Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Byggeriet er under forandring af FN's verdensmål og det skaber muligheder for danske virksomheder

Byggebranchen har lige nu mulighed for at få et forspring i omstillingen til en mere bæredygtig fremtid ved at definere, hvordan den dokumenterer og måler på indfrielsen af FN’s verdensmål. Standarderne er ved at blive skrevet, og danske virksomheder bør komme til bordet nu, lyder det fra Dansk Standard.

Af TECH RELATIONS for Dansk Standard
Illustration: Samuel Zeller, Unsplash

FN’s verdensmål står højt på dagsordenen blandt danske virksomheder – også i byggeriet. Byggebranchen arbejder på højtryk for at udvikle løsninger, der kan sikre en bæredygtig fremtid – både for virksomhederne og for planeten. Men udfordringen med at gøre arbejdet konkret og dokumentere resultaterne er en af de barrierer, som mange aktører i byggeriet støder på.

Standarder er en nøgle til at nå FN’s verdensmål

»Det handler om, hvordan man kan tænke de enkelte verdensmål og delmål for bæredygtig udvikling ind i byggeriet, så de overordnede verdensmål bliver konkrete og dermed omsættes til handling og målbare resultater,« siger Anne Holm Sjøberg, der er afdelingschef i Dansk Standard med ansvar for bl.a. byggeområdet.

I det arbejde kan internationale standarder være en stor hjælp, da de sætter retning og skaber en fælles ramme om arbejdet med verdensmålene, som også findes i mange virksomheders CSR- eller bæredygtighedsstrategier. Men det handler ikke kun om CSR. Indfrielse af FN’s verdensmål åbner samtidig for nye forretnings- og vækstmuligheder for virksomhederne.

»Ved at arbejde strategisk med verdensmålene kan virksomheder innovere og skabe nye markedsmuligheder for sig selv. Vi har en værktøjskasse af standarder, der kan bruges til at fremme dette arbejde og komme i mål med verdensmålene,« siger Anne Holm Sjøberg.

Dansk Standard er i fuld gang med at skabe et komplet overblik over, hvor der i dag findes standarder, der bidrager 1:1 til verdensmålene på delmålsniveau. Standarder, som kan hjælpe virksomheder med at konkretisere og dokumentere deres arbejde med verdensmålene. Et konkret eksempel er en standard om genbrugsasfalt, der bidrager direkte til mål 12 ved at reducere olieforbrug og øge genanvendelse af materialer, så vi går fra lineær til cirkulær økonomi. Og med over 27.000 standarder på paletten er der god og konkret hjælp at hente i forhold til de 169 delmål.

Brug for et fælles rammeværk

Samtidig er der behov for, at der bliver sat nogle fælles funktionskrav i forhold til FN’s verdensmål og bæredygtighed i byggeriet.

»Vi skal have nogle ens spilleregler baseret på fakta, så vi kan sammenligne os med hinanden: Hvad er en bæredygtig byggevare, hvilke egenskaber skal den have, og hvilke krav skal den leve op til? Samlet set har vi behov for at have et fælles rammeværk for, hvordan vi dokumenterer – og arbejdet skal være datadrevet,« understreger Anne Holm Sjøberg og fortsætter:

»Branchen og øvrige interessenter skal finde sammen om at sætte de her krav, så vi er enige om, at vi dokumenterer og måler på samme måde. Og det er her, standardisering kommer ind i billedet.«

Det er Lars Ostenfeld Riemann, der er Executive Director i Rambøll Buildings, enig i: Der er behov for fælles standarder på en række områder, som kan understøtte FN’s verdensmål og bæredygtighed i byggeriet.

Ifølge Lars Ostenfeld Riemann er der særligt tre ting, der har høj prioritet i øjeblikket i byggebranchen:

  • Reducering af embodied carbon/indlejret CO2, som indgår i bl.a. verdensmål nr. 9 om bæredygtig industrialisering og nr. 13 om klimapåvirkning.

  • Cirkulær økonomi, som er en del af verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

  • Sundhed og sikkerhed, som verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel og nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund bl.a. handler om.

»Et af de helt store fokusområder lige nu i hele byggebranchen er embodied carbon, altså CO2-udslippet ved selve opførelsen af bygninger. Tidligere så vi på operationel carbon, men vi er blevet så gode til at reducere CO2-udslippet i det færdige byggeri, så det er i selve byggefasen, der skal sættes ind nu,« siger Lars Ostenfeld Riemann.

Og her kunne en standard for, hvordan man definerer indlejret CO2 i byggeriet ifølge Lars Ostenfeld Riemann være en god hjælp:

»Hvis man får defineret dét i en standard, kan man sætte nogle mål op og begynde at lave reguleringer og krav til, hvor stort CO2-udslip der må være, når man opfører en bygning. På samme måde som man i dag stiller energikrav til bygninger ved hjælp af standarder.«

Et andet område, hvor der i høj grad er brug for standarder – og hvor der er en lang række standarder på vej – er inden for cirkulær økonomi.

»Et område, hvor man især har brug for standarder, og hvor vi også samarbejder med Dansk Standard, er i forhold til cirkulær økonomi, hvor det i bund og grund handler om at reducere det miljømæssige aftryk fra byggesektoren, hvad angår materialeforbrug og affald,« siger Lars Ostenfeld Riemann.

Samtidig mener han, at der i dag er for meget regulering, som vanskeliggør cirkulært byggeri. Der er på visse områder nemlig for mange krav til eksisterende materialer, som gamle materialer ikke kan leve op til.

»Fordi der er meget strenge regler for eksempelvis, hvilke krav mursten skal leve op til, er det næsten umuligt at genbruge dem. Der er derfor behov for nye standarder, der tager højde for, at materialerne skal kunne genbruges,« siger Lars Ostenfeld Riemann.

Den tredje ting, som Rambøll-direktøren fremhæver, er sundhed og sikkerhed:

»Vi opholder os alle sammen indendørs i bygninger 90 pct. af tiden, men desværre har vi i mange tilfælde ikke bygget med sundhed og indeklima for øje. Og det gælder fortsat i dag med nogle af de bygninger, der bliver opført. Det er et problem, vi er nødt til at fikse. Og der findes faktisk allerede i dag en række standarder, som kan hjælpe os med dette inden for bl.a. dagslys, luftskifte og akustik.«

Danske virksomheder bør gå forrest

Men det er ikke nok bare at gøre som man plejer – skruen skal strammes, hvis der skal være tale om reel indfrielse af verdensmålene og ikke bare green-washing, mener Lars Ostenfeld Riemann:

»SDG’erne er en bred palet af initiativer, og hvis jeg skulle være lidt kritisk, kan jeg sige, at uanset hvad du gør, kan du næsten altid finde et par af verdensmålene, som du lever op til. Selv virksomheder, der ikke gør noget særligt, kan hævde, at de lever op til SDG’erne. Jeg vil mene, at man skal lidt dybere, end det man plejer. Man skal gøre fremskridt hele tiden og også kunne bevise år for år, at man har gjort lidt mere end året før. Det ville være et rimeligt krav at stille til alle.«

Denne betragtning er Anne Holm Sjøberg fra Dansk Standard ganske enig i. Hun påpeger, at standarder er et redskab til netop at dokumentere de fremskridt, man gør – og samtidig udbrede best practice til resten af branchen. Desuden er standardisering virksomhedernes egen serveret til selv at definere nogle fælles rammer.

»Vi vil i Dansk Standard gerne gå sammen med byggeriet og øvrige interessenter om at forme nogle af de her ting, så danske virksomheder kan komme foran i forhold til den grønne omstilling og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.«

Formålet er således ikke at have særkrav i Danmark, men at finde fælles fodslag og blive enige om at sætte nogle fælles frivillige funktionskrav i form af standarder – og dermed gå forrest europæisk, når det gælderl bæredygtighed og grøn omstilling i byggeriet.

»Det er en barriere, at vi ikke har nogle fælles tilgange. Det kan vi fastsætte i nogle standarder, og vi kan også bære det med ind i det internationale standardiseringsarbejde og dermed gøre det til noget, man arbejder med i hele EU,« siger Anne Holm Sjøberg.

Et konkret eksempel, som også Anne Holm fremhæver, er cirkulær økonomi, der peger direkte tilbage på FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, og delmål 12.2 om bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcerne. Der sker allerede rigtig meget i Danmark på området, men meget af det foregår i små, selvstændige projekter, hvor man udvikler en masse innovative og gode måder at gøre tingene på.

Men hvis de innovative løsninger, der udvikles i Danmark, skal udbredes til resten af branchen – og på sigt uden for landets grænser – kræver det, at der bliver udarbejdet nogle fælles standarder på området. For standarderne er med til at skabe markedet og sætte fremtidens markedskrav. Og jo mere indflydelse de danske virksomheder har på denne proces, des mere bliver Danmark et foregangsland og desto større konkurrencekraft får den enkelte virksomhed.

Kom foran markedet

»Ved at være med til at skabe standarderne på området, så kan de danske virksomheder faktisk designe et helt nyt marked i Europa, som bliver et forretningsområde for dem. Og i og med at de deltager i processen med at udvikle standarderne, så vil de være langt foran mange andre spillere,« forklarer Anne Holm Sjøberg.

Ved at deltage i arbejdet ved virksomhederne nemlig fra starten, hvor pilen peger hen. Det betyder, at de kan skabe deres helt egen forretning på den baggrund, allerede inden standarderne bliver til virkelighed. Og sådan kommer de danske virksomheder foran og undgår at skulle tilpasse sig de nye markedskrav, som standarderne medfører, efterfølgende.

»Er man som virksomhed ikke med i arbejdet med at udvikle standarderne, så vil man pludselig blive ramt af et krav om, at nu skal man til at indrette sig efter diverse krav og metoder. Hvis man sidder med ved bordet, når standarderne bliver til, er man allerede foran markedet, når standarderne senere bliver implementeret,« understreger Anne Holm Sjøberg.

Alle med interesse og viden kan være med til at præge fremtidens standarder for byggebranchen, der skal understøtte dansk erhvervslivs transformation til en mere bæredygtig og cirkulær tilgang til produktion og forbrug.