Faktura, forskning og videnskab

I en leder her på ing.dk d. 27 feb. 2015 giver Arne R. Steinmark udtryk for, at ”naturvidenskaben i disse tider er under pres fra tro og overtro”.

Lederen er kortfattet, og det står ikke klart her, om det er videnskaben i det hele taget eller naturvidenskaben i særdeleshed, som Arne R. Steinmark ser truet af religion og netbaseret pseudovidenskab.

Det første eksempel, han fremdrager på, at videnskabelig viden er truet, handler om den folkelige skepsis, som findes i forhold til et vaccineprogram, der blev indført her til lands i slutfirserne mod tre børnesygdomme. Lederen gør sig ikke ulejlighed med at skelne mellem mæslingers (en af tre børnesygdomme) potentielle indflydelse på sundhedstilstanden her og andre steder, men orienterer sig mod danske forhold, ”som om” problemstilling var den samme som fx i Afrika.

Der skelnes heller ikke mellem kritik af myndighederne og kritik af videnskaben, hvilket er beklageligt. For det er myndighedernes prioriteringer, der danner grundlag for det videnskabelige arbejde med metodisk at skaffe det statistiske udgangspunkt for at tale om bivirkninger ved vaccinen henholdsvis alternativet, nemlig det at lade børnene få sygdommen naturligt, hvorfor den folkelige skepsis her på ingen måde behøver at gå ud over selve videnskaben, dens metoder eller teorigrundlag.

Den folkelige skepsis retter sig mod myndighederne, ikke nødvendigvis videnskaben.

Inden for de seneste par år er der dukket to meget store sager op, hvor de danske sundhedsmyndigheder har svigtet deres tilsynspligt med to psykiatere, sandsynligvis flere. Mere end tusind patienter er blevet fejlbehandlet alene af de to.

Myndighederne har været tilbageholdende med at skride ind, selv om de påviseligt har vidst, at noget var helt galt. Eksemplerne viser, at myndighedernes prioriteringer og hensyn ikke altid er til patienternes fordel og danner grundlag for sund skepsis.

Den folkelige skepsis til myndighederne behøver ikke at have noget med tilliden til videnskaben at gøre, og det er en klar fejl at identificere en begrundet og sund skepsis med de religiøst motiverede angreb på evolutionsteorien, sådan som A.R.S. gør.

Her på ing.dk har samme lederskribent tidligere afsløret sig som eksponent for en udbredt, men noget dysfunktionel omgang med indrangeringen af forskellige former for mere eller mindre videnskabeligt kvalificeret videns forpligtende karakter i forhold til hverandre. Det skete fx d. 7 nov. 2014, hvor han fremførte, at det af økonomiske grunde er helt urealistisk at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader for indeværende århundrede. Det er der slet ikke råd til, fremfører han. Nu arbejder han ikke længere her på stedet, men det er yderst relevant at minde sig selv om, hvad han stod for.

Han orienterer sig på linie med Cepos, der får lov at argumentere på samme måde her på stedet såvel som så mange andre: http://ing.dk/artikel/leder-klimaeksperter...

Når økonomiske problemstillinger beskrives som overordnede i forhold til spørgsmålet om at bevare de klimatiske og andre fundamentale livsbetingelser, så vidner det om kognitiv dysfunktion.

Arne R. Steinmark kategoriserer spørgsmålet om at bevare de klimatiske betingelser som et internt økonomisk spørgsmål. Der er ikke økonomi nok i eller råderum til at redde det økonomiske systems forudsætninger. Det er logikken bag hans argumenter.

Konsekvensen af denne tankegang er absurd, for hvilken mening giver det, at tillade undermineringen af det økonomiske systems mulighedsbetingelser ud fra en kun økonomisk betragtning, med det argumentet, at der ikke er råd til at redde systemets forudsætninger!

Den økonomiske rationalitet er ikke forpligtende, der hvor de økonomiske argumenter bruges som forsvar for undermineringen af det økonomiske systems mulighedsbetingelser. Det handler om en rationalitets mangel på alment forpligtende karakter, her hvor den får karakter af dysfunktion og farlig ideologi.

Det bliver ikke bedre af, at han fremfører et pålydende forsvar for videnskaben i forhold til noget, som ikke er en trussel for videnskaben, når han samtidigt rangerer en mindre social nødvendighed, læs økonomisk nødvendighed, over en højere nødvendighed, nemlig den naturvidenskabeligt beskrevne nødvendighed af at bevare livet og økonomiens forudsætninger.

