Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Der er ikke reel mangel på ingeniører

Når der bliver råbt ”ingeniørmangel” er det vigtigt at skelne mellem en mangelsituation og en situation hvor, hvis der var flere ingeniører, med de helt rigtige kvalifikationer, så kunne de godt få arbejde. Det er den sidste situation Danmark er i lige nu.

At det er den ene og ikke den anden situation ses bl.a. ud fra dimittendledigheden. Hvor tal fra Akademikernes A-kasse fra sidste år siger, at hver fjerde nyuddannet ingeniør står uden arbejde i op til et år. (24. apr. 2017) Det er blevet lidt bedre for de nyuddannede, men det er stadigt et tydeligt fænomen.
Et andet fænomen det er værd at lægge mærke til, er ingeniørernes administrative opgaver. Der af kunne man få den tanke, at der nu er mindre mangel på ingeniører nu, end for nogle år siden. Problemet er at, der over en årrække er flyttet administrative opgaver over på ingeniørerne. Det drejer sig om rigtig mange forskellige småting som:

• Faktura godkendelser
• Rejseafregning
• Budgetopfølgning
• Indkøb af komponenter
• Simpel dataindsamling
• Holde styr på koder, så man fx kan logge ind på printeren.
• ledelsesrapportering
• Timekontering
• Korrekturlæsning af rapporter
• Salg

Der er sikkert mange ingeniører, som kan komme med mange flere punkter til denne liste af administrative/ikke tekniske opgaver, som bliver varetaget af ingeniører. Det fortæller en historie om ledelser, som mere har fokus på kontrol end på effektivitet og, at udnytte en sparsom resurse bedst muligt. Der har heller ikke været særligt høje lønstigninger for ingeniører over de seneste år, hvilket også er en god indikator for om der er en reel mangelsituation.

Så problemet er reelt at ingeniører bliver brugt som ”et stykke multitool” uden skelen til om dele af ingeniørernes opgaver kan løses af andre personalegrupper, som der er bedre tilgængelighed af.
En løsning på ”ingeniørmanglen” kunne derfor være at ansætte nogle ingeniørassistenter. Så ingeniørerne kan koncentrere sig om det de er bedst til. En anden del af løsningen kunne være, at efteruddanne fx markedsføringsøkonomer i teknik, således at de vil kunne varetage mere teknisk salg.

Endvidere er der et fænomen som er alt for lidt omtalt. Problemet er er at der på flere af ingeniørskolerne undervises på engelske, hvilket gør, at en meget stor del af de studerende ikke er danskere (på nogle studieretninger er der over 80% ikke danske studerende). Fordi al kommunikation foregår på engelsk lære de udenlandske studerende heller ikke dansk medens de studerer. Så selv om de bor og studerer i Danmark i 3-4-5 år kan de ikke tale dansk efter en afsluttet Dansk ingeniøreksamen. Derfor har de udenlandske studerende meget svært ved at finde arbejde i Danmark og tager der for meget ofte tilbage til deres hjemlande. Det burde kunne gøres bedre!

Denne gruppe af udenlandske ingeniører har i øvrigt den særlige kvalitet, at de sjældent er specielt optaget af hvor arbejdspladsen er placeret, de lader sig derfor nemt lokke væk fra de store byer.

En måde at gøre det attraktivt, for både de unge udenlandske dimittender og for virksomhederne på kunne fx være deltidsjob (måske en endda særligt lavt lønnet) til unge udenlandske ingeniører, som så skulle gå til danskundervisning. Men dette kræver at virksomhedernes ledelse både er fleksible, langsigtede og strategiske. Her ska man huske på at en lav deltidsløn kan være bedre end en fuldtidsløn i Polen eller Bulgarien.
Hvis der er reelle mangel på ingeniører, er det relevant at have ledelsesmæssigt fokus på de ansattes ingeniørers effektivitet. Her er der også mange ting at tage fat på. Storrumskontorer, som er udmærket for vidensdelingen i en virksomhed, men er også er evig kilde til afbrydelser, og dermed lavere effektivitet. I denne forbindelse er det også vigtigt at huske på den store gruppe af ingeniører om enten har Asperger diagnoser, eller er tæt på kunne få det, efter dagen standard på dette område. Det at placere denne gruppe i storrumskontorer er i særdeleshed ikke en god måde at bruge den gruppe af medarbejdere.

Et supplerende delproblem er de administrative systemer som: Kundestyrringsystemer, ERP, dokumenthåndtering, SAP, Axapta, sagsstyringssystemer… med meget mere. Det at bruge denne type af systemer tager uforholdsmæssigt lang tid og mange frustrationer, når disse systemer ikke bruges ret meget. Hvilket de systemer jo netop ikke gør af ingeniører, fordi administrative systemer ikke er deres primære arbejdsfunktion. Dertil kommer yderligere frustrationer og tidsspille, når der er forandringer i de administrative systemer. Så kan ingeniørernes blodtryk nå op på sammen niveau som lægernes, når de skal bruge Sundhedsplatformen.

Det vil sige at problemet med ingeniørmangel ikke er reelt og der er mange ting virksomhederne kan gøre for at løse de problemer - som mere er et ledelsesproblem. Problemet er at virksomhederne skal til at arbejde mere langsigtet med at have de rette kompetencer.

Så længe der er så stor dimittendledighed er ingeniørmangel ikke et problem som kan løses af andet end erhvervslivet. Problemet kan ikke løses ved uddannelse, bortset fra til Ph.D. Netop dimittendledigheden er traditionelt erhvervslivets ansvar. Det er dem, som der skal ansætte dimittender, og optræne dem.

Alternativet er, at samfundet går ind og laver ingeniørstillinger til dimittender, f.eks. på ingeniørskolerne hvis det er eneste sted kvalifikationerne kan anvendes, og derved giver de nyuddannede erfaring, så de bliver mere attraktive for erhvervslivet. Jeg syntes at det er en god idé, specielt for dimittender.

  • 2
  • 0

• Holde styr på koder, så man fx kan logge ind på printeren.

Jeg kan godt forstå sekretæren er sparet væk.

Det er da vist blevet agurketid.

  • 2
  • 3

Da jeg startede på arbejdsmarkedet midt i 80'erne var det stort set ulovligt for AC'ere at trykke på taster. Kontorassistenter overtog håndskrevne ark. Så kom ETB - tekstbehandling og der startede en kamp om tasterne. - og HK'erne forsvandt som dug for solen.
Der er bestemt opnået store effektiviseringsgevinster i den omstilling - men det blev desværre glemt, at kontorassistenterne havde en 4 årig uddannelse i at "føre kontor" - arkivere, arrangere møder, indkalde, referere, købe ind, holde styr på køb og salg, regnskaber, rydde op, sende kopier, annoncere, rette vores stave- og skrivefejl, inddatere og taste - og ikke mindst huske og være det andet sæt øjne på en sag.
Det er jo ikke ligefrem kompetencer, der er lagt ind på AC-uddannelserne. Kan de undværes - ja, men der er også blevet derefter. Mange AC'ere skriver et elendigt sprog - med stave- og grammatiske fejl. Vi leder i øst og i vest efter dokumenter, fordi vi ikke er gode til konsekvent arkivering. Vi sætter "Gud og hvermand" i CC-feltet, men glemmer at orientere de rigtige. Og vi bliver hele tiden forstyrret af telefoner, der sendes spidsrod rundt i huset - og kollegaen, der mener, jeg havde fat i en sag for en måned siden.
Rigtig mange rationaliseringer lider af samme fejl - i iveren efter effektivisering, tages gevinsten 120 % og inden nye arbejdsgange er tilrettelagt og implementeret.

  • 5
  • 0