Sponseret indhold

Cirkulært byggeri hæmmes af kampen mod bly, asbest og PCB

Byggeaffald udgør 30% af alt affald i Danmark, og der er enorme genbrugsmuligheder. Men først skal eksperterne tage kampen op med fortidens synder: Bly, PCB og asbest – og den regning kommer til at vokse i de kommende år.

Af TECH RELATIONS for WSP Danmark
Julie Katrine Jensen, fagchef hos WSP (tv.) og Marlene Thorman, direktør i Golder Danmark (th.) foran det gamle Vridsløselille fængsel, der skal rives ned og materialerne genbruges. Illustration: Jeppe Carlsen

Vridsløselille – Danmarks ubetinget mest berømte fængsel – har udtjent sin opgave med at holde fanger indespærret. Murene skal væltes, men heldigvis skal det meste af det 170 år gamle fængsel ikke rives ned.
Store del af det 25.000 m2 store byggeri kommer nemlig til at indgå i en helt ny bydel i Albertslund og de dele, der skal rives ned – fx fængselsmurene - skal genbruges, så vidt det er muligt.

»Vi regner med, at man kan genbruge 5,5 millioner mursten, 8500 lbm tømmer og 6.500 m3 beton,« siger Julie Katrine Jensen, der er fagchef hos WSP. Samtidigt skal en stor del af byggeriet renoveres, så det kan indgå i kommende byggerier.

Dermed bliver renoveringen af fængslet også en del af tidens trend med cirkulært byggeri, hvor man både sparer på råstoffer, på energiforbruget og på CO2-udledningen.
Men før det kan lade sig gøre, er der et par heftige udfordringer, der skal håndteres.

“Smarte” kemikalier volder store problemer

»I runde tal regner vi med, at murstenene fylder 300-400 lastbiler. Der er en del CO2 at spare, hvis vi kan rense dem lokalt.« siger Julie Katrine Jensen, der er fagchef hos WSP, om Vridsløselille projektet. Illustration: Jeppe Carlsen

Mange årtiers brug af ”smarte” kemikalier skal først kortlægges, før der kan blive ryddet op på grunden og før man kan genbruge en eneste mursten. Både problemer og potentiale er nemlig temmelig store.

»Det er et stort byggeri, så vi har taget en masse prøver. Et af de mest problematiske stoffer er PCB, der blev brugt som fugemateriale i næsten alle byggerier mellem 1950 og frem til 70’erne. Og det har vi naturligvis også fundet i Vridsløselille,« fortæller Julie Katrine Jensen.

PCB kan påvirke nervesystemet, immunsystemet og er kræftfremkaldende. Som om det ikke var nok, så er stoffet også flygtigt og sidder ikke bare der, hvor man benyttede det.

»PCB afgasser til omgivelserne, og dermed findes det ikke bare i de vinduer og de mursten, som det har siddet op af. Det kan sidde overalt, og selv indeklimaet kan indeholde PCB. Derfor skal overfladerne renses under brug af relevante sikkerhedsforanstaltninger,« forklarer Julie Katrine Jensen.

En anden forureningskilde er de mange historiske lag maling, der sidder på vægge og gulve. De ældre lag af malingen kan nemt indeholde bly og andre metaller i høje koncentrationer.

»Bly er ikke et problem, så længe malingen bare sidder der. Men når man sliber, så bliver det et problem for dem, der arbejder med det – og så skal støvet selvfølgelig køres deponering på et anlæg, der er godkendt til at modtage det, «understreger Julie Katrine Jensen.

Hovedparten af de mure, der har omkranset fængslet, skal fjernes for at åbne området op rent arkitektonisk. Det giver mulighed for genbrug af flere millioner mursten, men først skal ingeniørerne undersøge murstenenes tilstand og regne på, om det kan betale sig at afrense stenene for mørtel lokalt.

»I runde tal regner vi med, at murstenene fylder 300-400 lastbiler. Så der er en del CO2 at spare, hvis vi kan rense dem lokalt«.

Gasværk stærk forureningskilde

Fængslet har også haft en række værksteder, og Julie Katrine Jensen vurderer, at en del af jorden kan være forurenet i nærheden af værkstederne.

Samtidigt har der tidligere været et gasværk på den sydvestlige del af ejendommen, og det kan være en oplagt kilde til udfordringer.

»Jorden rundt om gasværker er som regel meget forurenet af de affaldsmaterialer, der er opstået ved produktionen. Det kan være kulbrinter, tjærestoffer, fenoler eller cyanid. Nogle af tingene er kortlagt ved tidligere undersøgelser, men vi skal have taget endnu flere prøver«.

De mange typer af forurening gør opgaven kompliceret og kræver, at der kommer mange forskellige kompetencer i spil.

Industrialiseringen gav os PCB, bly og asbest

Marlene Thorman, er direktør i Golder Danmark. Hun arbejder ligeledes med nedrivning, kortlægning af forurenede materialer og genbrug - blandt andet på nedrivning af fem 12-etagers højhuse i Brøndby Strand. Illustration: Jeppe Carlsen

Derfor glæder Julie Katrine Jensen sig også over, at WSP sidste år købte Golder, der netop arbejder med bygningsmiljø, nedrivninger og genanvendelse. Den danske del af fusionen betyder, at hun får 5 nye kollegaer.

En af dem, hun skal arbejde sammen med, er Marlene Thorman, der er direktør i Golder Danmark. Hun arbejder ligeledes med nedrivning, kortlægning af forurenede materialer og genbrug - blandt andet på nedrivning af fem 12-etagers højhuse i Brøndby Strand.

Marlene Thorman peger på industrialiseringen i 50’erne og 60’erne som en direkte årsag til de mange problemer, vi slås med i dag. I det tidsrum eksploderede byggeriet i Danmark med både store sociale boligbyggerier og uendelige villakvarterer, der skød op over hele landet.

»Samtidigt opdagede man de her fantastiske produkter, der alle har nogle klare fordele. PCB-fuger kræver ikke den samme vedligeholdelse som en mørtelfuge. Asbestplader holder længe og er brandhæmmende. Og det samme gjaldt for bly, nikkel, krom og kviksølv, der alle havde fordele som tilsætningsstoffer«.

Desværre havde nogle af de nye materialer ulemper som gør, at vi her årtier senere skal til at betale regningen, når gamle byggerier enten skal renoveres, rives ned eller genbruges. Ofte er regningen for at renovere så stor, at det ikke kan betale sig.

Det gælder blandt andet for de fem ikoniske højhuse i Brøndby Strand, hvor Golder har været med til at kortlægge de miljøfremmede stoffer.

Tidligt fokus er afgørende

Hovedparten af de mure, der har omkranset fængslet, skal fjernes for at åbne området op rent arkitektonisk. Det giver mulighed for genbrug af flere millioner mursten, men først skal ingeniørerne undersøge murstenenes tilstand og regne på, om det kan betale sig at afrense stenene for mørtel lokalt. Illustration: Jeppe Carlsen

De mange forureningskilder og de komplicerede løsninger der skal til at styre både renovering, genbrug og eventuel nedrivning betyder også, at det er helt afgørende, at man får afklaret alle problemstillinger tidligt, siger Marlene Thorman.

Hun understreger, at det er vigtigt, at kommunikationen mellem arkitekt, entreprenør og bygherre er etableret helt fra starten af processen.

»Det er helt afgørende, at man får kortlagt de problematiske stoffer i byggeriet så tidligt som muligt. En god kortlægning samt et gennemarbejdet udbudsmateriale er med til at mindske ekstra-regninger senere i renovering- eller nedrivningsarbejdet«.

Uanset om det lykkes at få genanvendt byggematerialer, så venter der en regning forude, som kommer til at ramme Danmark efterhånden som byggerierne fra 50’erne og fremefter skal renoveres. Men regningen kommer til at ramme skævt.

»Der ikke nogen tvivl om, at de kommuner, der oplevede et byggeboom i 60’erne kommer til at stå med en stor udfordring i de kommende år,« understreger Malene Thorman.

Læs mere om dine karrieremuligheder hos WSP her.