Simon Mikkelsen

Artiklen omtaler mange problemer ved at skifte fra Google Analytics, men glemmer lidt hvorfor det bliver ulovligt - og efter min og mange andres mening allerede er det:

Google indsamler enorme mængder oplysninger om danskere på internettet og skaber profiler der kan afsløre følsomme oplysninger såsom sexualitet, politiske ståsteder og helbredsoplysninger. Ikke nok med det opbevarer de data på en måde, så en fremmed magt (USA) til enhver tid kan kræve at få indsigt i dem uden at ofrene må få det at vide.

Da jeg var barn i 80'erne blev der snakket meget om Østtyske STASI og hvor ulækkert det var at de spionerede på folk. Google (Facebook mfl) er ikke spor anderledes og det accepterer vi bare.

Samtidig beklager vi os over at andre ikke kan levere lige så gode statistikker. Nej, tænk sig. Andre har måske en smule moral og overholder lovgivningen. Hvis jeg solgte cigaretter uden at betale afgifter kunne jeg gøre det meget billigere - eller bedre hvis det var til fuld pris.

Vi har gennem mange år vendet os til at IT var et nærmest lovløst område - nu er loven ved at indhente hvad der er rigtigt at gøre. GDPR er ikke irreterende compliance: Det er at behandle andre mennesker ordentligt.

Det system skal finde små private der snyder, men det er slet ikke dér det store problem er. En sag om en almindelig dansker har nemlig en størrelse som skats medarbejdere sagtens kan overskue og dermed tager de fat i dem. Lige så snart virksomheder kommer over en vis størrelse, som ikke er særlig stor, bliver skatten så kompleks, at SKAT helst undgår at grave i dem. Gør de det endeligt, kan de finde en masse ligegyldige småting mens de store og dyre ting foran næsen helt bliver overset.

Der er ikke brug for at kontrollere flere af de små. SKAT skal have kompetancer og ressourcer til også at kigge på det store.

Fra ethvert videnskabligt forsøg ved vi, at man kan ikke tage ét eksempel og ekstrapolere det ud til resten af populationen. Uden at have tjekket nogen tal efter, er det muligt at der faktisk køres mere grønt i dette tilfælde. Men der er langt derfra og så til at andre gør det samme i væsentligt antal.

De undersøgleser der hidtil har været, viser at hybridbiler ikke er nogen gavn for miljøet. Både når man undersøger den enkelte bil, hvor der skal køres rigtig mange små korte turer hvor der oplades efter hver af dem, men også når man ser på hvor ofte de ser ud til at lade i praksis.

Folk kan da godt købe dem og køre i dem, men hvis man ikke kan vise at de gavner miljøet bør de koste det samme som deres rene forssile fætre.

Man kunne også have en pumpe, som tillod at man kommunikerede sikkert med den.

Først skal vi definere hvad vi mener med det. Handler det udelukkende om at implementere et interface, så de eneste der kan kommunikere med pumpen, er den som ejeren har intention om?

Eller skal der også være medicinsk sikkerhed? Med andre ord, skal jeg som hjemme-udvikler have mulighed for at lave en kodefejl, der giver en dødelig dosis insulin?

Man kunne lave en mellemting, hvor pumpen acceptere instruktioner, men der er grænser for hvad den acceptere. Det kunne være en maximal dosis pr. tidsrenhed - og rammer man den dosis er der tale om en fejl der giver en alarm og lukker for interfacet. Folk med mere viden indenfor området kan nok sætte bedre grænser. Men det burde man vel også have i den "manuelle" pumpe der laves i dag, så en decimalfejl i indtastningen kan blive fanget.

Det ser ud til, at den virus som forventet kan blive ved med at mutere. Vi kommer ikke udenom at få kørt en process igang, hvor der går kortest mulig tid fra en variant bliver opdaget til vi har udrullet en vaccine. Det er inkl overkapacitet på fabrikkerne. Når de ikke laver vacciner til os, skal de producere til de lande der ikke selv kan - såsom de fleste lande i Afrika. Når der går en masse mennesker og bliver smittet hele tiden, har virus gode muligheder for at mutere til skade for os. Vi kan ikke ignorere 3. verdenslande og bare vaccinere os selv!

Der er ingen tvivl om at det hul skal lukkes. Medicinsk udstyr, inkl. software, skal igennem en meget hård godkendelsesprocess. Det er der en grund til, for hvad hvis et stykke software går i et loop og begynder at tømme insulinbeholdningen? Hvad hvis en hukkommelsesfejl får ganget dosis med 8?

Personligt har jeg brændt et dyrt spejlreflekskamera af pga en fejl i noget 3.parts firmware, der gav flere funktioner. Det vil jeg ikke risikere med et menneske.

...det gør den jo også - via dette link: <a href="https://ing.dk/artikel/gamle-signaler-faar..">https://ing.dk/artikel/ga…;.