Det giver ikke mening!

Arne R. Steinmarks måde at tænke på, repræsenterer en større trussel mod den videnskab, som han hævder at forsvare, end dem han hævder at forsvare den imod.

Fakturaforskningen, et andet træk ved ondet, er en langt mere fundamental og alvorlig trussel i forhold til videnskaben, end den folkelige kritik af landets myndigheder.

Det forhold, at fakturatænkningen allerede har taget i de danske universiteter, hvor erhvervslivet bestemmer, hvad der kan forskes i ud fra sine snævre økonomiske prioriteringer, indikerer, at den almene og videnskabeligt kvalificerede videnskab om rangordenen mellem de forskellige problemstillingers forpligtende karakter er blevet tilsidesat på et socialt dysfunktionelt grundlag.

Det er nu nogle år siden, at min artikel blev skrevet, men dens kritikpunkt har vist sig at være endog meget relevant.

Især Aarhus Universitet er afsløret med skandalen omkring okskødsrapporten, og en medarbejder, som er fyret på grund af de problemer som universitetet har med at opretholde fagligheden over for de økonomiske interesser, som de henter penge fra og arbejder sammen med, fortsætter som Arhus Universitets egentlige repræsentant, når Dansk Landbrug og alle erhvervets leverandører af hjælpestoffer laver konferencer omkring optimeringen af driften: https://gylle.dk/au-forskere-gaar-atter-ar...

Og det er ikke de demokratistøttede medier eller universitetet selv, der går ind og forholder sig kritisk her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

til et essay, som har været lidt omkring i mellemtiden, og som nu er til salg, for ussel mammon: https://www.saxo.com/dk/det-oekonomiske-me...

Essayet har ligget hos forlaget Museum Tusculanum ca. 3/4 år, hvor det af to redaktører, ikke længere tilknyttet forlaget, var indstillet til peer review. Men da deres tilknytning til forlaget ophørte, overgik manuskriptet til chefredaktør Marianne Alelius, der uden begrundelse stoppede samarbejdet med undertegnede.

Pointerne i dette essay er ganske let tilgængelige, og lagt ind i nogle sociologiske og fagøkonomiske rammer, som gør, at indholdet forpligter både filosofisk og videnskabeligt.

Mennesket, der tænker økonomisk, forstår ikke økonomien. Det er en konklusion, der viser sig via det, som i systemteoretisk forstand kaldes iagttagelser af anden orden, og det underbygges gennem hele essayet.

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem "økonomisk optimerende rationalitet" og "nytteoptimerende rationalitet". Det er en anden konklusion, som fremgår med al tydelighed af det faktum, at de 85 rigeste verdensborgere, som tilsammen besidder lige så meget rigdom som halvdelen af jordens befolkning, stort set ingen glæde har af den sidst tjente dollar, hvorimod hver eneste af jordens fattigste kunne få fordoblet sin andel i de goder, som fordeles via det pengeøkonomiske system. Inden for mainstreamøkonomien kan man ikke differentierer mellem nytteværdien af først tjente og sidst tjente dollar, da målet, det eneste man har, for økonomisk udvikling, ville gå i opløsning derved. Identificeringen af det økonomiske menneskes rationalitet med nytteoptimeringen er dogmatisk, dvs. traditionsbunden og ideologisk, alt andet end videnskabelig. Begreberne om ordinal og kardinal nytteværdi refererer til det enkelte økonomiske menneske isoleret set, og bruges i fagøkonomien til at dække over hele det faktum, at den økonomiske rationalitet er dysfunktionel i utilitaristisk forstand.

Den måde, som pengene skabes på, er også tabu i mainstreamøkonomisk tænkning. Pointen udbygges med udgangspunkt i det første videnskabelige værk, som afdækker fænomenet "markedsendogent skabte penge", nemlig Joseph A. Schumpeters "Das Wesen des Geldes" fra 1933 (udgivet pustumt i 1970)

Relationen mellem markedets pengeskabelse og dannelsen af markedsværdierne er nok det største tabu i moderne økonomisk tænkning. Den handler om, at markedsværdierne for længst har mistet validitet som mål for realøkonomisk værdi.

Hvis den store sociale selvbeskrivelse ramler på globalt plan i øjeblikket, så er det fordi, at den bygger på en økonomisk ideologi, som den herskende orden er ved at miste.

Det som kaldes "den store fortælling", forestillingen om et samfund, bygget op om en transitiv orden af rationelle prioriteringer og sandheder, er ved at bryde sammen i praksis.

Kun de tænkere, Luhmann fx, som kan tænke ud af ordenen, uden at tænkerens eget teoretiske fundament bryder sammen, tør tænke kritikken igennem. Det har de få, som hidtil har beskæftiget sig med Luhmann ikke gjort. Det er klart som dagen er lang.

  • 1
  • 2

http://www.forskeren.dk/udlicitering-af-my... :

Udlicitering af myndighedsopgaver: Konkurrence eller Esbens hævnakt? Miljøminister Esben Lunde Larsen har varslet, at han vil konkurrenceudsætte / udlicitere samtlige myndighedsopgaver, som i dag er placeret på DTU (308 mio. kr. i 2017) og på Aarhus Universitet (383 mio. kr.). Det skal ske tematisk i definerede salami-stykker, som fire år forud varsles udbudt. Alle skal være udbudt en gang inden 2022. FORSKERforum erfarer, at DTUs og AUs rektorer er til hyrdemøde i dag i Miljøministeriet, hvor de vil få nærmere forklaring. Ministerens udtrykte hensigt er at få mere konkurrence og den bedste kvalitet. Han mener sig ikke forpligtet til at fortsætte de kontrakter, som fulgte med, da ’sektorforskningen’ (i DMU og DJF) blev fusioneret med uni’erne i 2007 (SE PRESSEMEDDELELSE). Centrale uni-kilder mener dog – uden for referat – at hensigten er en helt anden: ”Det er Miljøministerens hævnakt for ikke at have fået den bestillings-forskning, som Eva Kjer Hansen og Esben Lunde ønskede om Landbrugspakken og i andre kontroversielle miljøsager. Den uafhængige rådgivning fra universiteternes ’sektorforskere’ svarede ikke til landbrugs-sektorens og ministrenes interesser – og lobbyister har også presset på for at få rådgivningen placeret, hvor det er mest hensigtsmæssigt for erhvervs-interesser…” Den tidligere chef (2006-11) på sektorforskning på DJF-Foulum Just Jensen forklarer formålet på en lidt anden måde: ”Det vil have disciplinerende effekt på ledelser og forskere. Når opgaver og bevillinger kommer i udbud, er det da oplagt at det påvirker vilkårene for at stå fast på den høje, uvildige faglighed på kontroversielle områder, om fx miljø og landbruget. Man vil blive vurderet på sin hidtidige opgaveløsning for ministeriet, og der vil indgå pres fra nogle om at tilgodese en bestemt dagsorden. Så samlet vil det da påvirke ens adfærd…”, siger han, der i dag er AU-professor i kvantitativ genetik. Just Jensens udlægning bekræftes indirekte af, at landbrugslobbyen jubler over udliciteringen: ”Landbrug og Fødevarer har længe påpeget svagheder i det videnskabelige grundlag for reguleringen af landbruget, fx i fødevare- og landbrugspakken”,udtaler formand Martin Merrild (SE PRESSEMEDDELELSE). Ifølge minister Esben Lunde vil alle danske universiteter, herunder de nuværende bevillingshavere (DTU og AU) frit kunne byde ind på opgaver, enten alene eller i konsortium med andre danske uni’er eller udenlandske: ”Vi opfordrer alle universiteter til at give deres bedste bud på en kvalificeret og robust rådgivning” (til AUs OMNIBUS). For DTU og AU kan udliciteringen få alvorlige bevillingsmæssige konsekvenser, og man undrer sig over, at regeringen risikerer videnstabet ved at flytte opgaver. Samtidig undrer man sig over, at et argument for fusionerne i 2007 var at koble den forskningsmæssige ekspertise og undervisningen. Et helt fundamentalt problem for DTU og AU bliver at ved at miste opgaver, mister de også den ’basisbevilling’ til at bevare og opbygge grundviden, som hørte til området med fusionerne i 2007: ”Nu foregives, at bevillingen kun går til ’myndighedsbetjening’ af ministerierne. Fakta er imidlertid, at langt den største del af fx Foulums arbejde var og er sektor-understøttende forskning for landbrugserhvervet. Og til bl.a. den slags forskning og anden vidensopbygning var der afsat en ’basisbevilling’, som med fusionerne blev gjort til en ’enhedsbevilling’”, forklarer Just Jensen, som vurderer, at op mod 2/3 af AUs bevilling i praksis var rettet mod dette. Just Jensen mener, at der blev lavet en afgørende fejl ved fusionerne i 2007: ”Politikernes udtrykte hensigt var at lave et enstrenget system placeret på uni’erne for at få ’myndighedsbetjeningen’ væk fra politisk påvirkning. Men man flyttede ikke bevillingerne fra Miljøministeriet til Forskningsministeriet, så det politiske var indlejret i modellen – og det ser vi konsekvenserne af nu”. Det samme mener eks-formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede: ”Fusionen i 2007 var ufærdig. Ansvar og bevillinger blev placeret i forskellige ministerier. Forskningsministeriet havde ansvaret for universiteterne og burde have fået overført bevillingerne fra fx Miljøministeriet, så Forskningsministeriet kunne operere med en ’basisbevilling’ til uni’ med ansvar for vidensopbygning på et bestemt område. Modellen blev lavet med en indbygget konflikt”.

  • 2
  • 2

tilhører en og samme verden, men har hver sin funktionalitet.

Den økonomiske tænkning har sin egen rationalitet, sigter til økonomiske målsætninger, selv om økonomien er afgørende for de institutioner, som udfylder andre af samfundets funktioner.

Forskningen har sine kriterier for succes, for at kvalificere, hvad der er sandt i videnskabelig forstand. Derfor skal økonomien ikke gå ind og definere, hvad der er sandt i videnskabelig forstand.

Selv om dansk landbrug er interesseret i, at fortsætte den meget kapitalintensive produktion af kød, især oksekød, som har den største belastning af klimaet pr. produceret kg. kød, så skal dansk landbrugs økonomiske særinteresser ikke diktere hvad der står i de rapporter, som Århus Universitet og DTU laver om oksekødets klimaprofil.

Det er sket, igen kan man sige: https://www.information.dk/indland/leder/2...

Den frie forskning er truet i hele den vestlige verden, og grunden til at det moderne samfund har så svært ved at se de utilsigtede virkninger af de succeskriterier, som det økonomiske system sigter til at leve op til, skyldes en simpel underminering af det videnskabelige systems autonomi.

Den store ideologiske fortælling, som erhversinteresserne bruger, når de legitimerer deres magt over universiteterne, handler om, at hvad der er godt for dem, når de sætter linjen på universiteterne, det er ikke bare godt for dem, men i det hele taget. Men netop i forhold til miljøproblematikken kan man se, at der på ingen måde er identitet mellem de økonomiske særinteresser og samfundets mere almene interesser.

Den krise, som hele den vestlige verden befinder sig midt i, handler om det uforenelige i de styrende særinteresser med hensynet til de sande almene interesser, vore fælles livsbetingelser.

Det handler om meget mere end teknik. Det er ikke noget teknisk problem, at den økonomiske rationalitet har undermineret forskningens frihed. Det kan beskrives videnskabeligt, men det sker slet ikke i universitetsregi, fordi disse i særdeleshed har mistet deres selvstændighed, er gået under for Novo nordisk, Mærsk, Danske bank, osv.

  • 4
  • 0

https://www.information.dk/indland/2021/05...

Siden 2015 er der kommet mange grelle eksempler på, hvordan økonomiske interesser sætter sig igennem og perverterer forskermiljøerne her til lands.

Hvis man tror, det ikke er bestillingsarbejde, der ligger bag grundlaget for at frede dansk landbrugs uøkonomiske og ekstremt klimaskadelige animalske produktion i forbindelse med seneste udspil omkring reform mod mere klimavenlighed, så er man ualmindeligt uinformeret og/eller dum!

  • 5
  • 2

Hvis man tror, det ikke er bestillingsarbejde, der ligger bag grundlaget for at frede dansk landbrugs uøkonomiske og ekstremt klimaskadelige animalske produktion i forbindelse med seneste udspil omkring reform mod mere klimavenlighed, så er man ualmindeligt uinformeret og/eller dum!

Der er en fyret professor i møllestøj ,der ville kunne sige noget om fri forskning i miljø/eneri -sektoren. Skulderklapning og halelogring er fundamentalt i forskning men ganske godt lønnet.

  • 4
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten