projekt globalt bloghoved

Zimbabwe verdensmestre i hovedregning og inflation. Folk med 100 milliarder dollars sulter!

Ville du ikke være glad for at sidde med en '100 billion dollars' pengeseddel i hånden? Min følelse af rigdom forsvinder dog hurtigt, for der skal trækkes 10 nuller fra denne pengeseddel. Mange butikker anerkender end ikke længere denne pengeseddel i Zimbabwe dollars, som blev udstedet for blot fire måneder siden.

I praksis forvandles mine millionær-drømme til, at denne pengeseddel i Zimbabwe dollars kun er 1 dansk øre værd .... Landet er i dyb krise. Landets inflation er for tiden på 231,000,000 %  Hvad siger du så? Den internationale finanskrise er småting i forhold til Zimbabwe.

Jeg har været nogle dage i Zimbabwe's hovedstad Harare på en konsulentopgave. Det er noget af det mest mærkelige jeg nogensinde har oplevet om økonomi.

Jeg fulgte en familie rundt for at prøve at købe madvarer, og observerer, at de må være verdensmestre i hovedregning i Zimbabwe. Selv med min fordel som ingeniør i at kunne regne i 10 potenser, så har jeg ikke en chance for at følge med de lokale handlende, der beregner, hvad et brød eller 1 kilo ris koster i dag. Her ændrer kursen sig hver dag, så det kan anbefales at medtage en lommeregner hvis nogen skal til Zimbabwe.

Det er i sig selv en udfordring at købe mad og det meste af handelslivet er gået i stå, fordi sælger og køber ikke har en reference for, hvad penge er værd som handelsmidddel. Zimbabwe må være stedet for en studietur for danske økonomi-studerende.

Det er ganske vist ikke officielt tilladt, men dem med US dollars klarer sig. I butikkerne kaldes de "units", hvis kurs ift. den lokale valuta ændrer sig hver dag. For de almindelige borgere i Zimbabwe der ikke besidder udenlandsk valuta, er tilværelsen meget vanskelig. Hver familie i byerne har én person, som bruger det meste af dagen på at finde steder at købe fødevarer. Nogle er heldige at have forbindelse til familie på landet, omend dette også er ved at knibe. Der er ikke engang såsæd nok, fordi bønderne har måttet spise den i stedet for at gemme den til næste såning.

Landet køres i sænk af magt-gal Mugabe

Det er utrolig trist at se, hvordan præsident Mugabe har kørt landet ned. Det startede ellers så godt med  at han fra 1980 ledede uafhængighed efter Rhodesia apartheid regimet. Dengang var Zimbabwe kornkammeret for det Sydlige Afrikas kornkammer og med et af de bedste uddannelsessystemer i Afrika. 28 år senere er landet i total krise, fordi Mugabe klæber til magten. Hospitaler er uden medikamenter og det finansielle system er faldet sammen.

De fattige er de sikre tabere. Kirkernes kontor rapporterer i følge Folkekirkens Nødhjælp om en alarmerende situation i landdistrikterne, hvor mange folk overlever ved at spise rødder, som de graver op fra træer og buske eller ved at plukke bær, som de først lægger i blød for at trække giften ud. Tusindvis af børn er kronisk underernærede.

Lige nu er der forhandlinger igang om dannelsen af en samlingsregering mellem Mugabas parti og oppositionen. Det er nu ½ år siden, at der var et valg hvor oppositions-partiet MDC vandt 1. valgrunde og grundet vold trak sig fra 2. valgrunde. Siden har der foregået forhandlinger om en magtdeling med præsident Robert Mugabe og hans ZANU-PF parti.

Jeg er den heldige, der har en flybillet ud af Zimbabwe. Lad os håbe at fremtiden kan blive bedre. For det kan næsten ikke blive værre.

Til sidst skal det understreges, at det samlede billede af Afrika faktisk er at det går bedre med valgte regeringerne, der også er villige til at afgive magten når de taber valg. Ligesom Afrika syd for Sahara se senere år har ligget på ca. 6% økonomisk vækst om året.

Lidt triste hilsner fra Zimbabwe.

Hans Peter

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Du skriver at der er 6% oekonomisk vaekst syd for Sahara, men er det med eller uden Sydafrika? Sydafrika er jo lidt anderledes end resten af landene syd for Sahara.

Laeste i den engelske avis Daily Telegraph at kursen paa den zimbabweanske dollar aendres flere gange i timen nu og at 2 bananer koster 50.000 dollar.

  • 0
  • 0

Lad os se... hvilke lande klarer sig godt når der indføres handelssanktioner imod dem? Ingen? Nå sikken en overraskelse....

Det er åbenbart ikke tydeligt for enhver idiot at Mugabe faktisk var en frihedskæmper og at han var i sin gode ret til at tage de jorder tilbage som kolonimagterne havde stjålet og overdraget til hvide settlers (som nutildags er uskyldige) uanset tiden herimellem og ja det burde være dem som stjal jorderne og gav dem bort som skal kompensere dem som modtog dem, hvis nogen. Dvs. UK.

Grunden til landet klarer sig så dårligt er jo handelssanktionerne imod landet. Det er jo den typiske måde nutildags for forsmået industrialiseret lande at hævne sig på. Så kan de vaske hænder og sige "Se hvor dårligt det går i det land" velvidende at deres befolkning er idioter.

Det samme er jo sket i et antal andre lande... At den almene befolkning ikke har skyggen af intelligens og derfor ikke kan forstå "økonomisk krigsførsel" er bare sørgeligt.

Hvilke sanktioner har vi indført mod f.eks. Kina pga. Tibet? Hvad med INGEN?

Hvilke handelssanktioner imod USA for at invaderer irak imod alles bedrevidende og på trods af at løgnene er afsløret og indrømmet? Ingen?

Hvad med danmarks overgreb på grønlænderne? Hvem bekymrer sig om det?

Hvordan kan det mon dog være? Ærligt talt - hold jeres kritik for jer selv ang. Mugabe. Vi har ondere ledere her i vores eget land, som gik med i Quadrant of Abomination(Spanien, Uk, Usa og DK) imod Triangle of Evil for at få kontrollen med olien.

Eksemplerne på "fredelige demokratier" som angriber andre lande økonomisk og derefter militært er jo mange.. Hvem er den retskafne? Ham som angriber for egen vinding eller den som vil have lov til at bestemme i sit eget hjem?

  • 0
  • 0

Tak for jeres indlæg. Svar til Rasmus: Når vi taler vækst-procenter, betyder det ikke helt så meget at Sydafrika har en meget større økonomi. Som jeg læser tal fra FN og Verdensbanken, er det inkl. Sydafrika, men jeg er ikke helt sikker.

Svar til Nicolai: Jeg var selv med til at støtte ANC og ZANU i sin tid. Du har bestemt en pointe i, at England efterlod det nye Zimbabwe på en dårlig måde ift. jordspørgsmålet (den såkaldte Lancaster House Agreement). Jeg er også enig med dig i, at EU bør kritisere Kina meget mere. Men det ændrer ikke ved, at Mugabe er en magtsyg forbryder mod sin befolkning. Har du besøgt landet de senere år?

Chao. Hans Peter

  • 0
  • 0

Man skal være meget dogmatisk for at forsøge at forklare hvordan et land kan gå fra at være eksportør af fødevarer til ren hungersnød - forklare det med handelssanktioner. Jorden er der vel endnu og der er tilstrækkeligt med hænder til at dyrke den i det mindste på et subsistensniveau.

  • 0
  • 0

Uden at gå i detaljer med dit noget farvede, ensporede og snærversynede indlæg, som mest af alt ligner en mængde aggression der blot skal ud om hvor uretfærdig verden kan være, er du så ikke venlig at beskrive, hvorfor det faktisk går ganske udmærket for Sydafrika, Namibia og Botswana, i forhold til Zimbabwe (og resten af subsahara for den sags skyld). Det er lande med en meget enslydende historie med kolonimagter og hele pivtøjet, og Sydafrika var mildest talt udsat for handelsblokade under apartheidstyret, men klarede sig til trods ok, i den forstand at de ikke var på fallittens rand, som mange andre afrikanske lande. Kender du noget som helst til Mugabe og de handlinger han har udført mod sit eget folk? Muligvis havde han en periode i starten af 80'erne hvor han rent faktisk var en samlende figur for landet, men det holdt ikke længe. Du kan da ikke seriøst mene, at en mand der undertrykker, plyndrer og myrder sig eget folk er en fredselskende frelser, der vil landet dets bedste, og at alle andre lande blot er onde? Btw. Hvad er "ondere ledere". Det hedder mere onde. Hvad det så end er for nogle ledere, som du henviser til. Ellers tak for det høje debatniveau i et fagblad. Nu vil jeg skamme mig over, at jeg har brugt tid på overhovedet at kommentere på den slags nonsens. Hvis du vil ændre noget ved den onde verden, så bliv politiker og hold dine taler i folketinget. Ikke i et ingeniørblad.

  • 0
  • 0

han var i sin gode ret til at tage de jorder tilbage som kolonimagterne havde stjålet og overdraget til hvide settlers (som nutildags er uskyldige) uanset tiden herimellem og ja det burde være dem som stjal jorderne og gav dem bort som skal kompensere dem som modtog dem, hvis nogen.

Interessant tankegang...

  • 0
  • 0

Mugabe er Marxist.

Katastrofen i Zimbabwe er den samme som i alle andre lande med en maxistisk leder.

Hvad er maxistisk ved Zimbabwe?

Er det ikke bare stammekrig?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten