Debatten
Har du et emne du gerne vil diskutere med andre læsere? Opret din egen debattråd.
Enig, der er alt for mange politisk polemiske artikler på Ingeniøren. Så på med vanten, tekniske problemer har vel tekniske løsninger og fint at det offentlige tager et vist slæb med at få luget ud i den slags, intet er jo gratis her i livet. Så hvad er problemerne og hvad gør vi for at få dem løst?
"Den danske jernbane" ligger som den har redt, alle de her pladder-romantiske forestillinger om toget som klimafrelser og i øvrigt et offer for politiske rævekager ændrer ikke ved at folk ikke gider tog, fordi de ikke opfylder deres behov. De er sikkert fine til godstransport og kvægdrift, men jeg rejser ikke med ret meget bagage og er heller ikke en ko, så når jeg skal ud at spille golf eller længere væk tager jer bilen.
Nu har de lokale politikere så bestemt der skal laves jernbane mellem Silkeborg og Aarhus, som jeg vist får udsigt til fra stuevinduet, men der kommer ikke noget trinbræt i nærheden af min bopæl, kører ikke nogen steder hen jeg skal og formodentlig til en pris jeg ikke har lyst til at betale, når jeg nu alligevel har en bil stående. Men der er så også snak om en tør-havn ovre på den anden side af silkeborgvej, så der kan jernbanen sikkert gøre god gavn, hvis da ellers de relevante myndigheder snakker så meget sammen at en smule rettidig koordination er mulig.
Lidt pudsigt i øvrigt at jeg er nabo til hvad der før i tiden var Lillering Station, et trinbræt på Hammel-banen som er nedlagt for mange år siden. Måske en tanke værd at det behov for togdrift der åbenbart var dengang døde ud først i 50'erne.
Men der kan være juridiske blokeringer for den ide.
Det kunne være interessant at høre, om man er stødt på sådanne juridiske problemer eller modvilje for forsyningsselskabet. Det ville så være en opgave for FDM og FDEL at søge at få forhindringerne fjernet, særligt i en tid hvor forsyningsselskaberne har lange ventetider på udbygninger af nettet.
forbundet nord og sydnorge sammen, det ville give mening.
Der er et par problemer ved det. For det første er der er stor modstand i Norge mod fremføring af ny kraftkabler, af hensyn til bevarelse af naturen. Dernæst er det uhyre kostbart af fremfør kraftledninger i områder hvor der i praksis ikke er veje. Det at det meste skal flyves frem med helikopter er rigtigt dyrt. Til sidste er der afstandene. Vi snakker ikke om 100 km til 200 km som i Danmark .Her vil der være fremføring over afstande på 300 km til 1500 km.
Denne diskussion om det overordnede transmissionsnet er måske til off-topic i forhold til artiklens problematik, det vedrører problemer i distributionsnettet. Men Statnett har for godt et år siden vist en fin præsentation, hvor man kan se de tekniske og historiske grunde til, at der ikke er så kraftigt et Nord-Syd gående net i Norge og samtidig kan se, hvad men gør, både i Norge og i Sverige, for at udbygge Nord-Syd kapaciteten på den skandinaviske halvø.
" følge nedenstående artikel er der installeret 4,7 GW landvind, og man vil gerne have 3,5 mere, hvilket vel bliver til en gennemsnits effekt på 1GW
Så en KF på 12% eller hvad prøver du at sige her? Mig bekendt ligger den for landvind på nye møller på omkring 40%, hvilket er giver ca. 3,5GW i gennenmsnit."
Nej. En KF på 30% for de 3,5 ekstra giver 1 GW mere strøm.
"Hvor har du de 20-30GW fra?"
Fra google: 15,8 Mtoe = 660.000.000 GJ. Delt med antal sekunder pr år = 21 GW. Nu hvor jeg slår det op på nettet i stedet for hukommelsen ser jeg dog tal på DST for det dobbelte, måske du kan finde det rigtige?
"Meget af den ekstra kapacitet skal jo netop bruges til PtX, og der er det lidt lige meget hvor meget man i gennemsnit producerer."
Det lyder ikke rigtigt: Hvis ikke gennemsnittet passer med det gennemsnitlige forbrug kommer vi til at mangle.
"Det forekommer, at selvom vi skulle plastre hver en egnet plet til med vindmøller, så vil det stadig kun dække måske 25% af vores energibehov. Samtidigt med at der er masser af plads på havet til de 25% ekstra på havet.
Hvorfor puste til en træthed over VE, når vi for en beskeden merpris kan stille flere møller op til havs?"
Nemli, dog må jeg præcisere at det ikke er 25%. De 8,5 GW man ønsker på land, x KF på 35% giver knap 14%.
Der er mere plads til havs. Horns rev 3 fylder 70 km2, og har 0,4 GW, eller 175 km2/GW. Hvis KF er 50% derude skal vi bruge ialt 3500 km2 for at få 10 GW i gennemsnit. Jeg er dog bekymret for om så mange vindmøller vil virke som en kunstig bjergkæde/højderyg der vil mindske regnfald over land.
De sidste 8 GW må så blive sol, det kræver ca 700 km2. (ca 80 GW installeret)
Man bemærker hvor dårlige møller er sammenlignet med sol mht til pladsbehov.
Den sidste tanke er mht pålidelighed. Ca hver 200 år slår høsten fejl i europa pga en vulkan, som reducerer solindstråling (og dermed også mindre vind) så det er træls ikke at have en backup. Dog ser det ud til at fusion vil være klar til at overtage når møllerne er slidt ned så overordnet set skal det nok gå alt sammen.
Tesla har brugt LFP siden slutningen af 2020.
Men kun på udgaverne med lille batteri. LFP har for få Wh/kg, så det kan ikke lade sig gøre på modellerne med stort batteri, uden at bilerne bliver for tunge.
Disse F-35 synes jeg begynder at minde om IC4.
For IC4 var de mange problemer en "overraskelse". Men for F-35 er diverse problemer i et betydeligt omfang at forvente. Der er en Detaljeret gennemgang af F-35 på Wikipedia: I det følgende nogle citater fra Wikipedia:
First flight 15 December 2006.
The F-35 is expected to receive propulsion upgrades over its lifecycle to adapt to emerging threats and enable additional capabilities. In 2016, the Adaptive Engine Transition Program (AETP) was launched to develop and test adaptive cycle engines, with one major potential application being the re-engining of the F-35;
The program has drawn much scrutiny and criticism for its unprecedented size, complexity, ballooning costs, and much-delayed deliveries. The acquisition strategy of concurrent production of the aircraft while it was still in development and testing led to expensive design changes and retrofits.
Det er en teknologisk kraftpræstation at F-35 programmet er kommet så langt at der er kommet noget brugbart ud af alle anstrengelserne.
Et er at den ’faste’ installation skal være udført korrekt, altså at temperaturen eks. ikke kommer under 50 °C i systemer med cirkulation uden mulighed for midlertidigt boost (sterilisation), noget andet er at bruser skal anvendes korrekt.
Har selv skiftet bruserslanger (i sommerhuse, primært), der havde et tykt, grønligt slimlag indvendigt, blot grundet alder og brug, da de kun kommer i kontakt med tempereret vand < 50 °C og aldrig bliver tømt i længere perioder. Den rette praksis må være at tømme slangen efter brug, altså medmindre man kan finde et armatur der gør det automatisk.
Dette kan vel selv de smarte fyre hos CIP ikke bortforklare.
Der er ikke noget at bortforklare. At der er et backup-behov ved vind og sol ved alle. Men CIP's model løser sådan set selv problematikken med backup.
Og den "betydeligt mindre CO2-udledning end alle alternativer" som du referer til er mere et resultat af kreativ politisk bogføring end af de faktiske forhold
Stråmand! - jeg skrev, at havvind havde mindre CO2 udledning - og det gælder også end din kæphest
Og med mere VE endvi har nu vil vores biomasse afbrænding naturligvis også falde.
Du mener naturligvis husstandsbatterier ?
eller ca. 104.772 m3
Der er vist røget en decimal et sted. 37 millioner cubic feet er godt 1047723 m3, altså en faktor 10 højere.
Tailings har (iflg Googling) en density på 1.7g / cm3: Dvs. 1700 kg/m3.
Så hvis vi holder fast i din mængde på 1200 millioner tons tailings, så giver det 706 millioner m3 materiale svarende til ca. 674 * Empire State Building.
Men de er jo gravet op fra et sted, så det sted må vel have hulrum nok til at holde materialet. Det kræver nogen planlægning, således det er muligt at replacere tailings i den anden ende af hullet hvor man graver, og så vil det være en fordel om det ikke er en åben minedrift vil jeg gætte på.
For en jounalist er ord og språk hans (hennes) viktigste verktøy. En skulle derfor tro at journalisten Fredrik Marcher Hansen kjenner ordenes bedtydning. Det gjør han tydligvis vis ikke når han kaller en årlig output på 1 til 10 reaktorer for masseproduksjon! Like lite som vindturbiner (ca 400.000 i verden i dag) vil en få masseproduksjon av SMR. I beste fall får en serieproduksjon som er mye bedre og sikrere enn dagens prosjektbaserte utbygginger (som tross alt er tredje generasjons teknologi og som bygges ut fra et design som er fastlagt og utprøvd. Se suksesser som Flamanville og OL3!).
Ikke en gang i artikkelen sies et ord om hvor mange Nuscale reaktorer som ventes å bygges per år, til tross for den bombastiske overskriften. Ellers var artikkelen mangesidet og god.
Der er flere, mulige miljøfaktorer de ikke nævner, fx PFAS'erne og EMF, elektromagnetiske felter.
