Sponseret indhold

Danskere skifter elselskab: Her er hvad de siger

En voksende gruppe af danskere har på det seneste erstattet årlige a conto-betalinger af el med realtidsindsigt og løbende betaling for det faktiske elforbrug.

Af TECH RELATIONS for Barry
Marianne Ingeborg (th.) arbejder på at få integreret CO2-beregninger som et tredje lag information i appen sammen med pris og energikilde. »Vores agenda er at bevidstgøre forbrugere om el,« siger Christophe Lephilibert (tv) Illustration: Tech Relations/Jeppe Carlsen

Siden lanceringen af deres app i begyndelsen af året har teamet bag elselskabet Barry sammen med kunderne indledt et opgør med den traditionelle måde at sælge el på. Årlige a conto-beregninger eksempelvis. Hvorfor det, når din smartmåler i hjemmet leverer realtidsinformation om dit forbrug?

Læs også: El-leverandør giver kunderne kreativ kontrol over strømforbrug med nyt API

Så den oprindelige idé med Barry var at udnytte, at smartmålere er ved at blive udrullet i hele Europa og tilbyde en løbende betalingsmodel baseret på faktisk forbrug i stedet på et årligt estimat. Barry vil vise kunderne, hvad el i virkeligheden koster nu og her, så de kan justere deres forbrug derefter.

Fra det udgangspunkt begyndte ideerne at flyde. Ikke mindst fra den voksende gruppe af kunder, der er del af det fælles udviklingsfællesskab “Barry Playground” på Facebook.

Spørgsmål som: Hvorfor kun pris? Hvad med at give os muligheden for at styre strømforbruget efter en grøn dagsorden ved at måle andelen af strøm fra vedvarende energikilder. Og hvad med data om CO2-udledning?

Læs også: Ny el-leverandør giver kunderne kontrol over deres strømforbrug – Ingeniørens brugere inviteres med

De mange forespørgsler er blevet mødt med handling, og Barry har blandt andet indgået partnerskab med electricityMap, der leverer data til Barrys platform. I dag kan du se procentdelen af vedvarende energi i din strøm. Og meget snart kan du så følge dit CO2-aftryk i dit elforbrug.

El-bevidsthed

»Vi driver en agenda, hvor vi gør folk til bevidste og engagerede forbrugere af el. Den traditionelle måde at sælge el på er vildledende, og mange folk er fremmedgjort, i forhold til hvad el er, hvad det koster, og hvilken klimabelastning det repræsenterer,« siger Christophe Lephilibert, der har været med fra begyndelsen i Danmark og er ansvarlig for at introducere Barry over for nye kunder.

»Er den strøm, jeg bruger og køber, grøn eller sort? Al strøm, der kommer ud af stikkontakten er en blanding af strøm produceret på forskellig vis. Men nogle gange er andelen af vedvarende energi større end andre, og når man kan måle det, kan man træffe bevidste valg,« siger Christophe Lephilibert og fortsætter.

»Det danske fokus har været på at producere grøn strøm, og det er vi gode til. Men der er omvendt meget lidt fokus på, hvordan vi kan forbruge grøn strøm. Jeg ved fra vores egne kunder og fra undersøgelser, at der er forvirring blandt el-forbrugerne, der søger løsninger og ønsker kontrol over deres forbrug. Det prøver vi at give dem,« siger Christophe Lephilibert.

Konkurrenter og datakilder

Marianne Ingeborg brugte forleden 5,42 kroner på el. Dagen efter brugte hun 7,54 kroner. Det er blevet lidt et spil for hende, så hun tjekkede i prisberegneren, hvornår prisen ville falde og programmerede sin vaskemaskine derefter til at vaske om natten.

Betaling sker løbende som på rejsekortet. Du indbetaler et beløb, som så bliver trukket løbende, efterhånden som du vasker tøj, tænder læselampen og oplader elbilen. Detaljerigdommen i appen er stor.

Marianne har også været i Barry fra begyndelsen og er som Head of User Experience blandt andet ansvarlig for formidling af data og funktionaliteterne i appen. Til spørgsmålet om, hvad der skulle forhindre de etablerede elselskaber i at gøre det samme som Barry, svarer hun:

»Alle kan gøre dette. Dataen er til rådighed, og alt kan bygges, så konkurrenterne skal nok komme efter det. Men jeg tror, det vil tage de etablerede selskaber tid, inden de går over til løbende betaling, og det er egentlig hjertet i vores produkt – at du dag for dag kan se og afregne dit forbrug. Vi er også udvikler ud fra en mission om at være datadrevne og har aftaler med rigtig gode dataleverandører. Vi skal ikke tjene penge på at sælge el. Det eneste, vi tjener penge på, er den tjeneste vi stiller til rådighed – et lille abonnement,« siger hun.

Lige nu arbejder Marianne på at få integreret CO2-beregningerne som et tredje lag information sammen med pris og energikilde, og på spørgsmålet om, hvorfor Barry vælger at betale for data fra electricityMap i stedet for at trække på gratis data fra Energinet, henviser Christophe til Olivier Corradi, der som grundlægger af virksomheden Tomorrow har bygget electricityMap:

»ElectricityMap tager blandt andet højde for dynamiske imports (dvs. for hver time, hvor stor CO2-udledningen er på et givet import ved at beregne, hvordan nabolandene producerer/importerer deres strøm), mens Energinet tager udgangspunkt i årlige gennemsnit. Derudover kigger electricityMap på import og eksport, hvor Energinet kun kigger på netimport. Det skaber et problem, da Danmark ikke 'bare' kan sende de importerede CO2-udledninger videre som eksport. Og endelig beregnes CO2-udledningsfaktorer, som electricityMap bruger ud fra IPCC LCA (Life Cycle Analysis), som er forskellige fra Energinets. Eksempelvis beregnes biomasse med 0 hos Energinet.« oplyser Olivier Corradi.

»Vi håber at kunne vise, at der er en energi-tech-revolution i gang. Vi vil vise, at danskerne gerne vil være engagerede elforbrugere, og at de andre elselskaber også skal til at tage højde for dette i deres produkter og løsninger. Hvis ikke vi begynder at tilpasse vores forbrug med fluktuationen af grøn elproduktion, så får vi ikke den grønne omstilling, den danske regering arbejder imod med uafhængighed af fossile brændsler i 2050,« siger Christophe Lephilibert.

Barry tilbyder Ingeniørens læsere gratis prøveperiode i 3 måneder. Brug promokoden ING21. Læs mere her