives en længere fortælling om, hvad det er tilliden skyldes. Et af elementerne i fortællingen handler om, at staten står bag med sin magt og lovgivning, som garant for deres værdi, men et andet handler om, at man forestiller sig at der rent faktisk er dækning for dem, at de som betalte penge, omsætning, kan bruges som reference til en iboende værdi. Fx er der tilbøjelighed til at tro, at bare det, at nogen vil betale for noget, gør, at det er noget værd. Sådan behøver det ikke at være, aktier, obligationer og huse behøver ikke at være prisen værd. Når priserne stiger, så er det tit udtryk for at der er skabt for mange penge, at markedsværdien er udtryk for en pervers fordeling af købekraft, at tilbedelsen af markedsværdien er falsk. Når fx 0,14 % af jordens befolkning, ca. 8 000 000 mennesker ejer 80 % af verdens rigdom/markedsværdi, så siger det noget om pervers tillid til pengeøkonomien som mål for værdi.

  • 2
  • 0

SKAT betragter ikke Bitcoin som valuta, hvilket medfører at hvis du har købt en Bitcoin til 1 krone, og sælger den igen for 6000 kroner, så er det ikke noget SKAT vil blande sig i. Den modsatte situation vil de heller ikke blandes ind i.

SKAT definerer Bitcoin til ikke at være en valuta, fordi der ikke er en centralbank der offentliggører kursen. Men alle andre forhold viser at Bitcoin er en valuta, og når der betales med Bitcoin hos den lokale hardware pusher virker de også som en meget smart valuta. Tyskland, Norge og USA mener det er rimeligt at man betaler skat af Bitcoin gevinster, og det virker lidt som om vi kan få et hul i skattegrundlaget hvis virksomheder i Danmark begynder at bruge Bitcoin.

Jeg tror vi bliver nød til at lave skatteloven om, så Bitcoin bliver betragtet som en valuta for at undgå en stor "sort" økonomi, der fungerer med SKATs velsignelse.

  • 2
  • 0

Der kan selvfølgelig gives en længere fortælling om, hvad det er tilliden skyldes.


Mon ikke tilliden hovedsageligt skyldes, at skattevæsenet ikke kan kræve sin part. Hvilket normalt medfører, at muligheden for ubegrænset eller i det mindste "evig" vækst eksisterer.
Det er under alle omstændigheder svært at have tillid til en valuta, der altid belastes af inflation+skat (af fortjeneste og eller størrelse visse steder) og som Ole rigtigt skriver, ikke har nogen (som helst) reel værdi.

Hovedproblemet for staterne er formodentlig, at det ikke er den sidste (pseudo)valuta vi kommer til at se.
Jeg ser det som en logisk følge, at private eller organisationer med betydelige midler, laver deres egne valutaer baseret på reelle værdier, hvorefter man for alvor får problemer med at opretholde skatteudskrivningen og nationalstaten.

  • 0
  • 0

Du har allerede en masse psuedovalutaer. Eurobonus points, cashpoints etc etc og derudover en lang række andre digitale valutaer der er opfundet af nogle "idealistiske" mennesker der ønsker at kontrol over valuta skal "demokratiseres".

MtGox var Bitcoin verdens Bernie Madoff.

Af hensyn til verdensøkonomien og demokratiet, er det nødvendigt med officielle og statsstyrede valutaer hvor man kan være sikker på at den nævnte valuta kan omsættes til et andet aktiv.

Det Steen Ole Rasmussen ønsker, er at staten støtter Bitcoin, og derved kan han opnå en udemokratisk fordel når kursen stiger på de Bitcoins han allerede har, idet efterspørgslen vil stige. For hvem er det der har Bitcoins i dag? Er det demokratisk delt ud til alle 8 mia mennesker, eller sidder der en lille bitte lukket gruppe der pusher for at få kursen op?

  • 0
  • 0

Kursen på Bitcoins nærmer sig alle tiders højderekord igen, uanset alverdens staters forsøg på at underminere tilliden til den.
http://www.coindesk.com/price/

Det er endnu et bidrag til undermineringen af mainstreamøkonomernes dogmatisme.

Så mangler man bare, at forståelsen, for hvad penge i virkeligheden er, breder sig.

https://www.google.dk/#q=endogene+penge

https://www.google.dk/#q=samfundets+%C3%B8...

Tilliden til "den store fortælling" svinder, dvs. troen på det globale marked med dets pengeøkonomi.

  • 0
  • 0