For PFAS stofferne er der studier med meget blandede resultater, men et nyere dansk studie viste at mødrene udsættelse for PFAS'er medførte signifikant fald i sønnernes sædkvalitet. Konkret måltes der 5-10% fald i nogle nøgle sperm-tal, når mødrenes blodindhold af PFAS'ere blev øget med 1 interkvartil.
"Maternal Exposure to Per- and Polyfluoroalkyl Substances (PFAS) and Male Reproductive Function in Young Adulthood: Combined Exposure to Seven PFAS"https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9533763/
For EMF er der også blandede resultater. Men ret tydelig var en lille fordobling af infertilitet (+ 86%) blandt i det norske flåde blandt de, der arbejdede tættest på de kraftigste EM kilder (højfrekvente radarer, antenner og kommunikationsredskaber), undersøgelsen omfattede over 10.000 ansatte.
"Occupational Exposures and Environmental Health Hazards of Military Personnel" https://doi.org/10.3390/ijerph18105395
En tyrkisk undersøgelse fra 2015 påviste 12% fald i mobile sædceller hos de, der anvendte wifi eller cell phones mere end 2 timer om dagen sammenlignet med de, der brugte dem mindre end 30 minutter. (Også selv om de med det største brugertid røg mindre end de med mindst ). Ttilsvarende fandt man 15% færre mobile sædceller hos de der der brugte trådløs internet sammenlignet med de, der brugte kabel. (% beregningerne er mine egne ud fra tabeltallene i artiklen)
"What is harmful fo male fertility: cell phone or wireless internet?" 2015. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1016/j.kjms.2015.06.006
men eftersom CO2 kun har ganske begrænset indflydelse på klimaet
Det kan man jo sige, men det kommer i den grad an på perspektivet.
Hvis perspektivet er, hvad der er sket med klimaet de seneste 100 år, nemlig en stigning i de globale temperaturer på min. 1,2 grader celcius (hvilket er i særklasse en stigningstakt, der overgår alt, der tidligere er sket i holocæn), skyldes dette for langt hovedparten[1] menneskeligt udledte drivhusgasse, hvoraf CO2 er den altoverskyggende faktor
[1] Måske (formentlig) er den menneskelige påvirkning af klimaet i virkeligheden større end de 1,2 grader, vi har set indtil nu, da jorden jo var i en afkølingsfase, og da solpletaktiviteten jo har været historisk lav siden omkring 1960.
Citat #10: "Hvordan styres egentlig den regulering på timebasis mellem det forventede og det virkelige?"
Prisen låses når vi går ind i driftsdøgnet og planerne overdrages fra Handelsselskabet med balansvar til den TSO (i Danmark Energinet) der har ansvaret for driften af nettet.
TSO'en indkøber forskellige reservere således at de kan op- og nedregulerer både forbrug og produktion. Det er dem der har ansvaret for balancen i driftsdøgnet.
Præcisering: vi ved med sikkerhed at h er større end både b og j, da b+j+u=h (hvor u er en eventuel mente, som Børge skriver).
Hej Nicolai,
Det er rigtigt at stenrevet er effektivt til at fange og omsætte planktoniske organismer, hvilket i mere lukkede farvande kan være med til at dæmpe opblomstringen af algeplankton. Stenrevet organismer binder og fjerner dog ikke permanent de organisk bundne næringsstoffer der følger med planktonet, der derfor vil vende tilbage til pelagialet og der give anledning til en fornyet primærproduktion. Det vil dog kun være i lavvandede områder med uforholdmæssig mange sten at der vil kunne opstå en regulær konkurrence om den planktoniske føde mellem stenrevets og blødbundens dyr.
Kina har jo allerede spillet med musklerne på at rage råvarerne og råvareudvinding til sig.
Hvor kan de dog have lært det?
Du misforstår udfordringen med trådet debat, når du skriver, at den er svær at hoppe ind i, hvis man ikke har været med fra starten. Det er faktisk lige modsat:
En lang, trådet debat er let at læse første gang, uanset om man har været med fra starten eller ej. Man starter bare fra den ene ende og arbejder sig igennem tråden.
Problemet opstår, når man har været med i tråden og vender tilbage for at se nye indlæg. Nu ligger nye indlæg spredt rundt hist og pist, uden at man har mulighed for at finde dem på en let måde.
Der er ingen, der gider arbejde sig gennem alle deltråde i en debat for at se, om der er kommet nye indlæg, siden man var inde i tråden dagen før. Og derfor dør debatten.
Hvis I virkelig ønsker at få den trådede debat til at fungere, så bør I indføre to ting:
- En registrering af, hvornår en debattør sidst har besøgt debatten under en artikel.
- Automatisk kollaps af alle indlæg, der ikke er nye siden tidspunkt for sidste besøg.
Så vil man kunne få trådet visning uden at miste overblikket over, hvilke indlæg der er nye siden sidste besøg.
Seneste opinion
