Formatering i debatten

Formatering af tekst

Til formatering af tekst på ing.dk benyttes formatet Markdown samt forskellige koder udviklet specielt til Ingeniøren. På denne side kan du se, hvordan du formaterer indhold, du bidrager med på ing.dk - eksempelvis i kommentarer.

Fremhævet tekst

Brug asterisk (*) til at fremhæve tekst som fed eller kursiv.

**Fed tekst**
*Kursiv tekst*

giver følgende output

Fed tekst
Kursiv tekst

Links

Links bliver automatisk formateret som links, men du kan også benytte formateringen [Linktekst](URL), hvis du vil gøre tekst til et link.

http://ing.dk
Her er et [link til Ingeniøren](http://ing.dk)

giver følgende output

http://ing.dk
Her er et link til Ingeniøren

Lister

Lister kan skrives med asterisk (*), bindestreg (-) eller tal (1.) foran, så vil de automatisk blive lavet til HTML-lister. Dette fungerer dog kun hvis der bliver lavet et linjeskift inden listen. Som eksempel, hvis der skrives

1. Punkt 1
2. Punkt 2

giver det følgende output

  1. Punkt 1
  2. Punkt 2

Citater

Du kan citere andre kommentarer i en debat ved at benytte [quote]Citeret indhold[/quote]. Det nemmeste er dog at vælge den tekst, du vil citere, og så klikke på linket "svar" under kommentaren. Systemet vil herefter automatisk smide den valgte tekst med den rigtige formatering ned i kommentarfeltet - og med et link tilbage til den citerede kommentar.

[quote id=12345]
Her er et citat fra en anden kommentar
[/quote]

giver følgende output

Her er et citat fra en anden kommentar

Matematiske formler

Du kan skrive matematiske formler ved at benytte Latex-kode og formateringen [la­tex]Latex-kode[/latex].

[latex]\frac{d}{dx}\left( \int_{0}^{x} f(u)\,du\right)=f(x)[/latex]

giver følgende output

[latex]\frac{d}{dx}\left( \int_{0}^{x} f(u)\,du\right)=f(x)[/latex]