Aviaja Lyberth Hauptmann

Den grønlandske kost-revolution buldrer videre, men Grønlandsbloggen stopper her

Kære Jens og Jens,

Tak også for jeres kommentarer. Der er netop nu igangværende kortlægning af ressourceforbruget ved lokale råvarer sammenlignet med de importerede, for det er rigtignok ikke et ligefrem regnestykke og det vil ikke altid komme de lokale råvarer til gode.

Sådan som du har det med mangoer, har jeg det med papaya, som jeg har fået fra min farmors have i Zambia. I dag har jeg det også sådan med gulerødder og tomater i Nuuk, som ingen smag eller tekstur har, der kan minde en om hvordan en gulerod og tomat virkelig smager.

Tak fordi I læste med og kom med jeres tanker.

25. maj 2019 kl. 10:27
Den grønlandske kost-revolution buldrer videre, men Grønlandsbloggen stopper her

Rigtig mange tak for jeres kommentarer! Det gør mig utroligt glad at høre, at bloggen har bidraget til en udvidelse af forståelsen for Grønland. Mere kunne jeg ikke have drømt om.

Jeg har i forbindelse med ophøret af bloggen foreslået Ing.dk, at jeg kan foreslå en eller flere, der vil være gode kandidater til at overtage Grønlandsområdet som blogger. Jeg afventer at høre deres tilbagemelding på dette. Jeg håber meget, at de vil være interesserede, da der er mange grønlændere derude, også med Ingeniørbaggrund, der har spændende ting på hjerte.

Qamannga pisumik qujavunga - af hjertet tak!

23. maj 2019 kl. 08:14
Bør forskning om Grønland foregå i Grønland?

Tusind tak Rune! Det kan meget vel være, at jeg tager kontakt til dem.

Tak!

27. januar 2018 kl. 13:56
Bør forskning om Grønland foregå i Grønland?

Kære Claus,

Tak for din kommentar.

Hvis min sætning, som du har fortolket, var principiel ville jeg kunne se perspektivet. Det er den imidlertid ikke. Jeg synes ikke af princip, at forskning om Grønland bedst udføres fra Danmark.

Min sætning går på det rent praktiske. Hvis al forskning om Grønland skulle foregå i Grønland, ville langt det meste grønlands-forskning ikke kunne lade sig gøre grundet ressourcemæssige begrænsninger. Det ville af flere årsager være ærgerligt for Grønland, da eksempelvis vigtig sundhedsviden ikke ville eksistere. Jeg kan anbefale at se det første oplæg i videoen fra Borgerseminaret, som illustrerer dette meget præcist.

Desuden er forskningsområdet i stor udvikling og internationale forskere kan blive en væsentlig indkomst for fremtidens Grønland.

Tak igen for at tage del i debatten!

26. januar 2018 kl. 13:28
Hit-and-run forskning i Grønland og forskningsetik

Angående at kvantificere økonomisk afkast, så er der forskellige tilgange. Man kan lave aftale om royalties eller enkeltstående betalinger, som er baseret på en vurdering af værdien af eksempelvis et bioteknologisk produkt. Der er også en masse muligheder derimellem. Sådan en vurdering vil virksomheden som regel selv have sørget for, da det er en vigtig del af deres forretningsplan. Som jeg har forstået det, så læner man sig i Grønland op af, hvordan man aftaler værdideling indenfor råstofsektoren, hvilket har sine fordele og ulemper.

At sige at videnskabelige publicering gør videnskab tilgængelig for den generelle offentlighed er vist en tilnærmelse. Dels er det ikke alle artikler, der bliver publiceret under open access og dels er den type viden svært tilgængelig for ikke-fagfolk. Det kræver i dag mere af en forsker, at kommunikere viden til offentligheden end at publicere i videnskabelige artikler, hvilket jeg synes er en positiv og vigtig udvikling. Apopros det, så holder vi i Nuuk i morgen Borgerseminar om sundhedsforskning i Grønland, hvor forskere er blevet bedt om at lave korte og konkrete oplæg om deres forskning kommunikeret på nemt forståeligt sprog. Jeg er meget spændt på, hvor mange deltagere vi får. Det bliver livestreamet her: https://www.youtube.com/channel/UCfyTROEJ7FO085JQbWWeMwg

3. november 2017 kl. 20:04
Skal Danmark til at fratage grønlændernes selvbestemmelse?

Tak igen for den fortsatte debat. Jeg synes, at debatten netop så langt inde begynder at vise nogle rigtig spændende tendenser. Først og fremmest at vi kan være uenige uden at være grove, ubehagelige eller nedladende. Det er præcis dette, jeg drømmer om. At vi kan debattere emner, som vi ser uens på men giver plads til udveksling af holdninger. Det skal I have en kæmpe tak for!

En anden ting, som jeg er overrasket over, kommer frem, er den manglende viden om og forståelse for, at grønlandsk kultur er meget anderledes end dansk kultur.

Nej, den grønlandske kultur kan på ingen måde siges at høre under eller rummes i den danske kultur. Det har intet som helst med statsborgerskab at gøre. Det har at gøre med, sprog, historie, immateriel arv, sagn, myter, kælesange, familieforhold, mad, traditioner, mimik og tusind andre ting, som dansk kultur og grønlandsk kultur ikke har til fælles.

Jeg understreger her igen, at det ikke har noget at gøre med værdien af en kultur. Det handler ikke om en aktiv beslutning om, at grønlandsk kultur skal fraskilles fra den danske, de er ganske enkelt bare ikke den samme kultur. Det har heller intet at gøre med, at være modpoler. Ville man mene, at Japansk kultur var dansk kultur, hvis det danske kongerige skulle overtage det japanske en dag? Grønlænderne har ikke været i Grønland i tusinder af år, men de har i den grad haft deres kultur i tusinder af år, lang tid inden mødet med vesten.

Som en sidste lille kommentar til dette, så hænger stolthed og overlegenhed for mig på ingen måde sammen. Det er nok i virkeligheden et godt eksempel på en dansk/grønlandsk kulturforskel: stolthed lyder i danske øre voldsomt og krigerisk. For mig er det en beskrivelse af kærlighed og gode følelser omkring min kultur.

Som svar på dit endelige spørgsmål Per T. Hansen, så er min holdning: Nej, det har vi ikke råd til. Derfor frustrerer det mig, at man lægger brænde på de grønlandske politikeres selvstændighedsbål ved at skrive kroniker, der giver et styrket billede af arrogante og uforstående danskere. Et skræmmebillede som selvstændighedsfortalerne udnytter. Jeg tror på, den mest bæredygtige løsning i dette ville være, at finde frem til en bremseklods i Grønland, fremfor at overtage roret fra Danmark. Det er virkelig ikke nemt, men derfor skal alle kræfter også arbejde sammen om det.

Bjarke: svaret på dit spørgsmål fra mit synspunkt er som skrevet i svaret ovenover: Jeg synes, man er grønlænder, hvis man har helt eller delvist inuit etnicitet også selvom man aldrig har sat fod i Grønland. Jeg synes også, man er grønlænder, hvis man ikke har inuit etnicitet men identificerer Grønland som sit hjem og man føler sig som en del af den grønlandske kultur. Og så er der alt der derimellem.

Jeg vil gerne uddybe også som svar til Jens Olsens kommentar: at være grønlandsk for mig handler ikke om geografi men om kultur. Som inuit, der er vokset op i Danmark, kan du føle en tilknytning til den grønlandske kultur, ligesom du som etnisk dansker opvokset i Grønland kan føle den samme tilknytning til den grønlandske kultur. Det er dette, der for mig er med til at definere, hvad det vil sige at være grønlandsk.

Det er måske sværere at forstå, end jeg lige troede. Men så kan jeg kun invitere til, at dem der ikke har været her, kommer og ser med egne øjne den stolte og meget anderledes grønlandske kultur. Den er et besøg værd.

3. november 2017 kl. 14:16
Hit-and-run forskning i Grønland og forskningsetik

Jeg har selv overværet interview af lokale fangere og fiskere på Disko tilbage i 2013, hvor der blev spurgt ind til vejrets og isens foranderlighed og dennes effekt på deres fiskeri- og fangstaktiviteter. En af de ting, som kom frem, var at isen i dag ikke fryser nedefra men i stedet oppefra, hvilket gør den svær at stole på. På Disko benytter man ofte isen som jagtmark fra hundeslæde, hvilket er blevet farligere efter isen er blevet mere ustabil. Et andet eksempel, som ikke direkte handler om klima er denne: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskningsprojekt-bygger-bro-mellem-forskere-og-gronlandske-fangere

Jeg forstår desværre ikke helt dit spørgsmål omkring overskudsdeling. Du må meget gerne uddybe. Jeg synes i udgangspunktet ikke det er Disney-agtigt, at overskudet skal deles. Det handler om rettigheder og internationale konventioner (Rio og Nagoya).

31. oktober 2017 kl. 20:37
Skal Danmark til at fratage grønlændernes selvbestemmelse?

Det kan jeg heldigvis ikke på vegne af alle grønlændere svare på. Men jeg kan byde ind med nogle rammer, som jeg synes er vigtige i den diskussion. Vi kan tage den nemme del først. Grønlændere er selvfølgelig danske statsborgere, det kan ikke diskuteres.

Når jeg siger, at grønlændere ikke kan opfattes som norddanskere, så er det for at forklare, at grønlænderne er stolte af deres særlige kultur og ophav, som ikke er identisk med den danske. Det betyder på ingen måde, at man ikke skal være stolt af et dansk ophav eller at grønlandsk stolthed kan sidestilles med et frastødelse af det danske. Præcis som Thomas Johansen skriver ” Det er en komplet misforståelse, at man skulle have noget imod Danmark, fordi man identificerer sig som grønlænder, istedet for dansker.”.

Det betyder det alene, at grønlænderne er stolte af at være grønlændere og gerne vil have lov at blive identificeret med deres grønlandske ophav. Vi har en helt anden kultur og historie end danskerne har. At omtale grønlændere som norddanskere giver folk heroppe en følelse af, at man ikke giver grønlænderne plads til at være grønlændere. At man i Danmark glemmer, at grønlændere faktisk er stolte af at være grønlændere. Også selvom det fra dansk side er ment som et skridt mod øget ligestilling. Heri ligger måske også lidt af årsagen til, at man i Grønland kan komme til at se danskere som arrogante. Vi føler os ikke mere værd af at ”få lov til” at kalde os danskere, vi ser os selv som grønlændere og det er ikke op til andre at bestemme, hvem vi er som folk. Tænk hvis franskmændene pludselig tilbød danskerne, at de måtte kalde sig selv franskmænd. Jeg forestiller mig ikke, at man ville være udelukkende begejstrede. At være grønlænder kan i øvrigt på ingen måde sidestilles med at være jyde eller bornholmer, der har samme grundlæggende kultur, sprog og historie som resten af danskerne.

Man kan imidlertid sagtens være både dansk og grønlandsk. Det er jeg selv. Ligeså stolt jeg er af at være grønlænder er jeg også af at være dansker. Langt de fleste grønlændere identificerer sig også med Danmark og dansk kultur. Som beskrevet før her på bloggen, så er en grønlænder i gennemsnit kvart dansk.

Men hvem er så grønlændere? Hvis man prøver med et par eksempler udenfor Rigsfællesskabet. Er en dansk kvinde, som har boet i Kina fra hun var 30 til hun blev 50 kineser? Er en dansker, der er født og opvokset i Kina, en kineser? For mig at se, så er det kun den enkelte person, der kan svare på, om de er grønlændere. Her indgår sandsynligvis både etnicitet og tilhørsforhold. Jeg synes, man er grønlænder, hvis man har helt eller delvist inuit etnicitet også selvom man aldrig har sat fod i Grønland. Jeg synes også, man er grønlænder, hvis man ikke har inuit etnicitet men identificerer Grønland som sit hjem og man føler sig som en del af den grønlandske kultur. Og så er der alt der derimellem.

Jeg vil endnu engang understrege, at jeg på ingen måde støtter kampen for selvstændighed i Grønland. Det er både urealistisk, ulogisk og alt for sent at forestille sig et Grønland uden Danmark. Hvis nogen har fået opfattelsen fra ovenstående blogindlæg, at jeg synes de grønlandske politikere er dygtige og kompetente eller at Grønland bør være selvstændigt, så har jeg enten formuleret mig meget fejlagtigt, eller også kommer folk alt for hurtigt til at tro, at en kritik mod en dansk stemme er en kritik mod Danmark og Rigsfællesskabet. Pointen med blogindlægget er nu engang den, at der netop er langt flere nuancer end dette. Kritikken rettet mod Grønland fra kronikken i Politiken kan gøre mere skade end gavn ved at skubbe de grønlandske politikere længere mod selvstændighedskampen, hvilket for mig at se er uønskeligt. Jeg er i øvrigt meget enig med Steen Ehlers indlæg til debatten omkring, at andre alternative partnere for Grønland er uønskelige. Jeg siger det gerne igen, jeg er stor tilhænger af Rigsfællesskabet og ser kun katastrofale følger, hvis selvstændighed i Grønland skulle blive en realitet.

At sige at Thorkild Kjærgaard taler de udsatte grønlænderes sag ved at foreslå, at man tager ansvaret for Grønland fra grønlænderne er for mig at se et udtryk for frasigelse af ansvar og i øvrigt en grov mangel på forståelse for det grønlandske folk. Det er på ingen måde i kronikken eller uddybende interview efterfølgende kronikken blevet argumenteret for, hvorledes Danmark skulle være bedre til at få Grønland og grønlænderne til at fungere. Udsatte grønlændere bryder sig heller ikke om at blive kaldt dvaske og uduelige. Desuden er det ikke rigtigt, at udsatte grønlændere, der kommer til Danmark, får det bedre. Det er desværre en gruppe af mennesker, der håber på en ny chance men ofte bliver overrasket over, hvor svært det kan være at få tingene til at hænge sammen i et for mange ukendt land udenfor rækkevidde af familie og venner. Det ved jeg både fra en række rapporter udgivet i de seneste år samt min egen familie.

Jeg kan dog kun være enig i, at de grønlandske politikere har grove fejl og mangler. Men er den eneste vej frem vi kan se, at tage vejen tilbage mod øget dansk styre i Grønland? Eller kunne vi, hvis vi gad at lytte til hinanden og forsøge at forstå, medvirke til, at Grønland og de grønlandske politikere kan lære at styre Grønland i en bedre retning? Det er mit håb. Det bliver desværre modarbejdet af ensidede og grove udtalelser fra begge parter, eksemplificeret ved hhv. Thorkild Kjærgaards udtalelser i Politiken og Vivian Motzfeldts udtalelser i Sermitsiaq.ag.

Jeg forstår virkelig godt, at man fra Danmark kan blive rigtig træt af at høre, at danskere er arrogante og grønlænderne bebrejder danskerne for både det ene og det andet. Det virker mildt sagt utaknemligt af Grønland. Derfor er det vigtigt at pointere, at langt fra alle grønlændere deler disse synspunkter. Mit håb er samtidig, er man vil forsøge at huske, at der ligger mange års historie til grund for, at nogle grønlændere føler en voldsom frustration overfor Danmark. Skylden ligger på ingen måde alene på danskernes skuldre, grønlænderne har selv været en spiller i denne frustrerende historie. Men sandheden er, at selvom man på overordnet politisk plan fra dansk side mest af alt har haft gode intentioner, så har der i hverdagen i Grønland været masser af konflikter, uheldige systemer og undertrykkelse på forskellige plan. Derfor kan Danmark ikke fuldstændig frasige sig et ansvar for den situation, der er i Grønland i dag.

Endnu engang for alle jeres indlæg til debatten. Jeg sætter virkelig stor pris på, at I vil tage jer tid til at dele jeres holdninger, observationer og ikke mindst kritiske spørgsmål.

31. oktober 2017 kl. 16:56
Skal Danmark til at fratage grønlændernes selvbestemmelse?

Kære Per,

Mange tak for din kommentar.

Jeg kan sagtens se, at kroniken i Politiken kan opfattes som et kritisk modspil, et modspil jeg også selv savner fra Danmark i debatten om Grønlands fremtid.

Der hvor jeg er uenig, er at kronikøren helt ukritisk antager, at Danmark og danskerne ville være bedre til at varetage Grønland, hvilket på ingen måde er en selvfølge. Danskerne har begået masser af fejl i Grønland og danskerne har uden tvivl også begået masser af fejl i Danmark gennem de over tusinde år, det har taget at skabe det Danmark vi har i dag. Grønlænderne vil være tid om at finde frem til deres samfundsform. Det er arrogant og misforstået at tro, at Grønland skal være ligesom Danmark og at grønlænderne skal varetage Grønland som danskerne varetager Danmark. Grønlændere er ikke norddanskere, de er grønlændere.

Hvis man holder af Grønland og ønsker en bedre fremtid for Grønland, så mener jeg det kræver langt mere end blot at kunne påpege fejl og mangler i Grønland. Der er mange af dem og de er nemme at få øje på. Det er ingen kunst. Kunsten er at tænke sig om, prøve at forstå og komme med mulige løsninger, der inkluderer fremfor at skabe mere splid.

Jeg beklager, hvis linket ikke fremgik tydeligt af teksten før. Jeg har rettet det, så det forhåbentlig er tydeligere nu.

Tak for debatten!

27. oktober 2017 kl. 12:46
Hit-and-run forskning i Grønland og forskningsetik

Kære Hans Henrik,

Det er simpelthen sket det, at jeg ikke har set jeres kommentarer. Det beklager jeg virkelig meget! Hvis du stadig følger med på tråden, så meld lige tilbage, så vil jeg meget gerne svare.

Tak for din kommentar!

23. oktober 2017 kl. 15:49
Hit-and-run forskning i Grønland og forskningsetik

Kære Lasse,

Det er simpelthen sket det, at jeg ikke har set jeres kommentarer. Det beklager jeg virkelig meget! Hvis du stadig følger med på tråden, så meld lige tilbage, så vil jeg meget gerne svare.

Tak for din kommentar!

23. oktober 2017 kl. 15:49
Bakterier fra indlandsisen har stort potentiale for nedbrydning af forurening

Glimrende spørgsmål Kristoffer.

Uden at have nærlæst den meget lange men super interessante artikel, som du refererer til, så er den vist ladet med frygt i en grad, som er langt udover det nødvendige. Meget apropos en fin debat på P1 i går om bekymrings-samfundet med bl.a. Søren Ryge.

Præcis som du nævner, så kunne man tro, at i det tilfælde at antikke bakterier kommer frem fra isen, så vil de have mindst ligeså svært ved at overleve os, som vi vil dem. Bakterier var ikke mere farlige i gamle dage, dengang havde vi bare ikke penicillin. De farlige bakterier er i virkeligheden dem, som vi har stor kontakt med, for det er dem, der udvikler sig til at kunne overgå vores modtandsmekanismer, herunder brugen af antibiotika. Så logikken er til at overse i citatet fra NY Magazine. Tudsegamle bakterier fra dybt nede i isen vil nok mest af alt kunne overleve lave temperaturer og andre ekstreme omstændigheder, evner der er ganske irrelevante, hvis man vil gøre mennesker syge.

14. juli 2017 kl. 09:56
Lad os stoppe inuits flugt fra naturen

Tak for din anbefaling Erling. Jeg vil forsøge at få fat i bogen, som lyder meget interessant.

Mit håb for bedre uddannelse med et solidt grønlandsk grundlag i Grønland er, at vi kan ændre på grønlændernes mistillid til biologer og journalister og skabe en fælles forståelse for, vigtigheden af biologisk mangfoldighed.

Selvom der kan være megen sandhed i citaterne fra Kjeld Hansen, så er citaterne gode eksempler på, hvorfor mange i Grønland lukker ørerne for sådanne udmeldinger om grønlændernes brug af den grønlandske natur.

Det er i sidste ende ikke i nogens interesse, at man ikke tager sig af problemet i Grønland. Men hvis grønlænderne skal være en del af løsningen på problemerne i deres eget land, skal man skabe viden i samarbejde og nå frem til en fælles forståelse for, hvad bæredygtighed er. "i moderne forstand." kan i nogle øre lyde som "i dansk forstand.", og det er ikke nødvendigvis den rette forstand i Grønland.

13. juli 2017 kl. 12:48
Kan vi opnå selvforsyning med grøntsager i Arktis?

Kære alle,

Tusind tak for de mange kommentarer og spørgsmål. Jeg har talt med Growing North og spurgt lidt ind til tallene.

Med de vertikale systemer, som de bruger i iglo-drivhusene, kan man dyrke lidt mere end 8660 kg/uge grønt i form af salat, bok choi, kål mm. suppleret med krydderurter såsom basilikum, timian osv. = 450,3 t/året, dvs. man konservativt beregnet skal bruge ca. 20 ha drivhus under den antagelse, at grønlænderne spiser 500g grønt om dagen, hvilket de ikke gør. Det er ikke sikkert, at det ville give mening for hele Grønland. Men i mindre byer og bygder, som det meste af Grønland består af, og hvor adgangen til friske grøntsager er sværest, vil det for mig at se give god mening.

De hydroponiske systemer, som jeg har set og beskrevet herover er alle drevet på kunstig LED belysning. Growing Norths drivhuse udnytter sol- og vindenergi. Vinden er der om ikke andet hele året. I Grønland har man samtidig god adgang til vandkraft.

Tang er allerede en vare, der er stort fokus på i Grønland. Firmaet Maki Seaweed har rimelig succes med flere forskellige tangarter, og der er konkurrerende firmaer. Turbulensen i kystområderne i Grønland skulle gøre det nemt at få adgang til forskellige arter af tang, da tangen bliver revet løs og driver mod kysterne.

Tak igen for kommentarer. Jeg kan kun opfordre til, at vi læser hinandens kommentarer, da I kommer med både gode spørgsmål og gode svar på hinandens spørgsmål.

7. juli 2017 kl. 11:24
Kan vi opnå selvforsyning med grøntsager i Arktis?

Tak for den grundige besvarelse! Med jord mener jeg dog ikke landareal men nærmere muld.

Ja, det med fårene blev faktisk også nævnt. De er vist i det hele taget med til at holde biodiversiteten nede.

30. juni 2017 kl. 10:42
Kan vi opnå selvforsyning med grøntsager i Arktis?

Mange tak for jeres kommentarer!

Uden at jeg ved noget om det, så forestiller jeg mig, at manglen på jord i Grønland er en af de største udfordringer i forhold til at dyrke træer. Det kunne være interessant at høre, hvor lidt/meget jord der skal til, før kommerciel skovbrug kan eksistere og om der nogle steder i Grønland er jord nok.

I løbet af konferencen på Færøerne talte vi også om muligheden for flere træer på Færøerne, hvor stormvejr er både en udfordring men også en opfordring til at dyrke flere træer. De af os til Green Growth Dialogue, som ikke var fra Færøerne, var chokerede over at høre, at de sidste jul have vindstyrker på op til 77m/s! Det er selvfølgelig udfordrende for enkeltstående træer men samtidig kan træer også være med til at bryde vinden for bygninger mm.

Jeg har, i tråd med "Det kan ikke lade sig gøre"-mentaliteten beskrevet i blogindlægget, ladet mig fortælle at kommercielt hønsebrug i Nuuk er urentabelt. Jeg ved ikke hvorfor og om teknologiske udviklinger kan være med til at gøre det mere rentabelt. Det kunne også være spændende at høre, om nogen kunne give et bud på hvorfor eksempelvis svinefarme ikke lader sig gøre i Grønland endnu. Er det måske pga. den ringe tilgang til afgrøder/foder?

30. juni 2017 kl. 09:42
Lad os stoppe inuits flugt fra naturen

@steen marr: Ja, jeg havde misforstået din pointe. Det kunne ellers have været smukt med et eksempel på, hvordan praktisk erfaring med færden i naturen kunne overføres til et liv som jurist. Heldigvis er den formaliserede uddannelse, som diskuteres i blogindlægget, en biologi-uddannelse. Derfor vil kendskab til færden i naturen i langt højere grad have faglig relevans end det vil for eksempelvis en jurist.

@Mads Torben Christiansen: pointen med søkongerne er netop, at det ikke er almindeligt.

Det er en helt ekstraordinær egenskab, som er begrænset til en enkelt egn - Thule distriktet, som du skriver.

Jeg kan godt se, at ideen kræver noget uddybning for at udgøre et ordentligt eksempel. Søkongerne lever i Nordgrønland og bliver fermenteret kun i området omkring Thule, særligt Savissivik og Siorapaluk.

I en ”konventionel” naturvidenskabelig sammenhæng er fuglene meget interessante, da de har en kæmpe indflydelse på nærmiljøet, som beskrevet i nyligt publiceret artikel: https://videnskab.dk/naturvidenskab/lille-fugls-affoering-har-kaempe-effekt-paa-groenlands-naturDertil kommer, at området omkring Thule har en særlig økologi grundet Nordvandspolyniet, noget som det snart afsluttede NOW projekt har forsket i: https://now.ku.dk/

Derfor er der gode grunde for aspirerende grønlandske biologer til at drage mod Nordgrønland og lære om de særlige biologiske forhold, som denne del af verden har. Ideen med at inddrage Kiviaq er, at man gennem berøring med dette kulturelle aspekt af naturen får et anderledes dybdegående kendskab til den. Samtidig er der også mulighed for at lære noget om mikrobiologien af denne særegne ret, som jeg forhåbentlig kan fortælle meget mere om indenfor de næste par år.

Den mangel på forståelse for naturens balance, som du nævner, er meget vigtig at tage med i betragtning. Jeg tror, at du i nogle henseender har helt ret i, at man i Grønland lukker øjnene for de skadelige virkninger, som menneskets brug af naturen kan have.

Tanken med den uddannelse, som jeg drømmer om er, at man kombinerer moderne viden og videnskab med traditionel viden, så vi i endnu bedre grad end i dag kan tage ordentligt vare på naturen.

En uddannelse, som giver en slags super-biologer, der kan begå sig i forskellige typer af viden om naturen og derved har en anderledes føling med den.

Ved at uddanne grønlandske biologer med en særlig grønlandsk biologisk fornemmelse, vil man måske også nemmere kunne skabe dialog mellem dem, der lever af naturen såsom fiskerne, og disse biologer, som forhåbentlig kunne hjælpe på det problem, som du påpeger. Tak for den vigtige kommentar!

1. juni 2017 kl. 10:57
Lad os stoppe inuits flugt fra naturen

Mange tak for jeres gode kommentarer.

Der er rigtig nok god mulighed for at lære om naturen hos de grønlandske familier i dag. Det er netop derfor, jeg ser grønlænderne som et naturfolk.

Den formaliserede undervisning kommer ind, når samfundet i Grønland som alle andre steder bevæger sig væk fra dette forhold til naturen. Samtidig forestiller jeg mig, at man via uddannelse kan bevare selv de mest krævende kundskaber. Ikke blot at færdes i naturen, men at bruge den ud i det ekstreme, ligesom når man fermenterer søkonger.

Jeg fik forleden fortalt, at der kun er få tilbage, som begiver sig ud i at fermentere søkonger. I nogle bygder, hvor alle er tilflyttere og derfor ikke er vokset op med fermentering af disse, så afholder man sig helt fra denne tradition, der ellers er højt værdsat hos mange i Grønland. Det illustrerer for mig rigtig godt en handlingsbåret kundskab, som kræver mere end bøger og familieture at opretholde.

Det skal dog tilføjes, at Rane Willerslev og Bonderøven også påpegede, at det i høj grad er familiens ansvar at lære børnene og de unge de handlingsbårne kundskaber. Men jeg tror på, at vi i Grønland kan bevare ikke bare almindelige men også ekstraordinære handlingsbårne kundskaber, ved at lade det blive en del af en formaliseret uddannelse. Også fordi vi i Grønland gerne vil tænke uddannelse på andre måder, end hvordan det er defineret i dansk sammenhæng, og det er her det nytænkende kommer ind.

Jeg er meget nysgerrig efter at høre, hvordan disse kundskaber har kunne bruges i en hverdag som jurist? Udfordringen er for mig at se nemlig, at finde ud af hvordan traditionelle egenskaber kan bruges i en moderne hverdag.

Tak for boganbefalinger! Det var måske en tankemåde, der kunne bruges til de kommende generationer. Vi skal gennem uddannelse og færden i naturen sikre os, at de unge i Grønland have "Grønlandsdille".

31. maj 2017 kl. 10:06
Fra mikrobiologisk is-forskning til tarmflora og grønlandsk mad

Kære Steen, tak for din kommentar. Jeg tror bestemt ikke, at Willerslev et al. har taget fejl. De studier, du henviser til, fremgår også af tidligere blogindlæg:

https://ing.dk/blog/hvor-meget-dansker-er-en-groenlaender-173683https://ing.dk/blog/hvor-kommer-groenlaenderne-fra-og-hvad-ret-har-vi-til-groenland-171110

Hypotesen er ikke, at vi har haft den samme tarmflora siden tiden som naturmennesker. Tarmfloraen er i virkeligheden meget dynamisk og kan ændre sig fra time til time. Hypotesen er, at den kost vi har udviklet gennem århundreder måske resulterer i særlige mikroorganismer på maden, som er gode for tarmfloraen hos mennesker, der lever primært af kød og fedt.

Tak fordi I læser med og mange tak for kommentarerne!

8. maj 2017 kl. 09:19
Opsang til de grønlandske politikere - gør op med taberrammerne

Henrik Lund-Andersen, mange tak for dine kommentarer. Du rammer helt rigtigt, når du påpeger den manglende jordforbindelse, som vi (jeg), garanteret langt oftere end jeg er klar over, udviser. Den må jeg dog tage på egen kappe. JJ er en engageret borger med fast bopæl i Grønland, og har så vidt vides heller ikke taget en lang videregående uddannelse. I mit nuværende arbejde for Ilisimatusarfik er det blevet meget klart for mig, at man med store armbevægelser og ambitioner kan komme til at ramme helt viden siden af i forhold til, hvad der er mulighed for og ikke mindst brug for i Grønland. Jeg kan kun håbe, at få bedre jordforbindelse, når jeg flytter derop. Dette bliver forhåbentlig ikke på bekostning af evnen til at se muligheder og mod til at tænke stort. Du har muligvis ret, Hans Henrik Hansen, mine håb er muligvis urealistiske. Så længe jeg tilsyneladende ikke er ”blevet voksen”, så tager jeg mig den frihed at tænke lidt større og håber, at vi måske alligevel kan lykkes med bare en del af drømmene og håbene. Det er vel således, at ungdommen skal være med til at udvikle et samfund og føre det ind i en fremtid, som er anderledes og endnu bedre end nutiden.

Hvis I har læst JJ’s oprindelige indlæg vil I se, at han netop forsøger at gå udenom offentlig støtte. Problematikken ligger i, at man har sat et system op, hvor man igen og igen opfordrer til at få offentlig støtte og blive en del af det enorme offentlige system i Grønland, der i sidste ende giver underskud.

Per T. Hansen tak for kommentarer og gode ønsker. Det er et af mine største frustrationer, at vi i Grønland vælger at bruge ressourcer på selvstændighed og grundlov, når vi har meget reelle og helt uacceptable problemer i samfundet. Problemer der kræver samtlige politikeres indsats at få løst. Jeg ærgrer mig over, at vi bruger så meget som minutter af vores tid på at diskutere tidsrammer for et fuldstændig urealistisk ønske om selvstændighed, når vi samtidig må se den ene folkeskoleårgang efter den anden gå tabt pga. dårlige ressourcer i skolerne og hårde vilkår i børnenes hjem.

Jeg er overrasket over, at lige netop dette indlæg har givet anledning til en så negativ og ligefrem ufin tone i debatten.

Jeg er overrasket fordi, at jeg faktisk mente, at jeg lige netop havde skrevet, at man ikke kan forvente, at det grønlandske samfund kan stille midler til rådighed for enkeltpersoner. Jeg ønskede med indlægget at sætte fokus på, at strukturen i Grønland gør, at personer, som ønsker at skabe nyt på eget initiativ får ringere vilkår end dem, som indgår i det hårdt belastede offentlige system. Jeg ønsker bestemt ikke bedre vilkår end nogen som helst, men jeg håber på lige vilkår.

Jeg håber meget, at vi fremadrettet kan holde den samme gode tone i debatten, som der har været igennem de sidste fem år.

1. marts 2017 kl. 10:13