SBi vindlast forankring af tag.

Er Statens Byggeforskningsinstitut SBi i sammenligning med gældende beregningsregler i eurocode i stand til at beregne en lavere regningsmæssig vindlast på bygninger, og samtidigt en mange gange så stor forankringskraft til fastholdelse af bygningen? Sådan ser det ud: I SBI anvisning 254: småhuse - styrke og stabilitet, Thomas Cornelius 2014, står der: "Siden 2009 har eurocodes været eneste lovlige grundlag for dimensionering af bygningsværker". Men videre skriver SBi om eurocode's vindlast, uden henvisning eller dokumentation: "Nyere undersøgelser af vindlasten på småhuse har imidlertid vist, at der langt tættere på landbrugsland vil være sket en betydelig reduktion af vindlasten". Samme forfatter har andet steds i et konkret tilfælde beregnet tag-ankerkraften til 14 kN ved forankring med stålbånd til en stålvinkel fastholdt med et indboret M12 klæbeanker i en uarmeret kant af et betondæk - med kun 20 mm kantafstand. Med CE godkendt krav til minimum kantafstand på 55 mm (altså 3 gange de 20 mm!) giver fx tabel for Expandet klæbeanker en kraft på 2,3 kN, så når vinkeljernets pry force (brækjernseffekt) bliver indregnet, som beskrevet i eurocode, bliver taget her længere inde fra kanten resulterende forankret med kun ca. 1 kN - altså langt fra de 14 kN. Så når SBI anvisning 254 skriver: "Byggeriet skal udføres i overensstemmelse med god praksis. - God praksis indebærer, at anerkendte anvisninger følges". Hvilke anerkendte anvisninger er det så man i SBi følger i sådanne beregninger? Venlig hilsen Niels Mejlhede Jensen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten