Debatten

skal jeg tage tog på arbejde tager det 1,5 time hver vej. i min EV tager det 45-50 min. uden at skulle tage højde for ruteplaner. turen koster i EV ca. 8 kr i el - noget nær 1/10 af, hvad turen koster med tog. jeg tænker også det miljømæssigt er at foretrække EV frem for de halvtomme gamle lokomotiver der kører kalundborg - roskilde.

Skulle en stribe anlæg på samme transformator alle ende med at have dem tilsluttet på samme fase (som varmepumperne der forårsagede overbelastning ved Fredericia) er det jo en overkommeligt opgave at få flyttet 2/3 af dem til de øvrige faser...

Måske; men problemet er, at ingen aner, at ubalancen er for stor, før det går galt - præcis som vi så i Fredericia. Man hævder, at det er for dyrt at lave faseovervågning på lavspændingssiden; men i en tid, hvor det kan betale sig, at en affalsspand melder tilbage vha. IoT, når den har behov for tømning, er det nok en påstand med modifikationer.

Under alle omstændigheder vil man dog rent statistisk få meget mindre ubalance ved 2 faser end ved én og dermed mindre problemer, så man måske kan spare faseovervågningen. Hvor en enkeltfaset belastning på 3,7 kW selvfølgelig giver en ubalance i forhold til nul på 16 A ved 230 V, får man ved 400 V og samme belastning en strøm på 9,2 A i 2 faser, men da de er 2 x 60° grader ude af fase, bliver ubalancen i forhold til nul kun det halve (cos(60°) x 9,2A = 4,6 A) - en reduktion på en faktor 3,5 i forhold til enkeltfase! Samtidig reduceres energitabet i ledningerne en faktor 3, hvilket vel også er værd at tage med.

For en jounalist er ord og språk hans (hennes) viktigste verktøy. En skulle derfor tro at journalisten Fredrik Marcher Hansen kjenner ordenes bedtydning. Det gjør han tydligvis vis ikke når han kaller en årlig output på 1 til 10 reaktorer for masseproduksjon! Like lite som vindturbiner (ca 400.000 i verden i dag) vil en få masseproduksjon av SMR. I beste fall får en serieproduksjon som er mye bedre og sikrere enn dagens prosjektbaserte utbygginger (som tross alt er tredje generasjons teknologi og som bygges ut fra et design som er fastlagt og utprøvd. Se suksesser som Flamanville og OL3!).

Ikke en gang i artikkelen sies et ord om hvor mange Nuscale reaktorer som ventes å bygges per år, til tross for den bombastiske overskriften. Ellers var artikkelen mangesidet og god.

Kære alle

Så har vi haft 90 minutter med Troels Schönfeldt. Vi nåede hele vejen omkring teknologien, udviklingen, risici, forhindringer, fordele - og hvorfor Seaborg bliver i Danmark. Der var mange spørgsmål fra seerne, og en del fik vi med i udsendelsen. Se de første 10 minutter her i artiklen og få det hele on demand gennem linket. God fornøjelse

Henrik Heide Debatredaktør

Ro på. Motorerne skal nok blive opgraderede, men det tager lidt tid. Indtil videre er det kun amerikanerne der har besluttet sig for at investere i motoropgraderingen.

Den har vel i princippet også ret : Operatøren VAR en hindring for missionen, og ved at fjerne hindringen kunne missionen gennemføres....

Jeg har prøvet at få fjernet et indlæg, men jeg kunne ikke huske hvad jeg havde skrevet - og da slet ikke hvad der gjorde at det ligefrem skulle slettes

Det er lidt ligesom i skolegården - der er ikke faste kriterier men kun gårdvagter og "ofre". Jo højere man tuder, jo mere ret får man (som regel)

Jeg har fået fjernet et indlæg, hvis eneste budskab var at ATJU-bevægelsen skulle stikke det offerkortet i baglommen og koncentrere sig om fakta i stedet.

Helt konkret tror jeg at det var en respons på #(svaret på alt minus elleve) i den her tråd, uden jeg præcis kan huske det.

Well - gad vist hvor længe det her indlæg holder - nu har jeg været fræk igen....

Der er flere, mulige miljøfaktorer de ikke nævner, fx PFAS'erne og EMF, elektromagnetiske felter.

For PFAS stofferne er der studier med meget blandede resultater, men et nyere dansk studie viste at mødrene udsættelse for PFAS'er medførte signifikant fald i sønnernes sædkvalitet. Konkret måltes der 5-10% fald i nogle nøgle sperm-tal, når mødrenes blodindhold af PFAS'ere blev øget med 1 interkvartil.

"Maternal Exposure to Per- and Polyfluoroalkyl Substances (PFAS) and Male Reproductive Function in Young Adulthood: Combined Exposure to Seven PFAS"https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9533763/

For EMF er der også blandede resultater. Men ret tydelig var en lille fordobling af infertilitet (+ 86%) blandt i det norske flåde blandt de, der arbejdede tættest på de kraftigste EM kilder (højfrekvente radarer, antenner og kommunikationsredskaber), undersøgelsen omfattede over 10.000 ansatte.

"Occupational Exposures and Environmental Health Hazards of Military Personnel" https://doi.org/10.3390/ijerph18105395

En tyrkisk undersøgelse fra 2015 påviste 12% fald i mobile sædceller hos de, der anvendte wifi eller cell phones mere end 2 timer om dagen sammenlignet med de, der brugte dem mindre end 30 minutter. (Også selv om de med det største brugertid røg mindre end de med mindst ). Ttilsvarende fandt man 15% færre mobile sædceller hos de der der brugte trådløs internet sammenlignet med de, der brugte kabel. (% beregningerne er mine egne ud fra tabeltallene i artiklen)

"What is harmful fo male fertility: cell phone or wireless internet?" 2015. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1016/j.kjms.2015.06.006

Der er ingen grund til at opfinde brintforbrug, når Europas største producent af varer, som ligger lige ved siden af os, allerede har et stort brintforbrug, som vi kan eksportere til.

Helt så enkelt er det nu ikke, da soec-celler kan bruge overskudsvarmen fra PtX til at supplere el som energiforsyning. Så vi får den samlet set mest effektive energiudnyttelse (og dermed færrest vindmøller), hvis vi samtænker vindmøller, elektrolyse og øvrig PtX. Topsø har eksempelvis beregnet, at man kan producere ammoniak med 87% virkningsgrad (el -> øvre brændværdi), hvis elektrolyse og ammoniakanlæg placeres samme sted.

Problemet her er, at al det tyske og hollandske elektrolyse befinder sig langt fra vindmøllerne, så vi er nødt til at transportere brinten rundt. Medmindre vi altså får flyttet brintforbruget ud til havvindmøllerne, så PtX foregår på energiøer. Det sidste må være den foretrukne løsning, i det omfang det er muligt. "Problemet" her er, at når brintrørere først er der, er den marginale omkostning ved at sende brinten i land minimal, hvilket jo nok er en af årsagerne til, at CIP så gerne vil have os til at rykke nu. Det her handler blandt andet om CIP's forretningsmodel vs. den bedste energiudnyttelse. Men Holland og Tyskland jubler naturligvis over CIP's forslag: De har allerede for længe siden meldt sig som strategiske importører af brint.

I COWI's oprindelige beregninger af energiøer antog de i øvrigt 5% energitab fra vindmøllerne til land...

man kunne jo også bare tag og opdatere brugsvandsnormen så det var lettere at drifte det varme brugsvand på plejehjem og hospitaler. fx kræv temperaturovervågning på enden af alle hovedafregninger. Det ville være en hjælp til dem der kun vil bygge det billigste.

Forsyninger til lejligheder uden elvarme er typisk beregnet som følgende, hvor tal er kVA:

I bygninger uden elvarmeanlæg kan den største samtidige belastning for lejlighederne normalt beregnes ved hjælp af følgende formler: Indtil 10 lejligheder: S = 10 + 3n Over 10 lejligheder: S = 20 + 2n

Så der burde være ca 12 lejligheder. Det overstående er iøvrigt klippet fra fællesregulativet fra 1998. Så hvis der er 45 garager, så hænger det ikke sammen.

Hvad med at tale for at fremme andelsselskaberne?

Ja det vil helt sikkert hjælpe på lokal opbakning. Når først der er nogle som hører om et godt eksempel så kan det også smitte af til andre nye projekter.

men eftersom CO2 kun har ganske begrænset indflydelse på klimaet

Det kan man jo sige, men det kommer i den grad an på perspektivet.

Hvis perspektivet er, hvad der er sket med klimaet de seneste 100 år, nemlig en stigning i de globale temperaturer på min. 1,2 grader celcius (hvilket er i særklasse en stigningstakt, der overgår alt, der tidligere er sket i holocæn), skyldes dette for langt hovedparten[1] menneskeligt udledte drivhusgasse, hvoraf CO2 er den altoverskyggende faktor

[1] Måske (formentlig) er den menneskelige påvirkning af klimaet i virkeligheden større end de 1,2 grader, vi har set indtil nu, da jorden jo var i en afkølingsfase, og da solpletaktiviteten jo har været historisk lav siden omkring 1960.

Citat #10: "Hvordan styres egentlig den regulering på timebasis mellem det forventede og det virkelige?"

Prisen låses når vi går ind i driftsdøgnet og planerne overdrages fra Handelsselskabet med balansvar til den TSO (i Danmark Energinet) der har ansvaret for driften af nettet.

TSO'en indkøber forskellige reservere således at de kan op- og nedregulerer både forbrug og produktion. Det er dem der har ansvaret for balancen i driftsdøgnet.

LINK1LINK2

Præcisering: vi ved med sikkerhed at h er større end både b og j, da b+j+u=h (hvor u er en eventuel mente, som Børge skriver).

Hej Nicolai,

Det er rigtigt at stenrevet er effektivt til at fange og omsætte planktoniske organismer, hvilket i mere lukkede farvande kan være med til at dæmpe opblomstringen af algeplankton. Stenrevet organismer binder og fjerner dog ikke permanent de organisk bundne næringsstoffer der følger med planktonet, der derfor vil vende tilbage til pelagialet og der give anledning til en fornyet primærproduktion. Det vil dog kun være i lavvandede områder med uforholdmæssig mange sten at der vil kunne opstå en regulær konkurrence om den planktoniske føde mellem stenrevets og blødbundens dyr.

Kina har jo allerede spillet med musklerne på at rage råvarerne og råvareudvinding til sig.

Hvor kan de dog have lært det?

Du misforstår udfordringen med trådet debat, når du skriver, at den er svær at hoppe ind i, hvis man ikke har været med fra starten. Det er faktisk lige modsat:

En lang, trådet debat er let at læse første gang, uanset om man har været med fra starten eller ej. Man starter bare fra den ene ende og arbejder sig igennem tråden.

Problemet opstår, når man har været med i tråden og vender tilbage for at se nye indlæg. Nu ligger nye indlæg spredt rundt hist og pist, uden at man har mulighed for at finde dem på en let måde.

Der er ingen, der gider arbejde sig gennem alle deltråde i en debat for at se, om der er kommet nye indlæg, siden man var inde i tråden dagen før. Og derfor dør debatten.

Hvis I virkelig ønsker at få den trådede debat til at fungere, så bør I indføre to ting:

1. En registrering af, hvornår en debattør sidst har besøgt debatten under en artikel.
2. Automatisk kollaps af alle indlæg, der ikke er nye siden tidspunkt for sidste besøg.

Så vil man kunne få trådet visning uden at miste overblikket over, hvilke indlæg der er nye siden sidste besøg.

Havde pfas været som de gammelkendte kemikalier, ville man nu muligvis have haft overblikket over generel udbredelse i miljøet, og koncentreret sig om lokal afgrænsning og kildeopsporing de værste steder og stedvis afværgning. Ikke en bebrejdelse herfra, men det siger noget om kompleksiteten at opgaven med et overordnede overblik over, hvor de egentlig findes fortsætter og fortsætter.

Emissionsfri luftfart kræver enorme mængder vedvarende energi.

Så burde vi begynde med at gøre noget ved luftfarten. Det er da en no-brainer. Franskmændende viser vejen