Hej Flemming Mange tak for din besked. Jeg frygter, at det kan blive en tand for selvpromoverende med sådan et indlæg, da det i al beskedenhed går ret godt. Ifbm. min forskning er vores største forskningsgennembrud dette: https://www.nature.com/articles/s41467-018-06086-4Her lavede vi verdens første (eksperimentelle) rekombinante modgift bestående af humane antistoffer, der kunne neutralisere giften fra den sorte mamba i en musemodel. Her er lidt af, hvad der blev skrevet om det:https://www.youtube.com/watch?v=SuD4LUVY-dohttps://cen.acs.org/biological-chemistry/biotechnology/search-better-antivenoms-heats-snakebites/97/i4https://www.technologynetworks.com/drug-discovery/lists/top-10-biopharma-news-stories-of-2018-313185
Der er sikret et trecifret millionbeløb i støtte/investering til videre forskning (både på DTU og i mine firmaer), og der er udgivet en del både videnskabelige artiker og populærvidenskabelige artikler, ligesom der har været stor international interesse. Oversigt over forskningsstøtte (kun til min akademiske gruppe) kan ses her: https://tropicalpharmacology.com/grants-awards/Vores artikler: https://tropicalpharmacology.com/research-2/Opstart af firmaer fra min gruppe (derudover er der et ekstra ét på vej): https://tropicalpharmacology.com/entrepreneurship/Jeg håber, at dette giver et indblik i fremskridtene. Mvh Andreas
Hej Poul Tusind tak! Jeg kunne godt forestille mig at lave en gæsteoptræden en gang i mellem i fremtiden. Mvh Andreas
Mange tak, Axel! Jeg sørger for at hjælpe Tim igang med skrivningen, så det fortsat bliver fedt at læse Toxblog. Mvh Andreas
Hej Henrik Mange tak! Jeg sørger for, at Tim kommer godt ind i tingene, således at Toxblog forhåbentligt bliver endnu bedre. Mvh Andreas
Mange tak, Mads! Det kan sagtens være, at der er visse sommerhuse, der har haft modgift stående. Men det ville nu undre mig, hvis det var alment at være så "velforberedt" allerede dengang. Men måske, hvis der har været et eller flere slemme tilfælde af hugormebid, kan det godt være, at der er områder, hvor folk har indkøbt modgift for at beskytte sig. Mvh Andreas
Hej Jens Tusind tak for det gode indspark! Det er nogenlunde samme forklaring, jeg har hørt. Jeg har samarbejdspartnere, der for nyligt også har vist, at der hos kobraer er mutationer (sammenlignet med firben) i de gener, der regulerer ekspressionen af andre gener, som er involveret i udviklingen af lemmer. Mvh Andreas
Hej Bjarke Rigtig godt spørgsmål. Det gør selvfølgelig ondt at blive stukket af en bi i øjeblikket, men den efterfølgende smerte (efter de først sekunder er overstået) skyldes primært giftens toksiner. Vi er ved at skrive en udførlig oversigtsartikel om bigift, som jeg kan sende dig, hvis du sender mig en mail på ahola@bio.dtu.dk (hvis det har interesse). Mvh Andreas
Hej Jesper Du har helt ret i, at det er ret usædvanligt. Dog er det meget veldokumenteret, at denne skorpionart formerer sig vha jomfrufødsler. Du kan læse mere om dette her: https://scholar.google.dk/scholar?q=tityus+serrulatus+parthenogenesis&hl=da&as_sdt=0&as_vis=1&oi=scholart#d=gs_qabs&u=%23p%3DzJ8odbyxuv8JDbh Andreas
Hej Axel Det er helt rigtigt observeret, at der bruges elektrostimulation til at malke giften ud. Mvh Andreas
Mange tak, Ove! Jeg sender rosen direkte videre til Cecilie. Mvh Andreas
Hej Henrik Slangen er skal ægte nok (og levende). Dog er det ikke ligefrem en mamba. Mvh Andreas
Mange tak, John! Det sætter jeg pris på :)
Hej Peter Tak for et godt spørgsmål. En dag vil man nok godt kunne bruge computational biology metoder til fra bunden at designe antistoffer, som binder toksiner (eller for den sags skyld andre proteiner, man måtte ønske at binde til). Men man er dog meget langt fra at kunne dette på såkaldt “de novo” vis (from scratch). Desuden skal man stadig have syntetiseret, klonet og testet sine antistoffer, selv hvis man kunne designe dem på computeren, hvilket ville være en smule dyrere. Alt i alt ville man kun spare ca 7 dages arbejde og have en noget lavere chance for success. Mvh Andreas
Hej Ulf Mange tak! I princippet skal en sådan modgift administreres på et hospital eller en klinik. Det har ikke så meget med bivirkningerne at gøre (som John spurgte ind til i kommentaren over din, og som burde være ikke-eksisterende for en velproduceret rekombinant modgift bestående af humane antistoffer), men derimod at man skal bruge en læge eller sygeplejerske, der kan administrere modgiften intravenøst (som kræver lidt træning). Intravenøs administration er nemlig den absolut hurtigste måde at få modgiften ind i blodbanen og få den til at virke. Man kunne godt forestille sig, at man måske kunne give modgiften intramuskulært (ligesom de giver morfin i Vietnamfilmene ved at hugge en nål ind i låret), men her vil ulempen være, at det godt kan tage tid for antistofferne at komme ud af selve musklen. Det kan derfor anbefales, at man kun lader sig bide i nærheden af hospitaler eller klinikker. I en mere futuristisk fremtid kunne man dog måske forestille sig, at man kunne designe et automatiseret injektionsdevice, der selv kunne give medicin intravenøst, efter at blive leveret vha. droneteknologi. Men der går nok desværre både noget tid ift. at udvikle sådanne devices, dernæst at få dem godkendt til brug, og sidst men ikke mindst at de skulle finde deres vej til det afrikanske marked for modgiftsofre. Man kan ikke rigtig vaccinere mod slangebid. Jeg skrev et indlæg om dette for nogen år siden: https://ing.dk/blog/modgift-vs-vaccine-hvornaar-bruges-hvad-173618Mvh Andreas
Hej John Mange tak! Ja, det er enormt synd og strengt over for de studerende at sende dem til Costa Rica ;) Ift. potentielle bivirkninger ved en modgift lavet på den måde, som vi har gjort, så vil disse være nærmest ikke-eksisterende (man vil naturligvis få en lille blodansamling som ved alle andre indsprøjtninger), hvis man ellers har produceret den korrekt i en fornuftig CHO cellelinje, og hvis man har sikret sig, at ens antistoffer ikke har tendens til at aggregere i den ampul, modgiften blive blive opbevaret i. Sidstnævnte kan ske, men det er også noget, man relativt nemt kan undersøge og løse, så det ikke er et problem. Hvis der sker aggregering af antistoffer, vil aggregaterne være en smule immunogene (langsomt allergifremkaldende), hvilket reelt kun vil få betydning, hvis du skal have modgift mange gange i dit liv. Mvh Andreas
Hej Klaus Mange tak! Der vil nok gå flere år, før en sådan modgift kan bruges i patienter. Den begrænsende faktor er nok desværre pengene, da udviklingsomkostningerne er betydelige, men investeringscasen begrænset (set med et firmas øjne). Når en eventuel rekombinant modgift er færdigudviklet, burde den dog kunne produceres til en pris, der er konkurrencedygtig med de eksisterende hestebaserede modgift. Dette havde jeg muligheden for at skrive om her: https://www.nature.com/articles/538041eOg her:https://journals.plos.org/plosntds/article?id=10.1371/journal.pntd.0005361Mvh Andreas
Hej igen Henrik Tja, men det skal nok også få sin mængde omtale ;) Dbh Andreas
Hej Henrik Det nye på konferencen var følgende, som dog først kom ud i går aftes (og derfor kunne jeg ikke linke til det):https://videnskab.dk/naturvidenskab/danskere-paa-vej-med-modgift-mod-den-sorte-mambahhv.https://www.nature.com/articles/s41467-018-06086-4Derudover var der nye forskere fra Indien og Canada, som meldte sig på banen, og som ønsker at bruge samme koncept, som vi bruger i min forskningsgruppe, mhp. at udvikle moderne modgift Dbh Andreas
Andreas Laustsen