close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forbilledet Luxembourg, Jean Claude Juncker

EU's nye kommissionsformand er blevet udvalgt til posten af EU's politiske system og den økonomiske elite på baggrund af de kompetencer, som han er kendt for at have praktiseret i Luxemburg, hvor han over et kvart århundrede har haft held med at gøre det lille storhertugdømme til en af verdens rigeste nationer. Det er sket ved effektivt at undergrave resten af EU's medlemslandes skattepolitik.

Luxembourg er det forbillede, som har gjort dets premierminister til formand for EU-kommissionen.

http://www.dr.dk/tv/se/danmark-saelger-ud/...

Luxemburg er hjemsted for 110 000 gennemstrøms-holding-selskaber. Stort set alle former for europæisk kapitalvinding går gennem det lille land på vejen ud af EU mod sine skattely i udlandet.

Luxembourg har gjort det let at slippe for at aflevere skat til de værtslande, som har skabt værdierne i de internationale selskaber, der snart ejer alt, hvad der kaster noget af sig inden for fællesskabet.

Gennemstrøms-holding-selskaber i Luxembourg er mellemled for ikke mindre end 10 % verdens samlede investeringer og overførsler af penge.

Luxemburgs lovgivning gør, at internationale firmaer kan slippe for at betale skat af de beløb, som via landet sendes videre ud af EU, fx til skattely i USA, Storbritannien og andre nationer, hvor den internationale sorte økonomi har sine domiciler, sine sorte huller.

30 % af Luxemburgs bruttoprodukt opstår via sådanne arrangementer.

Udviklingen, frem mod sin position som EU's skatteunddragelsesland nr. 1, begyndte i 1960´erne, hvor man vedtog ikke at beskatte beløb, som går gennem landet fra medlemslandene til lande uden for den daværende Kul- og stålunion. Unionen blev siden til EU med de nuværende medlemslande, og grundlaget for hertugdømmets indtægter er vokset siden.

En sammenslutning af internationale undersøgende journalister har nu offentliggjort flere hundrede konkrete aftaler mellem firmaer og myndigheder i Luxembourg. Det kan blive et problem for den nye kommission og de eliter, som står bag den.

Det, der ifølge EU's konkurrenceregler udgør et juridisk problem i aftalerne mellem koncerner og Luxembourgske myndigheder, er det enkeltstående og konkrete i hver enkelt af dem, der handler om, at en koncern, hver gang denne etablerer sig i landet, særskilt forpligter sig på at oprette to gennemstrøms-holding-selskaber i landet, og det, at der, for hvert beløb, som løber gennem landet, skal ske en ekstra intern transaktion mellem de to til formålet oprettede Luxembourgske gennemstrøms-holding-selskaber. Den kontraktmæssige ekstra interne transaktion udgør så grundlaget for den meget, meget MEGET lille beskatning, (typisk 1/64 del af en %) af gennem-strøms-beløbet, som landet tager som betaling for at have hjulpet koncernen med at slippe for at betale skat i det land, hvor værdierne er skabt og ført bort fra.

Særaftalerne, den for EU's konkurrencemyndigheder problematiske del af arrangementet, handler altså om de meget små beløb, som svarer fx til 1/32 del af en procent af de beløb, som der flyttes gennem Luxembourg på den måde. Det drejer sig slet ikke selve finten, den Luskenborgske finte, som ellers er lovlig nok.

EU blander sig ikke i medlemslandenes skattelovgivning. Hvis et land ikke kræver skat af virksomheder, så er det et internt forhold, som EU ikke kan blande sig i. Sådan er EU-lovgivningen, der siger at firmaer må flytte sine værdier rundt mellem forskellige lande, og at indtjening først skal beskattes i slutdestinationen.

Luxembourg har desuden vedtaget, at lade indtægter, som forsvinder ud af EU, slippe helt for beskatning. Det har man også lov til, og det gør landet så attraktivt for de internationale firmaer.

EU-kommissionen stillede i marts måned 2014 krav til Luxembourg om udlevering af 3 specifikke skatteaftaler mellem landets myndigheder og navngivne koncerner. Men nu er der lækket hundredvis af aftaler, som EU-kommissionen kan se sig nødsaget til at fortolke som konkurrenceforvridende statsstøtte fra de Luxembourgske myndigheder til internationale firmaer. Det der skulle ligne en undersøgelse, kan gå hen og blive mere alvorlig, end man havde tænkt sig.

Oplysningerne fra de hundredvis af lækkede særaftaler kan blive en bombe under den netop tiltrådte formand for EU-kommissionen, Jean Claude Juncker.

Kommissæren for konkurrence, Margrethe Vestager, beskriver den generelle funktion, som Luxembourg har, som trafik via fordøren. Dvs. det forhold, som Jean Claude Juncker er det officielle varemærke for, og som handler om generelt at fjerne EU's medlemsstaters muligheder for at beskatte internationale firmaers indtjening, kaldes trafik ved fordøren. Problemet, som hun måske bliver nødt til at tage op, er de særaftaler, som landets myndigheder har indgået med firmaerne via det hun kalder bagdøren, altså de i forhold til gennemstrømmen meget små procentsatser, som ikke des mindre har gjort hertugdømmet til et af verdens rigeste lande.

