Du overser at DMIs stormvarsels terskel ikke er den samme, som den der udløser en evakuering.Men DMI har slet ikke en varsel i København... Eller hvad overser jeg?
I tillæg til Jans forslag:
5.Stoppe app-fikseringen i offentlige systemer. Det bør være et krav til enhver løsning, at den også kan tilgås uden en smartphone. Og der skal tilbydes de samme services som med smartphone. Endelig skal den markedsføres på linje med smartphoneløsningen.
6.Stoppe med ”smarte navne”: mit.dk er jo ikke mit; men et firmas postløsning. Sundhed.dk handler om sygdomme. Minsundhedsplatform.dk er ikke min men regionernes.
[En beskrivelse af kabel og projektet findes her fra Prysmians hjemmeside:]https://dk.prysmiangroup.com/referencer/COBRAcable) Bemærk billedet af en tromle med transportvogn!
Vedrørende expansion og muffer: Mufferne er der udelukkende for at lave nødvendige samlinger. Friktionen mellem kabel og den omgivende jord/havbund vil i høj grad hændre kablet i faktisk at expandere, så problemet er mindre end teoretiske udregninger.
Man undgår helst muffer netop fordi de er langsomme og besværlige at lave. Derfor er søkablerne så vidt muligt lavet i et stykke uden uden muffer. Landkablerne er naturligt begrænset af hvor lange længder man kan transporter på en tromle.
Dvs. at hver muffe (en for hver f.eks. 600 meter) kræver at der graves en 20-fods container ned (som skal kunne holde til at ligge rigtig mange år i jorden)...</p>
<p>Men for mig giver det mening hvis det forholder sig sådan at containeren kun er midlertidig under reparationen - men det er en anelse uklart beskrevet.
Containeren er et arbejdsrum, en muffe er noget større end kablet; men ikke så voldsom.
Hvis man var lidt mindre historieløs kunne man jo tænke på kunstner gruppen Cobra, hvor Asker Jorn var et fremtrædende dansk medlem. Han var født i Silkeborg og den største samling af hans kunst findes også dér.
Re #3, jeg var nok lidt for hurtig
Linket går til den øverste kniv på det første billede i artiklen.
Tilgengæld tror jeg at det redskab, som er afbilledet med stempel R. Hess er dette:
mvh Aksel
Her er en link til R. Hess kniven
Og her, på engelsk beskrivelse af brugen" Feathering knife by manufacturer R.Hess, Germany. This tool is used to cut the insole holdfast. The support has a height of about 2,5 mm and is made for holdfasts with normal height."
Aksel
Nu klikkede jeg på referencen i #7. Det er altså ikke vind og sol det hele, de har desuden både vandkraft og olie som energikilde. Som jeg læser kurver og tabeller får de nu næsten al deres strøm fra vind; men de kørte en del på olie og vand i går formiddags.
Den forpligtelse som TDC/Yousee har eller havde var til at levere en telefonforbindelse, i princippet en fastnet telefon. De har aldrig haft forpligtielse til nogen form for dataforbindelse. Begrundelsen for dettte var deres dominerende stilling, som ejer telenet.
Så sent som i 2011 kunne jeg bestille sådan en forbindelse og betale mindre end 2000 kr i installation, selvom der skulle graves over 30 meter. Vi bestilte telefonen og skulle forpligte os til et halv års fastnet, bagefter kunne den så konverteres til en Adsl forbindelse.
Ja hvis det er en hovedtelefon; men det er ikke specielt dyrt hvis det er et høreapperat.
Antag at de sejler ca. ti ture per dag per færge.</p>
<p>Antag at de lader hver gang de er i havn.</p>
<p>Det giver 5000 lade-cykluser.</p>
<p>De sejler 20-24 dobbeltture idøgnet, 40-48 enkeltture, det giver så 20-24.000 lade-cykluser på 500 dage.
Der er 3 færger, som over døgnet sørger for i 1/2 times drift fra hver side i gennemsnit, så antallet af ture per færge og batteri er nok nok et tal midt imellem.
Vi havde sådan et forrådsrum i mine bedsteforældres sommerhus bygget i 1927: I et hjørne af køkkenet var der en lem, og under den en lille forrådskælder. Dybden var sådan, man lige kunne række ned og tage tingene som stod på bunden.
Rummet er, med sine145 cm efter min mening for dybt, til at kunne fungere forrådsrum på denne måde.
Hej,
En klapbro er ikke en maskine, den er et bygningsværk. Den er dog heller ikke omfattet af bygnings reglementet; men opføres i henhold til krav fra relevant myndighed, det må være vejdirektioratet.
@#17 En korrektion:
ANSI stål 304 er vanligt 18-8 stål, ANSI 316 er den type, som betegnes som syrefast.
hilsen Aksel
@Rune,
Det var artiklens overskrift jeg hentydede til, ikke dit indlæg.
mvh Aksel
Netop i Østersøen ligger der rigtigt mange kebelforbindelser på kryds og trærs, og der kan rutes via Øresund og Kattegat. Så risikoen for at midste kritisk kommunikation er næsten ikke tilstede.
PS! jeg hader, når man skriver om kablet, at det er stort:
Det er faktisk ganske lille og tyndt eftesom man kan se på billedet. Til gengæld har kablet mange fibre og høj kapasitet.
Med fare for at blande mig i diskusionen, så kan jeg anbefale artiklens link til Nordjyske, hvor der i bunden af den artikel er 7 fotos af møllen.
For sådant et langt tog er der også et væsentligt bidrag til luftmodstanden fra togets sider, tag og bund. Også bageden giver et bidrag til luftmodstanden, som alt andet lige let er større end fronten.
Man kan regne på det; det er for længe siden, at jeg har beskæftet mig med strømningslære til at jeg kan gøre det :-(
Gad vide hvad Eiffeltårnet er lavet af. Lidt begreber:
Jern er betegnelsen for grundstoffet; men navnet indgår også i betegnelse som råjern, støbejern og smedejern. Den traditionelle måde at udvinde jern af jernmalm er ved hjælp af en højovn, her blandes malmen med kul. Varmen fra de brændende kul, reducerer malmen så man får jern med en del opløst kulstof. Højovnsprocessen er meget gammel, og ikke opfundet i England.
Råjernen kan bruges direkte som støbejern, men normalt foretrækker man at fjerne noget af kultof indholdet, så får man et mindre sprødt materiale. Eiffeltårnet kan sagtens være bygget af støbte profiler; men det kan englænderene ikke tage æren af.
Smedejern får man ved at opvarme et stykke jern, derved afkuller man materialet fra overfladen og jernet bliver blødere og mindre sprødt. Ved gentagen opvarmning og smedning kan man fremstille et materiale, som har en passende hårdhed og samtidig er bøjeligt.
Ved Bessmerprocessen blæser man luft ind i det flydende jern, luftens ilt reagerer med kulstoffet og danner CO eller CO2, ved at styre mængnden af luft kan man fremstille et materiale med styret lavt kulstofindhold og dermed egenskaber; man får stål. Da Bessmerprocessen er opfundet i England omkring 1850, kan Eiffeltårnet være bygget af stål.
Det 7.300 tons tunge jerntårn er 324 meter høj. Det er opført i smedejern, der blev opfundet i Storbritannien under den industrielle revolution, og holdes sammen af 2,5 millioner nitter
Nu ing.dk har rod i ingeniørforeningen, så er er det værd at bemærke at Eiffeltårnet er opført som en gitterkonstruktion af stål . Den oprindelige proces til at lave stål er bessemerprocessen som blev opfundet i England omkring 1850 af Henry Bessemer. Det må vøre den som der hentydes til.
At fremstille smedejern udfra råjern eller støbejern er en ældgammel process, som består af at smede på jernet, så kulstof indholdet reduceres, herved fås et stærkt og fleksibelt materiale.
Aksel Koplev