Hej Jan og Rasmus
Et af de største problemer med at certificerer og kvalificerer 3D print er at der er 100 % freedom of design, det vil sige at du kan konstruerer en masse geometri som kun kan 3D printes og det er sådan set smart nok, MEN. Her kommer så også udfordringen, da alt kan lade sig gøre og systemerne ikke er i stand til at lave (reject of poorly engineering work) men bare "æder det hele" ja så kan du faktisk printe geometri som ligger uden for hvad producenten kan stå inden for og hvad teknologien formår. Nu skal i ikke tage fejl, 3D print er og vil blive en del af den samlede værktøjs kasse til produktion men det er ikke en magisk teknologi, der udryder traditionelle teknologier med 50-100 år på bagen, og det er nok også derfor at der er så stor fokus på arbejdet med at få standarder op at køre, da der findes "absolut ingen" inden for geometrisk specifikation af 3D print. Man jo argumenterer for at anvende andre standarder der er lavet for mere end 50 år siden og ikke tage højde for de nye teknologier, men vi skulle jo gerne flytte os lidt. Det skal absolut ikke ses som en oversprings handling, det er noget af det vigtigste for os, altså at bidrage og bistå med udviklingen og implementeringen af en ny standard inden for 3D print så det er en valid option.
Hej Lasse
Tak for dine konstruktive kommentarer til mit syn på hvor 3D prints udbredelsesmæssige begrænsninger ligger. Som jeg ser det ligger de største barrierer ikke i økonomien. De ligger i stedet mellem ørerne og de handler om vaner, generationskløft og manglende kompetencer.
Dels består begrænsningerne i et fastlåst mind set hvor store dele af industrien primært af vanemæssige og generationskløftmæssige årsager fortsat dagligt anvender materialer og teknikker som man har gjort de forgangne årtier. Man tøver med at prøve 3D print af fordi man ganske enkelt ikke har det fornødne ind- eller overblik. Hvis den fornødne viden var til stede, ville de økonomiske kalkuler hurtigt komme på plads.
Mens flere og flere virksomheder glædeligvis har fået øjnene op for hvordan 3D print kan bidrage til vækst og værdiskabelse, er der fortsat mange som tøver. Det skyldes i mine øjne manglende kompetencer blandt praktikere.
Jeg synes at 3D-branchen i højere grad bør slå et slag for en koordineret indsats der styrker uddannelsesinstitutionerne muligheder for at øge fremtidens medarbejderes indsigt i 3D print.
Men det handler IKKE om at få folkeskolerne proppet til med discount-3D printere. Det vil være pengeafbrænding ved højlys dag og folkeskolens ressourcer kan utvivlsomt anvendes smartere end til indkøb af billige 3D printere. Der, hvor der bør sættes målrettet og fokuseret ind for at overvinde de mentale barrierer er derimod inden for de tekniske uddannelser og inden for ingeniørfaget.
Hvad om den nye forskningsminister lagde sig i selen for at sikre et langt tættere samarbejde mellem 3D branchen og landets uddannelses- og forskningsinstitutioner?
Regeringen har jo erklæret at man vil styrke teknologioverførslen og har samtidig afsat midler til at få morgendagens teknologi bredt ud. Men i stedet for at traske af gamle stier, hvor hvert institut investerer i dyrt og hurtigt forældet isenkram kunne en nytænkende model bestå i en klippekort-model.
Den ville give f.eks. 20 studerende pr. semester adgang til reelle produktionsfaciliteter, hvor lærere, studerende og forskere på det nyeste hardware kunne afprøve mulighederne og få råd og sparring om materialer, teknikker og metoder.
Hvad siger du til den model? Ville det ikke bidrage til at gøre Danmark førende på feltet?
Spot on og velskrevet blog-indlæg, Lasse! Jeg er meget enig i at 3D print-diskussionen præges af virkelighedsfjern hype og begrænset realitetssans. Trods alskens peter-og-ulve-konsulentprofetier om at 3D print ville disrupte og eliminere høreapparatindustrien, tandlægerne og de fleste fremstillingsvirksomheder, så eksisterer hovedparten jo i bedste velgående.
Der er ingen tvivl om at 3D print rummer vidtrækkende perspektiver. Men vi er langt fra disruption af brancher og sektorer. Så godt brølt, Lasse! Forhåbentligt læses dit indlæg også af de ikke-fagpersoner, der hyppigt og skråsikkert anvender disruption-begrebet til at erklære hele branchers tid for omme.
Hej Baldur. Du har helt ret. Mit fokus er selvfølgelig på industrielle printere, da det er det jeg arbejder med. Og som jeg kan læse ved du endnu mere om de billigere printere. Og det er også fedt at læse, at der sker så mange forbedringer der også. Og her er det meget spændende, at der kommer flere SLS printerne i det billigere prisleje.
Hej Claus. Der bliver selvfølgelig også arbejdet på at producere billigere. Under alle omstændigheder er pris og hastighed de to parametre der afgør, om det kan betale sig at 3D-printe. 3D-print er en industri der har haft sine teenageår, men nu er ved at være modnet. Det vil sige at teknologierne har udviklet sig langsomt men sikkert. Og når der gradvist kommer forbedringer på alle parametrene som hastighed, automatisering, mere ensartede produkter, så vil det på et tidspunkt også få en indvirkning på prisen.
Dejligt med den store interesse for 3D print. Og tak for alle de fine kommentarer og kritik. Jeg sætter mig for at komme med svar og perspektiver i nye blogindlæg. Så er det lettere at komme lidt mere i dybden og skrive lidt mere om ex husprintere, 3D print som evolution frem for revolution og andre gode kommentarer.
Jesper Damvig