Nørdens kroniske uskyld og livsens ondskab

Din søgning - nørdens kroniske uskyld og livsens ondskab - matchede ikke nogen dokumenter. Forslag: • Sørg for, at alle ord er stavet korrekt. • Prøv forskellige søgeord. • Prøv mere generelle søgeord. • Prøv færre søgeord.

Som jeg stod i køkkenalrummet og så ud på sneen – der langt om længe havde lagt sig i haven, og på fuglene, der skuttede sig og fes lettere forvirrede rundt i pæretræet og på egestammerne, som ligger under det på andet år uden mål og med – kom konen ind og kundgjorde, at nu var vore værste anelser om de læringsprincipper, som den siddende har tvunget ned over folkeskolen, blevet afsløret som den rene gift i for børnenes indlæring. Jeg havde lige lavet ovenstående søgning via min gud, Google, og var optaget af, hvad man nu rent fortællermæssigt kan slutte an ved på det store www, med noget i den retning, hvis man vil slå et slag for den livsglade, legende, intuitive og, ved vi af egen erfaring, ekstremt effektive form for intuitiv læring, som ethvert barn praktiserer, så snart omstændighederne er til det, dvs. når tid, rum, muligheder, inspiration, venner, tryghed, varme m.m. er der. Straks så jeg Nørdens kroniske uskyld på mit eget afkoms side og Niels Egelund som selveste livsens ondskab for mig. Den svinestreg, som regeringen lavede sammen med kommunerne sidste år, hvor lærerne blev tvunget til at finansiere ”heldagsskolen”, som har stjålet tiden til leg fra børnene.

På det seneste har jeg været mere end almindeligt irriteret over den ondskab, som udspiller sig inden for den store forkromede fortælling på alverdens kommercielle medieflader. Når man glider hen over mediebilledet i det danske og det udenlandske, så kommer ikke bare en mangfoldighed af naturbetingede modsætningsforhold en i møde, men den mere åbenbart intenderede og bevidste form for opportunistisk manipulation med sandheden afslører sig samtidigt konstant og massivt i det store mediebillede som selveste livets egentlige ondskab.

Jeg er fuldstændigt bevidst om, at jeg står på det godes side, altså modsat den store fortælling om, at hvis bare den enkelte bestræber sig på - at fremme sine interesser, især af økonomisk art, - konstant forbereder sig på at optimere sine kompetencer i retning af det målbare bidrag til det, så vil vi alle kumulativt føje os til den samlede kage, produktet, resultatet, den økonomiske vækst, BNP’et, som fortællingen handler om, at vi alle sammen bør gå ind for, hvis vi har os selv og noget som helst kjært.

Den nørdede uskyld, lettere løsrevede men lystbetonede og legende tilgang til det moderne samfunds mangfoldighed af små lukkede rum af mening og funktion er det moderne samfunds styrke og svaghed. Nørden er sympatisk, uundværlig og misundelsesværdig, men skal hjælpes af noget mere, større.

Det kan være fristende at gemme sig inden for det felt, der opleves som et frirum. Og den, der har sit speciale, en teknisk spidskompetence, detailviden, hobby og indtægt, kan gøre det. Problemet, som afslører sig uden for dette nødvendige frirum, er, at det moderne samfund ganske enkelt mangler det korrigerende appendiks, den retningsgivende styring. For mangfoldigheden af løsrevede bidrag bygger IKKE (kun) op om det fælles bedste.

Det økonomiske mål, der figurerer som det nærmeste, det moderne samfund kommer en objektiv standard for udviklingen, er sat i penge. Men dette mål dur ikke, fordi penge er det samme som gæld! Vore dages økonomer er gode til at regne, men de er nogle elendige filosoffer. Man skal fx helt tilbage til John Maynard Keynes, A treatice on Money fra 1930 for at finde et citat, der understreger pointen: If we are considering the wealth of individuals, or of a particular community, as distinct from the wealth of the world as a whole, we have to include – in addition to the ownership of real capital as defined above – claims on money, for payment on demand or over a series of dates in the future, as positive and the corresponding debts or obligations as negative. When we are dealing with a closed system as a whole, these items can be neglected, since they cancel out. But when we are dealing with a single country which is part of an international system, this is not so, and there will be a positive or negative balance of wealth in the form of monetary claims for or against the country. Thus when we are concerned with the wealth of a part of the total system under consideration, whether the part is an individual or at country, we have a fourth category, namely, the net balance of claims on money, which we will call loan capital. (p. 116 and 117, The collected writings of John Maynard Keynes, Volume V, “A treatise on money” in two volumes, 1 The pure Theory of money.) Pointen udbredes og forklares her: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?...

Den økonomiske vækst er ekstremt skævt fordelt. 85 mennesker har lige så meget rigdom som de 3,5 milliarder fattigste.

Bestræbelserne på at honorere alverdens kreditorer fra alverdens skyldneres side resulterer i en aktivitet, der tenderer mod at smadre selve livets forudsætninger. (global opvarmning, forsvindende biodiversitet og ressourcer, ødelagte sociale relationer m.m.)

Den bagvedliggende forklaring på intolerance splid og krigsførelse kan føres tilbage til den ekstreme skævhed, som vi ser i det pengeøkonomiske systems måde at skabe og fordele fordringerne på produktet på, men er ikke kun af økonomisk art. Selve funktionsdifferentieringen er mere fundamental forklaring af det samme.

Men hvad beskæftiger medier, politikere og økonomer sig med?

At sikre finansindustriens fordringer på produktet!

At forsvare retten til at provokerer taberne, mestendels herboende muslimer, på det eneste felt, hvor de har noget tilbage at tro på, nemlig deres profet, samtidigt med at man nægter at forholde sig til, hvordan fx Saudi Arabien, der er styret af en konge med 20 koner, 30 sønner hersker via et præsteskab, som dømmer ud fra sharialov. http://www.spiegel.de/politik/ausland/bild...

Mediernes store fortælling, hvor de skriver sig ind med deres fortælling om kampen for ytringsfrihed, holder slet ikke.

Teknikken er skabt af nørder, og vi kan slet ikke undvære den. Fx er Google skabt af nørder, men min skabte gud svigtede mig i udgangspunktet til denne lille tekst.

Derfor vil jeg belære min gud. Frem over, så vil der komme mindst et resultat, når man søger på: nørdens kroniske uskyld og livsens ondskab

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Nørden er sympatisk, uundværlig og misundelsesværdig, men skal hjælpes af noget mere, større... Det kan være fristende at gemme sig inden for det felt, der opleves som et frirum. Og den, der har sit speciale, en teknisk spidskompetence, detailviden, hobby og indtægt, kan gøre det. Problemet, som afslører sig uden for dette nødvendige frirum, er, at det moderne samfund ganske enkelt mangler det korrigerende appendiks, den retningsgivende styring. For mangfoldigheden af løsrevede bidrag bygger IKKE (kun) op om det fælles bedste."

Hej SR,

det har du da ret i. I dit indlæg skydes flere emneraketter af; emnet den teknisk kompetente, men iøvrigt ansvarsløse nørd, må der meget gerne gøres mere ud af. (ad den aktuelle Ing-dækning af bevæbnede droner, og hvordan beskyttes vi egentlig mod disse. Det kunne man vist med fordel have tænkt på meget før). De, der er mest teknologi-kompetente, er utilbøjelige til kritik (pga. særinteresser/manglende selvkritisk tænkning?), og de der bruger mest tid på at kritisere, har måske begrænset viden om teknologien og rammer evt. ved siden af skiven.

Om romanen "Den kroniske uskyld": "Titlen er karakteristisk for Rifbjergs daværende, metadyrkende modernisme og er senere blevet et bevinget ord, betegnende for den uskyld, der ikke overvindes eller erkendes og derfor vokser sig stor og faretruende." (litteratursiden.dk).

Måske kunne man (institutioner, virksomheder, medier, læreanstalter osv) arbejde meget mere struktureret og systematisk med teknologikritik. Så man i muligt omfang tog ting og sager i opløbet?

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten