Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enhedspatentet – giver det amerikanske tilstande med hærgende trolde?

Det er altid fornuftigt at vende blikke mod USA. Uanset om man kan lide, det man ser, eller ej, er det ofte et kig til fremtiden. Og det amerikanske patentsystem stinker. For mindre end et år siden lancerede Præsident Obama en plan for komme en eksplosion af frivole sagsanlæg til livs. Problemet er de såkaldte patenttrolde, som ifølge Obama kun er ude på at "hijacke andres ideer og forsøge sig med pengeafpresning".

Patenttrolde opkøber de mest obskure patenter i bunkevis for små penge og sagsøger derefter alt, hvad der bevæger sig, for påståede krænkelser af deres patenter. Små eller nystartede virksomheder er særligt attraktive ofre, da de let kan presses til et forlig: de er økonomisk sårbare, har ikke råd til retssager, og sagsanlæg skaber nervøsitet blandt investorerne. Patenttrolde har endvidere en vigtig strategisk fordel, for de fremstiller ikke noget. I en retssag skal de fremlægge færre dokumenter, afhøre færre vidner og har derfor lavere sagsomkostninger end deres ofre.
Patenttrolde er parasitter. I USA hæmmer de produktudviklingen, øger omkostningerne for virksomhederne og forbrugerne, og retssystemet sander til, når domstolene drukner i patentsøgsmål.

Cornelius Olesen præsenterede IDAs argumenter for et Ja i Ingeniøren d. 27 april: "Patentdomstolen vil gøre det både lettere, billigere og hurtigere at beskytte sine patenter". Ja, ok, men grænser det ikke til naivitet helt at se bort fra, at domstolen også åbner for, at plageånder lettere kan bruge patenter som et billigt og effektivt afpresningsvåben?

Make Patent Trolls Pay in Court (Obama citat), http://www.nytimes.com/2013/06/05/opinion/...
Has Patent, Will Sue: An Alert to Corporate America (farverig person, er blevet hovedrig på det her), http://www.nytimes.com/2013/07/14/business...
How a Typical Patent Battle Took an Unexpected Turn (her er en nystartet virksomhed i klemme, http://www.nytimes.com/2013/07/14/business...

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Att.: Frank Huess Hedlund

Er der nogen som helst tegn på at EU sympatiserer med det delvis kriminelle US patentvæsen?
Kom med eksempler?

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke spørgsmålet, hverken hvad angår sympatier, eller hvorvidt systemet er kriminelt, hvilket jeg ikke mener, det er - det er bare sygt. Men omfanget af problemet med de skadelige patenttrolde har tydeligvis overrasket amerikanerne, og hvis du følger mine links til artiklerne i New York Times, er det meget svært ved at sætte ind og standse det.
Jeg havde skrevet debatindlægget før jeg læste Frida Frosts replik, men hendes argumenter for at troldene ikke kommer til Europa er tynde. Der er ikke tale om advokater med no-cure-no-pay businessmodellen, troldene ejer patenterne. I USA skal troldene også betale sagsomkostninger, hvis de taber. Det har ikke hjulpet.
Så jeg mener bekymringen er reel, og savner argumenter for at patentsystemet i Europa er helt anderledes end i USA.
Jeg forstår at kun 3 procent af danske virksomheder har patenter. Et Ja vil hjælpe dem, men vil det skade de 97 procent der ikke har patenter?

  • 3
  • 0

Er der nogen som helst tegn på at EU sympatiserer med det delvis kriminelle US patentvæsen?
Kom med eksempler?

Well ... Det burde nok være gået op for dig at der skal lidt mere nuancerede udtalelser til for at få et anvendeligt billede af situationen.
Men det kan da godt få en til at løfte øjenbrynene lidt at Kommissionens forslag om at tillade softwarepatenter tilbage i 2002 var forfattet af Business Software Alliance. (arhh... de pokkers Word-filer og deres forfatter-felter).
Så nogen i den amerikanske softwarepatent-lobby var Kommissionen da ihvertfald sympatiske overfor.

  • 2
  • 0