CO2 udledning ved Nordkystens fremtid

Kære læser af ingeniøren,

Jeg deltog for et par år siden ved et formøde om VVM-undersøgelsen til Nordkystens fremtid - et kystsikringsprojekt som skal udføres i samarbejde mellem tre kommune Halsnæs, Gribskov og Helsingør. Det består primært i sandfodring, men også ral og grus skal pumpes op fra nærliggende råstofdepoter og etablere, samt vedligeholde kystsikring, holde havneløb fri etc. Jeg blev inviteret til at stille spørgsmål og ønsker til VVM-undersøgelsen. Jeg sagde og skrev at jeg gerne ville vide hvor meget CO2 man forestiller sig at det vil udlede at gennemføre projektet Nordkystens fremtid – lad os bare sige etablering og så en enkelt gang vedligehold. Jeg tror det anslås at skulle vedligeholdes hvert 7. år. Projektet har en hjemmeside på nordkystensfremtid.dk.

Jeg skrev således: ”Kære Nordkystens fremtid, På mødet i Helsinge den 30. januar fremlagde i fint jeres planer og især Lars Østergård lagde op til at indsamle ideer til miljøvurderingsopdraget. Lars fortalte at CO2 udledningen er den samme som ved andre entrepriser, men jeg vil alligevel bede jer får et tal med, for dette er jo en af de helt store entrepriser. Det vil dæmpe gemytterne at vi får et retvisende billede fra starten, tror jeg. Jeg vil bede jer regne på hvor meget CO2, der vil blive udledt som konsekvens af hele byggeriet. Sandfodringsmaskiner og andet maskinelt arbejde inkluderet.

På forhånd tak”

Svaret var at man ikke ville regne på det, da udledningen ikke ville komme til at overstige CO2-udledning ved almindelige entrepriser. Men kan nogen hjælpe mig til at finde et tal når vi operer med så stort et projekt. Hvad skal dette projekt koste på klimaregnskabet?

Med venlig hilsen På forhånd tak

Mvh. Jens Rane Holck Lærer og kandidat for SF Gribskov ved KV21 jensrane@gmail.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten