så vil det kreve enorme mengder strøm tilsvarende ca energimengden i jetfuelet som blir erstattet.> Nja eller betydeligt mindre ved indsættelse af nye mere effektive flytyper, læste også et sted at der på interne ture i EU kunne spares 10-14% alene ved bedre planlægning af flyveturen, men det ville kræve stærkt samarbejde om et stort fælles luftrum, det er vel utænkeligt.
Har vi råd til at blive fossilfri
Har vi råd til at bekæmpe klimaforandringerne? Har vi råd til at købe os fattige i energi udefra?
I stedet for altid at transportere det største dyreste og tungeste batteri med sig, så hav til det normale forbrug og lidt i reserve.
Jeg ser 2 muligheder for små batterier, det ene er batteriskiftestationer, det andet er brint, batteriskiftestationer fordi du kan skifte til kæmpe batteri på 2 minutter, dog forbudt i danmark, og brint fordi du altid tanker til fuld rækkevidde på 3 minutter, elbiler kan kun tankes til 80% og mister yderligere 20% i løbet at de 2 første leveår hvis de bruges intensivt.
En privat bruger der pendler vil hvis der er adgang til ladepunkt kun bruge brint få gange om året, dvs de gange hvor alternativet er langsomme lynladere, en intensiv bruger som f.eks taxa vil bruge brint dagligt, men får flexibilitet, lav slitage og lavt tidsforbrug.
I holland lavede de en pulje til støtte for nulemission lastbiler som skulle holde fra april og året ud, de måtte lukke for ansøgninger efter 24 timer da der var overtegnet med en faktor 4 dvs der var ansøgt om tilskud til 1600 lastbiler, det mærkeligste var at alle ansøgninger var til batteriløsninger, ikke en eneste til brint.
Jo RUF kan i princippet nøjes med små batterier, men alt for komplekst, hvis vi ikke kan lave stabil togdrift, bygge en letbane, eller bare få en flaskeautomat til at køre stabilt, så tror jeg vi skal holde os langt væk fra RUF.
Ok så de Danske eksperter forholder sig forudsigelser om fremtiden, og de Tyske eksperter forholder sig til virkeligheden.De danske eksperter kigger længere ud i fremtiden
Den nuværende energi og klimakrise skal løses indenfor de næste 6 år, hvilke eksperter er mon klogest?
Det ser Tyskland så anderledes på, men hvad er det de Danske eksper mener vi har adgang til som Tyskland ikke har?Det er noget med lidt termodynamiske virkningsgrader....
Ud over biogas som ikke tæller i CO2 regnskabet, er der vel ikke så meget der kan lagres i halve og hele år, flydende PtX brændstoffer har endnu dårligere virkningsgrad, jeg tænker det kun er til spidslast for den sidste sikkerhed når de andre værker er makset ud, eller til kortvarigt boost, hvor de store er for langsomme i reguleringen.
Behovet for backup strøm kommer når produktionen fra de planlagte nye havmølleparker får andelen af vind energi til at stige ud over den kapasitet vi kan udveksle med vores udlandsforbindelser.Nej, men der går mindst et årtier, før vi har PtX, som kan levere backup el.
Det er håndterbart nu og vil kun langsomt ændres, parkerne kobles ikke på i morgen, udbygningen vil primært være til produktion af brint til de sektorer der udfaser fossile brænsler, strømforbruget vil kun stige ved at private får flere apperater som elbiler og varmepumper, de store forbrugere i industrien kobles på brint, forbrug og produktion skal passe sammen, men det er det 2-3 årige forbrug, ikke noget der kan påvirkes af 2-3 uger med vindstille.
I USA steg strøm forbruget fra 1960-2000 årligt med 4%, det skyldtes flere husholdnings apperater og aircondition, det klarede USA 40 år i træk, at koble 230 mio køretøjer på el vil fra det nuværende niveau kræve 4% om året i 6,5 år, det lyder ikke uoverkommeligt.
Tyskland vil lave nye kraftværker på brint og omstille nogle der nu kører på naturgas, hvis vi mener der er behov kan vi gøre det samme.
Det er vigtigt at finde langtidsholdbare modeller for råstoffet mølleplads, betænkeligt hvis man bare overføre traditionelle metoder fra dengang der skulle tilskud til, det er en helt ny situation som kræver fornuft fra bunden.
Udsigten er at PtX vil lægge en kraftig dæmper udsving i elprisen, hvis der er en passende mængde brint vil der helt af sig selv opstå noget der ligner et bånd med minimum og max priser.Det kan nu godt give mening, fordi der er PtX-teknologier på vej, som vil kunne levere backup-forsyning. Ved at lade fluktuerende forsyning betale for backup kapacitet, animerer man til, at placere den slags anlæg sammen med de fluktuerende elforsyningsanlæg. Derved mindskes behovet for netforstærkninger.</p>
<p>Omvendt går der jo nok mindst et årti, før det bliver relevant med PtX-anlæg, som også kan agere backup elforsyning.
Der burde ikke gå et årti før PtX får sit gennembrud, EU planer siger at at vi skal gå fra de nuværende 0,3 mio ton grøn brint i 2023 til 10 mio ton egenproduceret grøn brint, samt yderligere 10 mio ton import i blandede farver inden 2030 (læs 6,5 år).
Backup problemet løser sig selv, men det haster med at få vindmøllerne op og stå.https://www.nasdaq.com/articles/eu-plans-subsidies-for-hydrogen-made-using-renewable-energy-draft-document
Når der kommer catridge til brint skal der ikke bruges ret stort batteri, det kan ikke kræve meget startstrøm at starte en fuel cell i forhold til at starte en stor dieselmotor.
Hvis der er tvivl er det hurtigt at gå op og læse artiklen igen, skal combustion engines forbydes i 2035 eller senere, og skal der være en uendelig række af undtagelser og omskrivninger så loven kan fortolkes uden at få betydning.hvor der også var tvivl om den egentlige diskussion.
Jeg ser intet om den nuværende krig og trussel om krig som forhåbentlig er afklaret inden 2035.
Det er precis baggrunden for artiklen, de fleste om ikke alle motorfabrikanter er i gang med dels injektion hvor der tilføres brint til dieselforbrændingen, og dels ændringer af dieselmotoren til udelukkende at køre brint, det er den type motorer de nu er bange for ryger ind under betegnelsen combustion engine og derfor skal udfases.GLEMSEL er et ord med en indbygget overdrivelse. Et mere præcist ord vil være "MINORITET". For om 20 år kører der stadigvæk et lille antal Dieselbiler og Benzinbiler rundt på vejene.
Den mere energirigtige løsning med fuel cell med standard komponenter fra bosch, men når der opbygges med samme komponenter bliver det svært at påstå at man er bedre end de andre.
Hvis det er de eneste undtagelser så har vi et problem, når der skal laves brintbiler så siger de fleste producenter at de først hopper med på vognen når der er marked for serier på 100.000 styk årligt, når først det rykker så tænker jeg det bliver svært at holde liv i fossilindustrien, for hvem vil efterspørge redningskøretøjer i de styktal når der ikke er tilsvarende køretøjer til andre formål der kan holde efterspørgslen oppe.Feuerwehrautos oder Krankenwagen" viser, at lige netop brandbiler og lignende faktisk allerede er undtagelser i aftalen, som tyskerne nu alligevel ikke vil være med til.
Det er ikke kun tyskerne der i sidste øjeblik er sprunget fra, det er 7 lande der har blokeret rattificeringen.
De bilproducerende lande presser deres politikere så hårdt at de bakker ud, det er formuleringen omkring combustion engine som driller, fabrikanterne har forventet et hul i lovgivningen, så det ikke omfatter biler der kan omstilles til at køre på e-fuels.
Næste generation af fuel cell som kan laves i pæne styktal fra 2024 forventes at koste 35% af de nuværende, fleksible biler med samme funktionsevne som de nuværende fossilbiler er realistiske, både teknisk og økonomisk.
Det er fair nok at fabrikkerne skal omstille, de kan godt hvis de tvinges.
Øhh, Ptx vil ikke kræve forstærkning af nettet, for det første vil det placeres på højvoltsiden hvor nettet er stærkest, og ved mangel og høje elpriser vil de skrue ned for at undgå at deres produkt bliver for dyrt.Generelt tænker jeg har store forbrugere af net, 1 GW PtX anlæg, store producenter etc, skal have "særbehandling" forstået på den måde at de skal bære hovedparten af den forstærkning af nettet deres aktivitet medfører, vi andre må puljes sammen og dele solidarisk.
Ved decentral brintproduktion så jeg på et tidspunkt udbudsbetingelser hvor brintstationer skulle have x kapacitet til at levere, dvs hvis set-uppet er forbrug af el så skal den også være back-up og kunne levere x mængde el i x tid, for det er en del af udbudsbetingelserne.
Ved hjemme forbrug hvor varmtvandsbeholder varmeplader og ovn skiftes til brint er det helt ligegyldigt på hvilken tid af døgnet eller året benyttelsen finder sted, så er der kun belysning køle/frys og bilopladning tilbage.
Når først der er lagt brint ud til privaten er der også muligheden for virtuelle kraftværker, dvs at hver enkelt bolig eksporterer op til 6kW fra en brændselcelle når de selv laver badevand eller centravarme.(min kommentar, ikke en del af forsøget og heller ikke så oplagt da de nye rene brintbrændere er 100% effektive, men dog kun yder varme)
I U.K. får 668 boliger nyt hardware, der er protester omkring sikkerhed og pengeforbrug, de vil hellere have nye varmepumper end være forsøgskaniner for brint.
Ptx aflaster nettet, øger forsynings sikkerheden og giver fladere prisstruktur.
Nej den går ikke, forbrugerne skal have faste priser og tryghed, at fortælle vi skal flytte forbruget væk fra tisrummet 17-21 kan vi indrette os efter, dvs så længe det er enkelt og gentager sig alle ugens dage, men at vi skal tjekke eludsigten før morgendagens aktiviteter kan planlægges er helt sort.Derfor jeg skriver prædikteret belastning af nettet, 24 timer før.
Påstanden fra elselskaberne var at uændret forbrug for gennemsnitsforbrugeren vil koste stort set det samme.
Dem der kan omlægge deres forbrug får en besparelse, men alle får på sigt en besparelse, dem der ikke kan flytte deres forbrug får besparelsen ved hensigtsmæssig udbygning uden overinvesteringer dvs de ser ikke ind i store prisstigninger.
Fra artiklen: Fagfolk mod syd fastslår, at elektriciteten fra havvinden skal føres i land for her at blive udnyttet i et elbaseret samfund, sekundært til produktion af flydende brændstoffer.
Herhjemme holder vi fast i en idé om produktion af bæredygtige brændstoffer ude i Nordsøen. Således lød argumentet fra tidligere klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), at den danske betonø også ‘skal’ kunne rumme teknologi til denne produktion.
Det må være redaktiones sære fortolkning, som skal få det til at lyde som Dan jørgensen er for flydende brændstoffer, de udtalelser jeg hører i radioen siger det modsatte, når han siger ptx teknologi, så mener han brint som er billigt at distribuere og kan lagres.
Og den med" fagfolk fra syd fastslår" må de længere ud på landet med, skal vi antage at de taler om tyskere som allerede har 96 offentligt tilgængelige brint tankstationer, næsten alle med 700bar til personbiler.
Tankevækkende at 78% af bestyrelses medlemmer i de bilproducerende firmaer mener at fuel cell i personbiler får større betydning for bilernes udvikling end batterier, især når vi ved at nye biler får 10-40kWh batteri
Skal vi prøve at sætte det lidt i perspektiv?men man vil jo sende strøm til bla England og til/fra Norge. Der er kobber (eller aluminium) nok ikke for dyrt ?
På off-shore vind har 38 lande 1.417 projekter på 1,174GW, det svarer til 20% af det globale strømforbrug, velvidende at produktion og forbrug ikke altid passer sammen, vil du så bestille kobberkabler eller brintrør, eller lave et passende mix?
En stigning på 508GW over de seneste 12 måneder, og ingen udsigt til at det stilner af.
At tallene for projekter og ydelse er de samme men byttet rundt er en spøjs tilfældighed.
Korte forbindelser på få 100km til døgnvariation er på et par GW er vel fint nok, til store energimængder som skal langt, måske 1.000km eller til sæsonudjævning og til tung industri på langtidskontrakt ser det ud til at brint i rør vinder.
Langtidskontrakt og leveringssikkerhed lyder som nøgleord.
En bunke sand eller et stillads er altså ikke noget der får folk til at falde på halen ude i verden.
Formålet er at indsamle og distribuere energi i en god forretningsmodel, ikke at vække opsigt.Det kan måske vække opsigt ?
Det er dyrt at distribuere store mængder energi i kobberkabler, en ø hvor der konverteres til brint inden der distribueres lyder oplagt.
Overskriften siger første offshore brintrør, der burde vel have stået det længste offshore brintrør, det første må være energinets rør fra Bornholm til Tyskland på140km som åbner i 2027 men først skal være oppe på 10GW i 2030.
Røret fra Norge bliver det længste offshore på 750km og når kapasiteten på 10GW i 2038.
Benny Olsen