Mål og midler for bedre miljø og klima

Vort miljø og klima er truet, og derfor er det vigtigt at gøre noget for at beskytte det. Det er truet af både CO2 indholdet i atmosfæren, og af forurening. Så vi har et mål om at reducere CO2 udledningen og forureningen og bevare natur og biodiversitet. Det har vi en række midler til. Men vi skal passe på ikke at formindske midlerne med målet. Og især passe på, at der er en række faldgruber hvis vi laver målsætninger for midlerne i stedet for målet. Et middel til at mindske CO2 udledningen kan være at bruge flere bio-brændstoffer. Affaldssortering kan være et middel til at reducere både CO2 og forurening. Men her er et par eksempler på hvorfor det kan gå galt når man målsætter midlerne i stedet for målet.

For at reducere CO2 udledningen har EU fastsat krav til at der skal være en bestemt andel bio-diesel i den dieselolie der sælges. Og det lyder jo som udgangspunkt meget fornuftigt. Men en af de billigste kilder til fremstilling af bio-diesel viste sig at være palmeolie. Og palmeolie dyrkes hvor der tidligere var regnskov. Så jo større forbruget er af palmeolie desto mere regnskov fældes. Til stor skade for både CO2 og biodiversitet. Ingeniøren har tidligere beskrevet hvordan biodiesel baseret på palmeolie har vel omkring 3 gange så stor CO2 aftryk som fossile brændsler. Så fordi målsætningen er sat på midlet, kommer det til at virke negativt i forhold til målet. Angående palmeolien er der så nogen der tror de gør en god gerning ved at benytte miljø certificeret palmeolie. Men så længe verdens forbrug af palmeolie stiger, er det kun det totale forbrug der tæller. Hver gang forbruget stiger, fældes der mere regnskov, for at kunne dyrke det.

I Århus havde vi for nogle år siden en affaldssorteringsordning hvor bio affald skulle i en grøn pose og restaffald i en sort. Målsætningen var at øge genbrug, fordi det var defineret at når bio affald blev brugt til biogas var det genbrug, mens det var affald når det blev brændt af. Men der er ikke den store forskel i energiudbyttet ved de 2 processer, så det er svært at se begrundelsen for den definition. Og det viste sig hurtigt at hele setuppet havde en negativ indflydelse på miljøet. Dels fordi det gav et øget forbrug af plastposer, dels fordi skraldebilerne skulle køre flere gange fordi de ikke kunne komprimere affaldet så meget. Hård komprimering fik poserne til at gå i stykker og så fungerede sorteringsanlægget ikke. Selv ikke da man til mere skade for miljøet lavede endnu kraftigere poser. Mere trafik, højere CO2 udledning. Så det blev heldigvis stoppet igen.

Og nu har regeringen barslet med en affaldsplan, hvor vi for at bringe genbruget op skal sortere affaldet i 10 fraktioner. Med en målsætning om at nå en høj andel af genbrug. Det skal nok gå galt, for genbrug er et middel, ikke et mål. En af fraktionerne er madaffald. I vores lille husstand er vi gode til at undgå madspild, så jeg vil tro det tager os op mod en måned at fylde en almindelig affaldspose. Men den bliver jo hurtigt uhumsk og lugtende, så vi er vel hver anden dag nødt til at slå knude på posen og smide den ud i skraldespanden. Sikken et stort ekstra forbrug af plastposer det giver. Og hvad med det affald der ikke passer en af de 10 fraktioner? Fordi det f.eks. er en blanding af flere forskellige ting, som ikke nemt lader sig adskille. Havner det så i en af de 10 fraktioner og ødelægger genbrugsværdien af den?

I øvrigt er det bedre for miljøet på alle ledder at reducere affaldsmængden i stedet for at producere affald til genanvendelse. Men det hjælper ikke på genbrugsprocenten.

Regeringen vil også forbyde import af udenlands affald til vores forbrændignsanlæg. Er det fordi CO2 udledningen så tæller med i vores regnskab? Igen en tåbelig form for suboptimering. Det er kun den globale CO2 udledning der betyder noget for klimaet. Og den kan vi reducere ved at importere affald og brænde det på anlæg med høj energiudnyttelse. Især når det erstatter fossile brændsler eller mindre bæredygtig biomasse. Og især når det er affald som ellers ville være skaffet af vejen på en langt mindre bæredygtig måde. Skal vi virkeligt gøre noget for at reducere mængden af plast i havet og microplast i naturen må noget af det mest effektive være at hjælpe en række fattige lande, specielt i syd øst Asien med at få lavet ordentlige affaldsindsamlingssystemer. Og indtil de selv har ordentlige systemer til genbrug eller afbrænding, kunne vi hjælpe dem af med noget af det mere energirige ved at vi brænder det af for dem. Energiudbyttet skal selvfølgelig kunne stå mål med forbruget ved at sejle det hertil. Pr brugt krone må det give meget meget større reduktion end det vi får ved at lave avancerede genbrugsordninger herhjemme. De flytter kun lidt, og det er kun en lille del af det danske plastforbrug der havner i naturen. Så tænk globalt, og vurder på mål og se midlerne dertil i sammenhæng, i stedet for at lave suboptimering ved at målsætte dem ukritisk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten