Tja, nu kender jeg en ung mand der lige er startet på universitetet, som var meget imponeret over underviserens fortælling om at tyskerne opfandt båndoptageren. Så det er nok ikke kun blandt skolebørn der mangler viden.
Mads Lundby Hansens samfundssind kan nok ligge på et meget lille og mørkt sted, til trods for at han nyder godt af at samfundet ikke er som han ville ønske det var.
Jeg studser dog lige så meget over denne sætning fra Peter Bøgild, 'Det samfund vi på DTU har til opgave at gøre bedre, afhænger i det hele taget af hvad unge mennesker ved og kan - på alle niveauer - digitalisering, globalisering og den moderne samfundsudvikling kræver mere og mere af os borgere.'. Hvis det kun afhænger af unge mennesker, så kan vi andre vel bare læne os tilbage og lade de unge betale?...Eller hvilke specifikke grænser er der for hvornår man ikke må deltage i at gøre samfundet 'bedre'?...Er underviserne på DTU generelt yngre end de studerende?
Sjovt nok er der ikke nogen der har spurgt til hvor bilen kører i den situation. Om bilen kan nå at bremse er jo i høj grad et spørgsmål om fart og høj fart kører man ikke med i tæt beboede områder, hvor risikoen for at personer eller 'ting' kommer ud på kørebanen er noget højere end på f.eks. motorvej, motorvejen er også typisk omkranset af hegn/gærder. Vejene kan derfor placeres i forskellige kategorier såsom motorvej, landevej, bykørsel og små-veje og kørslen tilpasses derefter, dvs. holder der biler parkeret tæt på begge sider i en small gade så køres der kun 10-30 km/t, hvilket gør det muligt at bremse hårdt op på et meget kort stykke og med fornuftigt design af bilen kan man helt undgå at køre nogen over (undgå at de kommer under bilen), dvs. det etiske problem bliver et spørgsmål om fornuftig kørsel også i en selvkørende bil. Hertil skal lægges at vejene skal kommunikere med bilerne om færdsel af både biler, cykler, mennesker og andet på vejene, ligesom bilerne også kommunikerer indbyrdes om trafikken og her ligger der en stor udfordring.
Det er da klart, ju +- et eller andet offset, er et jump der er offset i forhold til den adresse som den du står på i det øjeblik du eksekverer instruktionen. Derfor bruger du symbolsk maskinkode til at angive destinationsadressen som så bliver løst når koden linkes, jump instruktionen er beregnet til små korte hop og er typisk effektiv i kraft af at den typisk ikke fylder mere end ét word....Word her brugt i sin oprindelige betydning af størrelsen på et (instruktions-)register. Dvs. instruktionen kunne loades og eksekveres i en mundfuld.
Re: Tissemandskonkurrencen, så er der stadig forskel på fortolkede og oversatte sprog og bare fordi vi får kraftigere hardware er der ingen grund til at smide om sig med tomme cykler.
I C/C++ kan man gennem at tænke sig om når man koder, udnytte den underliggende hw-arkitektur i en grad som selv den mest optimerende compiler aldrig nogensinde vil komme til, uanset om du sætter den til at optimere for hastighed, programstørrelse eller kombo'en, selv en optimeret ml compiler vil ikke komme tæt nok på. Ml tillader ikke direkte manipulering med adresser og pointere eller interruptstrukturer, timere osv., hvilket er essentielt for hw-nær optimering, der kan muligvis opnåes noget ved at tilknytte nogle eksterne lib-funktioner, men gæt hvad de nok er skrevet i. Det samme dilemma som nutidens glue-code sprog lider af, man kan lave flot typesafe osv. kode, men skal man lave noget der kan noget så skal man bruge en biblioteksfunktion fra 'frameworket', som i bla. java er på over 4500++ funktioner (og der kommer hele tiden flere til), som man så interfacer til for på den måde ikke at komme i berøring med 'rigtig' kode.
Der synes at herske en stor uligevægt her, idet mange teknikere/naturvidenskabelige har stor viden inden for humanismens område, hvorimod meget få humanister forstår noget naturvidenskab.
Enig, hvis du definerer humanister som alle der ikke har teknisk/naturvidenskabelig baggrund. Resultatet heraf ses tit i hverdagen hvor kortsigtede besparelser og hurtige profitter har forrang overfor fornuft og langsigtede omkostninger.
Årsagen er at vi alle er nødt til at forholde os til humanisme på et eller andet niveau, f.eks. at vi har omgang med andre mennesker, at vi skal kunne overskue vores indtægter og udgifter, at kunne planlægge sociale arrangementer såsom jul, fødselsdage etc., Man behøver derimod ikke at have synderligt kendskab til naturvidenskab, f.eks. kan man tænde og slukke for lyset uden at vide hvordan man får elektricitet, man kan vaske sit tøj uden at skulle kende til enzymer, elmotorer, vandforsyning osv., det eneste man skal vide er at ting falder ned, at man skal have luft til at trække vejret og mad til at spise, resten kan man købe sig fra hvis man har penge, hvilket gør penge til den basale nødvendighed.
Du kan se specifikationerne på de forskellige materialer til printing forskellige steder, f.eks. her: http://www.fortus.com/Materials/FDM-Material-Overview.aspx
I første omgang vil 3D printningen give dig proof-of-concept, dvs. du kan lave en model der demonstrerer princip og virkemåde, nemt, billigt, hurtigt og indenfor dine egne mure, dvs. du kan undgå problemer med at andre får kendskab til produktet og derved bevare patentmuligheden indiskutabelt.
Er materialet ikke stærkt nok til at lave det færdige produkt, så vil 3D modellerne kunne bruges igen som hurtige, billige og nemme forlag for støbeforme, du vil kunne lave gips og silikoneforme af modellerne og derfra kan du skalere op til andre typer støbeforme.
Hælder du til brint som energikilde eller som fremdriftsmiddel?
Den ligger klart hos økonomerne, jeg har stor sympati for at økonomerne ikke kan andet end at lægge tal sammen, havde de haft en smule indblik i ingeniørverdenen kunne de se en flig af alt det der er muligt og de fremskridt der kan opnåes.
Derudover er jeg skræmt af at man ligefrem har en specialisering der hedder 'kommunalforsker', det er et tegn på at der er store problemer i forvaltningen.
[quote][quote]Og hvis det var en nødreparation der var årsagen, hvorfor brugte han så ikke gaffa tape?
Jeg vil tro at gaffatape allerede er superledende ved cirka køleskabstemperatur - det plejer at kunne klare de fleste problemer ;-)[/quote] ' Det hedder gaffertape, ikke gaffa, fordi tapen bruges af gafferen på et filmhold til at fastholde kabler (og alt muligt andet).
Gaffa er volapyk.[/quote] Det er korrekt omkring 'gaffer', men at 'gaffa' skulle være volapyk er desværre ikke korrekt, 'gaffa' findes ikke i det volapykiske sprog se selv: http://xn--volapk-7ya.com/ , der finder du også en egnelsk-volapysk ordbog. Eller check wikipedia på volapyks: http://vo.wikipedia.org/wiki/CifapadDet kan muligvis være kaudervælsk eller rætoromansk som mange mener er kaudervælsk. Esperanto, loglan eller ido er det vist heller ikke, men det kan være det findes i et andet plansprog.
Det skal blive spændende at se om tape-effekten kan eftervises i andre laboratier eller om det bare er en and. Nogen der ved om forsøget er bevist i et andet lab.?
Min betragtning var på baggrund af en kammerat der fik pacemaker, det tog ca. 20. minutter i lokalbedøvelse, der er selvfølgelig variationer, men de er ikke alle lige komplicerede og han nævnte ikke noget om store smerter, tværtimod, men sådan er vi vel alle så forskellige.Pt var ikke i fuld narkose, men meget tæt ved da især tildannelsen af "lommen" til pacemakeren er smertefuld (stump dissektion), så der skal altså et større apparat til end du lige lægger op til.
Jeg ved der er aktiv monitorering, jeg har arbejdet med hjertesignaler, det er ikke synderligt kompliceret, det kan laves nemt og fleksibelt med dagens komponenter.Moderne pacemakere er ydermere programmérbare i meget vid udstrækning bla. for at forlænge batteritiden så pacemakeren kun støder når der er brug for det. Det er mere regelen end undtagelsen at pacemakeren støder sjældent end ofte. Det lader sig kun gøre fordi pacemakeren konstant monitorerer hjerterytmen og handler på baggrund deraf. Der er altså et "diagnostisk system" ombord foruden to elektroder og et batteri.
Jeg giver dig ret i at der er omkostninger til kvalitetskontrol og ekstra pålidelige/testede komponenter samt lidt til software, men jeg mener stadig ikke ikke jeg har sat mit bud for højt. De dyreste dele er indkapslingen og elektroden/erne og 'monteringen' af pm i kroppen og som vist jeg ikke husker helt forkert, foregår under røntgen monitorerring.
Det er ikke lægerne jeg har så meget tillid til, mere til ingeniørerne bag teknologien, de har deres kamp med at udvikle dimserne under konstant økonomisk og tidsmæssigt pres og det lykkes dem stadig at gøre deres arbejde rigtig godt trods alle dem der stjæler æren.Jeg tager hatten af for din tillid til lægerne og teknologien
Hvad er den reelle fremstillingspris? 500-1000,- kr. ? Hertil indsættelse af lokal læge under lokal bedøvelse, yderligere et par hundrede? Så hvorfor sende dem en brugt pacemaker? Der er rigeligt råd til at give dem en ny til kostpris og derved være med til at bibeholde en høj produktion og udvikling af nye pacemakere. Pacemakere og indsætning af ditto er ikke længere raketvidenskab. Det er lige før jeg tror at håndtering, test og forsendelse af den brugte pacemaker overstiger kostpris og lokal indsættelse af en ny. Problemet er selvfølgelig at det åbner mulighed for fusk hvis vesterlændinge kan tage på ferie i et uland og derved få en billig pacemaker, men i USA er der vel også fattige mennesker uden sygeforsikring som får lov til at dø fordi de ikke har råd til en pacemaker?I USA sælges en pacemaker for omkring 5.000 dollars - knapt 29.000 kroner, og det vurderes, at mellem en og to millioner mennesker hvert år dør, fordi de ikke har adgang til pacemakere.
Jeg tror ikke du skal tillægge politikerne evner eller intelligens som de ikke har.Måske ser embedsmændene og politikerne ting vi ikke ser...tja....hvem ved."...
Er det kun byggefolk eller er der også plads til en svagstrømsingeniør der både kan sw & hw i Qatar?.eller måske blev den lavet af ministeiets lærling hen over sommeren og Løkke hoppede midt i hans panik over Enhedslistens mulige overtagelse af forhandlinger med regeringen lige ned i hullet.....tja hvem ved....visions løst markværk er det...set herfra, som iøvrigt er fra Qatar....her kunne vi sagtens bruge en hånd til fra Danmark...men det bliver nok ikke muligt nu.....
Der er vel en stående ordre om at de skal 'make war not love'.
Product at-a-glance:
30-512 MHz multiband handheld
High Band option extending frequency range coverage to 30-520 MHz and 762-870 MHz
Sierra™ programmable encryption
Supports SINCGARS, VHF/UHF AM and FM, and optional HAVEQUICK
Optional APCO-P25 waveform for interoperability with civilian authorities
Robust satellite tactical communications capability with advanced SATCOMS waveforms: SATCOM HPW messaging with (optional) IP data, JITC certified 181B up to 56 kbps, 182A/183A DAMA
Hardware configuration option, including embedded GPS receiver for situational awareness on the battlefield, and 20m Maritime versions (with or without GPS)
Sakset fra : http://rf.harris.com/capabilities/tactical-radios-networking/an-prc-152/
Jeg tror forklaringen på undervand/undersand/undermand/underland/underband er i pdf'en der beskriver en maritim udgave der er vandtæt ned til 20m, så tillykke til frømændene i har fået en ny radio ;-)
Men det er en ekstra solid håndholdt transceiver i walkie-størrelse med forskellige dikkedarer, den fåes i alle farver bare du vælge army-green.
Der var kun 1 løsning der faktisk meldte om der var post i postkassen og den var ikke lavet af en ingeniør, resten meldte kun om flappen på postkassen havde været åbnet, nogle med manuel hjælp andre automatisk, de fleste til glæde for tyvene som en enkelt påpegede ....Det ser trist ud for danmarks ingeniørstand.
Tja, rejsekortet er ingen skandale udfra følgende definition udtalt af Søren Eriksen adm. dir. i DSB (fyret i 2011) :
Læst her: http://www.business.dk/digital/forsinket-rejsekort-koster-direktoer-jobbet (art. er fra 2008)»For at være en skandale skal det være noget, der rammer kunderne. Og rejsekortet er i første omgang noget, der gavner trafikselskaberne og gør vores hverdag nemmere. Men det er klart, at ejerne bag Rejsekort A/S, herunder DSB, vil have tidsplanen til at holde,« siger Søren Eriksen.
For hver milliard der bruges koster det forresten danske skatteydere ca. 455,- (2,2 million arbejdende), da ca. 1 million af disse er offentligt ansatte som er betalt via skatteindtægter er det reelle bidrag 833,-, da beløbet er efter skat, skal der ca. tjenes 1400,- pr. reelt ydende sjæl pr. milliard formøblet.
Tjek også Bjørn Wahlsten's profil på linkedin, read & weep http://www.linkedin.com/pub/bj%C3%B8rn-wahlsten/b/667/b83
Det er nemlig lige det det er. Og læg mærke til at modellen kun gælder vidensarbejderne og ikke de handelsskoleabsolventer som har foreslået det, selvom det er dér der virkelig kan spares penge. I sidste ende, når modellen bliver mere udbredt, så har du ikke den fine luksus at have noget valg mht. til jobs, kun om du vil arbejde eller ej. Dvs. at virksomheder i realiteten bliver feudalherrer.
Dit infrarøde/halogen komfur bruger strøm fra det øjeblik du tænder pladen, induktion bruger kun når der er et kogeemne (gryde/pande eller andet metal)i feltet, Den høje pris i starten, skyldes den måde som alle producenter/forhandlere prissætter nye produkter på, nu er prisen faktisk nede i nogenlunde samme leje som glaskeramiske inklusive alle de ekstra fordele som hurtig regulering, strømbesparende og et komfur der ikke er varmt når man flytter gryden (mere sikkert).
Det lyder som om du beskriver fourier rækker se : http://en.wikipedia.org/wiki/Fourier_series
Det vil vel svare til at man udnævner soldater til generaler hvis de vinder et slag? Fejlen ved at udnævne ham til professor for at løse et tidligere 'uløseligt' problem, ligger i at han trods sin løsning ikke har den erfaring der kommer med alder. Hvis han f.eks var lægestuderende og 22 år og blev udnævnt til professor fordi han havde reddet en patients liv, ville du så lade ham operere på dig?er vel også blevet oversat til kinesisk.
Michael Schade