Finanskriser og farlige højresving

 Det forstås, at de mere privilegerede har fordel af at lade de mindre privilegeredes utilfredshed med tilstandene gå ud over andre end sig selv. Det er her, at den til enhver tid herskende orden har sat fremmedfrygten ind. Problemet af i dag er desværre, at et historisk stort antal flygtninge, ca. 60 millioner på globalt plan, faktuelt står og banker på. Der er ikke tale om en fiktiv ekstern trussel, sat i verden alene for at aflede opmærksomheden fra de indre modsætninger i EU, USA eller generelt mellem privilegerede og mindre privilegerede.

Der er ikke set så mange flygtninge på globalt plan siden afslutningen på anden verdenskrig.

En ny undersøgelse, http://voxeu.org/article/political-afterma... , viser, at den ekstreme højrefløj med sit karakteristiske fremmedhad først og fremmest har fået opbakning i finanskrisernes kølvand. En statistisk optegnelse over relationen mellem højreekstremistiske bevægelsers opblomstring og finanskriser, for perioden 1870 til i dag, afslører, at den ekstreme højrefløj gennemsnitligt har haft 30% opbakning 5 år efter en finanskrise.

Undersøgelsen er ikke skrevet ind i en mere differentieret tilgang til menneskehedens i øjeblikket helt konkrete og selvskabte problemer med at opretholde sine livsbetingelser. Den reelle overbefolkning, ca. 7,3 milliarder jordboere, det gigantiske og aldeles selvdestruktive overforbrug hos de privilegerede 1,3 milliarder, som lægger beslag på ca. 5/6 af de begrænsede livsbetingelser, den forsvindende biodiversitet til lands og til vands, osv. optræder slet ikke i statistikken, som isoleret sigter på relationen ”finanskrise-højreekstremisme”. Fortidens forbrydelser inddrages heller ikke.

En lidt tidligere optegnelse over, hvad der bekymrer verdens befolkning mest, afslører, at de velstillede især vestlige landes befolkninger først og fremmest bekymrer sig om terror, som associeres med flygtninge især fra Mellemøsten. Bekymringen for den globale opvarmning og dens konsekvenser for især produktionen af føde er det, står over alle andre hos de fattigere dele af verdensbefolkningen.

De europæiske koloniherrer var dygtige til at føre krige mod hinanden i det fremmede. Det skete med fremmede og undertrykte oprindelige folk som kanonføde. De fremmede tjente som modsætningen til det civiliserede Europa. Når de ikke gjorde, så var de i europæisk optik reduceret til den ondskab, som man internt brugte til at legitimere sine onde handlinger med i en selvfødende social dynamik af onde handlinger og deres gengældelser.

Men efter den kolde krigs fredelige afslutning tog det et helt årti, inden at man d. 11/9 2001 fik genetableret et fjendebillede, som Fogh, Blair og Bush d.II havde brug for, som påskud for at sætte ild til Mellemøsten. Det lykkedes at smadre Irak, (Afghanistan var allerede smadret af det onde USSR), men olien kom ikke rigtigt fri i processen. Økonomien fik ikke i den anledning sit ekstra skud olie, sådan som man havde tænkt sig med øvelsen, selv om der nu alligevel er fyret noget så gevaldigt op under en menneskeskabt global opvarmning, dvs. den menneskeskabte bombe under jordens klima, som den herskende orden har så svært ved at se for sig. Rasmussen d. III fik som kronen på sin politiske karriere ødelagt klimatopmødet i København 2009. Siden er han kommet til magten igen, med hjælp fra DF's 21 % af den danske vælgerskare. Jorden brænder i mere end en forstand, den globale opvarmning har netop sat rekord i ikke mindre end 11 måneder i streg, http://www.theguardian.com/environment/201... og flygtningestømmene lader sig ikke stoppe, selv om Angela Merkel er parat til at begå vold på samtlige frihedsidealer for at standse dem. Indgåelsen af tilbagesendelsesaftalen med den tyrkiske diktator, Erdogan, proppen i en enkelt smutvej ind til det forjættede land, EU, der flyder med mælk og honning, får blot strømmen til at søge andre veje, fx gennem den italienske mafias hovedland, Sicilien, EU's fodboldstøvle mod Afrika.

Højrefløjen profiterer på europæernes angst for at miste sin ø af velstand i en brændende verden. Omverdenen, miljøet og andre mennesker truer, enten med at forsvinde (grundlæggende livsbetingelser forsvinder løbende som konsekvens af den vesterlandske ”succes”) eller med at komme, de ulykkelige mennesker, der er hårdest ramt af miljøkriser, krig og borgerkrig, de flygter selvfølgelig op her til.

Privilegerede mennesker her som der er med god grund bange for konsekvenserne af sin egen succes, dvs. for at miste alle sine i øjeblikket aldeles ikke bæredygtige privilegier.

Der kunne sagtens være flere mennesker her hos os i DK. Vi fodrer fx svin op her til lands med korn og soja, der egner sig glimrende til mennesker. Vore svin æder og skidder lige så meget som 70 000 000 mennesker (Kjeld Hansen, i ”Der er et yndigt land” 2005).

Det danske land affolkes i dag, takket være bøndernes indflydelse på det miljø, som dansk landbrug efterlader sig. Udkantsdanmark er bondeland, 62 % af landarealet, øde, giftigt og livsforladt svinebrug, hvor mennesker af fremmed herkomst i stedet kunne have levet med langt større tilvækst i livsglæde, biodiversitet og mening.

Den nyligt kreerede landbrugspakke blev sat i verden for at holde elendigheden kunstigt oppe, dvs. finanssektoren og dens skyldnere, dansk landbrug, som skylder mere end 350 milliarder kr. fik med den udsigt til at tjene en milliard kr. mere om året.

Lars Løkke, Rasmussen d. III, måtte leve op til erhvervets betingelse for redde ham fra destitueringen under mødet i Odense, dvs. begå vold på alle former for anstændig omgang med videnskabens etikette. En sand indpakning af gaven, modydelsen til bønderne, landbrugspakken, ville ingen kunne stå ved. De folkevalgte ville dog gerne benytte sig af påskuddet for at levere pakken til det tungest subsidierede af vore stolte liberale erhverv. Man vidste udmærket, at Eva Kjer Hansen og x antal topfolk i regeringen havde vredet armene om på Århus Universitet, for at få klistret den falske varebetegnelse på pakken, men gemte sig bag manipulationen med sandheden, som påskud for at få skidtet igennem. Ministeren blev gået, jorden fik et skud nitrat, som går ned i grundvandet, ud i åerne og videre ud i havet. De onde ler, de gode græder og fiskene vender buen i vejret.

Når flertallet af vælgere i EU og USA ikke kan finde ud af at lade sin utilfredshed med tilstandene gå ud over finanssektoren, som vitterlig fortjener flertallets vrede, og når de i stedet retter deres vrede mod indvandrere og minoriteter, så skyldes det selvfølgelig i høj grad, at det er de få med finanserne i orden, der har bestilt, solgt og købt sin egen fortælling om sammenhængene, nemlig ”den herskende ordens foretrukne fortælling om verdens sande tilstand”.

Donald Trump er måske ikke den herskende ordens første valg, men den naturlige og nødvendige konsekvens af selv samme ordens mangfoldigt selvmodsigende og selvnegerende adfærd. Der er sat Trumf på den amerikanske drøm, illusionen om, at hvad der er godt for en mangemilliardær, det er ikke bare godt for ham, men for hele USA og resten af verden. Enhver nogen lunde intellektuelt integreret iagttager kan se, at Trump vil ende op som den ultimative afsløring af drømmen som ren ønsketænkning og illusion. Det vil være ude med den herskende orden med Trump som USA's næste præsident. Det ved man, selv om man allerede nu efter hans seneste sejr ved primærvalget i New York er begyndt at øve sig i at leve med ham.

Ben Bernanke har netop udgivet et værk, der falder inden for kategorien; ”den herskende ordens forestrukne selvbeskrivelse”. I forbindelse med udgivelsen udtaler han, at ”når vi ser det, der skete i 2007, så forstår vi det godt, men vi forudsagde det ikke i tide”. Han taler om finanskrisen, og siger videre i jeg-form: ”Jeg forstår, at folk opfatter den hjælp, som finanssektoren fik, som uretfærdig. Det er klart set i lyset af, at så mange mistede hus og hjem uden at få nogen hjælp” (El Pais, d.17/4 2016) Selv konkluderede jeg i 2008, at markedet ikke var frit længere, efter som det var kommet på finansloven rundt om i verden, lige som de statsstyrede centralbanker med politisk magt havde fået til opdrag at erstatte de falske markedsaktørers rådne aktiver med nationalbankpenge. Det er slet ikke QE, altså tilførsel af flere penge til markedet, der er tale om, når nationalbankerne samler op af aktiver på markedet, men erstatning af markedsendogent skabte penge med base money=M0. https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=pengeu... Nationalbankernes funktion og rolle er for længst blevet en helt anden, end den som de professionelle italesættere af den herskende ordens foretrukne fortælling om pengenes væsen lever af at tilføre markedet. Dem - der rammes af en finanskrise, føler krisens betydning for markedsvilkårene og skævheden i fordelingen af fx vor tids store mængder af fordringer på produktet (det er hvad penge er), finansiel kapital, magten i hænderne på internationale investorer, finansfyrster, banker, hedge fonde, firmaer - de forstår ikke nødvendigvis de relevante sammenhænge i miseren. Den manglende forståelse ligger bl.a funderet i, at der ikke er økonomisk købekraft i den brede befolkning til at bære et marked for efterspørgsel på en let tilgængelig, bredt formuleret og rigtig beskrivelse af sammenhængene. De mange har ikke kommerciel magt til at få sammenhængene beskrevet og formuleret bredt og tilgængeligt nok, fordi de ikke repræsenterer et egentligt kommercielt slagkraftigt publikum til budskabet. De forklaringer, der udbydes på markedet, er let optagelige men forkerte. De går rent ind hos flertallet, men dækker mere over sandheden, end de afdækker. Cepos er det inkarnerede udtryk for den herskende ordens ideologi, falske bevidsthed, forklædt som primært økonomisk videnskab (neoliberalismen, der er så udbredt og dybt forankret inden for ordenen, så man ikke længere er i stand til at se skoven for bar træer https://ing.dk/blog/det-postnyliberale-ves... )

Ben Bernankes forklaring på elendigheden er muligvis ikke forenelig med højrefløjens i USA eller her i EU, hvor tyske medier og politikere står som eksponenter for samme indstilling til centralbankernes stimulering af pengesystemet, som den republikanske højrefløj i USA. Men det uddrag, som allerede er offentliggjort af hans redegørelse i de store internationale medier, afslører, at han slet ikke går til roden af problemstillingen. Hans udtalelser falder i smuk forlængelse af mainstreamøkonomernes bevidste manipulationer med sandheden.

Ingen inden for eliten af professionelle italesættere af den herskende elendighed vil ind på relationen mellem markedsværdi, pengeskabelse og det økonomiske systems katastrofale indflydelse på hele sin omverden af natur og mennesker. Det ville vælte dem af pinden som vor tids orakler. Ingeniører og andre mere praktisk orienterede, ikke djøfer, har mere fat i realiteten af ikke kun pålydende værdier. Ofte styres de dog i deres tankegang af konkrete økonomiske interesser, og har derfor lidt svært ved at indrømme det forhold, at markedets lov ikke altid har ret eller tangerer naturens.

Kriser fører til antagonisme, konflikt. Konflikten har altid været i stand til at generere sine egne forudsætninger, nemlig fjendebilledet. Konfliktens realitet adlyder sin egen dynamik, og er kun sjældent befordrende for løsningen af de rigtige problemer. Fremskridtets primære forudsætning består i, at verden lader sig lede af realitetens problemer, frem for de kunstige konflikters kunstige modsætningsforhold. Kampen om at sætte den gyldige distinktion mellem forpligtende problemer og skinproblemer tilhører begge sider af distinktionen. Det gør ikke de virkelige problemer mindre.

Den herskende orden har brug for falske fjendebilleder. Men nu er den blevet bange for konsekvenserne af selv samme. De fremmede kommer nemlig i hidtil usete mængder, og højrefløjen frygter det med rette sammen med Pia Olsen Dyhr. (Endnu et eksempel på, at verden ikke er, hvad den har været). Venstrefløjen har altid haft det bedst med velstand, solidaritet, fred og kærlighed. Det har jeg også. Men desuden så mener jeg, at vi mangler en sidste ingrediens, for at kunne tale om venstrefløjens mere forpligtende udgave af verdens sande tilstand, nemlig den der hedder, at der er grænser for vækst, og at vi derfor i sandhed må være beskedne, dvs. deles om det, der er, frem for at lulle os ind i løgne og fortællinger om evig tilvækst af materielle værdier på en begrænset planet.

Hvis venstrefløjen kunne enes om at integrere det sidste element i fortællingen, ville den have fremtiden for sig. Vi kan ikke producere os ud af enhver form for mangel, uanset og netop på trods af hvad den traditionelle arbejdsværditeori hævder. Desværre er venstrefløjen dybt forankret i marxistisk vækstreligion, fuldstændigt lige som den herskende ordens religion, neoliberalismen.

Alternativet er ikke nødvendigvis et parti i almindelig forstand, fordi ideologi generelt er noget bras. Det er alternativet til den herskende orden, som vi har brug for.

Monboit hævder, at der er brug for en samlet redegørelse og sammenhængende fortælling som alternativ til den herskende elendighed, hvis vi skal gøre os håb om noget nyt. http://www.theguardian.com/books/2016/apr/... Den sammenhængende fortælling mener jeg har ligget der længe, fri af traditionel højre-venstredrejet ideologi, dvs. siden 1970´erne, hvor ”grænser for vækst” blev formuleret sammen med ”Oprør fra midten”. Vi ved det, har vidst det hele tiden. Men den herskende orden har trumlet hen over det, som er dens dårlige samvittighed.

Vi skal bare rejse os, og ryste skidtet af skuldrene. Det er slet ikke så svært.

Beskedenhed, praktiske løsninger og almindelig anstændighed. Længere er den ikke.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

http://journalisten.dk/lukkethedsprisen-fo...

Hvad der virker som grov satire over landbrugspakkens gennemførelse i min lille fritekst, det afslører sig i virkeligheden som underdrivelse. Det er svært at forstå, hvordan at en folketingsbeslutning kan være forpligtende, når det nu endeligt er afsløret, at regeringen sammen med den gåede minister i den grad har manipuleret med grundlaget for beslutningen. Beslutningen om at give landbruget sin pakke er truffet på manipuleret, dvs. falskt grundlag.

  • 6
  • 3

Først nu - 8 år efter, at æraen med bankpakke på bankpakke gik ind, under henvisningerne til, hvor vigtige disse systembærende institutioner er for resten af samfundet - kommer det frem, hvor meget redningsaktionen kommer til at koste den danske skatteborger: http://finans.dk/live/erhverv/ECE8705893/s...

Forklaringen på krisen, som ikke er overstået, netop fordi man "systematisk" undgår at gå til roden af problemet, er relativ let at fremstille: https://www.google.dk/#q=priser+og+penge+a...

Jeg er ikke den eneste, som har set det. Den lidt mere populistiske fremstilling finder man hos bevægelsen "positive penge".

  • 2
  • 3

http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehm...

Aktien er under 10 Euro, lavere end nogen sinde før, og der er udsigt til, at Angela Mergel - på trods af alle forsikringer om det modsatte, på trods af alt hvad hun og hendes har indskærpet overfor alle andre end sig selv i den store europæiske union - vil være nødt til at give Deutsche Bank statshjælp.

Hele den vestlige verdens finanssektor har været på overførsel de sidste snart ti år. Centralbankerne har købt op af de vanvittige mængder af gældsbeviser, som den liberale finanssektor har brugt til at udstede penge over. Gælden, mængden af kreditpenge, M1-M14 er gigantisk!

Men mainstreamøkonomerne vil ikke vide af begrebet "endogent skabte penge". Den gældende økonomiske videnskab er nemlig domineret af økonomer, som først og fremmest uddannes til at bekræfte fortællingen om banksektorens konstruktive bidrag til pengeøkonomien. Det faktum, at penge ikke skabes af nationalbankerne, men af den liberale finanssektor, som kreditpenge, inflationspenge - (der slår sig ned i aktier, værdipapirer og realøkonomiske kapitalværdier) uden at der sker nogen reel værdiforøgelse, altså uden at der skabes noget ud over tomme markedsværdier, pålydende værdier - det er et gigantisk tabu inden for de professionelle og topsubsidierede såkaldte økonomiske vismænds rækker.

Det ville nemlig afsløre, at pengeøkonomien er kommet langt langt ud på et sidespor.

https://www.google.dk/#q=endogene+penge

  • 2
  • 3

Det er desværre tit de historieløse, der har skrevet historien. Hitler skrev historie, på trods af og i kraft af den strategi som de etablerede valgte at bruge imod ham under Weimarrepublikken.

Vi kender historien, som endte grueligt galt. Hitler tog hele hånden, hvor man ville inddæmme ham ved at give ham en lillefinger.

Det ligner en tanke, at indenrigsministeriet godkender opstillingen af et parti, der har et program, som strider eklatant mod grundlov, straffelov og international lov få dage før udskrivelsen af folketingsvalget! Der er simpelt hen noget galt.

Ordensmagten har brugt millioner af kroner ved at stille op og forsvare propagandistiske happenings, som forbryder sig mod straffelovens §266b

Hvis vi andre på samme socialt dysfunktionelle måde havde stillet os op og pisset på et kluphus, tilhørende en mere eller mindre militant gruppe, Hells angels, Bandidos, eller opført os som idioter i Randers by night, sådan som CV Jørgensen synger om, så ville ordensmagten havde sagt, at vi havde fortjent den røvfuld, som vi fik!

Det nu valgberettigede partis formand har kunnet gøre, hvad vi andre ikke kan, under fuld politibeskyttelse og mediebevågenhed!

Det hænger slet ikke sammen. Noget stort, meget større end fænomenet selv, står bag partiet, dets opstilling og funktion i valgkampen.

Udfordringen minder på ingen måde om den, der blev brugt som undskylding for at give Hitler den lillefinger, som han behøvede for at vælte det skrøbelige demokrati i Tyskland under Weimarrepublikken. Paludan er ikke nogen stor trussel, som må inddæmmes. Han er en magtesløs lille provokatør, som har fået en kæmpe indflydelse på debatten.

Er han sat i søen med det simple formål at fjerne opmærksomheden fra de virkelige udfordringer?

Det er ikke til at forklare det på andre måder.

Har lige været i Berlin, på Deutsches historische Museum, hvor der er en stationær udstilling over tysk historie frem til første verdenskrig, og en fotoudstilling om mellemkrigstiden. Det gav et hav af associationer i relation til mit cand.phil. speciale fra 1989, der bærer titlen “Magtens væsen”. http://arbejdsforskning.dk/ugenskommentar.php

De sociale begivenheder, de værste eksempler på terror og totalitær magtmisbrug, var det egentlige tema for mit speciale. De udfoldede sig i optakten til anden verdenskrig, under Weimarrepublikken og 30'ernes Tyskland.

Der, hvor det gamle SS-hovedkvarter lå, er der en anden udstilling, som hedder Topographie des Terrors. https://duckduckgo.com/?q=topographie+des+... Den kan kun anbefales. Der sættes ansigter på dem, som indførte terror i befolkningen ved bruge terrorens lov, regimets love og udøvende magt under henvisning til/med forsøget på at legitimere terrorens metoder med henvisning til det urenes urenhed, fjendens ondskab.

Den retfærdighedssans, som man får af at stå over for historiens vidnesbyrd, handler om de historieløses evne til at skabe historien, om deres syge selvretfærdighed, deres undskyldninger for at provokere og fremkalde den konflikt, hvor de over for masserne kan bruge frygten og den simple dæmonisering af alt, hvad der ikke passer regimet, som våben.

Lad det give ekko i de ucensurerede fora, i kommentarsporene under JP's artikler om Paludanskernes Rasmus, at de står for en mentalitet, der er set før, og at der er grund til at græmmes over dem. Man skal dog ikke regne med, at de kan se sig selv helt her ude. Men det, som man kan se af de foreløbige opinionsundersøgelser, er, at folk flygter fra højrefløjen, at det primært er dem, som allerede var ude på fløjen, Støjbergs og DFs støtter, der søger længere ud, men alle andre der flygter fra den fløj, som har skabt fænomenet, Paludan, for at føre endnu en valgkamp på fremmedhadets præmisser.

De professionelle journalisters manglende mod til at sige fra over for grimheden er skræmmende. https://journalisten.dk/debat-mediefolks-s...

Det er besynderligt, at man ikke mener, at fænomenet er så ekstremt udemokratisk, at man ikke med sindsro kan tillade at sige det, som det er og støtte op om den åbenlyse afstandtagen fra fænomenet.

Dæmonisering og forfølgelse af de anderledes, gennemført klart forfatningsstridigt valgprogram, dyrkelsen af had og provokation under henvisning til kampen for ytringsfrihed, (pervers praksis initieret og fortsat af JP/Rose) ser heldigvis ud til at være alt for meget for de fleste danske vælgere.

Måske er luften alligevel gået af ballonen, fremmedhad pakket ind i kampen for ytringsfrihed har mistet sit skær af legitimitet. Folk grimmes!

I hvert fald ser det ud til, at højrefløjen er kørt midt over, splittet i forhold til fænomenet Rasmus Paludan, og at den samlet går voldsomt tilbage.

Jeg tror og håber, der er nogen, der har forregnet sig, ved at tro, at Paludan kunne vinde endnu et valg for højrefløjen ved at gøre fremmedhadet til hovedtema i debatten igen.

Han blev sat i søen, han skulle køre debatten helt derud, hvor den ikke kunne komme længere. Men ikke engang det virkede.

Tilslutningen til højrefløjen rasler ned. Tak for det.

Men kan de virkelige udfordringer, klima, miljø, energi, overforbrug, uddannelse, bæredygtig udvikling nå at manifestere sig i valgkampen som det de er?

Næppe, den del af strategien lykkedes Løkke & Co.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten