Tak Thomas for en vel researched artikel og gode kilder. Dejligt med artikler med internationalt perspektiv. Desværre rammer Covid de afrikanske lande meget hårdt økonomisk, Verdensbanken har skrevet at det sætter dem 10 år tilbage økonomisk. Dette må formodes, at udgangspunktet med familiens sikkerhedsnet (der er jo ingen bistandshjælp) vil betyde en stigning i antal børn de kommende år. God weekend. Hans Peter
Tak for en virkelig vigtig artikel om årsager, som giver stadig reduktion af skov (herunder tropiske skove). Skov som ellers er en af de vigtigste instrumenter til at binde CO2. Hans Peter
Mange tak Sanne for den meget fine overbliksartikel. Nu forstår jeg bedre et begreb, som ser mange steder.
Der laves kvalitetskontrol af rapporteringen til OECD, herunder Rio markørerne. Det gør Udenrigsministeriet og det gør de nordiske lande, UK, Tyskland, EU kommissionen etc. Det virker ret objectivt. Men ændrer ikke ved, at der er alt for lidt gave-baseret støtte til fattige landes adaptation. Borgerforslaget er første behandlet som du skriver, men blev ligesom overhalet af den brede, politiske aftale om klimaloven.
Svar til Hans Henrik. Det er skønt med din interesse for klima finansiering, som er det emne jeg følger i de internationale COPs.
- “New and additional” blev med Lars Løkke som mødeleder vedtaget på COP15 i 2009. I praksis er det Norge og Sverige, der lever op til det (deres ulandsbistand er oppe på 1,0% af BNP, så god plads over de 0,7% til klimabistand). De danske NGO'ere pressede for det i finanslovforhandlinger, og det blev til ekstra 150 mio. kr. hvor der står additionelt.
- MMR rapporter er offentlige på EU hjemmesiden og Mattias Folkekirkens Nødhjælp plejer straks at skrive om det i Altinget og i deres klima nyhedsbrev (som jeg kan anbefale)
- Borgerforslaget er ret fantastisk case. Første forslag som fik over 50.000 underskrifter (med Nemid) på blot 5 uger. Du kan finde det på Folketingets hjemmeside. Forslaget haft stor betydning ift. forhandling af den nye klimalov. På et offentligt møde i Studenterhuset i november blev tre af forhandlerne benchmarket op på de 6 områder i Borgerforslag.
Hej Hans Henrik. Danmarks udbetalinger af klimabistand til udviklingslande (disbursements) var 1,35 mia. kr. i 2017, hvilket kan ses i denne Excel afleveret af DK til EU (kaldet MMR). https://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/mmr/art16_finance/envw7ymhq/MMR_Danish_reporting_-_disbursements_2017.xlsx Og her et link til rapport, som jeg skrev i 2017 med et overblik over Danmarks klimafinansiering.https://www.92grp.dk/files/Danish_ClimateFinance.pdfBorgerforslaget siger at DK bør stige til 5 mia. kr. pr. år (heri også medregnet fra kærne-bidrag til internationale organisationer som EU Kommissionen og FNs udviklingsprogram, som ikke er medregnet i MMR tallene).
Hej Hans Henrik Vil gerne svare på dit spørgsmål omkring at 100 mia. USD fra 2020. Heldigvis har OECD en rigtig god offentlig database (CRS), hvor medlemslandene rapporter alle bistandsprojekter ind hver år på project-level. Der markeres i en Excel til OECD en Rio markør for adaptation og/eller mitigation med 2 (100% budget),1 (50% budget) og 0. På den måde beregner f.eks. Danmark sin årlige klimabistand hvor f.eks. et program i det nordlige Uganda får "1" markør. I dette link ses OECD' seneste opgørelse fra sept. 2019, hvor jeg kan se at støtten til mitigation er langt større end til adaptation.https://www.oecd.org/environment/climate-finance-for-developing-countries-reached-usd-71-billion-in-2017.htm),
Tak for dit gode spørgsmål. Hans Peter
Jeg havde håbet på en mere positiv debat om min blog. Mit indlæg har intet med atomkraft at gøre. Den har ikke noget med togfonden at gøre. Jeg er ikke økonom der kan forklare, hvoran de 14 mia. kr. hentes men nogle af dem er garantistillelse fra statens formue, der allerede står i Nationalbanken. Ser frem til at få mere konstruktive kommentarer.
Beklager at jeg ikke fik skrevet "Greta" rigtigt alle steder (i stedet for Grete). Jeg synes at Greta' meget korte tale til Kongressen signalerer, at hun ønsker fokus på sagen (IPCC rapporten) og ikke hendes egen person. Nu ved jeg ikke, hvor gamle I er, som skriver kommentarerne? Men det er vigtigt at observere, at rigtig mange unge mennesker rundt om i verden er meget bekymrede for temperatur-stigningerne i deres levealder (som rækker meget længere frem end min levealder). Jeg forstår, skolernes protester i morgen fredag bliver startskuddet til en uge med en lang række arrangementer, som er timet til møder i FN i New York. Jeg rejser selv en del med at tilse og evaluere projekter i Asien, Afrika og Latinamerika, hvor fattige bønder og landsbyer mærker klimaforandringerne i en helt anden grad end vi gør i Danmark. Vel at mærke fattige mennesker, der ikke har forsikringer for flere og lere oversvømmelser, tørke mm. Sådanne familier har kun en årlig indtægt på ca. 1-2.000 kr. Kan I forestille jer, hvor lidt det er? Venlig hilsen Hans Peter
Kære Aviaja
Stor tak til dig for dine mange og grundige blogs gennem de 7 år. Jeg har været fan af at læse dem. Nu ønskes du alt godt fremover med din forskning. Det kunne være godt, om du kan foreslå en anden til at videreføre bloggen. Der er alt for lidt med grønlandske stemmer i de danske medier, så Ingeniøren må meget gerne videreføre dette. Hilsner Hans Peter
Jan C du skriver: "Hvis det fordrer effektiviteten og mindsker spildtid, kan der sagtens gå 5 år mellem real møderne." Vil gerne spørge dig og de andre med kommentarer, hvordan I ser på at IPCC rapporten om at holde 1,5 grader temperaturstigning i dette århundrede siger: "greenhouse pollution must be reduced by 45 percent from 2010 levels by 2030, and 100 percent by 2050." Året 2018 synes at sætte rekord med udledninger, så vi nåede ikke en reduktion fra 2010 til 2018. Dvs. de næste 12 år skal klare de 45%, som er et vanvittigt højt tal. Så er omkostninger ved at holde COP møder vist i småtings-afdelingen, det har altså også en værdi at ca. 30.000 deltagere får en masse viden, som de rejser hjem til deres lande for at anvende.
Det er en virkelig god leder, som I har skrevet. Lige som jeg tænker og I har formuleret det meget bedre. Den energiaftale var en tynd kopi te, hvor flere partier med grønne ambitioner alene gik med for at få indflydelse på udmøntningen af ramme-aftalen.
Hvad jeg ikke forstår er, at partierne bag nuværende regering ikke i højere grad ser win-win mellem et højt dansk ambitionsniveau for grøn omstilling, og at det samtidigt generer store eksportindtægter at være foran de andre lande med grøn omstilling og vores styrke i holistiske klima løsninger (mitigation og adaptation). Bliv endelig ved i vores gode ing.dk at komme med de mange gode argumenter for at accelerere den grønne omstilling. Hans Peter
En interessant tanke Jens Jakob. Kan du ikke komme med et par eksempler, hvor det ville være oplagt i Danmark?
Til Mads Torben. "the World Bank Group established a policy to restrict coal financing in 2013". Herunder til kulminedrift. Du må forklare bedre, hvor du mener at jeg har skrevet noget forkert.
Ingeniøren har en code of conduct for debatkultur, der ikke forventer at se ord som "stinkbomber". Tak til gode indlæg fra jer andre. Som Macron og Verdensbankens direktør sagde i deres taler i tirsdags i Paris, er der stor omlægninger på vej i investeringsmønstret i verden i retning af mere bæredygtige løsninger end et fossilt drevet samfund. Et område hvor Danmark har en endog stor vækst i sin eksport i en årrække.
Hej Svend Mit indtryk er, at Verdensbanken har det fint med udbygningen af vandkraft, hvis det ikke for meget påvirker lokal befolkningen hvor vandet dæmmes op. Der har bla. været store konflikter ift. ny dæmninger i Laos, hvor der kørte en international kampagne imod - og Verdensbanken besluttede at gå ud. Mens det ikke er et problem i Kina, hvor regeringen tvangsforflytter store befolkningsgrupper for at bygge dæmninger.
Tak for jeres bidrag. Jeg læser det ikke som om, at Verdensbanken tror at sol og vind kan overtage al energi forsyning i udviklingslande indenfor få år. Der vil naturligvis være mange kraftværker, som kører videre i deres levetid. Blot vil Verdensbanken ikke udlåne til olie, gas og kul som et klart signal om fremtidige investeringer. Dertil kommer, at priserne er på vej til at blive billigere, som f.eks. med de senere priser i Mexico' regerings store udbud. Kan også nævnes, at nogle udviklingslande har betydelig vandkraft. Mange udviklingslande har budt ind med gradvis udfasning af fossil energi i deres "INDCs" (Intended Nationally Determined Contributions) som opfølgning på Paris aftalen. Det vil Verdensbanken støtte ifølge pressemeddelelsen.
Hej Jens
Skibsfart står udenfor Paris aftalen (ligesom luftfart). Jeg interviewede Mærsk hernede i Bonn, men venter med at skrive en blog om de internationale forhandlinger (om måske et par uger).
En god og grundig blog som du har skrevet. Det er trist med sådant synspunkt fra Thorkild Kjærgaard om at opsige Selvstyreloven fra 2009. Det er da netop ansvarligheden der kan bringe Grønland videre med udviklingen og at finde løsninger på de mange svære problemer. Hans Peter
Kan berolige dig med, at den danske ambassade I Bolivia lukkede for ti dage siden. Det særlige ved klimaændringer er at det rammer globalt (ca CO2 ikke holder sig til landegrænser). Det får store konsekvenser jvnf. tusindvis af klima forskere. NASA er lige kommet med tal om at sidste år havde højeste gennemsnits temperatur nogensinde. Hilsen Hans Petr
https://ing.dk/blog/building-day-vil-angribe-30-af-verdens-co2-180714
Hej Stanley. Jeg er helt enig med dig i nødvendigen af bedre tekniske løsninger for bæredygtig udvikling, mitigation og klima adaptation. I link overfor skrev jeg blog om bygnings-dagen under COP21, hvor jeg var overrasket over at det er 30% af verdens CO2 udslip. Her er masser at hente og danske firmaer har gode løsninger (som de var gode til at vise i Paris). Det sagt betyder det noget, at regeringer går i spidsen med politiske initiativer og det kniber det med som jeg skrev i tidligere kommentar. Dem som agerer bedst er de store byer, hvor København er blevet kontor for C40 af megacities. Det skyldes bla. København kommunes internationalt kendte Klimastrategi til 2025. Så kombination af teknologi, økonomi som er socialt og miljømæssigt bæredygtigt.
Hans Peter Dejgaard