"Det er sådan set ikke helt rigtigt"
Du har ret. Jeg tænker som roer, hvor der er et ord for det: 'styre-hastighed'
Kan man høre om de giver et enkelt DUNK (enkel frekvens) eller et længere SVirp (kontinuerlig frekvens-spektrum)?
Roret virker ved skibets bevægelse/fart gennem vandet. Bevægelsen/farten gennem fjorden kan vurderes ud fra, hvor hurtigt landjorden passerer forbi, men det er ikke nødvendigvis det samme, hvis der gennem fjorden osse er strøm-bevægelser (tidevand, vindstuvning). Ved langsom fart/land-passage og medstrøm kan en uerfaren skibsføre få en ubehagelig oplevelse af, at roret ikke rigtigt virker.
"Iht. den seneste revidere opgørelse i Rødlisterapporten snakker vi om et fald i biodiversiteten målt i promiller her i landet." Det er måske fordi det kun kigger på de eksklusive arter, dem som mennesker kan forholde sig til. Hvornår er du sidst blevet stukket af en myg?
"Det vil give meget mere værdi at få genetableret, vandhuller og levende hegn ude i landskabt." Den er jeg med på. Hvis den danske regering har cojones lovgiver de for stribede marker i morgen. Væk med de massive mono-kulturer. Det behøver ikke at ændre så meget på hverken udbytte eller maskin-metoder, og det bør være nemt at håndhæve, enkelt som det er. Jeg skal skåne jer for at bavle om fordelene for, er mulighederne ikke åbenlyse? En enkelt forventning: bland étårige med flereårige striber.
Jeg har lavet en opfrisker:https://en.wikipedia.org/wiki/MethanogenMethanogens play a vital ecological role in anaerobic environments of removing excess hydrogen and fermentation products that have been produced by other forms of anaerobic respiration. Methanogens typically thrive in environments in which all electron acceptors other than CO2 (such as oxygen, nitrate, ferric iron (Fe(III)), and sulfate) have been depleted
Bio-decomposition in the anaerobic digester involves a four-staged cooperative action performed by different microorganisms.[36] The first stage is the hydrolysis of insoluble polymerized organic matter by anaerobes such as Streptococcus and Enterobacterium.[37] In the second stage, acidogens break down dissolved organic pollutants in wastewater to fatty acids. In the third stage, acetogens convert fatty acids to acetates. In the final stage, methanogens metabolize acetates to gaseous methane. The byproduct methane leaves the aqueous layer ... ...https://en.wikipedia.org/wiki/CelluloseCellulose is an organic compound with the formula (C6 H10 O5)n, a polysaccharide consisting of a linear chain of several hundred to many thousands of ß(1?4) linked D-glucose units.[3][4] Cellulose is an important structural component of the primary cell wall of green plants, many forms of algae and the oomycetes. [] Cellulose is the most abundant organic polymer on Earth.[6] The cellulose content of cotton fiber is 90%, that of wood is 40–50%, and that of dried hemp is approximately 57%.[7][8][9]
Cellulolysis is the process of breaking down cellulose into smaller polysaccharides called cellodextrins or completely into glucose units; this is a hydrolysis reaction.
Some ruminants like cows and sheep contain certain symbiotic anaerobic bacteria (such as Cellulomonas and Ruminococcus spp.) in the flora of the rumen, and these bacteria produce enzymes called cellulases that hydrolyze cellulose. The breakdown products are then used by the bacteria for proliferation.[36] The bacterial mass is later digested by the ruminant in its digestive system (stomach and small intestine)
Det er lidt påfaldende at metanogenesen ikke nævnes her, men læs de to øverste linjer igen.
Erik Bresler, altid godt at blive klogere.
Sundhed.dk påstår at jeg har en Norsk eller Svensk ip-adresse og vil ikke lukke mig ind.
Sagt på en anden måde: sådan én som mig er bedre at holde ud i strakt arm.
"Det er fodertilsætningsstoffer som Bovaer, der kan mindske dannelsen af enterisk metan hos kvæg. "
Kan vi håbe på, at der er gode undersøgelser bag? Jeg tænker på, om den fulde effekt er undersøgt og ikke kun den praktiske reduktion af metan. Jeg tænker i retningen af, at den extra ko-mave har en funktion. I vores egen tyktarm omsættes 'fiber' delen til nyttige og uundværlige produkter, incl vitaminer. Dannelsen af B12 er ikke effektiv i mennesker. Hvis man forestiller sig, at det kan være årsagen til koen's extra mave, så skal den altså stadigvæk levere B12 mm efter tilsætning af Bovaer. Jeg er sikker på, at undersøgerne er opmærksom på det, men ikke at vi nødvendigvis vil høre om eventuelle problemer. Vi læser med lettelse om udviklingen af mediciner (fx kunstige fager der kun har én bakterie på menuen, den sygdomsfremkaldende) der minimerer den problematiske resistens-udviklingen der kan forudsiges ved mere bredspektrede medicin. Jeg tror ikke, at så sofistikerede metoder er nået til landbruget.
Nogen husker nok stadigvæk et tidligere 'foder-tilsætningsstof' der booster tilvæksten hos smågrise. Det var bredspektret antibiotika. ... Jeg taler normalt meget positivt om kulstof i jorde. Tilbageføring af kul fra pyrolysen bør vel undersøges for det generelle problem der er med at tilbageføre diverse der har været igennem samfundets mave. Franskmændende var tidligt ude med organisk affald på vinmarkerne, inclusiv den lille fraktion af glasskår og plastik der følger med. Danske landmænd har tidligere afvist slam for at indholde for mange tungmetaller. Jeg vil ikke kloge mig på mulighederne i bio-kullet.
Det må envidere være åbenlyst, at man grundlæggende blokkerer for mark-biomets naturlige stof-omsætning hvis man støvsuger markerne for alt brandbart. Vi ser dette generelle problem [forarmelse af tyktarmens funktion ved reduceret fiber indtag] som mulig årsag til den diffuse svøbe af svagheder i den vestlige kulturs helbred. Kort fortalt. Jeg bruger 'fiber' som en samle-betegnelse for den gruppe af stoffer/materialer der er kun kan omsættes i tyktarmen.
"Et enkelt sted bryder byggeaffald frem (for enden af søen). Her møder gangstien søen og afspejler måske et slid. Det er lidt, og pænt rengjort for asbest." Jeg snakker med en yngre fisker der nyder forårssolen på den røde markering. "Man kan godt spise det" siger han og tænker måske på fisken han fanger. "Nej" siger jeg og fanger ikke sammenhængen til fisken. Han bliver tavs.
"Efter at have besøgt området ligner det en vellykket restaurering tilbage til naturtilstand". Billedet af hullet kan være et sted én er trådt igennem overjorden. Det er en risiko som ikke er meget anderledes end risikoen for at hænge fast i et blødt sted på en ujævn eng. Ingen støv-risiko. Over tid kan overjorden forsvinde ned i det alt for store pore-volume der kan være imellem uregelmæssige stakke af asbest-plader. I dét får Lars Hovesen's kritiske kommetar vægt. Hvordan er det når "alt er glemt"?
Meget af livet i overjorden respirerer ved O2 og udvikler CO2 til en helt anden størrelsesorden i jorden end de få promille der er i luften. Det gør jorden kul-sur. I hvor stor grad det kan øge den kemiske nedbrydningen af asbesten må kunne granskes, hvis der skulle være behov for et estimat. Et umiddelbart lyspunkt her er, at mineralernes morfologiske modus gør, at de har et stort overflade/vægt forhold.
Hvis elefanten i rummet er "bygge-modning", så er mergel-underlaget problem nok i sig selv.
"Prøver af badevandet ved Charlottenlund Søbad, som blev taget i januar sidste år,"
.. Så har de da haft tid til at gøre deres overvejelser.
Måske det var gået bedre, hvis jeg havde vippet øst/vest i stedet for nord/syd
Foucoult pendul
Jeg lavede et pendul (3m & 1kg) for nogle år siden, for at checke, at det ville ændre retning som forventet. Inden en time gyngede det tiltagende i en oval/cirkulær bane ;o/
Et foto af asbest:
https://psmag.com/.image/t_share/MTI3NTgyMzc0NTA1NTE5NTgy/asbestos-1.jpg
Det er ikke repræsentativt for alle asbester, men grumt nok som det er. Jeg kan ikke stå ved, at tidligere nævnt sur nedbrydning skal have en formildende indflydelse på mineralets skarpe kanter.
Lars Hovesen skriver "Møghuller, den ædle kunst at fylde et hul i jorden med affald, klaske lidt jord ovenpå og så glemme alt om det."
Det er at stramme billedet. Søerne i området er mig bekendt gamle mergelgrave og nu, efter sigende, har modtaget en del bygningsaffald incl asbest. Efter at have besøgt området ligner det en vellykket restaurering tilbage til naturtilstand - all things considered. Det er delvist et vådområde vurderet på sivene og ikke i sin helhed tilgængeligt for mange besøgende. Iht kortet er der et stort sammenfald med 'deponiet' og de konstruerede gangarealer etableret langs stranden - robust arbejde uden skyggen af byggematerialer. Et enkelt sted bryder byggeaffald frem (for enden af søen). Her møder gangstien søen og afspejler måske et slid. Det er lidt, og pænt rengjort for asbest. Hele området er værdsat vurderet på, hvor mange der tager en strandtur her.
Der er ikke sammenfald mellem den planlagte tunnel-gravning og og det skraverede deponi-område. Jeg tvivler på, at sedimentations-raten i det fotograferede område kan give grundlag for at tro, at byggematerialer er begravet og uden for rækkevidde.
Som livlig bruger af området som kajak-roer og fisker undrer det mig stadigvæk, at jeg ikke har bemærket den uorden i naturen som artiklen beskriver. Det var måske lænestolen der stod midt i det hele der gjorde mig blind for detaljerne ...
Jeg har fundet et indlæg som jeg måske har offentligjort tidligere:
https://en.wikipedia.org/wiki/Asbestos
chrysotile Mg3(Si2O5)(OH)4 amphibole, Fe7Si8O22(OH)2, Na2FeII3FeIII2Si8O22(OH)2, andet Ca2Mg5Si8O22(OH)2, Ca2(Mg,FeII)5(Si8O22)(OH)2 Six mineral types are defined by the EPA as "asbestos"
Ligesom granit der ligger i et område gennemsivet af surt vand og forvitrer har jeg en tilsvarende forestilling om, at mange andre endogene bjergarter forvitrer og endelig bliver til sand og ler. Granit er et spektrum over en samling mineraler bl.a i familie med amphibole. Mica er stabilt og lever længe i en degraderet række plade-struktureret lertyper .. med blåler i den ene ende og porselænsler i den anden. Ultimativt bliver granit til ler og quatrz-sand. Der er mig bekendt ingen skarp beskrivelse af, hvordan asbest er farligt. Det efterlader den skadelige virkning som 'strukturel', dvs at det er de skarpe ender på fibrene der er den reelle fare for lungevævet, efter min mening. Der er ingen giftighed involveret ifølge ovennævnte kemiske nomenklatur (som Ca2Mg5Si8O22(OH)2). Om denne nomenklatur er retvisende når det osse kommer til eventuelle substitutionerende metaller kan jeg ikke vurdere (wiki.en nævner ikke nogen). Det vil være min forventning, at en kemisk nedbrydning vil angribe de spidse ender først. Støv er den eneste modus stoffet er farligt på. På den måde kan der være grund til bekymring, hvis asbesten graves op, tørrer og igen kan danne støv. Asbest i størrele med lermineraler (2 µm) vil jeg forvente integreres i det ler der typisk allerede sedimenterer ud i området .. altså uden nødvendigvis at blive til farligt støv hvis det tørrer ind.
Modsat de besværlige mølle-vinger er der sparsomt få forslag til, hvordan man kan skaffe sig af med asbesten. Såvidt jeg kan se er kommunens beslutning om af bruge den våde eng den bedre løsning hvis vi vælger at holde sure moserne fri. Som det vist er tilfældet er området omkring deponeringen beplantet med kulsukker - en akkumulator-plante der kan nå ned til de nyttige næringsstoffer som forvitringen af asbesten vil frigive.
Mere om det øverste billede: Den afbillede strand ligger ikke ud for deponiet. Deponiet er afgrænset mod fjorden af et større sten-dige som kan ses helt øverst i baggrunden til højre i fotoet.
Det mest voldsomme vejrlig som evt kan flytte pladerne kommer fra vest, altså ind mod byen - det er derfor ikke oplagt at de synlige plader på billedet er fra deponiet, selv om det måske ikke er umuligt.
Tør man spørge artiklens forfatter Sybille Hildebrandt om " .. Ingeniørens aktindsigt .. " også rækker til et årstal for det øverste billede fra fjorden? Det er absolut ikke fra de seneste år og såvidt misvisende for den bedrøvelige status der ellers beskrives.
Lone. Helt OT: har du nogen sinde set den her:https://www.nature.com/articles/s41586-021-04063-4Den er godt et år gammel.
Svend, jeg har fået kolde fødder mht ræsonansen. Hvis vi ignorere dynamoens cirkulære omdrejning bliver der tilbage en lille kraft frem og tilbage, i cirklen omkring statoren. Hvis der sidder noget på statoren der stikker radiært ud bliver det vrikket frem og tilbage og er sårbar i hæftelsen. Ja, jeg er ikke stolt af måden at forklare det på. Ja, det er småt med oplysninger. Hvis kablet sidder langs akslen er det ikke et problem, men, hvis det er bøjet får det et slags vrikke-moment ..
De kan montere et godt bundt bløde 220V-ledninger mellem statoren og kablet. Det vil forhindre vibrationerne i at nå kablet. Hvis altså jeg har diagnosticeret problemet rigtigt.
Tak for linket Lone. Jeg tog mig tid til at læse det ordentligt igennem - til forskel fra tv/radio kan man jo lige læse en linje igen. Og igen, når de små distraktioner står i kø. Måske blev jeg fanget af den hjemmelige version af 'engelsk' .. det er altså mærkbart forskelligt fra kinesisk-engelsk, sagt uden at skubbe til nogle fordomme. Og, så var der flere guldklumper som lige parentetisk at forklare, hvorfor solens lys nødvendigvis må konverteres til langstrålet varme til udstråling. Jeg har stået med unge grønlændere som underviser uden rigtigt at ville erkende, at de ikke kunne forstå halvdelen af mit danske. Så, at læse teksten oversat af Rosings sædvanlige velformulerede, rolige og velpronaunsinerede danske, uden hverken at snakke ned eller op til nogen var bare dejligt.
Carsten Troelsgaard