Hanne Koplev

(citat fra Lone Bech´s indlæg): ".Specifikt er der de senere år foretaget en grundig gennemgang af tandlægepersonales eksponering for kviksølv. Resultatet af disse underøsgelser viser, at der generelt ikke har været eksponering i niveau, som forventes at give nervepåvirkning og der er ikke nogen overhyppighed af neurologiske påvirkninger hos tandplejepersonalet". Oplysningerne står i stærk kontrast til oplysningerne i de norske Brennpunkt-programmerne «Kvikksølvjentene» / Med NAV i sikte / Kvikksølvbarna.https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2005/PRHO85002005/avspillerhttps://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2010/MDUP11002010/avspillerhttps://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2005/PRHO85004005/avspiller

Igen meget spændende kommentarer. Tak til Lone Bech for dem. Det generelle er, at man ikke kan bygge videnskab ovenpå gammel og fejlagtig viden. Arbejdsmedicinerne Kurt Rasmussen, Jesper Bælum, Gert Thomsen med flere henviser til Magos og Clarkson, men disse har alvorlige fejl.https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17661216/Her er et andet eks. på, hvordan alvorlige faglige fejl kan gentages igen og igen. Bemærk gerne at dentalindustrien har sat sig på de 4 pladser ud af 7 i EU komiteen SCHENIHR. Tre af medlemmer deklarerer at have interessekonflikt. Lederen af gruppen deklarerer fejlagtigt, at han ikke har interessekonflikt (dokumentation haves).https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3025977/Det er mit håb, at fejlagtig viden må rettes, så muligt kviksølvforgiftede personer kan få tilgang til korrekt diagnosticering og dermed behandling.

Spændende kommentar. Tak for den.

"Her er det vigtigt at være opmærksom på den gamle læresætning i toksikologien: Det er dosis, der bestemmer, om et kemisk stof er giftigt.

Jeg har aktuelt deltaget i mødet ”Nordisk konference 14-15. april 2009 København: Klinikassistenters og tandlægers mulige sundhedsskader som følge af lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv”, idet jeg har repræsenteret en lægelig forening.

Det er mit generelle indtryk af mødet, at følgegruppen (arbejdsmedicinerne / myndigheder med flere") på forhånd havde politisk bestemt, at tandklinikassistenterne ikke var blevet syge af at arbejde med kviksølv, men at det var "et fænomen opstået på grund af mediehysteri", som det blev sagt fra talerstolen af Kurt Rasmussen, (hvis jeg husker korrekt). Det blev også nævnt (fra talerstolen), at det handlede om kvinder.

Jeg fandt en del af titlen (lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv) til konferencen besynderlig, idet, som nævnt, ikke har været mulig at måle kviksølv-niveauet i nogle af de tandklinikansattes arbejdsprocesser, idet måleapparatet ikke kunne måle så høje koncentrationer af kviksølv.

Du kan skrive til Nils Roar Gjerdet, som stod for forsøget, hvis du mener, at forsøget kunne være stillet op på en anden måde. Fik du set forsøgsopstillingen i videoen tid 17.15

Prof. Nils Roar Gjerdet Emeritus Department of Clinical Dentistrygjerdet@uib.no

Angående måling af kviksølveksponering: "Nogle af tandklinikassistenternes arbejdsopgaver med fremstilling af amalgam har indebåret en eksponering med kviksølv, som ikke lader sig måle, af den grund, at ingen instrumenter kan måle så høje koncentrationer af kviksølv."

https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2005/PRHO85002005/avspiller

Tid 17.15

Til Erik Vesti

Prøv at se videoen, så kan vi diskutere det følgende.

Ang. måling af kviksølveksponering af tandklinikansatte. Til Erik Vesti. Fik du set den aktuelle video, hvor målingerne foregik?

Det fremgik af et af Brennpunkt-programmerne «Kvikksølvjentene» / Med NAV i sikte / Kvikksølvbarna , hvor det blev testet.
https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2010/MDUP11002010/avspiller

https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2005/PRHO85004005/avspiller

https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2005/PRHO85002005/avspiller

Arbejdsmediciner Kurt Rasmussen har også været inde over sagen med bl.a. tandklinikassistenterne. Her har arbejdsmedicinerne med stor grundighed søgt efter kviksølv dér (i blod og urin), hvor det IKKE findes ved de kroniske forgiftninger. Kviksølvindholdet i blod eller urin afspejler ikke mængden af kviksølv deponeret i indre organer. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17931423/Kurt Rasmussen hænger fast i gammel og fejlagtig viden ang. sagerne om forgiftning med kviksølv. Er han mon troværdig i dette nye emne om PFAS? (citat af Kurt Rasmussen): "Der har ikke optrådt eksponeringsniveauer i Danmark over de seneste årstider, som har kunnet medføre kronisk kviksølvforgiftning." (citat slut). Nogle af tandklinikassistenternes arbejdsopgaver med fremstilling af amalgam har indebåret en eksponering med kviksølv, som ikke lader sig måle, af den grund, at ingen instrumenter kan måle så høje koncentrationer af kviksølv.

Det er positivt, at blood level af bly er for nedadgående, men, mig bekendt, er der ingen videnskabelig dokumentation for, at blood level af bly nødvendigvis afspejler body level af bly (og ifald hvor i organismen dette tungmetal er blevet aflejret). Blood level af kviksølv afspejler ikke body level af kviksølv jævnfør: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17931423/
Bemærk i artiklen det kolossale niveau af kviksølv i forskellige dele af hjernen, hvor f.eks. hypofysen har en overordnet "kontrol" af hormonsystemet. Ligeledes gælder det, at Blood level af kobber heller ikke nødvendigvis afspejler body level af kobber. Dertil kommer, at synergi-effekten må tages i betragning. Der er f.eks. fundet synergi mellem bly og kviksølv med en faktor 100 i forsøg med gnavere. Endvidere er der påvist synergi mellem kviksølv og aluminium i forsøg med cellekulturer. o.s.v. o.s.v.. Sagen er derfor mere kompleks end bare: " forekomsten i blodet af tungmetallet bly over nyere tid sammenlignet med udviklingen i fedme i samme periode". At hovedårsagen til overvægt er "overindtag af for energiholdig mad med fedt og sukker samt for lidt motion" er helt klar, men derfor kan andre årsager også have (en mindre) betydning, selvom de ikke er (grundigt) undersøgt.

Årsager til fedme er formentlig komplekse: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8103910/ Adipotropic effects of heavy metals and their potential role in obesity "Følsomhed" overfor belastning / forgiftning med toksiske metaller er til en vis grad arvelig: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25136353/Genetic factors and manganese-induced neurotoxicity

Det er ret store forskelle, og man må jo spørge, om opfangningen af bivirkninger mon er lige finmasket i de tre lande?

til Hanne K: (Der manglede vist orddelen "-vaccine" ovenfor, hvor jeg har indskudt et "(?)"). Og i så fald: det er da rigtigt. Så man må jo nøjes med at sammenligne hidtil kendte korttids- og halvlangtids effekter for hhv. vaccine/infektion, hvilket hermed er gjort:

Det glæder mig, at trials for mRNA vaccinen Comirnaty bringes ind i debatten, men på nuværende tidspunkt er mulige langtidseffekter af Covid-19 vaccinerne ikke kendt, da vaccinerne kun har været udviklet / været i brug over en kortere periode (2-3 Måneder).https://ugeskriftet.dk/videnskab/godkendelse-af-en-vaccine-under-en-pandemi

Der er interessante oplysninger i denne artikel:https://ugeskriftet.dk/videnskab/vaccinationsimmunologi-ved-sars-cov-2Hovedbudskaber:

• Længden af immunitet efter SARS-CoV-2-infektion og vaccination er usikker
• Infektion medfører høj immunitet mod reinfektion og COVID-19, og hos de fleste robust persisterende B- og T-celleimmunitet.
• Vacciners effektivitet afhænger af neutraliserende antistoffer, som ikke medfører fuldstændig steriliserende immunitet, men kan give høj beskyttelse mod COVID-19.

Og hvor lang tid synes du så at vi skal vente med at udrulle vaccinationerne mens den test pågår?

Din insisteren på dobbeltblindede randomiserede placebokontrollerede forsøg virker ærlig talt som et forklædt forsøg på at bekæmpe vaccinationer generelt.

...hvorfor der nu vaccineres med inaktiveret virus mod vaccine-muteret virus.... (Vaccinen baseret på levende virus er så ændret nu, så problemet med mutationer ikke skulle kunne komme igen. Den levende vaccine er nemlig let af håndtere og billig. Et klart plus i de lande der mangler at udrydde polio.)

De fandt ud af, at levende vacciner, der indeholder sygdomsorganismen i en levende, men svækket udgave – den gamle mæslingevaccine, BCG-vaccinen, oral poliovaccine og koppevaccinen – ser ud til at booste immunforsvaret, så det bliver bedre i stand til at forsvare kroppen mod forskellige infektionssygdomme, der kan resultere i dødsfald.

Forskerne undersøgte koppevaccinen i et registerstudie med danskere og viste, at de, der fik koppevaccinen inden den var udfaset i 1980, så ud til at være beskyttet mod dødelige sygdomme.

Forskningsresultaterne viste også, at koppevaccinen og BCG-vaccinen yder 30 pct. beskyttelse mod HIV, hvilket er på niveau med specifikke HIV-vacciner.

Lige omvendt forholder det sig med de fem ikke-levende vacciner, som forskerne har studeret: DTP-vaccinen, pentavalent-vaccinen, inaktiveret polio-vaccine, H1N1 influenza-vaccinen og hepatitis B-vaccinen. De øger alle sammen den generelle dødelighed, specielt for piger, selvom de beskytter mod målsygdommene." (citat slut). Bemærk sidste linie.

Hvis man vil have et hurtigt overblik over hvorfor vi vaccinerer, kan man kaste et blik på side 14 i denne tryksag fra sst.

Jeg synes, at idéen med vacciner er god, men det er min holdning, at vacciner bør være undersøgt ved den videnskabelige metode, altså den dobbeltblindede randomiserede placebokontrollerede forsøgsmetode og vel at mærke placebo efter CDC´s definition, ...et uvirksomt middel.

Det er positivt at konstatere, at de tre anvendte vacciner i DK mod Covid-19 er testet, som de, mig bekendt, eneste brugte vacciner i DK, imod et placebo-middel efter definitionen. Nu mangler der dog, efter min mening, test for mulige langtidsbivirkninger samt test af Covid-19 vaccinernes mulige uspecifikke effekter på den generelle sundhed. Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, om en test for mulige vaccine-bivirkninger ved besvarelse af et elektronisk spørgeskema og uden nogen kliniske undersøgelser (jævnfør trials) er grundigt nok for vacciner, som påtænkes brugt globalt.

Til Dan Jensen. Det materiale, som du henviser til indeholder ikke noget safety study af aluminium-adjuvans. Omkring indberetninger af vaccinebivirkninger, kan jeg anbefale brug af VAERS, som man kan søge i.https://vaers.hhs.govMan skal dog være opmærksom på, at kun ca. 1 % af alle vaccine-bivirkninger indberettes.https://digital.ahrq.gov/sites/default/files/docs/publication/r18hs017045-lazarus-final-report-2011.pdfDe danske indberetninger ligger formentlig på samme niveau. Underforstået det kan være svært at påvise vaccine-bivirkninger, når først produktet er i brug. Så nej. Vacciner er ikke sikre, de er ikke undersøgt for deres uspecifikke effekter på den generelle sundhed, og de er heller ikke undersøgt på samme vis, som medicin. Endvidere er vaccineindustrien, modsat medicinalindustrien, ikke ansvarlig for deres produkter (skal jeg finde dokumentationen til dig?).