Debatten
Har du et emne du gerne vil diskutere med andre læsere? Opret din egen debattråd.
lyder lovende! :)
Nej, den grønne omstilling er en nødvendighed for at bekæmpe klimaforandringer - og selv om Danmark er et lille land, og vores bidrag måske ikke fylder så meget på den store vægtskål, er det vigtigt at nogen går forrest.
Og så har den store penetrering af vind i Danmark jo den sidegevinst, at vi får masser af billig strøm 😀
Og dit link til et yderst marginalt site, hvor kun faktaforladte gamle mænd sidder og bekræfter hinanden i deres totalt verdensfjerne og uvidenskablige strikkeklub, tjener imho kun til at understrege, hvor svært det - åbenbart - er for benægterne at argumentere for deres sag.
Gør bygning syn lovpligtig for P huse. Jeg ved at der er problemer med mange danske P kældre på grund af korrosion i beton og stål. Så må de tilpasse antallet af pladser til hvad bygningen kan bære.
Jeg vil også tilslutte min #5. Bilers vægt er nærmest fordoblet de sidste 40 år
Hvis man fremskriver stigningen over de seneste 30 år lineært, vil man se, at vi om 140 år rammer 700 ppm.
Tallet 700 ppm er interessant, fordi forsøg har vist, at denne CO2-koncentration i indåndingsluften giver en statistisk signifikant nedsættelse af indlæringsevnen.
Så om 140 år vil vi ikke engang være i stand til at give vores børn optimale indlæringsforhold, selv om vi rykker undervisningen ud i det fri.
Stop nu med at diskutere, om klimaforandringer er godt eller skidt. Det er en ligegyldig diskussion, når øget CO2 under alle omstændigheder er skadeligt. Arnold Schwarzenegger har en pointe: https://www.cnbc.com/2023/05/30/schwarzenegger-no-one-gives-a-s-about-climate-change-rebrand-it.html
Nisser kan købes hele året :-)
Komplekse forhold forklart på en forbilledlig måte. Fint strukturert ved å gå inn på det mest enkle og opplagte først for deretter å dykke ned i stadig mer finurlige sammenhenger og løsninger. Stiesdal kjenner sitt fag så godt at han klarer å forklare det enkelt uten å ty til faguttrykk. Tenk om vi alle var like dyktige (vi kommentatorer, ing.dk's journalister)! Da hadde dette kommentarfeltet vært enda mer verdifullt!
Så jo, vi er nødt til at lade den potentielle energi være negativ i astro-fysiske beregninger.
Dette med astrofysiske beregninger er væsentlig, for ved mere jordnære forhold giver det ingen problemer.
Man kan spørge om hvor nulpunktet for potentiel energi skulle defineres? På overfladen af Jorden, i centrum, eller skulle man tage Solen med i kalkulationen.
Det er en god praktisk konvention som kræver lidt omtanke, når det skal omsættes til almindelig opfattelse. Hvor stor er forskellen mellem to negative tal?
Det er vildt at en by med 280.000 indbyggere kan få (endnu) et mega infrastruktur projekt til 21 mia. kr. #Misundelse
De norkske olie milliarder kommer ud og arbejder....
Frankrig derimod, som jo har satset stort på dit orakel, har høje priser - og var ret tæt på blackouts her i vinter - og blev vel kun reddet af en ekstraordinær mild en af slagsen.
Hvornår er det lige det skulle være sket siger du? Prisen har på intet tidspunkt været over 1.1 kr/Kwh i frankrig. Og nej der er ikke stats-støtte. Og nej de var ikke tilnærmelsesvis tæt på noget som bare mindede om blackout. Hvor har du de data fra? Er det noget du bare digter?
Tallet virker mere pessimistisk end realistisk, men jeg skal ikke kunne sige hvor tæt på virkeligheden det er med det nuværende danske mix af biobrændsel. Men ved at anvende de rigtige biobrændsler kan vi nå meget højere op med CO2 fortrængning.
Jeg ved heller ikke hvad det egentlige mix af biobrændsel i Danmark er, men så vidt jeg ved er langt det meste biobrændstof 1G, og i givet fald er biodieslen værre end fossil diesel ifølge de mest accepterede studier. For ethanol ser det lidt bedre ud. Min første reaktion var at de 30-39% lød meget optimistisk, men jeg kender ikke de egentlige tal. Jeg synes dog jeg har hørt en del om lastbiler, og dermed biodiesel, som generelt er en dårlig ide. Og jeg tænker egentlig bare at man helt burde holde op med at bruge 1G biobrændsel og i stedet bruge de 2G versioner du selv nævner, men så vidt jeg ved er det bare ikke de versioner der bliver brugt i nogen nævneværdig grad.
Udslukte vulkaner?
Jeg ved ikke om nogle geologer tør sige at en vulkan er så udslukt, at den ikke kunne blive aktiv ved smøring med CO2?
Så virker det mere sikkert med gletchermel/basalt strøet ud på jorden.
Start med at nedbringe energiforbruget i alle opvarmede bygninger, så vandkølede brintdrevne husstandsgeneratorer til el- og varmeproduktion, samt reduktion af antallet af "numser" (befolkning og husdyr) til max. 1/3 af nutidens antal. Det er nok den nemmeste og hurtigste måde at reducere nutidens CO2 udledning på. Øgede afgifter gør det ikke, det øger kun leveomkostningerne for os alle.
Ku I ikke lige gennemlæse artiklen og fikse de værste stavefejl inden I publicerer? Noget af der er nærmest uforståeligt
Elbilmotorer uden sjældne jordarter
Et opklarende spørgsmål. Vil en motor uden eksotiske grundstoffer ikke veje mere, når der skal en ekstra spole til induktionsstrøm til magneten?
Endvidere er det lidt ærgerligt at japanerne ikke bare havde lukket ned da "i princippet kunne de bare have valgt at gøre det og så ville der ikke være noget problem" i stedet for at lade Fukushima brænde ned bare fordi manglede et par kølepumper.
Japanerne kunne ikke fordi reaktorerne kørte da det blev ramt. Hvis henfald er så stort problem så kan en reaktor i realiteten slet ikke "slukkes" uden at fjerne brændslet hvilket giver det naturlige problem at en reaktor ikke er sikker - det er jeg ret sikker på at hele "Atomkraft ja tak mafiaen" bliver meget kede af at høre.
Måske man skulle finde et andet mål end "farven". Det er jo i virkeligheden noget med CO2, så hvad med også at måle det i den type enhed.
Vi kan jo ende med at diskutere hvor "grøn" en dåse maling er, og det uanset malingens synlige farve.
Kan forsøge at udpensle lidt mere, processen med de 11 timer i en hærdeovn er kun for at få binderen til at krydsbinde, så den har den fornødne styrke til at kunne håndteres efterfølgende.
Selve sintringen efterfølgende sikrer at man ved lavere temperaturer fjerner den smule restbinder der er tilbage inden den køres op til høj temperatur (ikke smeltepunktet) og opnår en densitet på omkring 99% af det teoretiske.
Så det er meget vigtigt at vi sintrer og ikke smelter, hvis vi smelter kan vi ikke opnå de samme tolerancer, da vi "mister" kontrollen over svindet. Binderen er organisk og fjernes typisk ved 300-600 grader afhængig af hvilken type der er tale om.
En sintringsovn kører typisk på el, men i Tyskland er der en vis forkærlighed for gasfyrede ovne. for 316L skal man have emnet ved sintreingstemperatur i omkring 2-3 timer og hvor meget energi der bruges på hvert emne afhænger meget af hvilken type ovn og størrelsen på denne, og hvordan man kan pakke dem.
Man bør medtage krav og målinger på opslag til websider. Det tager ofte lang tid at kunne etablere første forbindelse til et site men når den er fundet så kommer data pænt hurtigt. Det er en flaskehals hvis for mange brugere skal slå sites op på samme sted.
I nogle perioder kan man opleve at det går hurtigere at skifte fra Wi-Fi + Fiber til 4G og så opleve en hurtigere forbindelse, selv om 4G er med langsommere hastighed end Wi-Fi på en hurtig fiber.
Det er måske ret vanskeligt at opstille repeterbare målinger, men det er bedre at udføre denne type målinger og få et bredt resultat, end slet ikke at måle.
Jeg har haft lidt flere "konversationer" med fænomenet, og er kommet frem til følgende foreløbige konklusion, som ikke er nogen egentlig konklusion, men en stor åbning for noget andet end netop den udvikling, som den stort anlagte italesættelse af "udviklingen" står for.
Der er tale om forbudte tanker, for de rammer ind i kernen af den sociale selvforståelse. Fortællingen om udviklingen kan ikke tåle dem.
Overskriften på tankerne er: FORFÆNGELIGHEDENS REVSELSE! Undertitlen er: AI vs human intelligens.
Det hele lyder som følger:
Udviklingen af AI/artificial intelligence/KI/kunstig intelligens og dens pludselige tilgængelighed for de mange kom bag på alle inden for den sociale selvbeskrivelse.
Chatbotten, ChatGPT, står i et vist omfang og endda uden betaling til rådighed for enhver.
Den kan skrive ansøgninger bedre end de fleste, bestå prøver på universitetsniveau og den kunstige intelligens er allerede implementeret i en lang række funktioner på virksomhedsniveau, hvor det handler om informationsbearbejdning, semantik.
Især mediernes professionelle iagttagere er truet på, ikke bare brødet, men på deres forfængelighed. De risikerer at blive mere eller mindre ligegyldige i de funktioner, som de hidtil så sig selvskrevet til at udfylde.
Stillinger bliver automatiserede, nedlagte eller ændrer karakter pga. AI. Men det er slet ikke det, der udgør den fundamentalt set og helt principielle revolution, som AI står for.
R/Evolutionen Det at se revolutionen kræver filosofisk kompetence.
Italesætterne af udviklingen, som objektivt set allerede er sin egen største trussel, er udfordret af fænomenet. De foretrækker at beskrive det som en trussel mod udviklingen, men glemmer, for ikke at sige det, som det er, husker at glemme, at den udvikling, som de står for, er den egentlige trussel mod menneskeheden og livet selv på planeten jorden. I forlængelse af den strategi indikeres fænomenet som en selvstændig trussel, hvor Altman faktisk forsvarer det som det, det også er, en potentiel hjælp til at undgå den performative selvdestruktion, der ligger i den fremherskende jagt på “udviklingen”: “He is arguing that the benefits of developing “superintelligence” – an AGI turned up to 11, capable of solving problems humanity has been unable to crack – are so great that we should risk the destruction of everything to try to do it anyway.” https://www.theguardian.com/technology/2023/jun/07/what-should-the-limits-be-the-father-of-chatgpt-on-whether-ai-will-save-humanity-or-destroy-it
Idealerne omkring objektivitet, funktion, succes og udvikling har været med til at fortrænge de filosofiske kompetencer fra den palet, som de professionelle italesættere af “udviklingen” har dyrket, fremelsket op gennem modernismen dvs. fra og med det tidspunkt, hvor feudaltiden blev udfordret af det mere funktionsdifferentierede, altså moderne samfund.
Overgangen til det funktionsdifferentierede samfund beskrives i et hav af konkrete og teoretiske sammenhænge af især systemteoriens største, Niklas Luhmann.
Det er først og fremmest dem, der lever af at beskrive udviklingen, den ideologiserede udgave af det moderne, “deres udvikling” og dem selv, der er truet af AI, ikke hverken evolutionen eller den noget mindre paradoksale form for udvikling, som magteliten inden for det politiske og økonomiske system med medielandskab påstår, at de kæmper for!
Der hvor udviklingens paradoksale natur står i centrum for opmærksomheden, især med fokus på miljøproblemer, klima, biologisk mangfoldighed, oprindelig naturbetinget sundhed osv..., er det netop de utilsigtede konsekvenser af økonomisk vækst, naturbeherskelsen og den snævert funktionsorienteret rationalitet det handler om, altså “udviklingens paradoksale natur”!
Det er noget, som de mere professionelle medier har lidt svært ved at komme ind på af de simple grunde; at det ikke bygger op om fortællingen, at det ikke betaler sig, at dem ved musikken ikke bryder sig om at høre om de sande konsekvenser af den udvikling, som de står for!
Man har altovervejende og stik imod sine egne erkendeidealer forsøgt at identificere “sin udvikling”, dvs. sin fortælling om vækst og social succes, som værende identisk med en højere form for nødvendighed, naturlov eller evolutionen slet og ret, dvs. det, som Darwins videnskabelige definition på biologisk udvikling står for. Det har udfoldet sig som en slags performativ dyrkelse af den ideologi, som kaldes “socialdarwinisme”, men som kun folk som Hitler og andre nu om dage og af indlysende årsager mindre populære typer har dyrket officielt og eksplicit.
Den fortælling om udviklingen, der dyrkes i toppen af det moderne danske samfund, er ikke identisk med evolutionen. Den er paradoksal, selvnegerende, usand, selvforherligende, ekstremt tendentiøs og uvidenskabelig og på ingen måde at identificere med evolutionen. Det kan sagtens være, at den adlyder sin egen indre nødvendighed, men det forhindrer den ikke i at være fuldstændigt tonedøv over for udviklingens utilsigtede konsekvenser, dvs. overfor det faktum, at det er selve denne udvikling der smadrer sine egne mere naturligt givne forudsætninger (læs klima, forurening, fertilitetsproblemer, forsvindende biologisk mangfoldighed osv.).
AI adlyder evolutionens love, ikke kun menneskets fortællinger om godt og ondt (moral), ret og uret (jura), profitabelt mindre profitabelt (økonomisk), magt og afmagt (politisk), skønt og uskønt (kunst), m.fl.
AIs udvikling følger evolutionens love på en måde, der går på tværs af menneskets fortællinger om udviklingen, altså på tværs af alle disse tvivlsomme og aldeles uvidenskabelige fortællinger, som mennesket har sovset sig ind i for at få det godt med sig selv. Mennesket er latterligt forfængeligt og selvforherligende, og dets udbredelse med sejrende livsstil er stik imod dets selvbeskrivelse, sit eget største problem.
AI skriver nu med på fortællingen om udviklingen, men efter sine egne love, der ikke har noget med forfængelighed, stolthed eller vilje at gøre, dvs. uden påvirkning af det som, fra og med Rene Descartes definition på den moderne naturvidenskabs objektivitetsideal i sin "Discours de la méthode (1637)”, har figureret som erkendelsens primære fejlkilde (den menneskelige vilje!).
AI står for evolutionen, og den styrer for vildt! Det kan komme til at gå ud over “udviklingen”, hvilket kan være en fordel for livet, der hvor “udviklingen” er sit eget største problem.
AI har ingen forfængelighed, ingen vilje, ingen lyst, intet begær, ingen subjektivitet! Alligevel er maskinen kreativ, imødekommende og produktiv langt ind i det felt, der har med udviklingen af betydninger, mening og semantik at gøre. Dvs maskinen er filosofisk, dog ikke nogen stor eller konsekvent filosof. Jeg har fx fået den til at bekræfte distinktionen mellem evolutionen og udviklingen, det at evolutionen er en mere snæver videnskabelig teori, beskrivelse af udviklingen, hvor udtrykket “udviklingen” står for ideologien, de menneskelige fortællinger, med alt hvad det inkluderer af mangel på objektivitet og naturvidenskabeligt beskrevet højere nødvendighed.
Men når man så konfronterer den med det faktum, der består i, at den nu er med til at formulere fortællingerne, og at den skriver med på menneskets egen ideologiske fremstilling af udviklingen, og at disse indtræder i den sociale selvbeskrivelse, som den er med til at forme på den måde, så kommer den alligevel frem til den fejlslutning, at den ikke vælger eller styrer udviklingen! Det er inkonsekvent, dvs. beviset på at den kun er en dårlig filosof! Den gør det nemlig performativt, også selv om det sker uden intention, vilje, subjektivitet eller forfængelighed. Den leverer beviset på sin egen uduelighed som filosof, og man kan konfrontere den med det, uden at den bliver fornærmet eller vil tage ved lære af det!
AI udfolder sig på sit eget emergente niveau inden for det, der står for dannelsen af nye semantiske strukturer. Den er med andre ord en non triviel maskine. Den er selvorganiserende, autopoietisk i sin dannelse af semantiske strukturer, dvs. i dannelsen af det, der sprogligt giver mening for os andre. Den danner selv semantiske strukturer, forudsætninger for meningsdannelse, og den læser op på sådanne skabelser af egen og fremmed oprindelse! Den er, sagt på en anden måde, et performativt bevis på, at der findes et emergent niveau, som bryder med determinismens love, altså fx de trivielle regneregler som finansministeriet forsøger at styre udviklingen efter! Samfundet er sin selvbeskrivelse, og det at skrive på dets selvbeskrivelse er samfundsdannende, uanset om det sker intentionelt, med eller uden forfængelighed.
Hvor objektivitetsidealet hos det store filosofisk set ret inkompetente korps af professionelle italesættere af udviklingen, dvs. hos langt de fleste af fx Danmarks ca. 16000 betalte journalistiske medarbejdere, centrerer sig om de vedtagne simple logiske love for korrekt deduktiv slutning (trivielle regneregler/logik) i kombination med mere eller mindre omfattende men givne empiriske data, der er Chatbotten selve beviset på, at idealet ikke længere holder erkendelsesteoretisk for ikke at sige som metafysisk realitetsprincip, erkendeideal. Den er med til at skabe samfundet, som er sin egen selvbeskrivelse, og den gør det ved at danne sine egne semantiske strukturer, meningens og betydningernes emergente niveau. Den gør det i en rasende fart!
Den beskriver sig selv som et selvorganiseret, autopoietisk system, der er lukket for sig selv og omverdenen, hvad selve det emergente angår. Som andre kognitive systemer er den delvist lukket land for sig og alt andet, den er sin egen sorte box (Black Box), som det hedder inden for forskningen omkring kognitive systemer.
Den er uden forfængelighed og den er ikke bare en fortælling, sådan som udviklingen har tendens til at blive. Den er bare, dvs. sand, hvis det giver mening at sætte prædikatet “sand” på andet end beskrivelser og erfaringer! Korrespondensteorien, en sandhedsteori, handler om, at beskrivelser skal svare til det beskrevne. Det er et sandhedskriterium, men kun dårligt gennemtænkt, fx set i lyset af, hvor dårligt en korrekt beskrivelse i sig selv kan svare til månen. En beskrivelse af månen bliver aldrig som månen selv, uanset hvor rigtig den er.
Den kunstige intelligens overgår den menneskelige, hvad evnen til at leve op til idealet om objektivitet angår. Den kan ikke andet, for den har ikke noget subjekt. Maskinen er objektivt set selvorganiserende og som subjekt relativt mørkt land for sig selv på det performative plan. I erkendelsens tjeneste må maskinen som andre fænomener, der udfolder sig på det emergente niveau, være dømt til kun at kunne komme efter det, når det handler om selverkendelse i sandhedens tjeneste. Det gælder for øvrigt hele universet, iflg. den sene Stephen Hawking, der kom frem til at universets love selv er underkastet evolutionen, dvs. at de er opstået i den proces, som det følger.
For at forstå forskellen mellem menneskelig intelligens og AI, er det for en gangs skyld rigtigt godt at være klædt på filosofisk. Sagen er, at den kunstige intelligens vil frigøre langt flere menneskelige ressourcer inden for hele det katalog af problemstillinger og udfordringer, der kan kaldes humanistiske. Den vil frisætte rummet for det filosofiske menneske, netop fordi den er mennesket langt langt overlegen på det felt, det trivielle entydigt kausale niveau og at den viser det kreativt ved at transcendere netop det trivielle. I bestræbelserne på at realisere den ultimativt determineret givne verden, med determinismen som erkendeideal, kom AI os i møde med sin kolossale magt over detaljen i kombination med det emergente niveau.
Vi har som mennesker grund til for en gangs skyld at begynde at filosofere over naturen i os selv og omkring os. Kun på den måde kan vi nemlig komme på højde med de udfordringer og muligheder, der ligger også i AI!
Som mennesker har vi grund til at håbe, tro, føle, frygte, forvente, i forbindelse med AI, evolutionen og udviklingen. Det er os tildelt som eksistens og melder sig som ekstremt påtrængende, netop over for AI.
Måtte den sunde forfængelighed komme tilbage, og måtte den usunde dø en stille død. Stolthed, begrundet, er i tæt familie med forfængeligheden. Begge dele kan være, og er, set ud fra patologiens tvivlsomme perspektiv, mere eller mindre sunde mentale begivenheder.
Stoltheden over at leve et godt og bæredygtigt liv står for den sunde forfængelighed, hvis det dækker over en livspraksis der er værd at realisere og som kan holde i længden.
Mette Frederiksens fortælling om udviklingen ligner i den sammenhæng en stor spasme, der fx trues af AI og sig selv. Danmarks velfærdssamfund er ikke noget forbillede for menneskeheden! Vi lever på bekostning af livets forudsætninger, og den tilbedte økonomiske vækst er ikke løsningen på de problemer, som den har ført med sig for livet på planeten.
Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvilken vej AI og udviklingen går.
Det ville også være meget umenneskeligt. Men at påstå, at den skulle være specielt truende i forhold til udviklingen, det vidner mere om, at dem, der bilder sig ind at stå for udviklingen, har fået god konkurrence.
Så du mener at hvis den Predator havde haft et luftgevær monteret og klarede at affyre et skud, så ville den kunne forsvare sig selv? Forsøget med Stingers virkede ikke. Derfor har man ikke puttet Stinger missiler på droner siden.
Nej man har droppet at have Stinger missiler med fordi det er ikke er sådan man forsvarer sin dyre drone. Hvis en kommende dansk Global Hawk drone 15 km over Grønland med sin AESA radar opdager en russisk MIG flere tusinde km væk, i en krigssituation, så affyrer en dansk fregat et SM6 missil og får fjernet MIG flyet længe det når inden for rækkevidde af dronen.
Hvis vi ikke er i en krigssituation, og russerne flyver ind over Grønland og gør sådan som du beskriver med vores Global Hawk, så er vi i en krigssituation. Så det gør de ikke.
- Forrige side
- Nuværende side
- Side
- Side
- Side
- …
- 11
- Næste side