close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Derfor blev System-on-chip valgt til en international IIoT-opgave

Gennem sit globale partnernetværk har den danske udviklingsvirksomhed TekPartner – med en billig og driftssikker System on Chip (SoC)-controller – løst en omfattende IIoT-udfordring for en international varmevirksomhed

Valget stod mellem en komplet SoC-konfiguration eller embedded uC, da projektteamet skulle løse en opgave for en international centralvarmevirksomhed, som ønskede en fuld IIoT-løsning

»Vi blev præsenteret for en international centralvarmevirksomhed, som havde opkøbt en række distriktsvarmeværker i Central- og Østeuropa. De stod over for den udfordring, at alle de mekaniske dele – som sensorer, ventiler og pumper i de forskellige varmeværker – var fuldt funktionelle, men de elektroniske dele var forældede og uden serverforbindelse. De havde brug for en skræddersyet IIOT-løsning med et forbundet netværk, der kunne sikre fuld automatisering til monitorering og kontrol af varmeproduktionen,« forklarer Zoran Velkoski, co-founder og partner i TekPartner og ansvarlig for virksomhedens Global Development Services (GDS).

»Valget stod mellem en komplet SoC-konfiguration eller et embedded uC-system. Løsningen skulle kunne bruges til de eksisterende mekaniske komponenter og samtidig indsamle store mængder data om varmeproduktionen i de forskellige varmeværker i byer i Øst- og Centraleuropa.«

Kapaciteten til at køre Linux var en afgørende faktor i valget af controlleren. Det gav en out of the box-løsning med et gennemtestet og veldokumenteret system, som gjorde den samlede udvikling billigere.

Komplet SoC-løsning

»Projektteamet valgte hurtigt at arbejde med en System on Chip-løsning, da der i dette tilfælde var mange fordele i forhold til uC-systemet – men også fordi det færdige produkt skulle leveres på under ni måneder, og prisen skulle holdes nede,« forklarer Zoran Velkoski.

En SoC-løsning kan umiddelbart synes dyrere end uC-systemet – også selvom hardware- priser er faldende. Men det er vigtigt at træffe det rette valg af hardware og styresystem, fordi man derved kan sænke udviklingstiden – og hermed også den totale pris – markant.

»Der blev valgt en SoC-controller, som er kraftig nok til at køre Linux, hvilket betyder, at controlleren kunne bruges out of the box. Med Linux får man fuld connectivity som en del af styresystemet. Var der blevet valgt en microprocessor-løsning, skulle alle interfaces først udvikles og testes før brug,« siger Zoran Velkoski. Med Linux får man fuld connectivity som en del af styresystemet. Var der blevet valgt en microprocessor-løsning, skulle alle interfaces først udvikles og testes før brug,« siger Zoran Velkoski.

Han peger også på, at Linux er et gennemtestet og veldokumenteret system. Drivers til ethernet og 3G-modem har været i produktion i nogle år, og PPP-forbindelse er også allerede en del af styresystemet. SSL-protokoller er samtidig standard i Linux, så sikkerheden er høj. Det betyder, at der kunne bruges en simpel JSON-løsning til dataudveksling i stedet for en mere kompleks industriløsning som Modbus.

Hurtigere udviklingstid

Zoran Velkoski anslår, at mindst 30 procent af udviklingstiden blev sparet ved at bruge en SoC-løsning, der understøtter Linux som styresystem. »En anden klar fordel er, at det meste udviklingsarbejde kan laves på en normal pc. De hardwarespecifikke dele blev frakoblet fra systemet og emuleret i softwaren i stedet for. På den måde foregik hardware- og softwareudvikling parallelt. Da prototyperne var klar til brug, var det kun nødvendigt at tilrette to-tre procent af koden,« forklarer han.

Hele serversiden er tilsvarende bygget med open source-teknologi, hvilket medvirker til en lavere, samlet pris. Endelig havde valget også den klare fordel, at det var nemmere at finde ressourcer til projektet.

»Var valget blevet en embedded uC-løsning, ville kunden have været begrænset til embedded systems udviklere. Nu kunne der også trækkes på andre udviklere, så mulighederne for at finde de rette til opgaven var meget større.«

TekPartners Global Development Services indgår i partnerskaber med modne teknologivirksomheder over hele verden, så der altid kan sammensættes det mest kompetente hold af specialister.

»Opgaven blev udført af en af vores makedonske teknologipartnere, der er ekspert inden for industriautomatisering og PLC-controllers, og som selvfølgelig har stærke hardware- og Linux-kompetencer. Ud over den hurtige mobilisering af teamet blev projektet – gennem de erfarne specialister – tilført stabilitet og sikkerhed, hvilket alt sammen førte til en succesfuld og hurtig udførelse,« siger Zoran Velkoski.