Hej Morten
Min pointe med at referere til overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, er at her skete der en kæmpe ændring af det danske samfund.
Industrisamfundet er jo bestemt heller ikke en konstant størrelse, men under fortsat hastig forandring.
Nogen vil jo nok hævde, at vi ikke mere lever i et industrisamfund, men i et servicesamfund, eller et videnssamfund.
Min pointe er også, at alle større skift sker, når ny teknologi (disruptive innovations) ændre vilkårene hhv. mulighederne.
Vi står med digitaliseringens og globaliseringens muligheder, nu helt sikkert over for et kommende paradigmeskift.
Og ja, der er bestemt historisk ukendte mætningspunkter i horisonten.
Men det jo bestemt ikke at udviklingen – på godt og ondt – stopper.
Uanset hvad, må vi forholde os til fremtidens muligheder og trusler.
Se også https://www.forstaafremtiden.dk/
Hej Pascal
Ja, der er dynamik I temaet og processen.
På den ene side kan man jo hævde at arbejdsmarkedet de seneste 200 til 300 hundrede år har været i forandring.
Produktivitetsløftet i landbruget har ændret vores samfund fundamentalt fra et landbrugssamfund til et industrisamfund.
Der er altså ikke noget nyt i at tingene ændre sig, det nye er at hastigheden hvormed det sker ikke mere er lineær men nu ofte eksponentiel.
Det giver helt sikkert store udfordringer, men også store muligheder for dem der griber chancen.
Jeg vender tilbage til dette i et kommende indlæg.
Skulle nogen undre sig over, at der er 2 indlæg på ingeniørens hjemmeside med næste samme overskrift fra undertegnede, skyldes det at der åbenbart er tekniske problemer med det første.
Ubetinget vejen frem mod IoT
Det er vel netop fordi at det er så omkostningstungt at ændre i et valideret anlæg, at man evt. forsøger at fortsætte med at producere med en kendt fejl.
Forhåbentligt iværksættes foranstaltninger til at håndtere denne situation.
Dette er vel et godt eksempel på, at et mere fleksibelt system, baseret på innovative automations og industrielle it, bør kunne hjælpe i denne sammenhæng.
Interessant spørgsmål, som vi sikkert har mange svar.
Alle håber jo på at denne nye medicin både er effektiv og sikker, men reelt vides det jo ikke(?)
Lad os håbe det bedste, men frygte det værste.
GMP er jo grundlæggende udviklet for at sikre en både effektiv og sikker medicin.
Hej Rasmus
Track & Trace er bestemt vigtigt, og man kan jo netop sige, at vi allerede via Track & Trace har taget lidt hul på Big Data.
Spørgsmålet er selvfølgelig fortsat hvordan vi lagre disse data – Cloud? – og ikke mindst hvad vi bruger dem til.
Hej Lars
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg på denne blog repræsenterer DAu og ikke en specifik virksomhed.
Mange virksomheder – herunder Siemens – støtter op omkring OPC Foundation, og det arbejde der foregår omkring videreudviklingen af OPC standarderne.
Se for øvrigt deres nye hjemmeside https://opcfoundation.org/
En ny og spændende udvikling er samarbejdet mellem OPC Foundation og PLCopen, hvilket jeg for øvrigt forventer at komme ind på i et senere blogindlæg https://www.plcopen.org/
I den ideelle verden ville en standard som OPC UA, hurtigt blive en de facto standard for kommunikationsinterfaces, men som du skriver, så lever vi ikke i en idel verden.
En åben standard som OPC UA vil altid have den udfordring at den typisk definerer laveste fællesnævner og at ”djævlen som bekendt findes i detaljerne”.
Det er korrekt at det faktum OPC UA hele tiden udvikler sig, gør det vanskeligere at implementere OPC UA direkte i fx en PLC.
Her er det mere fleksibelt med en OPC UA software i en PC’er.
Uden at være ekspert i softwareudvikling, vil jeg også mene at det typisk er bedst at anvende / købe en af de tilgængelige OPC UA ”drivere”.
Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge OPC UA’s udvikling
Når man skriver en blog, ved man aldrig hvordan ens indlæg bliver modtaget og i hvilken retning kommentarerne vil pege.
Det er faktisk motiverende, så tak for de mange spændende kommentarer :-)
Dette indlæg, samt efterfølgerne i denne ”serie” vil have fokus på industriel kommunikation, og hvordan dette område vil få en stadig stigende betydning for automation og industriel it.
Jeg kan ikke love, at jeg vil komme ind på alle udviklingstrin, men jeg vil forsøge at beskrive de store linjer.
Både fordi at det er historisk interessant, men primært fordi det kan være med til at vise, i hvilken retningen fremtidens industrielle kommunikation vil gå.
I kan allerede læse om OPC UA og MES/ISA 95 her på https://ing.dk/blogs/automation
Hej Carsten
De tre videoer er "netværk for begyndere", men nogle gange er det godt at for repeteret de helt grundlæggende principper :-)
Jeg vil ikke nu gå nærmere ind på it-sikkerhedsproblematikken, ikke fordi at den ikke er vigtig, men fordi jeg vil behandle dette i et senere indlæg.
Min grundpointe er at vi skal kende grundprincipperne i en given teknologi, for at få størst mulig glæde og gavn af disse.
Et industrielt netværk skal bl.a. være
- Tilgængeligt
- Sikkert
- Kraftfuldt
Efterhånden som automationsløsninger omfatter stigende datamængder, krav om realtid, sikkerhedsløsninger (maskinsikkerhed) etc., er det vigtigt at infrastrukturen er i orden.
Har vi fokus nok på denne potentielle ”flaskehals”?
OPC Fundation er i hvert fald en non-profit organisation.
Det betyder at organisationen – lige som DAu – finansieres via medlemskontingenterne og indtægterne fra de ydelser de tilbyder.
OPC Fundation har ikke en egentlig produkt- og service forretning, der kan finansiere videreudviklingen og markedsføringen af OPC UA.
Igen rammer vi det ømme punkt for OPC UA, nemlig at OPC Fundation mangler den økonomiske power der skal til for virkelig, at positionere OPC UA som den globale ”one and only” kommunikationsstandard indenfor automation og industriel it.
Det er ikke min opgave, at sælge billetter for OPC Fundation, men jeg forstår godt deres dilemma omkring åbenhed vs. eksklusivitet for deres betalende medlemmer.
Det må være op til den enkelte om det giver bedst mening at blive medlem, om det det giver bedst mening at købe en OPC UA klient hhv. server fra en kommerciel udbyder, eller om man skal forsøge sig med freeware.
Udfordringen for OPC UA er ikke så meget teknologien i sig selv, men mere det faktum at standarden måske favner for bredt(?)
I den ideelle verden vil alle produktleverandører, systemintegratorer, maskinbyggere, rådgivere og ikke mindst slutbrugere udelukkende satse på OPC UA.
Udfordringen ved en så bredtfavnende standard som OPC er, at rigtig mange skal blive enige og ofte modstridende interesser forenes.
Det tager lang tid og man skal hele tiden finde laveste fællesnævner, hvilket gør at funktionaliteten ofte begrænses.
Lidt provokerende kunne man spørge, om OPC UA dermed er med til, at bremse innovationen indenfor automation og industriel it?
OPC Fundation arbejder fortsat hårdt på, at fastholde fremdrift og jeg kan kun opfordre alle til at støtte op omkring deres arbejde.
Jeg skal ikke gøre mig til overdommer i forhold til OPC UA, men det bliver spændende at følge udviklingen.
.Og der kommer jo nok endnu flere
Det er dejligt at se den store interesse der er for robotteknologien fortiden.
Endnu en stor opfordring herfra, til at benytte sig af de arrangementer som både Danish Industrial Robot Association (DIRA) og Dansk Automationsselskab (DAu) tilbyder i den kommende tid.
DIRA er landet rundt med deres roadshow https://www.dira.dk/nyheder/?id=670
DAu har efterfølgende en egentlig konference omkring robotteknologi https://dau.dk/nyheder/news60
Hvad kan vi bruge robotterne til?
Kender du spændende applikationer, hvor brugen af robotteknologi er gået op i en højere enhed med den øvrige automationsløsning?
Har du erfaringer med interfacet mellem robotten og PLC’en?
.Disruptive Innovation er, som I også skriver i jeres kommentarer, et stort dilemma
Vi er nemlig i Danmark gode til Sustaining Innovation og i vores stille sind ønsker vi vel lidt, at vi kan bevare denne status quo.
Vi skal selvfølgelig gøre det som vi er bedst til, og vi skal løbende blive endnu bedre til det.
Min pointe er netop – som nogle også skriver i denne tråd – at Disruptive Innovation ”kommer som en tyv om natten”.
Være klar til at være klar
Igen er det et spørgsmål om at have øre og øjne åbne, have fokus på de teknologiske- og markedsmæssige trends og ”være klar til at være klar”.
Vi skal løbende udvikle nye teknologier og forretningsmodeller (lidt som grundforskning?) og implementere de relevante af disse når det giver mening.
Vi skal både have en defensiv strategi (forsvar mod andres Disruptive Innovation og en angrebsstrategi (egen proaktiv implementering af Disruptive Innovation, når og hvis det giver mening).
Hvilke Disruptive Innovations ser I?
Hvem har et bud på en Disruptive Innovation?
Hvem har et bud på en Disruptive Technology?
Hvem har et bud på tilhørende nye forretningsmodeller?
.Det er jo bl.a. et spørgsmål om timing….
Det er fuldstændigt korrekt, at den 4. Industrielle revolution ikke kommer af sig selv.
Vi skal først ud af ”comfort zone” for at kunne se nødvendigheden i at tage diskussionen.
Efterfølgende skal vi se på de motivationsfaktorer eller business drivers, der skal trække os til næste fase.
Den som intet vover, intet vinder
Alle forandringsprocesser skal selvfølgelig også indeholde en risikovurdering.
Min pointe er, at vi reelt har alt at vinde og intet at tabe, hvis vi som land, som virksomheder og privatpersoner gør det rigtigt på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt.
Hvad er så det rigtige på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt?
Tja, det kunne jo være startskuddet til endnu flere gode kommentarer på denne tråd.
Nu tager jeg i første omgang til Herning på hi13. Mon ikke at dette besøg giver inspiration til et indlæg eller to.
Nej, man kan nok ikke få en chokoladefabrik til at producere personbiler, men grundtanken er alligevel ikke så fjern.
Der er eksempler på, at manipulation af data (produktionsparametre etc.) har gjort at de producerede produkter har fået ændrede egenskaber, processer er løbet af sporet eller at produktionsapparatet reelt er blevet saborteret.
Jeg er blevet kontaktet af læsere af kronikken, der har spurgt hvad jeg egentlig mener med en fabrik. Man kan da ikke hacke et transportbånd, en kemikalietank, en elmoter eller et måleindtrument....?
Sagen er at moderne industrielle komponenter idag typisk er intelligente, har en embedded controller, indeholder driftparametre, kalibreringsdata, diagnosedata etc.
Et transportbånd styres af inteligente frekvensomformere og der er monteret en masse instrumenter og handleorganer på tankanlæg.
Og så er moderne industrielle komponenter typisk tilknyttet er netværk, der i dag ofte er ethernetbaseret.
En moderne fabrik er altså et netværk bestående af en masse inteligente komponenter der kommunikerer med hinanden.
Så ja, man kan måske ændre mere end man først tror...?
Frank Faurholt