phloggen

WEB 2.0 mig i 0x52f876656e

Jeg blev ringet op idag af en eller anden C-team "consultant" der ville have mig med i en rundbordsdiskussion på et eller andet management retreat for virksomhedsledere med strategisk ansvar for synergier.

Eller sådan noget.

Mit buzzword filter havde det virkelig ikke godt mens han talte.

Jeg har normalt intet imod at stille op og tale af karsken bælg, det har jeg gjort for mange forskellige mennesker i tidens løb og det gør jeg gerne igen.

Men det var ikke det han ville have mig til.

Det var bundet emne: "WEB 2.0".

Det kunne jeg sikkert have sagt noget seriøst og morderisk morsomt om hvis jeg havde taget imod invitationen.

Men der var lige et aber-dabei: Jeg skulle nå frem til en bestemt konklusion, som, hvis jeg var lidt mindre kynisk end normalt, kunne udstrykkes som "I har allesammen brug for at hyre en af vores konsulenter, ellers er I fortabt".

Nu har jeg ikke noget imod konsulenter som gruppe, der sidder mange hårdt arbejdende konsulenter rundt omkring og gør et godt stykke arbejde, indimellem er jeg selv en af dem. (Ja ja, Jens, jeg skal nok se at få det afleveret!)

Men der findes en særlig klasse af konsulenter der lever som snyltere af lederes uvidenhed og de får mine håndflader til at klø og mit blodtryk til at stige.

Specielt når jeg skal prøve at redde stumperne bagefter.

Derfor har jeg besluttet mig for at give jer det foredrag jeg kunne have holdt om "WEB 2.0" for en flok ledere der sikkert kunne trænge alvorligt til at høre det.

The Second System Syndrome

Forestil dig, kære læser, at du sidder i et eller andet kontor og laver dit job. De computere I bruger er ikke det nyeste og softwaren er mildest talt halvgammel, fem, seks eller måske syv år gammel.

I den tid der er gået er der sket ting i verden, kommunen skal have digitale faktura og toldindberetninger er elektroniske osv osv.

Det var jeres software aldrig skrevet til, men med lidt knofedt og kreativitet, så lykkes det alligevel at få tingene til at hænge sammen.

Men kønt er det ikke.

Så kommer der en dag hvor man beslutter at nu skal der moderniseres.

Som alle har fået det banket ind i hovedet, så skal brugerne inddrages, så vi nedsætter et udvalg med lidt folk fra hist og her og de skal skrive kravspecifikationen på det nye system. Det har de aldrig prøvet før.

Nu er den menneskelige psyke en underlig ting, ligesom vi ved enhver lejlighed vil brokke os over hvad vi har, så vil alt nyt blive mødt med skepsis og kritik hvis det ikke er magen til.

Så derfor skal "alle skærmbilleder ligne de gamle så meget som muligt" for det er nemmest for brugerne, ikke mindst de, æhh nu skal vi jo ikke diskriminere, så lad os kalde det "mere erfarne og rutinerede" medarbejdere.

Men systemet skal også være tip top moderne, grafiske brugergrænseflader, pausefisk, on-line hjælp, cut&paste. Man skal kunne skifte fra en sektion til en anden øjeblikkeligt og have flere skærmbilleder åbne på engang.

Og det skal kunne alle de ting det gamle anlæg ikke kunne. Elektronisk dit, eCommerce dat, tabeldrevne dingenoter osv. osv. osv.

Det eneste der ikke er nogen der faktisk kigger på, er hvad man egentlig behøver, "det ved vi jo allesammen hvad er". Det er frustrationerne, drømmene og de trætte fingre der bestemmer, alt andet end behovene faktisk.

For 40 år siden blev dette fænomen indfanget, analyseret, katalogiseret og med to knappenåle monteret i samlingen af ting der kuldsejler EDB systemer.

Det fik navnet "Second Systems Syndrome" fordi det som en anden besættelse næsten uværgerligt får anden generation af hvad som helst til at synke under sin egen vægt.

Tænk f.eks på AMANDA systemet.

Det endte med at skulle kunne så mange ting at man skulle igennem to snese skærmbilleder for at få et simplet svar på om der var et job der passede til tømren i stolen på den anden side bordet.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide hvor mange hyldemeter der er skrevet for at beskrive EPJ systemerne, (er der nogen der har et billede de vil dele ?)

Cargo Cult Science

Richard P. Feynmann (måtte mulden hvile let på hans knogler), fortæller i en af sine foredrag om en lille ø i stillehavet hvor den USAnske flyaktivitet bragte vidundre og velstand for en kort tid under anden verdenskrig.

Men ligeså hurtigt som den kom forsvandt denne velstand igen.

I et forsøg på at genskabe hvad der er tabt, sidder de nu med hovedtelefoner lavet af kviste og fly lavet af grene og prøver at genskabe den aktivitet som de erinderer fra flyvepladsen, i håbet om at få de store fly til at lande igen og derved bringe velstanden tilbage.

Jeg ved ikke om historien er sand, men fænomenet lever i bedste velgående hele vejen omkring os.

En af de mindre kompetente ministre her i landet ynder f.eks at sige at "ny skal vi jo ikke stille den næste Bill Gates stolen for døren" og i mere prominente job udtaler man at "Danmark skal være et IT foregangsland".

Det er ligesom lidt passe, det løb blev kørt og føringen tabt i firserne, i bedste fald kan vi forsøge at undgå at udgå af ræset...

Jydekompagniet (III)

Dem af jer der bor vest for Valby Bakke kan sikkert huske en film der hed Jydekompagniet og så behøver jeg ikke sige meget mere end "Så kom jeg på paragraf 15 ikk'os, å så var min lykke lissom gjårt."

For dem der er handikappet af at bo i nærheden af Vangede kan jeg sige at filmen var var lavet et eller andet sted i provinsen og der grinede de også en del af den.

Der kom aldrig nogen Jydekompagniet (II) film, de gik direkte til tre'eren "for nummer 2 er aldrig nogen god film".

Her er det ikke second systems syndrome der er på spil, her er det et spørgsmål om disposition.

Hvis man fra starten planlægger at lave en serie, så er der noget materiale der bliver lagt til side til senere fordi det ikke lige passer perfekt på det her sted, men det kan bruges en anden gang.

Hvis man derimod bare regner med at lave den ene film, så forsøger man at få plads til alle de indfald kommer med og netop denne overflod af materiale gør ofte denne film til en bragende success, publikum bliver simpelthen overvældet.

Når man så skal lave to'eren, så er det jo lidt svært at få den til at svinge, for man har allerede brugt alle de gode ideer en gang...

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten