Drømmen om det gode miljø.

Vi var mange som var bekymret for den stigende forurening, stigende resurseforbrug og grænser for vækst da vi var unge i 1970-erne. Mange var som undertegnede engagere i diverse miljø aktiviteter, både teknisk og politisk. Men de modsatrettede kræfter i samfundet var store og stærke, forbrugssamfundet blev en realitet og miljøsagen blev af flertallet anset for direkte samfundsskadelig. Persontrafikken i vore største byer var stadig indtil starten af 70’erne fortrinsvis miljørigtig, idet flertallet enten cyklede eller transporterede sig med elektriske sporvogne, elektriske troljebusser eller elektriske S-tog. Men det blev umoderne. Bilerne skulle ind i byen, uhindret. Det blev et politisk krav, som mønstrede nye politikere og endog et nyt politisk parti. Sporvognene måtte lade livet og det blev vanskeligt, farligt og umoderne at cykle. Resultatet blev en hovedstad som vi kender den i dag, domineret af biltransport, brede trafik korridorer, få vejtræer og alléer, parkerede biler langs alle offentlige veje, og så en massiv forurening og høj CO2 udledning. Ungdomsdrømmene brast! Men nu rumsterer politikerne igen, og denne gang har de seriøse mål. De vil på én gang reducere CO2 udledningen markant, øge motorvejsnettet (inklusivt Wammens Samsø broprojekt, som vi erfaringsvis ved, vil øge trafikmængden betragteligt) og det forventes at bilparken øges med 700,000 privatbiler. Og, det må ikke blive dyrere at køre individuelt! Skiftende regeringer har på det seneste erklæret sig selv som de mest klima venlige, men i samme periode, fra 2014, er vort klimaaftryk blot forværret! CO2 udledningen stiger år for år. Jo mere der loves, jo værre går det. Som forhandlingerne står dags dato på transport- og landbrugsområdet, er der ikke udsigt til at dette ændres i indeværende valgperiode. Hvad med at starte lidt i det små. Hente inspiration fra tidligere tider, gøre som mange andre europæiske storbyer allerede har gjort, genindfør sporvognene i København. Lad dem køre gennem de brede boulevarder som stadig ligger der, på græsklædte trasserer flankeret af grønne træer og gennem specielle gader forbeholdt cykler, sporvogne og caféborde. Det hele kan finansieres af de penge som ellers skulle bruges til den foreslåede udvidelse af metroen. Og den biltrafik som naturligvis må være i en storby, som blandes med gående, cykler og barnevogne, må ned i hastighed. Helt som andre europæiske storbyer gør i disse tider. Eller drømmer jeg nu igen?

PS.: Og skal vi så ikke holde op med at kalde sporvogne i byer for ”letbaner”? De politikere, for hvem en elektrisk, miljørigtig og komfortabel ”sporvogn” opfattedes som en negativ forhindring for bilismen i byerne, er for længst borte.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten