Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

WTO-sammenbrud rammer både danske ingeniører og fattige i u-lande

Hvorfor skjule, at danske ingeniører har helt andre interesser end dansk landbrug, som lever højt på at 42% af EUs samlede budget går til landsbrugsstøtte. Tænk sig hvilken lækkerbisken disse godt 400 milliarder kr. årligt kunne have været for forskning i EU. Eller hjulpet fattige i udviklingslandene.

Nu fortsætter vi med, at hver ko i EU får 2 dollar i landbrugsstøtte om dagen - hvilket er mere end indtægten for 80 % af befolkningen i de fattige afrikanske lande. Ret absurd!

Som ingeniør er det dybt beklageligt, at der i slutningen af juli skete et sammenbruddet i forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen WTO. De rige lande har ikke villet leve op til Doha-rundens målsætning om at være en "udviklingsrunde". Navnlig USA og EU har været bagstræberiske.

Der er to alvorlige konsekvenser af dette sammenbrud i at nå en ny global handelsaftale. Den klart værste er for udviklingslandene, som havde forventninger til at resultatet af denne såkaldte "udviklingsrunde", som den blev døbt i byen Doha i 2001. Dengang var håbet, at en Doha aftale ville give have givet u-landene gevinster, som kunne have stimuleret deres private sektor på en anden måde end det er muligt med ulandsbistand.

MS forkvinde Trine Pertou Mach udtaler om sammenbruddet: "De forslag, der lå på bordet, var ikke acceptable for u-landene. Udover at landbrug udgør livsgrundlaget for millioner af mennesker i u-landene, er det grotesk og umoralsk, at mens vi står i en af de værste fødevarekatastrofer i verden, er der kræfter, der vil nægte u-landene at beskytte deres fødevareproduktion."

EU og USA bruger cirka 280 mia. US dollar på landbrugssubsidier, hvilket er cirka 4 gange mere end verdens samlede ulandsbistand. Der blir virkelig gjort en indsats for at holde ulandes landbrugsprodukter væk fra vores markeder. Derfor står millioner af fattige bønder tilbage som taberne, da de ikke har en jordisk chance for at konkurrere med EU og USA bønder. Et eksempel er bomuldsproducenter i Vestafrika, som udkonkurreres af producenter i USA.

De fire Singapore-emner

Den anden store taber er de såkaldte Singapore-emnerne, som skulle have været de industrialiserede landes gevinst for at foretage en markant nedskæring i støtten til USA og EUs landbrug. Der findes fire såkaldte Singapore-emner: handel og investering, handel og konkurrence, handelslettelser og offentlige indkøb. En betegnelse som stammer fra WTO's ministerkonference i Singapore i 1996. De er oplagt disse emner, som ville gavne danske virksomheder indenfor industri, service og rådgivning. Netop de områder, hvor mange danske ingeniører arbejder.

WTO forhandlinger er temlig tekniske, men for at give et eksempel på forhandlingerne om handelslettelse kan nævnes følgende forslag: + Undgå unødvendige og omfattende dokumentationskrav. + Sikre gennemsigtighed i anvendte toldprocedurer. + Anvende anerkendte standarder. + Sikre effektive appelmuligheder for virksomheder. + Etablere ikke-diskriminerende regler for transithandel.

Dansk Industri (DI) er meget optaget af Singapore emnerne, og de beklager sammenbruddet i forhandlingerne: »Det er meget ærgerligt. En WTO-aftale kunne have gjort det nemmere at få adgang til de markerne i de nye vækstøkonomier, og det havde givet et kæmpe løft til danske virksomheder«, siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI. Han forklarer, at blot en tredjedel af verdens købedygtige forbrugere i 2025 ventes at være bosat i EU, og derfor vil de store nye vækstøkonomier få stadig større betydning for eksportlande som Danmark.

Nu kommer forhandlingerne til at ligge i dvale det næste års tid, da WTO skal vente på en ny præsident i USA og en ny EU kommission. Bedre bliver det ikke af, at EU's handelskommissær, Peter Mandelson og den danske landbrugskommisær Mariann Fischer Boel angribes af flere EU-lande med Frankrig og Italien i spidsen, som ikke ønsker ændret en tøddel i landbrugsstøtten.

Emner : Fødevarer
Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

The Economist skriver ellers her:
http://www.economist.com/finance/displayst...

...At der ikke er tale om et sammebrud på Doha-runden, men at der ikke kom noget resultat ved denne konference.

Landbruget i EU har fået støtte nok. Vores økonomi er ikke længere så afhængig af landbrugsindtægterne, som den har været og med det effektive landbrug som vi har i dag, kan vi sagtens skære ned på landbrugsstøtten. Det er på tide at landbruget liberaliseres og frigøres fra planøkonomien, så vi ikke længere behøver at betale til storbøndernes mercedes.

Samtidig kan det netop være med til at skabe vækst i udviklingslandene, hvis de får adgang til vores markeder i fri konkurrance. Det vi som nation, som EU og verden kan vinde er langt vigtigere end det landmændene vil tabe.

I min nu brugte ferie har jeg just været i Andorra, et bjergland i Pyranærrne, hvor de pga. tilskud fra EU dyrker tobak, som bagefter destrueres af EU da den er for dærlig at sælge. Eller reklamerne om olivenoliens sagligørenhed, som ikke bundede i at det var mere sundt end rapsolie, men i at EU har så store lagre af det, at man måtte gøre noget for at få det solgt. Og der er sikkert mange andre eksempler på EU's landbrugsstøttes absurditeter.

Det er på tide at vi frigører os fra det landbrugstyranni som har fundet sted. Specielt fra de franske landmnds side. Måske ham Sharkorzky-fyren kan gøre et eller andet....

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg er enig i at tilskudsordningerne skal afskaffes med tiden, men at påstå at pengene er gået til Mercedeser til landmænd er et godt stykke fra virkeligheden. Markedskræfterne har jo bare gjort at landbrugets råvarer sælges tilsvarende billigere. Landbrug er ihvertfald ikke en guldrandet forretning.

En betingelse for afskaffelsen af landbrugsstøtten skal dog være at der stilles krav om at importvarer fra ikke-EU-lande skal være produceret under samme betingelser som EU's landmænd arbejder under. Her tænker jeg på regler om dyrevelfærd, væksthormoner, sprøjtegift, gødning osv. Ellers flytter vi jo bare problemerne udenfor EU.

Diverse bjergbønder og hvad vi ellers har i EU vil nok brokke sig højlydt, men før eller senere må de jo indordne sig efter realiteterne.

  • 0
  • 0

En stat har kun een, eneste kerneopgave: At beskytte sin egen befolkning mod andre landes befolkninger; hvis staten ikke kan det får man et klansamfund.

I den forbindelse er er jo ikke noget seriøst land der vil overlade det til fremmede spekulanter at bestemme om dets befolkning har råd til at købe mad!

Endvidere er der dedt fundamentale problem at et frihandelssystem baseret på USD svarer til at give USA ret til at plyndre hele verden uden overhovedet at skulle spilde tid på at sende hæren ud som i "gamle dage".

Det er jo absurd: USA kan bare trykke mere papir hvis prisen på ris stiger (som den allerede på grund af den uendelige mængde USD-denonmineret papir i omløb) medens exportlandende skal sætte deres egne soldater ind for at stoppe food-riots når befolkningerne ikke længere har råd til mad p.g.a. den Dollardrevne inflation.

Hvis man skal lave et handelssystem der fungerer må det første skridt være at det baseres på en valuta som ingen af parterne egenhændigt kontrollerer - Guld, f.eks.

  • 0
  • 0

Landbruget i EU har fået støtte nok. Vores økonomi er ikke længere så afhængig af landbrugsindtægterne, som den har været og med det effektive landbrug som vi har i dag, kan vi sagtens skære ned på landbrugsstøtten

  • mener du med 'vores økonomi' Danmarks eller EUs?
    Inden for EU mener jeg, at det for flere år siden blev knæsat, at de nuværende støtteordninger på landbrugsområdet (principielt) videreføres til 2013, hvorefter man vil 'se på sagen igen'!(?)
    Og denne principbeslutning kan (vil?) 'Sarko' (eller andre) næppe (forsøge at) omgøre! :)
  • 0
  • 0

En stat har kun een, eneste kerneopgave: At beskytte sin egen befolkning mod andre landes befolkninger; hvis staten ikke kan det får man et klansamfund.

Beskytte sin egen befolkning, javel! Men diskussionen bør vel gå på, hvordan man bedst gør dette på langt sigt? Vi har en befolkningseksplosion igang derude, som på sigt truer også vor verdensdels politiske stabilitet og miljø. Den kan erfaringsmæssigt kun dæmpes eller bekæmpes ved at skabe betingelser for stigende velstand derude...

  • 0
  • 0

Hvorfor denne advokering for at i-landenes madforsyning skal købes i ulandene? Uden at være økonom kan jeg da lynhurtigt pege på en række grunde til ikke at åbne for omfattende landbrugsimport:

  • Det fastholder ulandene som råvareeksportører frem for forarbejdere og vil bremse den virkelige vækstmotor: urbanisering.
  • Det koster i høj grad på miljøsiden til transport
  • Det gør det sværere at lovgive om fødevarekvaliteten
  • Hvis lokummet brænder kan i-landene stå i en akut fødevaremangelsituation uden midlerne til at afhjælpe den selv.
  • ulandenes eneste konkurrencefordel er billig arbejdskraft og i enkelte tilfælde gunstigere dyrkningsforhold. Landbruget i ulandene er hverken mere effektive eller skånsomme mod miljøet.

Så hvis vi skal have fjernet landbrugsstøtten håber jeg at man indfører nogle klækkelige toldmure i stedet.

  • 0
  • 0

Tak for jeres indlæg.

Interessant at læse din observation fra Andorra' tilskudsprægede tobaksdyrkning. Dette er ligesom sukker et rigtigt godt eksempel på produkter, som ulandene bør producere.

Bjarne spørger hvorfor ulandene især skal producere? Det første er bare at få lige vilkår, for Verdensbanken og IMF fik for 10 år siden ulandene til at afskaffe deres støtteordninger.

Dernæst står vi med millioner af fattige mennesker i landdistrikter, som vi bør give bedre levevilkår (fremfor at flytte til storbyers slumkvarterer eller blive migrantarbejdere).

Verdens statsledere vedtog i år 2000 en erklæring, som blev til 8 MDG mål og 48 indikatorer (Millennium Development Goals). F.eks. at halvere antallet af ekstremt fattige til i år 2015 at være halvdelen af basisåret 1990. Dette må går rigtigt godt i Kina og Vietnam, men det går desværre den forkerte vej i mange fattige afrikanske lande - hvor der i dag er flere ekstrem fattige end for 18 år siden. Her var det at vi havde håbet på, at en DOHA aftale denne sommer kunne have givet et tiltrængt skub for disse fattige lande.

Jeg er enig med Bjarne i, at det er bæredygtig landbrug vi skal fremme i ulandene. Det har vi faktisk succes med i ganske mange projekter støttet af Danida eller svensk SIDA, som jeg har kikket på. En afgørende faktor er, at familierne har arbejdskraften og gerne vil spare (eller ikke har) penge til gødning og sprøjtemidler. I mange lande foregår for tiden et stort arbejde med certificering, så de også kan eksportere økologiske produkter (bl.a. Max Havelaar mærkning i Danmark).

Fortsat god diskussionslyst.

PS: I kan læse om MDG målene på FN siden:
www.un.org/millenniumgoals/ (der er et stort statistisk apparat at monitorere de 48 indicatorer, som især FN og Verdensbanken bidrager til).

  • 0
  • 0

Bjarne spørger hvorfor ulandene især skal producere? Det første er bare at få lige vilkår, for Verdensbanken og IMF fik for 10 år siden ulandene til at afskaffe deres støtteordninger.

Dernæst står vi med millioner af fattige mennesker i landdistrikter, som vi bør give bedre levevilkår (fremfor at flytte til storbyers slumkvarterer eller blive migrantarbejdere).

Hvordan hulen giver det lige vilkår at afskaffe støtteordninger? Der er så store fundamentale forskelligheder i et i-lands og et u-lands vilkår at "lige vilkår" er en utopi.

Er det seriøst målet at skabe konkurrencedygtige landbrug i u-landene der involverer over halvdelen af befolkningerne? Er det ikke netop de lande der satser på en industrialisering der har fremgang? Og de lande (i østasien f.eks.) der udnytter deres konkurrencefordele hensynsløst frem for at bede om almisser?

Jeg har ikke løsningerne selv og jeg mistænker at det eneste der kan løse de fattigeste ulandes problemer er stabilitet og modenhed i deres styreformer. Stabile og stærke stater vil kunne forhandle sig til bedre bytteforhold, og vil kunne producere varer som andre lande har brug for. Det kan en svag stat der forsøger at sælge en ustabil forsyning af mad til lande der allerede overproducerer ikke.

  • 0
  • 0

Det er vel meget rimeligt at man har frihandel, så man forlanger det samme af importerede varer som man går af de i EU producerede varer. Ellers stiller man jo de importerede varer bedre, og det er jo heller ikke lige vilkår.

Det er ikke et mål at skabe konkurrancedygtige landbrug i u-lande i sig selv, men at skabe mulighed for økonomisk vækst. Landene i afrika har ikke de muligheder som de har haft i syd-østasien, og noget af det eneste de kan eksportere er landbrugsprodukter. Det kan skabe økonomisk vækst i landene, som så kan føre til udvikling af følgendustri til landbruget og flere med en uddannelse som så kan skabe industrijobs. Det er faktisk ikke raketvidenskab.

Det handler netop om ikke at give dem almisser (i form at ulandhjælp) men om at skabe økonomisk vækst i den private sektor.

Bjarke, et spørgsmål man kan stille: Hvordan skaffer de stærke stater?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Troels: Afrika har masser af ressourcer, mineraler etc. Problemet er bare at de bliver p.t. snuppet af i-landene for meget få kroner, da i-landene har haft held med en effektiv del-og-hersk politik. De kroner som u-landene selv får ind bliver p.g.a. korrupte regimer så ikke brugt på udvikling i tilstrækkelig grad. Og det er så vidt jeg kan se den primære forskel mellem afrika og østasien.

Min pointe er at uden en stærk og forholdsvis retfærdig stat vil ulandene aldrig kunne sætte sig til forhandlingsbordet som ligeværdig modpart. Og uden reelle forhandlinger vil ulandene være prisgivet ilandenes gode vilje, der selvsagt har det med at svinde gevaldigt i trængselstider.

Hvordan stærke ulandsstater opnås aner jeg ikke - men jeg tvivler på at den bedste måde at skabe dem på går ved at sætte ilandenes fødevareforsyning på spil ved at bane vejen for omfattende import af fødevarer!

  • 0
  • 0

Folks ønske om beholde EU's landbrugstøtte, hos andre end landmændene, må jeg blankt indrømme, jeg ikke forstår. For det eneste støtten skaber er forsyningssikkerhed, hvilket også var dens skabelse formål, problemet er plot, at den har sejret sig ihjel. For prisen for forsyningssikkerheden er et kunstigt stort landbrug, der er ude af stand til at konkurrere på almindelige markedsvilkår. Dvs. der fx bliver hold kunstigt liv i en stor mængde små landbrug, hvilket i praksis næsten svarer til have landmændene på bistand. Derudover holder det faktisk også prisen på landbrugsjorden kunstigt oppe, da der er for mange landmænd i forhold til mængden af jorden.

Alt dette skaber meget høje priser for den enkelte Europæiske forbruger. Fx koster EU's landbrugsstøtte en dansk familie (far, mor og 2 børn) i snit 24.000 kr om året efter skat. (kilde Orientering p1.) Uden af forbrugeren får noget igen.

Måske kunne det tænkes, at EU kunne skyde en lille genvej og komme af med landbrugsstøtten. En af de største trusler mod det Europæiske landbrug er faktisk den globale opvarmning; konsekvenserne af denne er mere ustabilt vejr og mangel på vand. Sideløbende har vi også en energikridse, hvilket heller ikke er en fordel for det moderne landbrug.

En løsning kunne derfor være at flytte pengene fra landbrugsstøtte til klima/energi projekter og her tænker jeg især på The Desertec projekt. Et projekt der faktisk også vil være til gavn for en masse udviklingslande, da det vil skabe meget vækst.

Og hvis EU, som foreslået, vælger at bruge langbrugsstøtten til noget fornuftigt, løser det faktisk også en del af WTO problematikken, da reduktion af landbrugsstøtten er et af hovedproblemerne mellem EU/USA og ulandene.

MVH Mads Eliasen.

  • 0
  • 0

Det er en del penge. Hvad bygges det på?

En af de største trusler mod det Europæiske landbrug er faktisk den globale opvarmning; konsekvenserne af denne er mere ustabilt vejr og mangel på vand.

Øh, godt så. Hvad bygger du det på?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hej Troels

De 24000 før skat var lidt for gode til være sande, jeg checket lige udsendelsen og det var 12000 før skat, kom desværre til at huske det som 12000 efter skat, min fejl. Synes nu stadigvæk det er alt for meget.

Tallene forklares ikke, men Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus vil jeg dog betegne som en troværdi kilde.

Jeg linker til udsendelsen:
http://dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/0...

Angående den globale opvarmning, regner jeg denne for en realitet og to ofte gentaget konsekvenser af denne er mindre regn og mere ustabilt vejr. Dette er dog forudsigelser, som også PH kommer ind på i sin nyeste blog, men en diskussion om disse passer eller ej, får du mig ikke lokket ud i.

At oversvømmelser og tørke er en trussel mod landbruget, regner jeg også for et faktum.

MVH mads

  • 0
  • 0

to ofte gentaget konsekvenser af denne er mindre regn og mere ustabilt vejr

  • det er muligt, at gentagelse fremmer forståelsen, men det betyder vel også noget, om det gentagne står til troende!? Dette er ikke så helt klart her, jf. fx.:

...uses observations to show that warming of global sea surface temperatures is associated with a secular, or sustained long-term increase, of vertical wind shear in the main development region for Atlantic hurricanes. The increased vertical wind shear coincides with a downward trend in U.S. landfalling hurricanes.

Kilde:
http://www.noaanews.noaa.gov/stories2008/2...

  • 0
  • 0