Sponseret indhold

Danske EPOS jagter den perfekte lyd-algoritme

Kim Larsen og Martin Mørkebjerg jagter den perfekte lyd og den algoritme, som kan skelne tale fra baggrundsstøj. Det kræver et omfangsrigt teknisk setup og samarbejde med nogle af verdens bedste signalbehandlingsfolk inden for høreapparater.

Af TECH RELATIONS for EPOS
De to EPOS-ingeniører Kim Larsen og Martin Mørkebjerg arbejder jævnligt sammen med kollegaerne hos Oticon. Dermed kan de både trække på deres viden om lydalgoritmer og udnytte mulighederne for at dele udstyr. Illustration: Jeppe Carlsen

Man skal aldrig gå ned på udstyr. Og som lydingeniør skal man især ikke gå ned på mikrofoner og højtalere. Det kommer næppe heller til at ske for Kim Larsen og Martin Mørkebjerg, når der udvikles headsets hos EPOS.

Deres favorit-værktøj er en test-dummy og et udviklings-headset med hele 24 mikrofoner. På den måde kan de måle på en næsten endeløs kombination af mikrofonplaceringer, når de forsøger at udvikle den næste generation af headsets.
Men det er ikke nok.

For målet er også at udvikle headsets, der er i stand til at skelne og prioritere mellem tale og al den baggrundsstøj, vi omgiver os med. Derfor inkluderer setuppet også en opstilling med 29 højtalere, der kan skabe forskellige ”støjmiljøer”, så de kan imitere forskellige brugssituationer. Det betyder også, at de er begyndt at arbejde på en ny måde.

”Hvor vi før fokuserede på at forbedre et bestemt produkt, så laver vi nu mere og mere konceptudvikling, hvor vi forsøger at få viden om fx ’den perfekte talekvalitet’. Målet er i højere grad at skabe ny viden, som vi siden kan putte i produkterne,” forklarer Kim Larsen, der er Afdelingsleder for Audio Engineering hos EPOS.

I det daglige har han ansvar for akustik-delen, og derfor arbejder han tæt sammen med Martin Mørkebjerg, der er Afdelingsleder for Digital Sound Processing (DSP) på software-siden. Og det er netop her, at opgaven går ud på at finde algoritmer, der kan skelne tale fra al den uvedkommende baggrundsstøj. Grundlæggende er de to teams dybt afhængige af hinanden.

”Det er ret afgørende, at vi hele tiden får skabt de her synergier på tværs, hvor mine akustikere og Martins signalbehandlingsfolk skaber resultater sammen,” understreger Kim Larsen.

Samarbejder med høre-eksperterne

EPOS har fokus på to segmenter i markedet: gamere og virksomhedsbrug - fx åbne kontorlandskaber. Inden for begge områder går firmaet efter high end markedet, hvor brugerne er villige til at betale for en superb lydoplevelse.

I det marked er der kun plads til de bedste, og derfor udnytter EPOS også, at de er en del af Demant-gruppen, hvor ’storebror’ Oticon har vokset sig til at være en af verdens største leverandører af høreapparater.

Netop kunderne i høreapparat-segmentet er dem, der er allermest afhængige af at kunne høre og opfatte lyd helt klart, og det udnytter EPOS, både med deling af faciliteter og udveksling af viden.

”Vi har fået en masse af vores viden om signal processering gennem et tæt samarbejde med Oticon-ingeniørerne. Det samarbejde omkring lydalgoritmer kommer vi helt sikkert til at fortsætte,” slår Kim Larsen fast.

Ingeniørerne Kim Larsen og Martin Mørkebjerg har skabt et særligt headset med 24 mikrofoner, som de benytter til at afprøve et hav af kombinationsmuligheder. Illustration: Jeppe Carlsen

Flad struktur og ’can-do ’-attitude

Det tværgående samarbejde – både internt og eksternt – kan kun lade sig gøre, fordi virksomheden har en ret flad struktur.

”Selvfølgelig vokser vi i størrelse for tiden, men vi er stadig den lille hurtige speedbåd. Jeg plejer at sige til mine ansatte, at de bare tager et møde med produktchefen, hvis de har behov for det. Det er nyt for nogen, der måske har arbejdet i en organisation, hvor man ikke lige går uden om chefen,” siger Kim Larsen.

Både Kim og Martin kan uden videre opregne en håndfuld nationaliteter på deres respektive teams – lige fra Argentina og Australien til en stribe europæiske lande. De forskellige baggrunde betyder også, at folk tit har forskellige måder at arbejde på. Men ikke altid som forventet.

”Vi taler tit om, at vi danskere er vant til en uformel tone, hvor man ikke beder chefen om lov til alting. Men vi har faktisk en argentiner, der altid bare springer ud i det med en ’det-fikser-jeg’-attitude. Han siger ikke nej, før han har prøvet, om tingene faktisk kan lade sig gøre. Det er forfriskende og givet en rigtig god team-dynamik,” fortæller Martin Mørkebjerg.

God gamer-lyd har kraftigere bas end kontorlyd

Selv om ingeniørerne arbejder med at skabe en fælles grundviden om god lyd, så er der en del forskel på, hvordan lyden skal tilpasses de forskellige brugssituationer og dermed også de forskellige produkter.

”Top-gamere i e-sportsverdenen sidder nogle gange i omgivelser med tusindvis af fans, der skriger højlydt. Det kan blive ret ekstremt og kræver meget af både mikrofoner og software-dæmpning, hvis de skal kunne høre hinandens stemmer klart og tydeligt,” fortæller Martin Mørkebjerg.

Computerspil er også fyldt med store oplevelser og fx eksplosioner. Derfor har headset til computerspil som regel større dynamik i lydbilledet og mere vægt på en kraftig bas, forklarer han.

”På kontorområdet har man traditionelt set arbejdet med mono-lyd, og det går ikke på spil-området, hvor det er utroligt vigtigt at vide, hvor en lyd kommer fra, når man skal lokalisere fjenden i fx CS:GO.”
Men netop 3D kan faktisk forbedre oplevelsen også for kontorfolket.

”Det kan godt være, at netop 3D-lyd i et virtuelt kontormøde kan gøre det nemmere at fornemme, hvem det er, der siger noget – så det kommer vi sikkert til at arbejde mere med,” vurderer Martin Mørkebjerg.
Han understreger, at selv om målet altid er en klar og tydelig tale, så er der stor forskel på, hvad der fungerer godt, og der er ikke noget entydigt svar på, hvad god lyd er.

”Tag sådan noget som broadcast-radio, hvor man kan høre en utrolig nærhed og lækkerhed i talen. Det er i virkeligheden ikke naturligt. Der har man overdrevet og pyntet på den talte lyd. I EPOS diskuterer vi ofte, hvad der er den rette lydprofil til et givent produkt – hvad er naturlig lyd?”

3D-lyd i et virtuelt kontormøde kan gøre det nemmere at fornemme, hvem det er, der siger noget i rummet. Illustration: Jeppe Carlsen

Den nye kampplads: Kunstig intelligens

Men god lyd handler ikke blot om selve lyden, men i høj grad også om at bortfiltrere støj. Her forsyner de fleste producenter efterhånden et headset med flere sæt mikrofoner, hvor nogle har til formål at fange brugerens tale – mens andre mikrofoner er målrettet baggrundsstøj, som fx vindstøj, gadelarm eller baggrundslyde i en cafe - så man kan bortfiltrere den. Det er ikke en simpel opgave.

EPOS lancerede sidste år deres produkt - ADAPT 660 – hvor machine learning for første gang blev benyttet til at knække den del af opgaven.
Det var både lærerigt – men også svært, indrømmer Martin Mørkebjerg.

”Der prøvede vi at arbejde på en helt ny måde, så selv om vi på en måde prøver os frem, så lærte vi også meget undervejs. Vi kan sætte maskinen til at crunche en million muligheder, men kunsten er så at navigere i de muligheder og finde dem, der er bedre end en person, der mixer lyden. Men uanset, så kommer vi helt sikkert til at arbejde mere med kunstig intelligens i fremtiden.”

”Men de subjektive tests forsvinder ikke. I sidste ende er det altafgørende, hvordan vi som mennesker opfatter lydkvaliteten. Det er først, når mennesker forstår det sagte, at lyden har værdi,” understreger Martin Mørkebjerg.

EPOS søger lige nu ingeniører der vil være med på rejsen om at skabe endnu bedre lydoplevelser. Læs mere her