Sponseret indhold

Dansk udviklede ISO-standarder skal reducere madspild globalt

Danmark sidder for bordenden i arbejdet med udviklingen af internationale ISO-standarder for reducering af madspild, og DU er inviteret med.

Af TECH RELATIONS for Dansk Standard
For Maibritt Agger (v) og Mads Kibsgaard (h) er affald en kæmpe ressource, som vi kan få meget mere ud af. Både i Danmark og på internationalt plan. Illustration: Jeppe Carlsen

Madspild skal bekæmpes. Det standpunkt er det svært at være uenig i. Men: Djævelen ligger i detaljen. For hvad præcis er madspild egentlig? Hvor går grænsen mellem spild og affald? Det, der betragtes som affald i én branche, kan være en værdifuld ressource i en anden.

Danmark har taget føringen på området og Dansk Standard leder nu arbejdet i den internationale standardiseringsorganisation ISO’s nye sub-komité med fokus på madspild. Komitéen har sit første internationale møde i december. Det nationale danske udvalg er allerede etableret, med deltagelse af bl.a. fødevarevirksomheder, forskere og NGO’er.

10% af klodens CO2-udledning

Potentialet er stort. Ifølge FN spilder vi 1,6 mia. ton mad om året globalt, og madspild står for ca. 10% af klodens CO2-udledning.

»Vi kan ikke udelukkende overlade bekæmpelse af madspild til politikerne. Så kommer det til at gå for langsomt, siger Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard.«
»Vi skal have branchen på banen, hele vejen fra landbrug til detailhandel, inklusive de virksomheder, der udvikler teknologi til bekæmpelse af madspild. «

Ifølge Maibritt Agger er første skridt i arbejdet at formulere en certificerbar ledelsesstandard for virksomheder og organisationer, der ønsker at arbejde systematisk med området. Derefter følger en guide med ”best practice” værktøjer plus en standard med målemetoder til en ensartet og sammenlignelig bestemmelse af madspild.

Ifølge FN står madspild for 8-10 % af al verdens CO2-udledning. Illustration: Jeppe Carlsen

Enighed om teknologier og formater

Et af medlemmerne i Dansk Standards madspilds-udvalg er Mads Kibsgaard. Han er Standard & Relations Manager i organisationen GS1 Danmark, der effektiviserer virksomheders forsyningskæder gennem brug af standarder for unik identifikation, stregkoder og dataudveksling.

»Noget af det vigtigste i bekæmpelsen af madspild er fælles regler. Desuden skal vi skabe enighed om teknologier, dataformater og platforme til deling af sporbarhedsdata.«

Kompleksiteten og datamængden stiger og ifølge Mads Kibsgaard har f.eks. stregkoden ramt muren som databærer.

»Stregkoden, som de fleste kender den, har 45 år på bagen og har efterhånden udviklet sig til en klods om benet på fødevareindustrien. Den identificerer et produkt, men kan ikke fortælle dig om udløbsdato eller hvorvidt kølekæden har været brudt undervejs fra producent til butik.«

Medicinalindustrien inspirerer

I stedet kigger Mads Kibsgaard mod medicinalindustrien. Her er etableret systemer til sporbarhed med en sådan grad af detaljering, at man kan gå ind på et apotek i Seattle med en defekt kanyle, hvorefter den kan spores tilbage til præcis den dag og det klokkeslæt den er kommet ud af maskinen på fabrikken i Hørsholm.

»I GS1 arbejder vi med sporbarhed på tre niveauer: først identifikation af det konkrete produkt, dernæst indsamling af data om f.eks. produktion, håndtering og logistik og til sidst deling af data. For at etablere et teknisk fundament til bekæmpelse af madspild, skal alle tre niveauer være med.«

»Til at dele produktdata bruger vi bl.a. GDSN, et datasynkroniseringsværktøj, der gør det muligt for virksomheder globalt at udveksle produktmasterdata med deres partnere. Når det gælder logistik, bruger vi track & trace systemet EPCIS, der gør det muligt at dele data om hændelser i en supply chain.«

Maibritt Agger fra Dansk Standard er enig i, at der er hårdt brug for fælles standarder, målemetoder og dataformater for madspild.

»Kun på den måde kan man sætte konkrete og sammenlignelige mål, på tværs af forsyningskæder, organisationer og lande. Og med Danmark for bordenden sikrer vi et højt ambitionsniveau, samtidig med at danske virksomheder opnår en konkurrencefordel ved at bidrage til at sætte fremtidens krav til markedet.«