Er I sikker på at 4G forudsættes? Prøv at google ETSI TS 123 041. Som jeg læser den omhandler den GSM (generation 2) og nyere generationer. Det afhænger nok mest af implementering på teleselskabernes net af basisstationer og af implementering på telefonerne. Det kan Sikringsstyrelsen nok ikke styre.
Hvorfor har man lavet et system hvor beskeden forsvinder så hurtigt?
Det har man sådan set ikke, det er nok din telefon, som er synderen.
På min nyere Samsung telefon fandt jeg den godt gemt under Indstillinger/Meddelelser/Avancerede indstillinger/Trådløse nødalarmer/ Historik for nødalarmer. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt; men næppe noget man kan bebrejde Sikringsstyrelsen.
Du overser at DMIs stormvarsels terskel ikke er den samme, som den der udløser en evakuering.Men DMI har slet ikke en varsel i København... Eller hvad overser jeg?
I tillæg til Jans forslag:
5.Stoppe app-fikseringen i offentlige systemer. Det bør være et krav til enhver løsning, at den også kan tilgås uden en smartphone. Og der skal tilbydes de samme services som med smartphone. Endelig skal den markedsføres på linje med smartphoneløsningen.
6.Stoppe med ”smarte navne”: mit.dk er jo ikke mit; men et firmas postløsning. Sundhed.dk handler om sygdomme. Minsundhedsplatform.dk er ikke min men regionernes.
[En beskrivelse af kabel og projektet findes her fra Prysmians hjemmeside:]https://dk.prysmiangroup.com/referencer/COBRAcable) Bemærk billedet af en tromle med transportvogn!
Vedrørende expansion og muffer: Mufferne er der udelukkende for at lave nødvendige samlinger. Friktionen mellem kabel og den omgivende jord/havbund vil i høj grad hændre kablet i faktisk at expandere, så problemet er mindre end teoretiske udregninger.
Man undgår helst muffer netop fordi de er langsomme og besværlige at lave. Derfor er søkablerne så vidt muligt lavet i et stykke uden uden muffer. Landkablerne er naturligt begrænset af hvor lange længder man kan transporter på en tromle.
Dvs. at hver muffe (en for hver f.eks. 600 meter) kræver at der graves en 20-fods container ned (som skal kunne holde til at ligge rigtig mange år i jorden)...</p>
<p>Men for mig giver det mening hvis det forholder sig sådan at containeren kun er midlertidig under reparationen - men det er en anelse uklart beskrevet.
Containeren er et arbejdsrum, en muffe er noget større end kablet; men ikke så voldsom.
Hvis man var lidt mindre historieløs kunne man jo tænke på kunstner gruppen Cobra, hvor Asker Jorn var et fremtrædende dansk medlem. Han var født i Silkeborg og den største samling af hans kunst findes også dér.
Re #3, jeg var nok lidt for hurtig
Linket går til den øverste kniv på det første billede i artiklen.
Tilgengæld tror jeg at det redskab, som er afbilledet med stempel R. Hess er dette:
mvh Aksel
Her er en link til R. Hess kniven
Og her, på engelsk beskrivelse af brugen" Feathering knife by manufacturer R.Hess, Germany. This tool is used to cut the insole holdfast. The support has a height of about 2,5 mm and is made for holdfasts with normal height."
Aksel
Nu klikkede jeg på referencen i #7. Det er altså ikke vind og sol det hele, de har desuden både vandkraft og olie som energikilde. Som jeg læser kurver og tabeller får de nu næsten al deres strøm fra vind; men de kørte en del på olie og vand i går formiddags.
Den forpligtelse som TDC/Yousee har eller havde var til at levere en telefonforbindelse, i princippet en fastnet telefon. De har aldrig haft forpligtielse til nogen form for dataforbindelse. Begrundelsen for dettte var deres dominerende stilling, som ejer telenet.
Så sent som i 2011 kunne jeg bestille sådan en forbindelse og betale mindre end 2000 kr i installation, selvom der skulle graves over 30 meter. Vi bestilte telefonen og skulle forpligte os til et halv års fastnet, bagefter kunne den så konverteres til en Adsl forbindelse.
Ja hvis det er en hovedtelefon; men det er ikke specielt dyrt hvis det er et høreapperat.
Antag at de sejler ca. ti ture per dag per færge.</p>
<p>Antag at de lader hver gang de er i havn.</p>
<p>Det giver 5000 lade-cykluser.</p>
<p>De sejler 20-24 dobbeltture idøgnet, 40-48 enkeltture, det giver så 20-24.000 lade-cykluser på 500 dage.
Der er 3 færger, som over døgnet sørger for i 1/2 times drift fra hver side i gennemsnit, så antallet af ture per færge og batteri er nok nok et tal midt imellem.
Vi havde sådan et forrådsrum i mine bedsteforældres sommerhus bygget i 1927: I et hjørne af køkkenet var der en lem, og under den en lille forrådskælder. Dybden var sådan, man lige kunne række ned og tage tingene som stod på bunden.
Rummet er, med sine145 cm efter min mening for dybt, til at kunne fungere forrådsrum på denne måde.
Hej,
En klapbro er ikke en maskine, den er et bygningsværk. Den er dog heller ikke omfattet af bygnings reglementet; men opføres i henhold til krav fra relevant myndighed, det må være vejdirektioratet.
@#17 En korrektion:
ANSI stål 304 er vanligt 18-8 stål, ANSI 316 er den type, som betegnes som syrefast.
hilsen Aksel
@Rune,
Det var artiklens overskrift jeg hentydede til, ikke dit indlæg.
mvh Aksel
Netop i Østersøen ligger der rigtigt mange kebelforbindelser på kryds og trærs, og der kan rutes via Øresund og Kattegat. Så risikoen for at midste kritisk kommunikation er næsten ikke tilstede.
PS! jeg hader, når man skriver om kablet, at det er stort:
Det er faktisk ganske lille og tyndt eftesom man kan se på billedet. Til gengæld har kablet mange fibre og høj kapasitet.
Med fare for at blande mig i diskusionen, så kan jeg anbefale artiklens link til Nordjyske, hvor der i bunden af den artikel er 7 fotos af møllen.
For sådant et langt tog er der også et væsentligt bidrag til luftmodstanden fra togets sider, tag og bund. Også bageden giver et bidrag til luftmodstanden, som alt andet lige let er større end fronten.
Man kan regne på det; det er for længe siden, at jeg har beskæftet mig med strømningslære til at jeg kan gøre det :-(
Aksel Koplev