Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Wimax? Det lyder pornoagtigt!

Jeg er en synder. Jeg erkender, at jeg har skrevet om teknologier med mærkelige akronymer. Jeg har også gjort det uden altid at koble det til noget, som alle kan relatere til som en kanelsnegl i hånden.

Derfor nedenstående forsøg på at ramme en klangbund hos de fleste - selvom jeg kan dokumentere, at i, brugerne her i denne krog af Ing.dk, ikke er som de fleste (Jeres særpræg afslører jeg ved en senere lejlighed).

Fremtidsteknologier i pop-versionen Wimax=Om et par år kan du se videofilm i fin kvalitet via tråløst internet ligesom på dit fjernsyn. Du slipper for at trave ned i Blockbuster. Du lejer filmene på internettet, og kan også se dem trådløst ude i campingvognen. Du kan også leje filmen sort hos en underskov af bredbåndspirater, mens du drikker de tyske dåseøl, som din nabo har solgt dig.

Lokationsbaserede tjenester= Fancy-pansy ord for, at du altid kan se hvor og til hvilken pris du kan få en Big Mac, når du er ude og søndagskøre med traileren. Du kan også bruge teknikken til at finde billig pasning til dine børn under indkøbsturen til Fields på Amager.

Rfid=Kan du ikke lige huske ordet, rimer det på perfid. Det er elektronik i lakridsstørrelse, som kan sladre om, hvor børnene er under en zoo-tur, hvor du nyder en fadbamse, mens de tumler rundt. Burgere bliver i fremtiden Rfid-mærkede for fast-food brugere, så du undgår nærkontakt med bumsede teenagerdrenge hos MacDonald. Beløbet bliver bare trukket automatisk på dit betalingskort.

Rfid bliver en populær og meget udbredt teknologi til at holde styr på medborgere på plejehjem, asylsøgere og fanger.

Talegenkendelse= Slip for kedeligt tastearbejde og snak til din pc i stedet for. Send mange flere sms'er ved at tale med din telefon. Killerapplikationen til politimyndigheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Van Damme klasseskuespiller?
Qrt røber uanede dybder ;-)

Gad vide om det er det dersens 'ironi'?
Dem sælges der mange af i øjeblikket tror jeg.
Bare tjek de forskellige partiers web-sider ...

Peter

  • 0
  • 0

Heathrow Airport 18:47 GMT
Ok, måske Van Damme ikke har en kapacitet som Chuck Norris' star actor-kvaliteter, men alligevel. Pointen er jo, hvor absolut banebrydende det er, at kunne nyde udsigten til trådløse digitale herligheder fra filmbranchen. Og mon ikke både Chuck og Jean-Claude bliver digitalt kopisikrede i begge ender, så kun de virkelige fans går gennem ild og vand for at sikre sig de kostelige optagelser?

  • 0
  • 0

Kremen ved WiMax for danskere er da mulighed for at der endelig kommer internet i IC-togene! Hvis DSB for en gangs skyld tænkte lidt mere på "the long tail" og glemte den gamle kassetænkning fra 70erne ville det nok også rent praktisk komme på tale. Vi er dog mange der næsten dagligt chikanerer DSB-medarbejdere med forespørgsler på WiFi.

I London har de taget beslutningen: http://www.wimaxxed.com/wimaxxed_news/wima...

Og Nokia er også vild med WiMax: http://www.thefeature.com/article?articlei...

  • 0
  • 0