Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Magnettog - disruption - samfundsudvikling i Danmark

Magnettog - disruption - samfundsudvikling i Danmark

Rubrik af Professor Rune Wigblad og ingeniørerne Mikael Thorsén og Ole Rasmussen.

Gennembrudsteknik behøves udredes og visualiseres for at kunne slå igennem.

En gennembrudsteknik som "selvkørende biler" kan i dag testes af alle. Man kan sætte sig i en Tesla-bil og prøve hvordan det føles når bilen styrer af sig selv. Denne testmulighed er meget sværere for magnettog som nu slår igennem i Asien og ikke i Europa. Magnettogsteknikken behøver udredes og visualiseres for at alle kan få oplevelserne af teknikkens fordele.

Efterår 2016 i USA investeres ca. 200 mio. kr. i at udrede magnettog mellem Washington og Baltimore - en strækning som er tænkt videre til New York senere. Kort før jul 2016 kunne borgere se demonstrationer af magnettogsløsningen ved 5 forskellige åbenthus arrangementer. I juni 2017 bliver der et "City Council meeting" hvor borgere er inviteret til at deltage. USA informerer om magnettog.

Magnettog har en række tekniske og økonomiske overlegenheder: 1) Kortere rejsetider – ca. dobbelt hastighed mod konventionelle tog. 2) God drifts stabilitet (99,9% i Shanghai) 3) Høj frekvens. 4) Rimeligt billettpris på grund af ca. 70% lavere vedligeholdsomkostninger. 5) Et viktigt trin frem mod et fossil frit samfund.
Man skal kunne stole på at man kan komme hurtigt frem og til tiden, med et miljørigtigt tog med mange afgange og til en rimelig billetpris.

Teknik med sådan teknisk og økonomisk overlegenhed kaldes for: ”Disruptive technology” ifølge Christensen (1997). Gennembrudsinnovationer af den slags erstatter eksisterende teknik og forstyrrer etablerede virksomheder, som slås ud af den nye tekniks overlegenhed. Magnettog udfordrer bl.a. jernbanetog. Magnettog klarer op til 500-600 km/t fordi friktionen mod underlaget forsvinder og muligheden til at accelerere ikke er afhængig af friktionen mellem hjul og skinner. Magnettoget skaber også en reel overflytning af passagerer fra indenrigsfly, tog og biler. De høje hastigheder muliggør også tilsvarende effekter på arbejdspendling og bosætning, som vi i dag ser at Øresundsbroen skabte mellem Malmø og København. At magnettog er “disruptive” viste prof Johannes Klühspies på magnettog´s konferensen i Berlin 2016.

Men, hvorfor slår denne teknikløsning ikke igennem på bred front i Europa?

Ifølge Everett Rogers klassiske teori om spredning af innovation, rækker det ikke udelukkende med teknisk og økonomisk overlegenhed, for at der kan blive et gennembrud. Tillemper man teorien til magnettog kan følgende udledes ; - den er ikke synlig, - den er svær at prøvekøre, - den stemmer ikke med traditionelle vurderinger, - den bygger på avanceret teknik.

Hvordan skal man have en demokratisk proces/debat/dialog mellem borgerne og vores folkevalgte beslutningstagere - hvis gennembrudsteknikken ikke kan vises ? Vi må udnytte den moderne tekniks muligheder til visualisering af gennembrudsteknik, siger Rune Wigblad.

Magnettog er en helt ny infrastruktur og samfundsmulighederne behøver synliggøres - således vi i vores demokratier får alle transportmuligheder fremlagt på et ligeværdigt oplyst grundlag. De nuværende store sektorområder - motorveje - jernbaner - fly m.fl. har allerede ressourcerne til at visualisere deres tekniks muligheder.

Den Skandinaviske Magnettogs Gruppe (DSMG) samler og formidler viden om magnettog på en fælles nordisk Facebookgruppe - og styregruppen i DSMG, havde d. 18 maj 2017 fornøjelsen af at fremlægge nyeste viden om magnettog for Transportudvalget. Vi (DSMG) har viden til at lave rapporter der kan indgå i den danske samfundsdebat - men vi har ikke ressourcerne, siger Ingeniør Ole Rasmussen. Vi håber meget at Transportudvalget vil bede ministeren om at fokusere på også magnettogs viden. En rapport i Danmark, kan starte en sektorudvikling i Norden - sammen har vi muligheder for at give vores nordiske lande store fordele og vi bør diskutere magnettog - som giver højhastigheds landtransport uden friktion - år efter år - som nu man har set det i Shanghai i 13 år.

Vi håber at Statsministerens disruptionråd vil invitere magnettog inden for.

Rune Wigblad - Professor i Erhvervsøkonomi inr. Industriel økonomi, Strömstad akademi og lærere vid Højskolen i Skövde

Mikael Thorsén - Ingeniør (DSMG)
Ole Rasmussen - Ingeniør (DSMG)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kritik af Ingeniøren.

I DSMG arbejder vi bla. for at fremme viden om de muligheder som moderne magnettog indeholder. Og vi prøver derfor bla. at få nyheder om udvikling i tekniske medier i norden. Desværre virker mediet Ingeniøren som en "mørkelygte" ved ikke at oplyse om den udvikling, som finder sted i Kina i øjeblikket. Ingeniøren bringer en artikel i en "lukket gruppe" - hvorved det ikke bliver alle der får nyheden.

Her er artiklen som du nok ikke har læst.

https://pro.ing.dk/mobilitytech/artikel/ty...

OK - hvorfor er det så vigtigt at se på magnettogs teknik - JO, Kina satser på teknikken og de tekniske og økonomiske fordele er meget store. Som Siemens har redegjort for i Folketinget, så har magnettog over 60 % lavere driftsomkostninger (side 17) .

https://www.ft.dk/samling/20061/almdel/tm/...

Dette link fra CNN viser kinesernes nye 600 km/t maglev tog

https://edition.cnn.com/travel/article/chi...

Dette link har 10 sider billeder af det nye 600 km/t maglev tog.

http://www.xinhuanet.com/english/2019-05/2...

Ved en international konference i 2018, oplyste kinesiske ledere at de kan ombygge deres højhastigheds jernbane linjer til magnettogs linjer. Så potentielt kan Kina opnå meget store driftsfordele på deres 27.000 - 40.000 km jernbane linjer.

Kineserne har udviklet en produktions linje til maglev baner - den kan producere 80 km maglev bane om året. ( lavhastigheds maglev fabrik - interessant video)

https://english.rednet.cn/content/2019/03/...

Ved HongKong ses også på nye 600 km/t maglev linjer

http://www.newsgd.com/news/2019-06/18/cont...

Med udgangspunkt i denne kinesiske udvikling og viden - så kan det være relevant at DK igen ser på maglev mellem København og Århus. DSMG har fremlagt ny viden om maglev ved Kattegat. Og vi vurderer at økonomien bliver rigtigt god.

Denne ældre artikel om maglev ved Kattegat - den viser også at økonomien kan blive god.

https://ing.dk/artikel/ramboll-og-siemens-...

Maglev indeholder mange grønne og økonomiske fordele - vi håber den nye regeringen vil overveje også maglev.

  • 0
  • 2

Jo, jeg har i 2 år forgaeves forsøgt at få Ingeniøren til at skrive om den Maglev udvikling som vi nu ser iform af Kinas 600 kmt Maglev tog. - masser af mails med info og ny viden...... Men intet sker.

Siden 2014 har vi I DSMG fremlagt ny Maglev viden, muligheder og visioner for DK og Norden...

Vi har fortalt at teknikken indeholder store fordele og at man bør overveje maglev i stedet for " Togfonden "... Hvilket SF minister og dep chef ikke synes var er god ide.

Ole Birk og dep chefen har også afvist, og nu er Kina kommet teknisk så langt foran, at vesten ikke har en chance. Havde vores ministre og dep chefen, bare igangsat 1-2-3 rapporter/analyser, så havde andre i vesten nok gjort det samme, og Kina havde ikke fået det verdens marked, som vil kunne du konkurere Al jernbane...

Maglev er disruption - og det er i første omgang jernbane der bliver disruptet og i anden fase er det luftfarts ture koretre end 1000-1500 km.

Jo - lidt sent - set ude fra - men det er Jo en "mørke lygte " - som har virket (og i samarbejde med dep chefen)

  • 0
  • 3

Jo, jeg har i 2 år forgaeves forsøgt at få Ingeniøren til at skrive om den Maglev udvikling som vi nu ser iform af Kinas 600 kmt Maglev tog. - masser af mails med info og ny viden...... Men intet sker.


Det giver ikke mening at tale om driftsomkostninger, uden at medtage investering, vedligeholdelse, og afskrivning af baneanlæg. Maglev banen, er dyrere at anlægge per meter, og den dominerende udgift - ikke tog, vedligeholdelse, og driftsudgifter til selve toget. Det betaler sig sandsynligvis, på korte strækninger, med meget stort antal mennesker - og det har vi ikke i Danmark. Her bruges bil. Danmark er ikke tilstrækkeligt tæt befolket til at Maglev er brugbar. Vi skal gå den omvendte vej i Danmark - vi skal reducere behovet for trafik, ved at gøre transport over lange afstande langsommere, og lægge politiske hindringer på at bevæge sig. Det hurtigste er ikke Maglev, men at ikke skulle transporteres. Vi har allerede Internettet, og langt det meste arbejde, kan gøres via Internettet og uden at fysisk skulle bevæge sig. I de fleste tilfælde, er fysisk bevægelse kun noget vi gør for sjovt.

  • 4
  • 4

Karsten -..... Undres over din tekst.... Prøv at saette dig ind i det maglev projekt som Siemens og Rambøll vurderede godt for DK. Det vi i DSMG har praesenteret er en del bedre....

  • 0
  • 5

Hej Jens - det er foraeldet viden at sige at maglev er dyrt at bygge. Mange laver et mix af priserne på de Japanske tunnel maglev linjer og prisen på den op til 70 meter piloterede bane i Shanghai.

Prisen som kom frem i tilbudet til Australia, er et godt basis - og derefter er meget blevet optimeret og forbedret.

Økonomi modellen ved maglev over Kattegat er god.

Miljø fordelene er store for vej trafikken, hele vejen mellem Århus og København.

Disruption af en sektor vil møde modstand.

  • 1
  • 3

Prøv at saette dig ind i det maglev projekt som Siemens og Rambøll vurderede godt for DK. Det vi i DSMG har praesenteret er en del bedre....

Ole - undres over, at du ikke medtager minister Flemming Hansen s modsvar? At tyskerne ikke mener, at man kan få en Maglev til at hænge sammen mellem 2,0 mio og 4,0 mio.

Desuden mangler der helt og totalt underbyggelse af hvordan Ramboll/ Siemens når frem til 60 mia for Aarhus/ København - hvad inkluderer det?

  • 4
  • 1

Karsten - undres fortsat over din tekst - Stoler du ikke på viden fra Rambøll og Siemens? - tror du de fremlaegger en stor samfunds vision, uden de har styr på teknik og pris? - er det ikke det mest naturligvis i verden, så de melder en forsigtig pris ud? - med forbehold...

Tror du glemmer at vurdere, hvem det er der siger at økonomien bliver god.

https://jyllands-posten.dk/indland/trafik/...

Og som bekendt byggede Kina en bane i Shanghai, og nu har de analyseret den, og Kina stor satser nu på Maglev. ( hvorfor tror du de gør det?.... Måske fordi de har vurderet at maglev vil kunne give det kinesiske samfund store store fordele)

  • 0
  • 4

Måske fordi de har vurderet at maglev vil kunne give det kinesiske samfund store store fordele

Der er himmelvid forskel på Kina og DK. Shanghai er på størrelse med Sjælland og afstanden fra København til Århus er sølle 300 km. Hvis man nøjes med at stoppe i Odense og Fredericia kan den tur klares på 1 time i et konventionelt højhastighedstog.
Maglev er en interessant teknik, men i lillebitte Danmark tror jeg ærligt talt pengene er givet bedre ud på at forbedre infrastrukturen på anden måde.

  • 7
  • 2

Hej Ole Rasmussen

Desværre virker mediet Ingeniøren som en "mørkelygte" ved ikke at oplyse om den udvikling, som finder sted i Kina i øjeblikket.


Jeg køber ikke din betragtning om mørkelygte, det er groft at beskylde Ingeniøren aktivt for at skjule noget. At du man kunne ønske en større fokus eller vinkling er OK, men den "mørkelygte" beskyldning holder ikke vand.

Jeg anerkender din ildhu og måske kunne du forsyne mig med lidt links e.lign.
Jeg kan simpelthen ikke fatte hvorledes et kompleks system med spoler, styring etc kan være billigere end et par jernstænger og nogen hjul.
En anden ting er at mindes ikke at have set tilsvarende andre steder på transportbånd e.lign. Man kunne forstille sig intern transport i en virksomhed med nedstøbt spoler i fabriksgulvet eller hvad?

  • 4
  • 0

Hej Niels

Re: " ..Jeg kan simpelthen ikke fatte hvorledes et kompleks system med spoler, styring etc kan være billigere end et par jernstænger og nogen hjul. .. "

Dette tilbud til Australien viser prisen for maglev baner.
https://www.monorailsaustralia.com.au/East...

Det er i stor grad forskellen i driftsomkostningerne, som gør maglev attraktivt. På dette link er der meget viden.
https://www.monorailsaustralia.com.au/magl...

Da maglev togene kører så hurtigt, giver det flere rejsende og dermed bedre økonomi.

Og da byggetiden for banerne er hurtig ( pga. element systemet) så går det hurtigt med at få indtægter til banen.

Og da maglev banerne holder så længe (beton holder ca 80-100 år) og selve linjemotoren i banen ikke slides ( da der ikke er berøring mellem tog og bane) så holder det hele bare længe, uden store vedligeholdelses omkostninger.

Det er det kineserne har opdaget, maglev virker og holder længe.

Det er derfor at kineserne i 2016 valgte at prioritere maglev som et nationalt top satsningsområde. Denne prioritering viser sig nu i form af deres nye 600 km/t maglev tog. Der er rigtigt meget viden om dette tog på nettet ( Google evt. "maglev china 600")

Maglev udvikler sig igen hurtigt.
Og Danmark har fordele af at følge denne udvikling. F.eks vil det i Danmark kunne være interessant at vurdere både jernbane og maglev ved en kommende Kattegatsforbindelse. Vil maglev´s rejsetid på ca 30 minutter mellem Århus S og København V, kunne give et ekstra boost i passagerer tallet.

  • 1
  • 3

Re. " ..En anden ting er at mindes ikke at have set tilsvarende andre steder på transportbånd e.lign. Man kunne forstille sig intern transport i en virksomhed med nedstøbt spoler i fabriksgulvet eller hvad? .. "

Jo - der findes vist lidt systemer.

Nedenstående system synes jeg er interessant, da det nok i fremtiden kan anvendes attraktivt i byer.

" ..Enjoy the virtual experience of riding thyssenkrupp's first-generation ACCEL express walkway at Toronto Pearson Int. Airport. Stepping on at 0.65m/s and smoothly accelerating up to 2m/s, we have created a product as safe and easy to use as a conventional moving walk while still 3x faster. .. "

http://accel.thyssenkrupp-elevator.com/

  • 1
  • 2

Hej Ole Rasmussen

Re: " ..Jeg kan simpelthen ikke fatte hvorledes et kompleks system med spoler, styring etc kan være billigere end et par jernstænger og nogen hjul. .. "

Dette tilbud til Australien viser prisen for maglev baner.
https://www.monorailsaustralia.com.au/East...


Tak for svaret; jeg er desværre ikke blevet meget klogere.
Jeg er helt nede i den tekniske løsning.
Maglev kræver et antal spoler med tilhørende effekt elektronik pr. længdeenhed, hurtigtarbejdenden styring med input fra sensorer i 3 retninger og 1 akse, det hele skal sikres mod klima og hærværk samtidig med at det skal kunne vedligeholdes.
Almindelig tog kræver skinner, hjul, støddæmpere, motor og bremser.
Teknisk set virker den gamle løsning noget simplere, men kan du oplyse mig på det plan?

Nedenstående system synes jeg er interessant, da det nok i fremtiden kan anvendes attraktivt i byer.

" ..Enjoy the virtual experience of riding thyssenkrupp's first-generation ACCEL express walkway at Toronto Pearson Int. Airport. Stepping on at 0.65m/s and smoothly accelerating up to 2m/s, we have created a product as safe and easy to use as a conventional moving walk while still 3x faster. .. "

http://accel.thyssenkrupp-elevator.com/


Jeps ret smart tænkt.
Eksisterer det i virkeligheden?
Bemærk at "pallets" kører på hjul, så vi er ganske langt fra et Maglev koncept.

  • 3
  • 0

Det er " teknikken" og "frem driften" som jeg tror fremtiden vil bringe mere af. Også deres elevator er interessant. https://www.wired.co.uk/article/thyssenkru...

Det link om deres Kina udvikling, omtaler de, at de bruger deres viden fra maglev banen i Shanghai.

".....The company’s range of innovations also includes MULTI, a rope-less elevator system which is driven by linear motor technology known from the Shanghai Maglev train, as well as ACCEL, which is capable of moving people in metros and airports up to three times faster than conventional moving walks ..."

https://www.thyssenkrupp-elevator.com/en/p...

Siemens og Thyssen Krupp udviklede magnettoget "transrapid"

  • 0
  • 1