Wiii.. It's Alive!

En af vores absolute yndlingsrobotter her i robot-laboratoriet er Mitsubishi PA10 robotten.

Den er velsignet af de højere robot-guder (eller i hvertfald af nogle fremsynede ingeniører hos Mitsubishi) med et helt åbent interface. D.v.s. at man som C-freak og ingeniør med en god idé, er frit stillet til at springe over de ret process-orienterede robot-programmeringssprog som de traditionelle industri-robotter fra f.eks. ABB og KUKA er bundet til.

Direkte adgang til at lade din main() funktion diktere hvad robottens 7 servomotore skal gøre er det eneste der dur!.

I forårssemesteret var jeg instruktor for et hold udvekslingsstuderende fra det europæiske ERASMUS program, der skulle have kurset ROB01 "Introduktion til robot teknologi". Kurset indeholder en teoridel og også et praktisk forløb der foregår i det store robotlaboratore på SDU's nye Teknisk fakultet.

Illustration: Anders Bøgild

Ved semesterstart havde der lige været en ret populær video på Youtube der viste et par ingeniører fra et amerikansk mekatronik firma, der ved at vifte med det trådløse bevægelsessensitive joystick fra den nye Nintendo Wii, kunne få en KUKA KR16 robot til at vælge en ud af 6 forprogrammerede bevægelser og efter lidt tænketid, lave en bevægelse der lignede:

Det blev hurtigt vedtaget at det samme kunne laves meget sejere og ikke mindst i realtime med vores PA10 robot. Og med PA10'ens åbne interface var det ikke noget problem at få nok kød på projektet når de studerende selv skulle udvikle og implementere kinematik og kommunikere via Bluetooth med WiiMote'n. Kurset kørte og det var en flok ret entusiastiske studerende der til eksamen kunne fremvise en WiiMote styret robot der kunne tegne med en tush på et whiteboard.

Efter et par hektiske uger i August blev hele konceptet opgraderet med et størrere antal blå og røde lysdioder, 3 lettere konfust udseende tøjdyrsfugle, og en stor skumgummikølle. Nu var projektet klar til at blive re-lanceret på Robots@Play festivallen i Odense. Her kunne alle legeglade og deres børn efter tur fægte med WiiMote'n og styre, i realtime, PA10'ens påmonterede kølle imod de intet anende tøjdyrsfugle.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten