Debatten

Large language models som kendes fra ChatGPT udviser imponerende evner til at forstå og agere menneskeligt. Disse modeller kunne sagtens tænkes at blive super nyttige i selvkørende biler, når der skal tages mere komplekse 'menneskelige' beslutninger.

Allerede nu kan ChatGPT agere fornuftigt, hvis blot den får trafiksituationen beskrevet i ord.

Jeg prøvede følgende input til ChatGPT: "You are driving on a narrow road in a car and you are coming towards a pedestrian. You are slowing down because there is little space. The pedestrian steps further out to the side and waves shortly and makes a little nod at you. How would you proceed with your driving?"

Og fik følgende fornuftige svar fra ChatGPT: "If I were in that situation, and the pedestrian stepped further out to the side, waved shortly, and made a little nod, I would interpret it as a signal for me to continue driving cautiously while maintaining a safe distance from the pedestrian."

Alternativ situation, input til ChatGPT: "you are driving on a narrow road in a car and you are coming towards a pedestrian. You are slowing down because there is little space. The pedestrian stays on the road and waves intensively at you. How would you proceed with your driving?"

Her er svaret så: "If the pedestrian stays on the road and waves intensively at me, it could indicate that they are trying to get my attention and possibly alert me to a potential hazard or danger ahead. In such a situation, I would prioritize the safety of both the pedestrian and myself and take the following steps: -Immediately reduce my speed: Slowing down allows me to have better control over the vehicle and react quickly if needed. -Assess the situation: Look ahead for any potential obstacles, hazards, or reasons why the pedestrian might be signaling for attention .… osv. "

I de nyeste GPT modeller arbejder man netop på at kunne håndtere multimodal inputs fra billeder og sensorer, samt at kunne forbinde ord med handling. Tror bestemt vi vil se fremskridt på den front i nær fremtid.

Mere pindehuggeri

Begrænsningen på 20 cm kan diskuteres. Et kvadrat med 20cm sidelængde har en diagonal på 28cm.

Den vaccine vil jeg gerne være foruden "Ved den sidste booster-vaccine var risikoen for hospitalsindlæggelse på 62 procent inden for de første tre måneder..."

Allerede nu frygter man et stor fra fald på salg af elbiler når afgiften stiger med 24% i 2027.

Hvis man frygter det, så er det fordi man ikke har sat sig ind i tingene. Alt tegner til, at fremstillingsprisen for en elbil vil fald til under fremstillingsprisen for en tilsvarende fossilbil en gang i 2027-2028. Anyway, set med verdensmarkedets øjne er det uendeligt ligegyldigt hvad der sker i så fuldstændigt ubetydeligt marked som det danske.

Må jeg foreslå du læser, læser ikke skimmer, en artikel inden du beskylder folk for at arbejde uvidenskabeligt.

Hvad er så din konklusion af artiklen? Særligt nu hvor du åbenbart heller ikke kunne finde tallene.

Tak til Peder Stoholm for opbakningen til min forklaring om især CO2-neutraliteten for dansk træ og flis! Jeg har forbedret min forklaring på REO.dk, og vil her opfordre Klimarådet og redaktionen af nærende artikel til at læse den mere systematiske redegørelse. En stor fejl er, at de tre typer biomasse ikke bedømmes særskilt, selv om deres CO2-forhold er meget forskellige: De tre typer er:

1. Fugtig biomasse (gylle, slagteri- og husholdningsaffald). Det anvendes til prodiktion af biogas, der nu dækker ca. 35 % af vores gasforbrug.
2. Dansk træ og flis, der benyttes til produktion af el og varme. Det er ca. 95 % CO2-neutralt. Det bevises i nedenstående link.
3. Importerede træpiller (og affald), der dækker en voksendel af kraftvarmen. Det er mindre CO2-neutralt, dels pga. den længere transport, dels fordi ikke alle lande regulerer skovene, som de danske. Det kræver derfor mere viden at afgøre, om det er 60, 70 - eller måske 80 % CO2-neutralt. Den mere præcise redegørelse ligger på: reo.dk/?p=304

Jeg ønsker også indsigt i hvordan den bløde bund udgør det vigtigste led? DTU Aqua mener jeg har have lavet undersøgelse der beviser at overlevelsesrater (smult) stiger med flere hårde skjulesteder.

Den bløde bund består vel i høj grad blot af sand med lav biomasse per kvadratmeter?

Gas og el bonanza

På en eller anden måde kan man godt sammenligne dengang vi fik gas fra Nordsøen med den nuværende el fra Nordsøen.

Da gassen kom lagde man gasrør og fik de fleste til at gå over til gas i stedet for olie og kul.

Nu hvor vi får el fra Nordsøen og andre steder, så skal vi åbenbart spare selvom der bliver rigeligt af den.

Der sidder stadig et tabu i os, at el skal bruges med stor omtanke og helst efter store investeringer i en VP, hvor man sparer noget el men til gengæld får en stor gæld.

Fjernvarme har det samme problem, varmen er billig men der er store faste omkostninger i faste bidrag og en stor gæld.

Hvorfor skal vi stadig spare på elforbruget, når der tilføjes så meget kapacitet?

Eksemplet er i det mindste rigtigt her i modsætning til den fysiske udgave

Jeg så den anden dag ,at han også arbejder med menneskelignende robotter( tesla), det kan han så springe over , nu han har fået "go" for at eksperimentere med menneskelige robotter.

Neuralink-teknologien har til formål at aflæse og påvirke hjernens aktivitet. Det er ikke designet med det formål at give eksterne individer mulighed for at kontrollere eller styre en persons tanker eller handlinger. Neuralink er primært udviklet til medicinske formål, såsom behandling af neurologiske lidelser eller forbedring af hjernens funktion.

I princippet kan enhver teknologi misbruges. Som eksempel kan en mobiltelefon og Bluetooth headsæts, bruges til at true en person til at udføre en handling. Styring af andre mennesker, kan også gøres effektivt med lovgivning, økonomi og motivation.

"Det forekommer mig som man i DK har været revnende ligeglade hvad det har kostet at opvarme huset "

Nu har jeg fået fat i forbrugstal for dette dobbelthus 2 x 82 = 164 m2. 2 voksne og 2 mindre børn. Huset er bygget i noget der svarer til ca. BR 10.

Huset er støbt i beton i begge etager og opnået tæthed i blowerdoor test er imponerende 0,1 l/sek/m2.

Elforbrug til varmepumpe 2.456 kWh så opvarming og varmt vand koster med målerleje på 90 kr + 1,675 kr/kWh = 4.204 kr / år

Samlet har huset brugt 5.309 kWh el, så ejeren har skulle slippe 11.259 kr / år.

Næste skridt er at slippe ned om 3.000 kr / år for opvarming + varmt vand og det skal gerne kunne opnås, ved at indbygge luftsolfanger der gerne ikke skal medføre et dyrere byggeri.

Her er link hvor man kan se huset, som ikke er helt færdig endnu, et nu mangler der glas i altanen, huset er det første ( vestsiden ).https://www.google.com/maps/@62.0243333,-6.7918669,3a,28.1y,351.17h,89.12t/data=!3m7!1e1!3m5!1sAF1QipMzkj8c63wrjhNb1kt4HLJuBZGlE5Lr6gzUpPjW!2e10!3e11!7i11000!8i5500?entry=ttu

Med fare for at gentage mig selv, så fatter jeg ikke at man i Danmark lægger ryg til i mine øjne så absurd høje varmeregninger.

Det er da bare at bruge hovedet, opvarmingsbehov i Danmark er 10-20 % lavere end heroppe og så er man så heldig, at man kan få penge for at bruge el. ( noget som jeg glæder mig til skal ske heroppe, nu så mange vindmølleparke er i støbeskeen. )https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/forbrugere-vil-s%C3%B8ndag-kunne-tjene-penge-p%C3%A5-elforbruget/ar-AA1bNnPz?ocid=msedgntp&cvid=7a7648b6cef846a88fe8d966c2aba091&ei=19

Og alle ned tommelfingre nedad betyder faktisk at folk er enige med dig - Jow jow 😂😂

Ah... så ikke alle er forskrækkede over den nye debat platform. Det viser sig åbenbart at behovet for personaliseret bashing overstiger mishaget ved platformen.

Hubble parameteren er tidsafhængig.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Hubbles_lov

Det nuværende system kan også resultere i højere priser, det kræver blot at producenterne byder lidt mindre effekt ind end der er strengt nødvendigt. Både priskrydset i effekt og i pris bør ikke være svært at udregne for producenter/handlende med erfaring.

Og vi mangler stadigvæk en løsning på dit imaginære problem.

Ellers bliver det jo bare klima debatten om igen, hvor "nogen" skal kanøfles (bønder, lastbilchauffører, etc) for at give indtryk af at vi løser "vores" problemer.

Når landbrug og lastbiler får så megen opmærksomhed skyldes det dels, at der vitterligt skulle være megen miljø/klimaeffekt at hente netop dér. Mht. klima vist især på nogle ganske få aktiviteter: diesel + bøvsende køer. Nemmere at beskrive og regulere. Dels at en betragtelig del af dem reagerer meget demonstrativt imod regulering/afgifter. Det sidste gør så, at pilen hele tiden peger på dem.

Jeg mener selv, at bybefolkning og -erhverv burde klandres lige så meget for ringe klima- og miljøpræstationer. Deres samlede aftryk er så meget mere diffust, altså ultramange miljøproblemer på ultramange aktører. Tekstil-branchen og -forbrugere fx er én stor kollektiv disgrace.

Med al respekt Poul Møller så forekommer det som om du ikke kender ret meget til landbrug. DAKA's råvare er dyr fremavlet af landbruget med foder groet på en mark, så jo! DAKA's produkt belaster landbrugsarealet. Hver dag dør ca 45 ton smågrise, mener du ikke soen har fået mad de knapt 4 måneder den har været drægtig? Der er formodentlig flertal for at svineavleren snarere straffes end belønnes for at producere døde smågrise. Under opvækst til slagtevægt dør der yderligt mange flere. Dødsraten kan sænkes betydeligt hvis slutproduktet koster nogle få kroner mere. Med det gennem mange år stadigt stigende salg af økologiske landbrugsprodukter og et fald i salget af konventionelle fødevare er der ingen grund til at gentage den gamle traver gående ud på at forbrugerne ikke vil betale. Hvis de får lov til at se hvad der reelt foregår på svinefabrikkerne, så betaler alle gerne lidt mere og eventuelt spiser lidt mindre. Angående biogas på gylle så er det en mager forretning. Køres gyllen mere end 20 kilometer til biogasanlægget så er der brugt lige så meget energi på transport som gyllen indeholder. Biogasanlæggene henter mia i statskassen ligesom landbruget. Det syntes mig at det er andre end politikerne der tilsyneladende ikke rigtigt kender virkeligheden!

Nej, det er ikke forkert. De 10 symboler er 4 udgaver af 2 symboler plus to dobbeltpile.

Rigtigt, det gjorde vores også :-) Men det er en løs apparatledning, der nemt kan skiftes

I EU tilsættes benzin allerede cirka 4 % og diesel cirka 6.5 biofuel (energiindhold). Når nu transport om føje år er på batteri kan vi hælde den biofuel på flyene.

Niels Abildgaard påpeger: "Sålænge fossilt er billigt, flyver/biler gud og hvermand. Når det bliver dyrt er det kun adlen der må og har råd." Jeg kan huske dengang jeg og ganske mange andre "almindelige mennesker" ikke havde råd til at tage flyet til Thailand eller weekendtur til London. Knap halvdelen af den danske befolkning drømmer sig tilbage til "de gode gamle dage", den del kan starte med at reducere flyveriet. Jeg kan varmt anbefale Nordjylland, Sydsverige og Harzen.

Det er ikke en diskussion om for eller imod a-kraft generelt. Det er en vigtig diskussion. Men lad os her bruge lejligheden til at fordybe os i Seaborgs projekt.

Nu starter Troels Schönfeldt debatten med at postulere: "Men jeg lover, at vi er færdige før energiøerne. Vi går efter at være i kommerciel drift i 2028". Og postulatet er redigeret som del af overskriften. Hvis man ikke vil en debat for eller imod a-kraft generelt, vil jeg anbefale at holde igen med stikpillerne. Det er ikke at jeg føler stort behov for debatten, men Troels Schönfeldts postulat er alligevel lidt overrakende da han tidligere har pointeret at Danmark var et vindmølle land (her parafraserer jeg Troels Schönfeldt) og at Saeborg, og atomkraft, har sit umiddelbare hovedmarked i Sydøstasien.https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/atomkraft-direktoer-danmark-kan-gaa-forrest-i-udviklingen-af-ny-atomkraft

Samtidig erfarer vi at Saeborg har indgået kæmpeaftale i Sydkorea, hvor blandt andet stor samarbejdspartner er lokaliseret.

Ovenstående bringer mig frem til følgende spørgsmål:

1. Hvorfor vælger en CEA, som i ugevis ikke får meget søvn, at afsætte tid til et seminar et sted hvor markedet ikke ligger?

2. Hvorfor vælger Saeborg at fastholde tilstedeværelse i Danmark, og hvis ikke hvornår flytter man ud?

3. Mht placeringen på en pram. Skyldes det en teknologisk årsag eller en administrativ, da skibe kan undgå nationale regelværk?