DAB som nødradio ... tjoh

I debatten om DAB versus FM fremføres det ofte, at DAB vil fungere fint som nødradio hvis elnettet går i sort.

Jeg har længe haft fornemmelsen af at mine DAB-radioer var nogle forbandede strømslugere, og har derfor målt strømforbruget på mine fire DAB-modtagere og to gamle FM-radioer - de er alle med indbyggede batterier, så at de vil kunne bruges i en nødsituation.

Tre af DAB-modtagerne er forsynet med fire AA-batterier og vil med disse kunne fungere i max ca 15 timer - idet deres tomgangs-strømforbrug er 125 - 150 mA - altså ca 0,5 Watt.

Den fjerde DAB-modtager er forsynet med AAA-batterier, men bruger "kun" ca 75 mA og vil derfor kunne spille i cirka samme tidsrum.

Mine to gamle FM-radioer bruger henholdsvis 7 mA og 15 mA - altså 10 til 20 gange mindre (!) end DAB-æskerne.

Alle målinger er foretaget med volumen på nul - så, afhængigt af ens behov for at spille højt, vil DAB-radioernes spilletid være mindre end 15 timer i en katastrofesituation.

Dertil skal lægges, at ingen af DAB-modtagerne er "online" før 10-20 sekunder efter aktivering - FM-radioerne giver lyd efter mindre end et sekund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DAB er og bliver en død sild - Behold FM.. DAB virker ikke i en kælder - Det kan man sagtens få FM til

Dem der ikke vil FM, DAB streamer allerede nu

  • 7
  • 1

DAB senderne og deres distributionsnetværk har alligevel ikke backup af energiforsyning. Så ingen elnet = ingen DAB.

Og ja, DAB er dødt.

  • 7
  • 1

DAB senderne og deres distributionsnetværk har alligevel ikke backup af energiforsyning. Så ingen elnet = ingen DAB.

Og ja, DAB er dødt.

@Ole Geisler: Det er så ikke korrekt længere. Der er i 2019 etableret el-backup på DRs DAB+ sendenetværk.

Derudover har DR i løbet af december 2019 taget flere nye DAB+ sendere i brug, som betyder en markant bedre DAB+ dækning over hele landet.

At kalde DAB(+) dødt må beror på en misforståelse af de faktuelle forhold???

  • 0
  • 5

I tillæg til mine målinger af DAB-radioernes eksorbitante strømforbrug og dermed uegnethed til brug i en nødsituation, kan jeg fortælle om en interessant iagttagelse som jeg gjorde forleden: Min gamle FM-transistoradio i køkkenet mistede mere og mere volumen, men spillede stadig uforvrænget og blev på frekvensen; den trængte vist til nye batterier. For sjovs skyld målte jeg spændingen på de udslidte batterier - den var ca 0,8 V, men radioen spillede ikke desto mindre stadig. Mine batteriædende DAB-radioer var forlængst blevet tavse ved den halve batterispænding.

  • 5
  • 1

Kilde? Inclusive distributions netværk ?

Umiddelbart er jeg ikke troende, men : prove me wrong

Uanset dette : DAB er dødt

DRs DAB+ sendenettet skal kunne erstatte FM nettet med udgangen af 2019. Dette indbærer mig bekendt også nødstrøm til de relevante sites. Om det gælder alle sites, det kan jeg ikke svare på.

Bemærk, at der ikke behøves være nødstrøm til alle DRs sendesites, for at levere landsdækkende DAB+ i en krisesituation. DR kan sagtens vælge at lade nogle sites lukke ned, hvis bystrømmen ryger uden at den overordnede DAB+ dækning bliver markant dårligere, da en DAB+ radio kan modtage signaler fra flere sites på én gang. En DAB+ sender kan række op til 74 km radius, men de fleste steder i Danmark er der under 50 km til nærmeste DAB+ sender.

I en ekstrem nødsituation vil DR også kunne ændre fejlretningen på DAB muxen og derved gøre signalet mere robust, så det kan modtages selv under dårlig dækning.

Jeg er ikke sikkert på, om man må linke til ekstrerne konkurende medier på Ing.dk så du kan google "DR udvider DAB+ dækningen markant".

DR har ændret hele sendenettet i december, så de i dag bruger en såkaldt High Tower, High Power infrastruktur, hvor senderne sidder meget højere på sendemasterne og sender med op til 10 kW (hvor de tidligere ofte kun blev sendt med 2 kW). Derudover er flere mindre hjælpesendere også blevet opgraderet. så de sender med 1-2 kW, hvor der tidligere blev sendt med lavere styrke.

  • 1
  • 3

Det kunne være interessant, at få en opgørelse af FM-sendernes samlede strømforbrug sammenholdt med DAB-sendernes. Det er muligvis ikke kun på modtagersiden, at strømforbruget er faktor fem til ti gange større ?

  • 1
  • 0

Det kunne være interessant, at få en opgørelse af FM-sendernes samlede strømforbrug sammenholdt med DAB-sendernes. Det er muligvis ikke kun på modtagersiden, at strømforbruget er faktor fem til ti gange større ?

Du kan roligt regne med, at det er dyrere i strøm at sende FM-radio end DAB/DAB+ til et givet område. Dels fordi FM kræver meget højere sendeeffekter for at opnå udbredt stereo-dækning, og dels fordi der skal bruges en sender for hver kanal, der skal udsendes. I Gladsaxe er der f.eks. 6 FM-sendere - tre til DR, en til R4DIO, en til Nova og en til Radio 100. Hver enkelt af dem skal skyde en høj sendeeffekt af sted, så sammenlagt bliver det jo til ordentlig sjat. Men DAB+ kan f.eks. alle DR's kanaler sendes på én sender.

Din konklusion på modtagersiden om, at strømforbruget er faktor 5 til 10 gange større for DAB-radioer, skyldes at du sammenligner med gamle FM-radioer og ikke med den type FM-radioer, som folk køber nu om dage, og som har RDS-display og andre features, som dine gamle FM-radioer ikke har.

Der er ikke den store forskel på strømforbruget på DAB-radioer og moderne FM-radioer, og den forskel der er, er endda ikke altid i FM's favør. Her er nogen, der har undersøgt det - se tabellen på side 7: https://assets.publishing.service.gov.uk/g...

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten