Sponseret indhold

Data fra skrald effektiviserer arbejdet i landets kommuner

I Rudersdal kommune har man udstyret affaldsspandene med sensorer, som måler indholdet og giver driftsfolkene besked, når de skal tømmes. Leverandøren Sweco vurderer, at antallet af tømninger kan reduceres med op til 50 procent.

Af TECH RELATIONS for Sweco
Sweco har snart installeret 450 sensorer i skraldespande i Rudersdal Kommune, hvor tømninger hermed reduceres med 50%. Flere kommuner er på vej og produktchef i Sweco GIS og IT Anders Krøjmand Humles ambition er, at installere 60.000 affaldssensorer rundt i Danmark inden for tre år. Illustration: Jeppe Carlsen

Birkerød: Ved første øjekast ligner affaldsspandene i Politiparken i Birkerød ganske almindelige spande, men går man helt tæt på og trodser undrende blikke fra parkens øvrige gæster, kan man skimte en lille sort boks under låget.

Boksen er udstyret med en optisk linse, som sender et infrarødt signal lodret ned i affaldsspanden. Når lyset rammer affaldet, sendes det tilbage til sensoren, som måler, hvor lang tid lyset er om at returnere. Den oplysning sendes videre til Rudersdal kommunes driftssystem, som udregner fyldningsgraden, så driftsfolkene løbende kan overvåge, hvor meget plads der er tilbage i hver enkelt affaldsspand.
Rudersdal kommune har som den første kommune i landet investeret i ingeniørvirksomheden Swecos nye sensorteknologi med det formål at optimere kommunens affaldshåndtering. Systemet sladrer, når en spand er ved at være fyldt, og kommunen kan tilrettelægge tømningen herefter og spare tid og penge.

Plug and play

Sweco har arbejdet på teknologien de seneste år, og den centrale udfordring har været transmissionen af data fra sensor til driftssystem. Udviklerne har forsøgt sig med forskellige netværk, blandt andet Sigfox og LoRaWan, men gennembruddet kom med Telias NarrowBand-IoT netværk.

”Fordelen ved Telia’s Narrowband-IoT er, at infrastrukturen allerede er på plads, så man får en plug and play-løsning med god dækning, hvorimod kunderne f.eks. selv skal oprette gateways for at installere et LoRaWAN i kommunen. Derudover er netværket meget mindre batterikrævende, fordi det er lavet til at sende få og små datapakker, hvilket øger sensorens levetid betragteligt,” forklarer Anders Krøjmand Humle, der er produktchef i Sweco GIS & IT.

Når sensorerne er placeret i alle kommunens skraldespande resulterer det i langt færre kørsler, mindre udledning af CO2 og NOx-partikler, færre støjgener og reducerede omkostninger. Illustration: Jeppe Carlsen

Sensorerne kan konfigureres til at anvende forskellige måleintervaller, men er ofte indstillet til at sende målinger hver sjette time. I den mellemliggende tid er de offline, og dermed opnår batteriet en levetid på op til syv år. Sensordata sendes til Swecos driftssystemer, som benyttes af mange af landets kommuner, og der er derfor ikke behov for at lave API’er eller integrationer til andre systemer.

60.000 sensorer inden for tre år

Rudersdal kommune installerede i første omgang sensorer i 125 affaldsspande, men snart vil de være at finde i 450 spande over hele kommunen. Flere kommuner har vist interesse for teknologien, og Sweco har ifølge Anders Krøjmand Humle en ambition om at installere 60.000 affaldssensorer inden for tre år. I
Hjørring har man udstyret nedgravede affaldscontainere med Swecos sensorer, og i Aarhus tester kommunen nu Swecos sensorer i deres nedgravede affaldscontainere.

Produktchefen vurderer, at antallet af tømninger kan reduceres med op til 50 procent, og de færre kørsler vil resultere i mindre udledning af CO2 og NOx-partikler, færre støjgener og reducerede omkostninger.

Spørger man Anders Krøjmand Humle, vil sensorer og IoT-teknologi komme til at fylde langt mere i det offentlige rum. Kun fantasien sætter grænser, og fantasien fejler ikke noget. For eksempel har Sweco i samarbejde med HedeDanmark udviklet en løsning, som sender data om jordfugtighedsforholdene til kommunerne, så de ved, hvornår træer og planter skal vandes. Og flere steder i landet har man sat sensorer i rottefælder for at kunne overvåge rotternes adfærdsmønstre.

”Som udviklingen er nu, er der stort set ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Vi har allerede 15 forskellige typer af sensorer i vores IoT-hub i dag, og der kommer flere til. Teknologien er endelig moden, og jeg tror, at man i fremtiden vil benytte sensordata til at koordinere indsatser på tværs af forvaltninger, hvilket vil føre til enorme besparelser,” siger Anders Krøjmand Humle.