EPO: kolossens lerfødder smuldrer

IDAs formand Frida Frost konkluderede om den kommende patentdomstol i Ingeniøren den 12. maj 2014, før folkeafstemningen:

“...... Og de små virksomheder skal selvfølgelig sikre deres opfindelser med et patent. Der er ingen grund til at sidde passivt og vente for at se, hvad praksis bliver i det nye samarbejde. Det giver derimod fuldt ud mening at gå med i enhedspatentet som en ligeværdig spiller og være med til at påvirke samarbejdet mest muligt, så det bliver bedst muligt. Ikke mindst for de små virksomheders skyld.”

Som landet ligger, kommer især de små virksomheder til at lide voldsomt på lidt længere sigt, fordi fundamentet for enhedspatent og patentdomstol er ved at rådne op.

Der sker i øjeblikket en meget kedelig udvikling hos den eneste underleverandør af enhedspatenterne, nemlig det europæiske patentdirektorat EPO. Det er en udvikling, som hidtil kun har optaget specialister, nemlig patentjurister og dommere. Og dertil de sagsbehandlere, som er højt uddannede patentspecialister, som er ansat hos EPO. Disse har de seneste måneder været så frustrerede over de konsekvente forringelser af deres muligheder for at yde et godt arbejde, at de er gået i demonstration i München, hovedkvarteret for EPO. Og de seneste demonstrationer er endt ved det danske konsulat i München, fordi formanden for EPOs bestyrelse (Administrative Council), den øverste ansvarlige tilsynsmyndighed, er en dansker.

Jeg kan ikke her bringe et patentkursus med henblik på en dybtgående forklaring af, hvor problemerne ligger, men jeg kan omtale nogle principper. Der eksisterer et par blogs på nettet, hvor diskussionerne foregår, og den mest seriøse er http://ipkitten.blogspot.dk. Prøv at google <"administrative council" ipkitten>.

Som sagt er der to uafhængige problemer, som vil samvirke til forringelsen af retssikkerheden.

Det ene problem ligger i selve grundlaget fra 1973 og 2000, den europæiske patentkonvention, kaldet EPC. I alle lande har man en appelmyndighed tilknyttet patentvæsenet – i Danmark er det Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Hvis man er utilfreds, kan man gå til domstolene i to instanser. Men hvis EPO afslår en europæisk patentansøgning, har man kun én uafhængig instans, nemlig Appelinstansen, Boards of Appeal. Dette er “asymmetri-fejlen” ved EPC.

Der er i EPC lagt vægt på, at Boards of Appeal skal være som en domstol, uafhængig af administrationen, netop fordi den skal afgøre, om der har været fejl i administrationen. Og, hvis nogen er utilfreds med, at Boards of Appeal har opretholdt godkendelsen af den europæiske patentansøgning, så kan man i ethvert land, hvor der valideres, føre en udslettelsessag imod det nu nationale patent. Når patentdomstolen kommer op at køre, kan man føre sagen ved den, og derved ramme alle medlemslandene på én gang. Det vil sige, at en fejl ved Boards of Appeal ikke er det sidste ord, når det drejer sig om godkendte patentansøgninger.

I over et år har bestyrelsen for EPO, med initiativer taget af direktøren (hvilket han egentlig ikke er berettiget til), lagt planer for at lægge Boards of Appeal direkte ind under direktionen hos EPO. Reglerne for arbejde i EPO, den såkaldte Service Regulation, kommer i fremtiden til at gælde også for Boards of Appeal. Service Regulation sætter meget faste rammer for hvordan medarbejderne skal opføre sig, og forlængelsen af udnævnelsen af Boards of Appeals medlemmer og eventuelle forfremmelser bliver nu afhængig af deres ydelser. Dette har medført meget store protester fra dommere ved domstole og patentdomstole i hele Europa. Man er rent ud sagt bestyrtet over, at der kan gennemtvinges en ophævelse af uafhængigheden for Boards of Appeal.

For en virksomhed, som ikke får godkendt sin europæiske ansøgning, vil der i fremtiden ikke engang være én uafhængig instans. Dette er et retstab af dimensioner!

Det andet problem er, at sagsbehandlerne gives kortere og kortere tid til sagsbehandling, fordi de skal opfylde rent arbitrære produktionsmål, som skal give besparelser hos EPO. Besparelserne vil ikke medføre lavere afgifter. Man kan sige, at fremtiden er, at sagsbehandlingen bliver temmelig summarisk. Det vil sige, at hverken ansøger eller eventuelle konkurrenter kan vurdere, om der kommer en rettighed, som enten kan bruges, eller som man skal vogte sig for. Dette har sagsbehandlerne, som er specialister på området, protesteret over med alle midler.

Helt seriøst tales der nu i professionelle patentrådgiverkredse om, at man må anbefale sine klienter helt at undgå EPO (og dermed enhedspatentet) og ansøge nationalt, som man gjorde det i gamle dage, før 1978. Det er blevet langt lettere idag, bl.a. fordi mange lande nu accepterer en indlevering på engelsk, som så i visse af landene skal oversættes til det lokale sprog indenfor en yderligere frist. Men det er da en falliterklæring for et system, som der har været investeret så meget i siden 1978.

Hele EPO-systemet drives idag af en gruppe selvsupplerende indspiste embedsmænd, som er langt dygtigere til at manipulere systemet end politikere har forestillet sig. Desværre er formanden for bestyrelsen en dansker, som i sin tid kom ind med store ord om, at man for at nedbringe ansøgningspuklen, skulle lave et tværeuropæisk samarbejde, hvor en del af sagsbehandlingen af europæiske patentansøgninger skulle foregå hos de nationale patentmyndigheder som underleverandører. Man kan virkelig spekulere på, hvorfor han går fra denne åbne politik til en ekstrem lukkethed og medvirken til direktørens manipulation.

Et underudvalg af bestyrelsen, kaldt Board28, skal på onsdag fremlægge forslag til den fremtidige styring af EPO, og bestyrelsen selv skal vedtage den på et egentligt bestyrelsesmøde til marts. Der findes ikke nogen kanaler til at opnå en dialog eller indflydelse på bestyrelsen, undtagen ved at de enkelte landes ansvarlige ministre tager sagen op. Men, desværre, de i EPC foreskrevne 5-årlige ministermøder er aldrig blevet afholdt! Og den planlagte diplomatiske konference, som skulle tilpasse EPC efter erfaringer med dens hidtidige virkemåde, er taget af bordet.

Hvorfor skal brugerne føres bag lyset? Hvorfor skal fremtidens europæiske patentsystem gøres dårligere?

Kommentarer (0)