Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Wi-Fi langdistancetest

Af Peter Bybjerg Mortensen.

 

Det har altid været en høj prioritet for CS, at foreningens støtter kan følge med i vores aktiviteter. Specielt når der skal affyres raketter i Østersøen, ønsker vi, at folk skal kunne se det hele live. Til dette formål udtænkte Peter Scott for mange år siden et Wi-Fi-netværk som kan stå distancen.  

Netværket strækker sig fra Sputnik over Vostok til Dueodde og videre til Nexø, og til sidst via internettet tilbage til HAB. Størstedelen af netværket er bygget op af kommercielt tilgængeligt udstyr. Udover streaming af video tilbage til København, bruges netværket også til at styre og monitorere udstyr ombord på sputnik.  

Den sværeste del af linket er mellem Vostok og Dueodde. Normalt hvis man skal lave et Wi-Fi-link på 35 km afstand har man brug for antenner med et rimeligt højt gain, fx parabolantenner. Men ombord på et skib, som bevæger sig hele tiden kan man ikke ”bare” benytte en stor parabol, som vi kan på land. Skibets bevægelser vil gøre at parabolen oftest vil pege forkert.  

I vores løsning har Scott valgt at sætte en stor parabol (60cm) på Dueodde-tårnet, med en azimutrotor, som kan følge Vostok ud fra dens AIS-position. Ombord på Vostok har han derimod ikke valgt en parabol, men et array af patchantenner. Fordelen ved dette er, at vi kan købe et antennepanel, som har et asymmetrisk udstrålingsdiagram, og på den måde stadig have et pænt gain i antennen. Derfor kan antennen på Vostok også nøjes med at blive styret i Azimutretningen, og ikke i elevation. Denne løsning har vi efterhånden brugt i mange år.  

Ved opsendelsen af Nexø1 sidste sommer havde vi dog en del problemer med linket, hvilket har fået os til at opgradere lidt i netværksudstyret. Denne opgradering har vi naturligvis testet inden udstyret monteres på Vostok. I denne uges Current Affairs snakker jeg med Jacob, om Scotts opgraderede Wi-Fi-link.  

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vi rigtig glade for at høre, Henning. Tak for det!
Vi har fået en fin respons på vores CA og det er jo dejligt. Især når den kommer fra vores støtter!

En ting vi meget gerne vil er hvis der kunne være ønsker til enmer vi kan berøre i fremtiden. Mange af enmerne er nogle især Claus Mejling finder på eller som nogen af os opdager ved et tilfælde.

Så en god tilbage meldninge vi vil kunne bruge er ønsker til emner.

  • 9
  • 0

Måske bør I huske, at have fakta-boks, hvor I forklarer særlige teknologier og begreber. Gerne bare med links.
For eksempel ved jeg ikke hvad er "patch-antenne" er.

Iøvrigt kunne I også nævne, at de omtalte 35 km faktisk er kanten af synsvidden (som kræves for Line-of-Sight). De 35 km (19 sømil) deles jo mellem afsender (Vostok) og modtager i land. Den sædvanlige Formel for kimmingsafstand er L= 2,2 * sqrt(H), hvor H er antenne højden i meter og L er kimmingsafstanden i sømil.
Hvis Vostok kan tilbyde H1=4 meter, så er L1= 4,4 sømil. Følgelig skal antennen i land have H2=49 meter, som giver L2= 15,4 sømil; ialt L=19,8 sømil.

Så hvor står modtageantenne mon ?

  • 5
  • 1

Nu er ovenstående blog jo blot en kort introduktion til det afsnit af Current Affairs der linkes til (billedet) nederst i bloggen.
Derfor er en faktaboks med henvisninger en forholdsvis stor tilføjelse. Og herværende blogsystem har ikke en faktaboks-feature som ligner de faktabokse du kan finde i ings.dks rigtige artikler.

At indføje henvisninger som links, til forklaring af såvel Wi-Fi, parabolantenner og patchantenner, som azimutrotor, antennegain og AIS, der alle nævnes i bloggen, er et forholdsvis stort arbejde.
Der skal vel for fuldstændighedens skyld også linkes til en uddybende beskrivelse af både Vostok og Bornholmertårnet.
Og henvisningerne i denne kommentar er til engelske artikler, da jeg her har sprunget over hvor gærdet var lavest, og "bare" linket til en flok Wikipedia-artikler. Så kunne det klares på tre kvarter. Skal det være dansksprogede forklaringer er det straks en anden, og endnu større sag.

Dertil kommer så at modtageantennens placering faktisk er nævnt i bloggen, ligesom patchantenner faktisk fremvises og forklares cirka midt i videoen.

  • 4
  • 2

Hej Jan,

En af de forbedringer der kommer på Vostok i år er et antennetårn der kommer et par meter eller 3 højere op end sidste år - så den roterende patch antenne på Vostok kommer op i over 10 meter over vandoverfladen.

  • 3
  • 0

Jeg går ud fra, at patch antennens følsomhed er omdrejningssymetrisk om en akse vinkelret på antennens plan, og det er forklaret, at azimuth styres i forhold til modtageantennen.
Det betyder, at denne akse må bevæge sig i det lodrette plan mod modtageantennen (højden er uden betydning for vinklen).

Kan I oplyse noget om antennes karakteristik - med andre ord hvordan ændres gain som funktion af vinklen til modtageren ? Det er jo ikke usædvanligt, selv i roligt vejr, at et skib i Vostok-størrelse bevæger sig 5-10 grader på hver side af lodret. (I nævnte plan er der kun een resulterende bevægelse - op-ned - forudsat azimuth reguleringen er hurtig nok).
Og selvom data sendes fra Vostok går jeg ud fra at der også modtages (lidt) handshake ?
- eller er der en anden forbindelse (lav hastighed) til det ?

  • 1
  • 0

Jeg går ud fra, at patch antennens følsomhed er omdrejningssymetrisk om en akse vinkelret på antennens plan, og det er forklaret, at azimuth styres i forhold til modtageantennen.

Nej, som der står, er udstrålingsdiagrammet asymmetrisk.

Kan I oplyse noget om antennes karakteristik - med andre ord hvordan ændres gain som funktion af vinklen til modtageren ?

Det er forklaret med temmelig store armbevægelser i videoen.
Men kig på figur 12 og 14 på denne side, som, bortset fra, at vi har byttet om på azimuth og elevation, da vi har lagt antennen ned, svarer ganske godt til den i bloggen og videoen omtalte patchantenne.

  • 0
  • 0

Hej CS.

Tak for at I frem iser jeres hårde arbejde på så professionel en måde. Det er bestemt et stykke arbejde i sig selv.

Har I overvejet at bortauktionere en plads på vostok og støtteskib for at kradse nogle ekstra kontanter sammen ?

  • 1
  • 0

Hej Erik

En Phased Array antenne er normalt ikke specielt egnet til skib til land kommunikation.
Men i kombination med en azimut rotor vil det kunne fungere meget fint til at kompensere for elevation vinklen og fintuning af azimut.

Når vi ikke vælger denne løsning handler det primært om kompleksitet.
Design og test af en sådan antenne ville tage for meget af vores tid.

Det er mere sandsynligt at vi modificerer en styrbar satellit antenne så den passer til vores formål.

  • 1
  • 0

et lille sidespørgsmål:
Jeg husker en gang i en tidligere blog at i beskrev, hvordan transmissionen til internettet hænger sammen. Noget med at redigeringen foregår "remotely" i obi-wan'en på Refshaleøen inden det redigerede signal sendes fra Vostok til internettet.
Er det stadigvæk sådan?
Ville det ikke være bedre om obi-wan stod ved Bornholmertårnet?
Vil det betyde noget for opsætningen at der i dag er et vel udbygget fibernet på Bornholm (Bornfiber opererer nu både et fiberkabelnet og et trådløst bredbånd)?
Måske et emne for en Current affairs?

  • 1
  • 0

Hej Mikael.

Jeg husker en gang i en tidligere blog at i beskrev, hvordan transmissionen til internettet hænger sammen. Noget med at redigeringen foregår "remotely" i obi-wan'en på Refshaleøen inden det redigerede signal sendes fra Vostok til internettet.
Er det stadigvæk sådan?

OB-1, Ohh-bee-one, Obi-one, OB wan eller Obiwan, kært barn har mange navne, gennemgår en totalrenovering og alt udstyr er p.t. fjernet fra den. I løbet af et par dage skulle den gerne være genopbygget. Formålet er at kunne producere i Full-HD, at kunne håndtere mere end 9 kamera-feeds på søen, forbedre skærmadgang for speakers samt at forbedre produktionsinterface og GUI-redskaber. Envidere er al analog mixing droppet og erstattet med digital mixing, hvor speakers lyd er digtaliseret i trådløse headsets fra Jabra (uden sponsering desværre). Vi håber digitaliseringen skulle fjerne analog knitren samt andre issues rapporteret over årene.

Ville det ikke være bedre om obi-wan stod ved Bornholmertårnet?

Ikke rigtig. Videomixing sker ombord på Vostok i affyringsområdet. Fra Vostok sendes sendes 2 streams i land, hvor den ene er mosaik-streamen, vi bruger til at vælge kamerae-feed eller feeds i hovedmixet. Den anden stream er hoved-feedet. Om vi sender til Due Odde eller til København er næsten hip-som-hap. I HAB på Refshaleøen styres mixing fra Obiwan og her sidder forhåbentlig også speakers. Her tilføjes speak samt grafik før slutmixet sendes til YouTube live. Det er også i slutmixet vi afspiller videoklip.

Men vi har da leget med tanklen om at producere på kajen af Nexø, men det forudsætter transport af Obiwan og mennesker til Bornholm samt ekstra indkvartering af producer, assistenter og speakers. Endvidere vil det kræve flytning af servere samt hosting af disse på kajen, strøm plus nødstrøm, plus ekstra netforbindelse på kajen. Så ikke helt nemt og det er trist vi i Obiwan ikke oplever dagene på kajen i skønne Nexø.

Vil det betyde noget for opsætningen at der i dag er et vel udbygget fibernet på Bornholm (Bornfiber opererer nu både et fiberkabelnet og et trådløst bredbånd)?

Ikke det helt store sålænge vi kan få 50 Mbps eller bedre upload til Internet, men det kan jo glippe, så henvendelser er altid velkomne.

Med venlig hilsen
Peter Mærsk-Møller

PS. Vi mangler assistenter til produktion af raketlaunch med henblik på overtid at overtage produktionsansvar over tid. Kompetence inden for netværk, Linux er et must.

  • 5
  • 0