De kommercielle danske medier har endnu ikke fundet det umagen værd at fokusere på afsløringerne. Og det kommer næppe heller til at ske, da den danske medieverden er det illegitime men lovgivende, dømmende og udøvende interessefællesskab af internationale finansielle og politiske kræfters forlængelse.

Redaktionsgangene i de danske medier ved godt, hvorfor Jean Claude Juncker er EU-kommissionens formand. Det taler man ikke om. Det kunne komme til at handle om den herskende ordens mangel på legitimitet, inkl. mediernes andel og funktion i den.

Mig bekendt blev Jean-Claude Juncker netop ikke udpeget som kommissionsformand på baggrund af de kompetencer, han er kendt for at have praktiseret i Luxembourg. Det var ikke Luxembourg men en ændring af en traktat, der gjorde Luxembourgs tidligere premierminister til formand for EU-kommissionen.

På den anden side må jeg tage forbehold for en del af beslutningsprocessen, jeg ikke har indblik i.
Jean-Claude Juncker blev først udpeget som kandidat for Europa-Parlamentets største gruppe EPP. Jeg ved ikke, hvorfor EPP traf det valg. Dernæst blev han valgt som Europa-Parlamentets kandidat.

Nogle af EUs statschefer var ikke glade for Juncker, men endte alligevel med at udpege ham vist fortrinsvis for at undgå en konfrontation med Europa-Parlamentet. Dermed var det i realiteten ikke Jean-Claude Juncker eller Luxembourg, statscheferne valgte, men derimod det nye princip om "Spitzenkandidat", som gav Europa-Parlamentet indflydelse på valg af formand for EU-Kommissionen.

Hvilke "kommercielle danske medier" har ikke fundet det umagen værd at fokusere på afsløringerne? Der er intet nyt i, at Luxembourg har fungeret som skattely. Der sker også meget andet i EU, som er vigtigere, men som danske medier heller ikke finder det umagen værd at beskæftige sig med.
Endelig er det ret nyt, at danske nyhedsmedier fokuserer på skat. For mig ligner det mest en konsekvens af for nære relationer mellem pressekorps, politikere og embedsmænd på Christiansborg, hvor indtægter fra skatter og afgifter er afgørende.

I den nyhedsstrøm, jeg selv modtager fra EU via sociale medier - især Twitter - fylder afsløringerne kaldt #luxleaks ikke særlig meget, og når de nævnes, er det ofte satirisk.

Edit: Noget af det, jeg finder vigtigere end luxleaks, er de nye kommissærers mål og prioriteter, hvoraf nogle præsenteres i denne uge.

  • 0
  • 8

Spørgsmålet, om hvad det er for egenskaber hos den nye formand, som har været udslagsgivende for valget af ham, kan selvfølgelig kun afklares definitivt ud fra en introspektion af rådsmedlemmer og parlamentsmedlemmer, som har valgt og godkendt ham. Men svaret antydes allerede af det, som enhver ved, og som helt uomtvisteligt er en del af den viden, som for længst er afsløret omkring ham, nemlig den skatteunddragelsespolitik, som han har ført på sin egen nations vegne. Svaret på det første spørgsmål følger derfor delvis af den korrekte oplysning, som gentages i kommentaren, nemlig det, at afsløringerne ikke fylder ret meget i mediebilledet, fordi Luxembourgs generelle skattepolitik for længst er kendt. Det nye, som fremgår af afsløringerne, og som kan blive et problem for den herskende orden, er, at der "også" er noget ulovligt i den praksis, som EU-formanden stod i spidsen for, da han var premierminister.

  • 9
  • 1

Men svaret antydes allerede af det, som enhver ved, og som helt uomtvisteligt er en del af den viden, som for længst er afsløret omkring ham, nemlig den skatteunddragelsespolitik, som han har ført på sin egen nations vegne.

Det er din udlægning, som næppe er korrekt. Din argumentation falder til jorden, hvis statscheferne blev enige om ham, alene fordi han var Europa-Parlamentets kandidat. Så vidt jeg husker, var David Cameron meget forbeholden, og Angela Merkel var også forbeholden, indtil de tyske nyhedsmedier pressede hende til anerkendelse af et nyt princip om, at formanden for Europa-Kommissionen skulle udpeges af Europa-Parlamentet. I så fald havde Jean-Claude Junckers personlige egenskaber kun sekundær betydning. Med andre ord var det ikke så meget kandidaten som princippet, der blev taget stilling til.

I de danske nyhedsmedier, jeg læser på sociale medier, fylder afsløringerne af Luxembourgs skattely meget. Det er mig en gåde, hvorfor du påstår det modsatte. For mig er det tydeligt, at afsløringerne fylder meget i danske nyhedsmedier, fordi de groft skrevet lugter blod, og afsløringerne passer godt til den EU-skeptiske holdning, der er fremtrædende i danske debatter.

  • 1
  • 6