Jeg ser intet i artiklen der fortæller hvorfor den computer (i begge artikler benævnt som en "skærm") "falder ud" / går ned. Artiklen omtaler, at STM-modulet ikke var designet til at køre med redundant computer (eller en computer der går ned), hvilket er grunden til at lokomotivet ender med at bremse. De informationer jeg ser, virker til at været så overordnede, at jeg mere vil se på den overordnede idé der bliver formidlet, frem for at forsøge at udlede detaljer om fejlen.

Hvorfor tror du, det er skærmene, der er ustabile? Er det ikke mere sandsynligt, at det er (de nye) STM-moduler, der driller?

For det første, er det modsat hvad der står i artiklen, formegentlig computeren der giver information til skærmen, der går ned. Hvad og hvorfor nævner artiklen ikke noget konkret om og vi andre kan kun spekulere - og ender nok med at gætte forkert.

Gør den? Hvad er det som jernhjul mod skinner kan som gummihjul mod asfalt ikke kan?

Kan transportere langt flere mennesker på den samme plads. Ingen problemer med parkering, man efterlader bare toget på stationen og så tager andre sig af det.

Hvis man oven i købet får anlagt den højhastighedsbane gennem Danmark, vil man kunne nå stort set det samme for langt færre penge, og endda have mulighed for at stå af og på et par steder mere. Så gavner projektet også resten af Danmark, som skal være med til at betale.

Den forbindelse er helt tosset. Jo, nogle mennesker vil gerne køre mellem Aarhus og København, men det vil jo ikke give mening fx at bo et sted og arbejde et andet. Vi klarer os fint med video-møder og en togtur i ny og næ. Det er ikke fordi sådan et mega-projekt vil ændret ret meget. Dertil kommer al den natur der bliver ødelagt og de ekstra biler der kommer til at køre.

Jeg tror næppe at man har medregnet at bygge vejen helt færdig, dvs. opsætte tilstrækkeligt med støjskærme. Det er folk der bor i nærheden af linieføringen der kommer til at betale den store pris for et halvfærdigt projekt.

Når man har vundet udbuddet (som er den vigtigste kvallifikation - softwareudvikling er sekundært) skal man udvikle systemet som der står i kontrakten. Også selvom det slet ikke giver mening. Bagefter tjener man sine penge på konsulentarbejde, der handler om at få systemet til at gøre hvad det faktisk skal. Så er projektet en success for alle, undtagen os skatteydere. Man skal aldrig tro, at man får noget ud af at fortælle den offentlige kunde, at de har bedt om noget forkert. Man smider ikke kun sin mulighed for profit væk, man risikerer også kæmpe bøder hvis man har den frækhed at samarbejde om at finde en rigtige løsning og så implementere den. For er der ikke styr på tingene i kundens ende, kommer revisionen bagefter og finder noget der ikke er implementeret som i kontrakten og så falder bøderne.

Dernæst er et af problemerne ofte, at det offentlige ikke vil betale deres folk det samme som de private vil. Konsekvensen er, at de ofte ikke har de nødvendige kompetancer for at drive projektet.

Tjo, men man skal da ikke lægge nye skinner, hvis den skal køre en anden rute. Det er da mere fleksibelt end en letbane, som var diskussionens tema.

Du skal formegentlig lave ændringer de fleste steder bussen skal svinge. Hvis man vil have fordelen af at køre i egen bane skal den også laves. Så selvom den er mere fleksibel, er det ikke som med almindelige busser.

Forskellen på de to er også, at en BRT løser et problem her og nu. En letbane udvikler hele bydele. Dels giver den bedre service, men folk ved også at når skinnerne er lagt forsvinder den ikke lige igen. Så virksomheder lægger sig nær stationer og små byer den kommer forbi bliver større. Her i Århus skriver virksomheder i deres jobopslag, at de ligger nær letbanen.

Anyway. Det jeg vil sige er at hjemmesortering er kommet for at blive. Så lad os se hvordan vi kan gøre det bedre.

Ja, om en glascontainer står på privat grund eller ude på vejen kan ikke gøre forskellen. Så må man se på hvad det er. Måske hjælper det runde hul, som forhindrer større ting i at komme i. Her må man oplyse om, at det kun er glas der må komme i og den smadrede glastallerken eller fad har det bedst et andet sted.

Man skal også oplyses om hvor meget der skal gøres rent. Nogle steder står der, at let fjernelse af madrester er nok, andre steder skal det gøres mere rent. Det er ikke nemt for os.

Det er ikke nemt, men man skal uddannet hele landet i noget nyt - ligesom dengang man ikke måtte smide batterier ud mere. Det kan lade sig gøre og derefter går meget at oplysningen i arv fra generation til generation.

Men det kræver en del mere end en vag brochure fra kommunen.

Er det en menneskelig bøf at:

Tonen er særligt hård i forbindelse med Corona, men på internettet er den desværre generelt hård og har været det siden tidernes morgen. Der er undersøgelser der påstår, at skærmens anonymitet faktisk ikke har en væsentlig påvirkning - noget påvirkning tror jeg dog det har for nogen.

Men der er det simple faktum, at man højest er 100 millisekunder væk alle folk på Jorden. Og der er en ret lille gruppe der råber meget højt. De skriver rigtig grimme ting og de gør det i så stor stil at de enten drunker de positive kommentarer eller helt skræmmer andre væk. Førnævnte undersøgelse påstår, at disse folk også er sådan i det virkelige liv.

I gamle dage blev deres skriverier bare stoppet af debatredaktøren på diverse aviser og så kunne de ellers stille sig på et gadehjørne og råbe for de få som kom forbi. Nu har de talemuligheder på lige fod med alle andre.

Trusler og andre af disse kommentarer er naturligvis ikke i orden. Men man skal huske, at det er en lile flok der skriver dem. En måde at håndtere det på er, at sammenligne det med affald på gaden. Det skal samles op og smides ud (slettes hvor muligt) for at andre ikke også smider affald. Noget kan ikke undgås, men hvis man fjerner det, hober det sig i det mindste ikke op i så høj grad.

Ofte snakker man om, at man skal kunen få penge for sorteret affald, før man skal begynde at sortere og genanvende.

Der er jeg helt uenig: Det er vores affald og hvis der er bedre ting at bruge det til end at brænde eller deponere det, så er det dét vi skal. Hvis det så koster penge, er der en god grund til at få udviklet en mere økonomisk måde at gøre det på. At det ville være lettere for kommunerne hvis nogen ville betale penge for affaldet, frem for at de skal af med penge, kan vi alle være enige i.

Men vi er altså nød til at tænke miljø først og ikke penge først.

Jeg synes at ordet "behandling" er forkert at bruge i denne sammenhæng. Historisk set har det formegentlig været en fordel at holde på den overskydne energi der måtte være, fordi mad var begrænset, ligesom det har været en fordel at spise løs når maden var der. Det gælder i øvrigt mange steder i verden i dag.

I vores del af verden er det bare ikke en fordel, fordi der i praksis er næsten ubegrænset mad og meget af det indeholder rigtig meget energi. Når man taler om at folk bliver "fristet" handler der mere om, at de indsamler energi til dårlige tider, hvilket normalt (set i forhold til vores udvikling) har været fornuftigt.

Det er ikke folk der er overvægtige eller bliver fristet der er noget galt med - det er vores samfund der har udviklet sig i en så positiv retning at det bliver et problem og det har vi brug for hjælp til at håndtere.

Som jeg skrev i min kommentar der er citeret i artiklen, giver alle disse lastbiler på vejene ikke mening. De fylder helt enormt og skal man elektricificere bare motorvejsnettet, er det et større projekt end at elektrificere de manglende hovedbaner. Et ikke uvæsentligt problem man nemt overser, er alle de motorvejsbroer der skal hæves for at få plads til kabler.

Ja, lastbiler er mere fleksible end tog og tillader at tingene kommer hurtigere frem, men laver man et sæt regler der er ens for alle er konkurrence ikke et problem. Nogle fødevarer, som kræver hurtig transport, kan man beholde i lastbiler, men langt størstedelen af trafikken kunne sagtens køres mellem landsdelene i tog og først komme i lastbil på vej ud til slutkunden.

Ved at benytte tog har vi allerede infrastrukturen og det som ikke er elektrificeret er på vej til at blive det. Vi fjerner de mange lastbiler der ligger og sænker trafikken på motorvejene og bringer godset frem på den mest miljøvenlige måde.

Vi skal bare lige vende os til, at det kan tage lidt længere tid for virksomhederne at få ikke-fordærvelige varer frem. Nej, det er ikke sexet, men det er en forhodsvis billig løsning og den virker.

Hvis man nu på strækningerne langs motorveje lod disse el-lastbiler køre i eget tracé, kunne man optimere en hel del på rulle- og luftmodstanden ved at lade dem bruge stålhjul mod en stålskinne og ved at koble dem sammen i lange kæder. Det vil også hjælpe gevaldigt på trængslen.

Ved at benytte den eksisterende infrastruktur, kan vi også undgå at skulle hæve snart sagt samtlige motorvejsbroer, for at få plads til køreledninger.

Jeg kan godt se, at med priser på fragt med lastbil er det nemmere at sende lastbiler på tværs af landet, men det er ineffektivt på så mange måder at det er utroligt vi tillader det.

Hvis man nu tillod dem at blive endnu længere, fx 80-100 vogne eller mere og satte dem til at køre med hjul af stål på stålskinner og satte noget elektrisk drevet trækkraft foran og lod dem få deres egen vognbane - så har man ca de samme ulemper (nemlig at de ikke kan køre på mindre veje) men man får meget bedre co2-besparelse og meget mindre trængsel på vejene.

Den største ulempe er nok, at man skal have lavet disse sporveje og trukket kabler.